Symposium om Fugt i Kolde Tagrum

Præsentationer af emnet: "Symposium om Fugt i Kolde Tagrum"— Præsentationens transcript:

1 Symposium om Fugt i Kolde Tagrum
Lektor Søren Peter Bjarløv

2

3 Projektet Baggrund: Med indførelsen af diffusionsåbne undertage blev vilkårene og behovet for ventilation i uisolerede tagrum ændret. Der har fra praksis udmøntet sig en opfattelse af, at diffusionsåbne undertage, med en acceptabel diffusionsåbenhed, kan fungere uden ventilationsspalte mellem undertag og isolering, mens der er usikkerhed om ventilationsbehovet i tagets uopvarmede rum, typisk skunkrum og hanebåndslofter. Der konstateres ofte for højt fugtighedsniveau i disse uopvarmede rum, som i mange tilfælde fører til skimmelforekomster, typisk på undertagsdugen og på tagkonstruktionens træværk.

4

5 Etape 1 Fugt og skimmelforholdene blev undersøgt i 8 eksperimentelle skunkrum der var konstrueret med kunstige utætheder som infiltrerede forskellige mængder ”stueluft” ved 20°C og 60% relativ fugtighed ind i skunkrummene Mængder der ligger indenfor det tilladelige ved nybyggeri. Nogle af rummene var konstrueret med ventilation og nogle med trykudligning og nogle havde hverken trykudligning eller ventilation. 1. etape gav en noget overraskende indikation af, at, når der er utætheder indefra i klimaskærmen, klarer det ventilerede skunkrum sig dårligere end det ikke ventilerede. Ved oplukning af skunkrummene efter 14 måneders forsøg konstateredes, at det ventilerede skunkrum havde den største synlige begroning af skimmel. De nuværende anbefalinger til kolde tagrums udformning (Sbi Fugtanvisning 224) fastslår bl.a., at kolde skunkrum med en bredde på mere end en meter og et diffusionsåbent undertag, bør have 'beskeden ventilation "for eksempel ved at have ventilations ventiler, og at kolde tagrum med et diffusionstæt underlag altid skal være ventileret. For at få tilstrækkelig variation i resultaterne var det nødvendigt at udvide forsøgsmodellen væsentligt.

6 Etape 2 Der blev opbygget en forsøgsopstilling på DTU med mulighed for måling af fugt i 18 skunkrum, således at der opbyggedes 2x9 skunkrum på 2 stk. 40 fods containere. De 18 nordvendte kolde skunkrum blev opbygget med parametervariationer i type af undertag, i om der var ventilation, infiltration eller ingen af delene samt om der var forskellig mængde af infiltration eller ingen infiltration fra rummet neden under.

7

8 Resultater Vurderet ud fa analyse af måledata og skimmel prøvetagning i opsætningen, bør man ikke installere ventiler i kolde skunkrum med et diffusionsåbent undertag, da resultaterne angiver ventilerne som årsag til en stigning i risikoen for at have en høj fugtighed og skimmelsvamp i skunkrummene. Især trykudligningen, som bestod i én ventil åbning i øverste del af ​​rummet, resulterede i den højeste risiko for skimmelsvamp. Forsøgets resultater underbygger den gældende anbefaling af ​​at skunkrum med et diffusionstæt undertag bør ventileres. Forsøget viser at et diffusionstæt undertag her en større risiko for fugtophobning i de kolde skunkrum.

9 Resultater (fortsat) Ved brug af ”Computational Fluid Dynamics” (CFD) simuleringer blev det undersøgt, hvordan vindforhold, temperaturforhold og ventilations designet påvirkede strømningsforholdene i de kolde skunkrum. Simuleringerne viste, at flere eksterne faktorer øger den indefra kommende infiltrations strømningshastighed. Disse er f.eks. koldere vejr, blæsende vejr eller hvis vindretningen er på langs af tagkonstruktionen, og dermed skaber undertryk. Endvidere viser resultaterne, at: Med et køligt vejr med lave vindhastigheder, opstår det højeste infiltrations flow i skunkrum med én ventilationsstuds i toppen af ​​rummet(trykudligning) Med et varmt vejr og ved højere vindhastigheder, er skunkrum med 2 ventiler (ventilation) det der genererer mest infiltration.