Dansk på mellemtrinnet Blåvandshuk Skole 2014 It som faglig løftestang Dansk på mellemtrinnet Blåvandshuk Skole 2014

Dagens program Oplæg – why/how Praksis – how/what Jeres mål Jeres behov

12 teser om læring Kompleks Fælles Indviduel

Den individuelle læring

Læring i fællesskabet

Udvidede læringskompetencer

OECD-skills for the new millenium learners Kritisk bevidst tænkning Problemløsning Kommunikation (mundtlig og skriftlig) Teamwork og kollaboration Håndtering af mangfoldighed Informationskompetence Lederskab/deltagelse Professionalisme og social ansvarlighed Livslang læring Et af de allerstørste svar på WHY finder vi på OECDs skilles for the new millenium learners. Det er en liste over kompetencer, som vi forestiller os vil være de allervigtigste for fremtidens borgere, når de skal håndtere livet som deltagere og bidragere i en demokratisk, globaliseret, hastigt foranderlig og hyperkompleks verden: Værsgod – sender vi vores elever ud i verden med disse kompetencer, hvis vi alene fokuserer på at træne dem op til multiple choice testen i biologi og geografi? Har vi disse mål for øje, når vi planlægger vores næste tre dansk eller matematiktimer? Det bør vi have….

Fagets discipliner 2009 Det talte sprog Det skrevne sprog læse Det skrevne sprog skrive Sprog, litteratur og kommunikation 2014 Vide, gøre, kunne

Olga Dysthe Relation Dialog Forventning Norsk lærings- og klasserumsforsker

John Hattie: Synlig læring for lærere John Hattie, Professor og leder af Melbourne Education Research Institute på University of Melbourne, Australia og hædersprofessor på University of Auckland, New Zealand

Formålet med undervisning Mere end præstationer! Udvikling af kritisk vurderingsfærdighed, så vi udvikler medborgere med udfordrende tænkemåder og dispositioner, som bliver til aktive, kompetente og kritisk tænkende borgere i vores komplekse verden Vi kan ikke nøjes med sige at vi skal gøre eleverne klar til eksamen. Vi skal faktisk gøre dem klar til dagen efter deres eksamen. Når man lever i et digitaliseret, hastigt foranderligt og hyperkomplekst samfund betyder det at man må have kritiske vurderingsfærdigheder, så man som borger i samfundet kan bidrage aktivt og kompetent – og agere i verden som kritisk tænkende borgere.

Men hvad betyder det? Kritisk vurdering Undersøge, reflektere og argumentere Eget og andres liv Hvad der er ’godt’ for en selv og andre? Men hvad betyder det? Hvis vi pakker det lidt mere ud, så betyder kritisk vurdering, at man er i stand til kritisk at vurdere politiske spørgsmål, der påvirker personens samfund, land og verden At man har evnen til i respekt for sig selv og andre at undersøge, reflektere og argumentere med reference til historien og traditionen At man kan bekymre sig om sit eget og andres liv og velbefindende At man har evnen til at forestille sig og reflektere over, hvad der er ’godt’ for en selv og andre Forlader alle vores elever skolen med de livskompetencer? Næppe – hvis vi ikke sørger for, at disse kompetencer også gennemsyrer den læring og undervisning vi planlægger for dem. Nussbaum (2010) i Hattie (2013)

Målstyret læring Læringsmål & kriterier for målopfyldelse: Udfordring Forpligtelse Selvtillid Elevforventninger Begrebslig forståelse (overflade-/dybdeniveau) Når vi således kender vores elevers præstationsniveau og deres tilgang til læring, kan vi formulere læringsmål og kriterier for målopfyldelse for eleverne. Hattie finder at der er evidens for at disse planlagte lektioner har en høj læringseffekt, fordi de Skaber passende udfordringer, der aktiverer elevernes forpligtelse på at investere i læring Udnytter og opbygger elevernes tiltro til, at de kan nå læringsmålene Er baseret på passende høje forventninger til elevens udbytte Fører til, at eleverne opstiller mål om mestring og ønsker at geninvestere i deres læring Har læringsmål og kriterier for målopfyldelse, som eksplicit kendes af eleverne Hmm… nu nærmer vi os jo nogle af de ting, som I tog stilling til i jeres lille øvelse…..

Trude Slemmen Summativ (af) Formativ (for) 10 gode værktøjer

State of the art technology Local teaching and learning practice Visions for teaching and learning Når vi skal skabe et fælles sprog og skubbe til en udviklingsproces er det min erfaring fra Søndervangskolen, at vi er nødt til at tage udgangspunkt i den lokale undervisnings og læringspraksis, vide hvad teknologien kan bidrage med og have visioner for hvordan vi gerne vil udvikle vores praksis, når vi indfører ny teknologi – og igen – have italesat at det er dette tredje rum, vi gerne vil ud og fange. ’The Third Space’ of innovation

State of the art technology Local teaching and learning practice Visions for teaching and learning Når vi skal skabe et fælles sprog og skubbe til en udviklingsproces er det min erfaring fra Søndervangskolen, at vi er nødt til at tage udgangspunkt i den lokale undervisnings og læringspraksis, vide hvad teknologien kan bidrage med og have visioner for hvordan vi gerne vil udvikle vores praksis, når vi indfører ny teknologi – og igen – have italesat at det er dette tredje rum, vi gerne vil ud og fange.

How? Samarbejde med andre – dialog om det eleverne producerer (hørt, anerkendt, ord på sin viden, sammen, identitet) Tydelige køreplaner (hvordan) og målplaner (hvad) – hvad skal du vide, hvad skal du gøre, hvad er du nu i stand til?? (stillads, kendskab til egne kompetencer og begrænsninger) Løse meningsfulde udfordringer (erfaringer, problemløsende, undersøgende) Arbejde multimodalt (hørt, kreativt og kompetent) Vurdere egne og andres arbejder (hørt, anerkendt, andres perspektiv, kritisk, identitet, kompetencer og begrænsninger) Sætte nye mål – (viden og færdigheder, kompetencer og begrænsninger)

What? Praksiseksempel på Voldborgs.skoleblogs.dk Forforståelse Tekstlæsning Elevproduktioner og remediering Refleksion og vurdering Remediering og multimodal kommunikation

Samarbejde (organiser) Køreplan (udarbejd) Udfordring (udtænk) Multimodal (muliggør) Refleksion (strukturer) Evaluering (faciliter)

Samarbejde To og to – firemandsgruppe – færre brug for hjælp – CL

Køreplan Struktur Hvad skal vi lave? Hvorfor skal vi lave det? Hvornår skal vi lave det? Hvor skal vi lave det? Hvem laver vi det med? Hvordan laver vi det? Hvor længe skal vi lave det? Hvad skal vi lave bagefter? skabelon med forskellige hjælperedskaber – I kan designe undervisningsdifferentieringen her – og dermed gøre eleverne mere selvhjulpne

Udfordring Udfordring – egen erfaring, motivation, overbevis mig, relevans, meningsfuld

Multimodal Multimodal – alle til orde, arkivere og aktualisere, nye syntese, Blooms, kritiske mediebrugere, nutidige kommunikationskompetencer

Refleksion Refleksion – offentliggørelse, reelle modtagere, Peer2peer, at se forskel, lære af hinanden

Evaluering Evaluering – Vurdere egne produktioner og vurdere, hvad jeg har brug for at lære, hvor jeg har brug for at gøre mig umage, elevens egne elevplaner – set og kommenteret af en lærer

Hvor blev it af?

Jeres opgave Fagligt emne Faglige trinmål Udfordring Skabelon Organisering Redskaber Formidling Vurdering