Mod en fælles indsats Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier Mette-Louise Johansen, Tina Mouritsen, Edith Montgomery Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

Formål og målgruppe Formål: 1. Målgruppe: Styrke samarbejdet mellem forældre og professionelle omkring forebyggelse af ungdomskriminalitet. Styrke samarbejdet og vidensdelingen mellem professionelle omkring forebyggelse af ungdomskriminalitet. 1. Målgruppe: 5 traumatiserede flygtningefamilier og deres professionelle netværk; socialrådgivere, sagsbe- handlere div. afd., lærere, pædagoger, politi, m.m. 2. Målgruppe for forebyggelsen: drenge i alderen 7-13 år.

Familierne 5 familier der er flygtet fra Mellemøsten og kommet til Danmark for ca. 15 år siden Mødrene og børnene har fået dansk statsborgerskab 4 fædre har været fængslet i Danmark 4 fædre er torturoverlevere og tilkendt førtidspension I de fire familier er der vold og aggressiv adfærd over for moderen og børnene og andre Alle voksne har enten oplevet at blive mishandlet eller været vidner til død og/eller trusler De ældste sønner har været varetægtsfængslede, hvor nogle er blevet frikendt og andre har fået en dom

Intervention Netværksmøder der samler traumatiserede flygtningeforældre og alle de professionelle omkring børnene og familien i det offentlige system. Netværksmøderne varer 2-3 timer og ligger med 2-3 måneders mellemrum. Der blev foretaget 3-4 netværksmøder med familierne i Karlebo Kommune.

Procesuelle netværksmøder Hver deltager beskriver det barn eller den forælder som personen kender/arbejder med. Forældre beskriver børnene og familien. Deltagerne reflekterer over beskrivelser og diskuterer mulige problemløsninger. Der udarbejdes aftaler for perioden indtil næste netværksmøde. På efterfølgende netværksmøder er punkterne - hvad er der sket siden sidst? - der indgås nye aftaler og sættes ny dato

Nøgleelementer i mødeledelse Sikre at alle bliver hørt Kontekst Metakommunikation Nonverbalt sprog Neutralitet Undersøgende nysgerrige spørgsmål Loyal med alle Opsummering Tolkning Pauser Være opmærksom på uløste konflikter Imødekomme stærke følelser Imødekomme uenighed Afklare episoder, handlinger, holdninger og oplevelser fra alle involverede At alle taler ud fra egne oplevelser Sikre at alle forstår det den anden mener

Forældrene Stor skepsis over ”Kommunen” Oplever mistillid til fagpersoner, om hvorvidt de reelt ønsker at hjælpe Praksisprocedurer er uigennemskuelige Føler sig som ”andenrangs mennesker” - føler sig talt ned til - værdier, traditioner, normer eller religion ikke bliver respekteret Forældre oplever, at deres familie bliver overvåget i lokalområdet Forældre tolker det som racisme, når børnene får skylden i konfliktsituationer Oplever ansvarsforskydelse blandt faggrupperne og tolker det som racisme Uigennemskuelighed i sagsbehandlingsprocedurer fremprovokerer fjendebilleder Pres udefra på familien medfører pres indefra, bl.a. bliver fædrene hurtigere hidsige og aggressive

Fagpersonerne Oplever mistillid til forældrenes troværdighed, når de ikke anerkender børnenes skyld eller tager ansvar Når forældre taler om racisme fremstår de som utroværdige over for netværket Bekymringer om børnene tager bla. udgangspunkt i forældrenes engagement og samarbejde Oplever ansvarsforskydelse både hos forældre og andre medarbejdergrupper Forestillinger og antagelser om forældrene baseres ofte på manglende baggrundsviden, men tager udgangspunkt i kultur, etnicitet, religion og torturofre Uigennemskuelighed og manglende vidensdeling om sagsbehandling fremprovokerer indbyrdes fjendebilleder Oplever at ofte udskiftning af rådgiver kan betyde frustration hos både forældre og andre samarbejdspartnere

Forandringer under intervention Tydeligere ansvarsfordeling og moralsk ansvarstagen Større helhedsindblik, nemmere kommunikation Indbyrdes fjendebilleder er nuancerede eller opløst Samarbejdet er styrket mellem forældre og professionelle samt indbyrdes i netværket Forældrene engagerer sig mere i institutionelle aktiviteter Forældrene har oplevet mindre stress i perioden Positiv forandring i adfærden hos de 7-13 årige Ingen forandring hos de unge på 15 år og opefter

Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier Implementering af netværksmøder i danske kommuner

Projektets dele Intervention og undervisning i 6 danske kommuner Evaluering af både proces og målopfyldelse Forskningsprojekt: traumatiserede flygtningefamiliers møde med det danske socialvæsen og fængsels- og retssystem

Forskningsprojektet Undersøgelser af kriminalitet blandt etniske børn og unge har vist betydningen af social interaktion, fjendebilleder og konflikthåndtering mellem unge, forældre og myndigheder Formålet er at undersøge, om der er særlige problemstillinger forbundet med traumatiserede flygtningeforældres erfaringsmæssige baggrund med fængslinger og tortur og deres oplevelse af rets- og fængselsforløb omkring deres børn

Forskningsprojektet - metode En kvalitativ, antropologisk feltundersøgelse Dataindsamlingen vil primært foregå via deltagende observationer og en forskellige kvalitative interviewformer samt Informanter findes blandt målgruppen for netværksmøderne i de 6 kommuner