Poreluft og indeklima – hvordan er de to koblet?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?
Advertisements

Fortolkning af AMO reformen
Stoffer – hvad kan JAGG nu?
Når kortlægningen af lertykkelsen er foretaget……
Værktøj til CSR-dreven innovation Der skal udvikles et nyt værktøj til CSR-dreven innovation. Vores mål er, at værktøjet skal inspirere og hjælpe danske.
Kvalitetskontrol og sikkerhedsanalyse i kortlægningsundersøgelser ATV Jord & Grundvand, 4. november 2009 Mette Tjener Andersson.
Jordforurening i Region Nordjylland
Workshop 5.
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø.
Gråzone projektet Jord-ERFA-midt 10. maj 2012 Børge Hvidberg
Alternative Feltmetoder MIP-sonderinger og kerneboringer
Diabetes – en sygdom i vækst
Dias nr. 1 JAGG med ”face lift” og større motor, ATV 2010 Hvad med nedbrydning i JAGG 2.0? Per Loll - Dansk Miljørådgivning A/S Anders G. Christensen og.
Kortforsyningsseminar 24. marts 2009 Anne Buch-Larsen Kort & Matrikelstyrelsen Mail:
Risikovurdering på lokalitetsniveau - Hvilke andre værktøjer findes?
Anvendelse af risikovurderingsmodel
Dias nr. 1V2 på tværs – ATV møde den 4. november 2009 V2 kortlægning Et kig ind i forskelle på tværs af regioner ATV-møde den 4. november 2009 Schaeffergården.
Temadag om Villatankvejledningen - ATV januar 2010
Variationer i poreluftens forureningsindhold
Funktionsbaserede brandbestemmelser
Danmarks JordbrugsForskning •Afdeling for Jordbrugssystemer •Afdeling for Plantevækst og Jord •Afdeling for Plantebeskyttelse Danmarks Miljøundersøgelser.
Naturvidenskabeligt Grundforløb
Brandteknisk Selskab 7. September 2009 Jørgen Harbst
Geokemiske konsekvenser af ISTD oprensning i Danmark
Inquiry based science education
Energieffektivisering i byggeriet”. Program Introduktion til Energieffektivisering af byggeriet Delprojekt_01Systematisk energieffektivisering af tekniske.
Risikovurdering på lokalitetsniveau – hvad tænker Miljøstyrelsen? Fagsession om risikovurdering af punktkilder i forhold til grundvandsforurening - fra.
Implikationer, resultater og validitet Situationelle Metoder, F2012 Brit Ross Winthereik 8/24/20141.
Videnskab vs. praksis Evidens light Virkninger af idealer Prototyper Videnskabelighed i praksis Psyke & Logos 18. Januar 2008 Morten Nissen Københavns.
Udeluftmålinger i mindre stationsbyer
Miljøs prioritering og rangering JordErfamøde den 23. oktober 2013.
Biostatistics mm5 SPSS crash course II. But why? Hvorfor læser vi videnskabelig litteratur? Hvordan læser vi?
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra skolens ledelsesteams’ selvevaluering.
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra kommunale repræsentanters selvevaluering.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
ATV Jord og Grundvand - Temadag 9
Spredning af chlorerede stoffer via kloaksystem
Kontrol af kosttilskud – indhold og anprisninger
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? GRUPPEOPGAVE 1: HVAD ER KVALITETEN AF REDEGØRELSEN? Miljøvurderingsdag
Geoforum 3D By- og landskabsmodellering Geoforum af Flemming F. Christensen Silkeborg Kommune og Poul Nørgård COWI Integration.
Opgradering af JAGG til version 2.0 Umættet zone – hvad kan JAGG nu ?
Møde i ATV Jord og Grundvand 28
The KaosPilots August Arne Kleven og & friends Opgaven Introduktion til analysen Praktisk gennemførsel - personlig tilbagemelding.
Fra vejledning til biologi c
ATV Vintermøde Idekatalog - Indeklimaforanstaltninger AVT Vintermøde 2009 Idekatalog til udvælgelse af afværgeforanstaltninger til sikring.
Biologi i AT.
Udarbejdet for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje
I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 1 Radonmålinger som tracer Vingsted, marts 2009 Jesper Bruun Petersen, NIRAS.
ISOTOPFRAKTIONERING ATV Vintermøde om Jord- og grundvandsforurening
Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen
Fagchef Anders G. Christensen, NIRAS
Vandrammedirektivets plancyklus
JAGG med “face lift” og større motor
1 Projekterings- parametre til afværge Jens Peter Nielsen - Rambøll Christian Andersen – VJ ATV Vintermødet Vingsted 2009.
Nye og alternative undersøgelsesmetoder Holdning som bygherre Anna Toft.
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
Indeklimaundersøgelser med vægt på renserier Eksempler på renserinavne: Top Rens, Rekord Rens, Kemo Rens, Nemrens, Sofort Rens,
Mulighed for at udpege arealer med særlig risiko for pesticidudvaskning Projektgruppe: DJF: Ole Hørbye Jacobsen, Sven Elsnab Olesen GEUS: Erik Nygaard,
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
1 Vertikal transport i umættet zone - case Sandmagasin uden dæklag Forurening med benzen nær terræn 15 m fra bunden af kilden til GVS Nedbør 200 mm/år.
Julie Chambon1, Philip J. Binning1, Ida Damgaard1, Mette M
Teknologiudvikling på jordforureningsområdet
Chlorerede oløsningsmidler, Nyheder fra konferencen i Monterey
Optakt 20 minutter Program Optakt 20 minutter Dilemma #1 40 minutter Pause 10 minutter Dilemma #2 40 minutter Evaluering 10 minutter.
Kommunens indsats mod pesticider Signe Krogh – ENVINA møde, 1-2. februar 2016.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Danmarks Naturfredningsforening
Paradigme for §8 tilladelser
Fra lokalitet til opland
Symposium om Fugt i Kolde Tagrum
Præsentationens transcript:

Poreluft og indeklima – hvordan er de to koblet? Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog for det videre arbejde Poreluft og indeklima – hvordan er de to koblet? Temadag A Vingstedcentret d. 9. marts 2009 Anders G. Christensen, NIRAS Annette Pia Mortensen, NIRAS Mette Christophersen, Region Syddanmark

Processer og faktorer, som påvirker transporten af miljøfremmende stoffer i den umættede zone Meteorologiske faktorer Tryk Vind Nedbør Temperatur Geologiske faktorer Sprækker og revner Permeabilitet Diffusivitet Porøsitet Vandindhold Indhold af Org. C Processer Diffusion Advektion Fortynding Opløsning Sorption Nedbrydning Umættet zone Forurening Grundvand

Baggrund for temadag Udført mange projekter med fokus på poreluftmålinger og indeklima de seneste år – både i DK og især i USA Nogle indikere meget store både tidslige og rumlige variationer – andre ikke så store variationer Vil forsøge at give et overblik over dem i dag

Poreluftprojektet Udført 2003-2004 (Miljøprojekt 1094 og 1095 fra 2006) Målinger på hhv. sand og ler lokalitet Sand: 3 kontinuerte målerunder af 2-3 ugers varighed på 7 udendørs poreluftsonder og 8 poreluftsonder under gulv. Måling af bl.a. PCE, radon, barometertryk, differenstryk, temperatur og relativ fugtighed Ler: 5 målerunder 26 poreluftsonder og boringssonder. Måling af bl.a. PCE, TCE, differenstryk, modtryk og grundvandsstanden Præsenteret på vintermødet i 2005

Konstaterede tidslige variationer i poreluftsmålinger i terræn Ikke muligt p.t. at forklare alle de konstaterede variationer Delkonklusion: ikke muligt at afgøre om en poreluftmåling ligger under, på eller over det reelle gennemsnit Usikkerhederne har specielt betydning: vurdering af kortlægning vurdering af indeklima Anbefales at igangsætte arbejde med det mål at få bedre forståelse for variationerne og udarbejde et nyt risikovurderingsværktøj

Poreluftprojektkatalog – det videre arbejde med variationer i poreluftens forureningsindhold Overordnet formål: at skabe et mere kvalificeret grundlag for de beslutninger, der tages i forbindelse med jordforureningssager, hvor poreluft anvendes. Dette gøres ved at nedsætte usikkerhederne på poreluftmålinger, og blive bedre til at vurdere resultaterne

Hvad er formålet med en konkret poreluftmåling!!?? Og hvor er den målt??

To parallelle spor Spor 1: Vidensopbygning At forbedre vores viden om hvilke faktorer, der har væsentligst indvirkning på den tidslige variation i poreluftkoncentrationen hvor hyppige og hvor store variationer i poreluftkoncentrationerne kan faktorerne afstedkomme Omfatter projekter med opstilling af matematiske modeller, feltforsøg, udvikling af nye målemetoder m.v. Bliver udført af NIRAS, COWI og Geosyntec – Anders fortæller om det senere

Spor 2: Anvendelse og formidling af eksisterende viden Skal sikre, at myndigheder og rådgivere håndterer usikkerhederne omkring variationerne i poreluftkoncentrationen på den bedst mulige måde ud fra den foreliggende viden Opnå forståelse for, at betydningen af usikkerhederne afhænger af formålet med poreluftmålingen Kombinere og sammenstille den eksisterende viden bl.a. fra spor 1, og gøre denne viden anvendelsesorienteret Typer af projekter: f.eks. vejledninger om risikovurdering og undersøgelsesstrategier, prøvetagningsmanualer m.v. Bliver udført af Orbicon – Anette fortæller om det senere

Zonering Udgør ingen risiko Skal revurderes Skal revurderes Udgør en risiko Størrelsen på midterzonerne vil afhænge af med hvor stor sikkerhed den sande middelværdi kan fastlægges. Jo større sikkerhed jo mindre midterzoner Grænseværdi Flere undersøgelsespunkter Flere målerunder Traditionel strategi Optimale målebetingelser

Dagens program Del I: Variationer i poreluftens forureningsindhold Vurderinger af usikkerheder på poreluftmålinger v/ Anette Andersen Variationer i poreluftens forureningsindhold – modelsimuleringer v/ Anders Christensen Diskussion

Dagens program - fortsat Del II: Methods and case studies to understand the vapour intrusion process Overview of the US vapour intrusion framework v/ Thomas McHugh Airflow and VOC migration around buildings and recomendations for vapour intrusion studies v/ Thomas McHugh Sporing af aktive transportveje v/ Per Loll Brug af radonmålinger v/ Børge Hvidberg og Jesper B. Petersen Kontrol af indeklimasikring v/ Walter Sebastian Diskussion

Dagens program - fortsat Del III: Baggrundsværdier af VOC’er og strategier for kontrolmålinger af gennemførte indeklimasikringer Målte baggrundsværdier for benzen og PCE v/ Jacqueline A. Falkenberg Kontrolmåling til dokumentation af afværgeforanstaltninger v/ Tage V. Bote Diskussion

Tab ikke modet! Andre har det sværere end os!!!

Diskussion – del I Hvad kan vi konkludere? Kan vi lave en ny metodik? Hvordan kan der følges op på de gennemførte projekter?

Diskussion – del II Hvilke metoder skal vi anvende i fremtiden ? Er der behov for en ændring af den nuværende måletekniske praksis ?

Diskussion del III Har vi nok viden til at kunne foretage både de rigtige målinger og vurderinger? Er der behov for opfølgende projekter?