Den danske model Den bibliometriske forskningsindikator Vetenskapsrådets workshop den 19. december 2007 Lotte Faurbæk Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den Danske Kvalitetsmodel
Advertisements

Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
Hvad kom der ud af TUPVAK?
Implementering Kvalitetsmodel på socialområdet v. socialchef Charlotte Josefsen.
Det Nye Universitetshospital i Århus I Styregruppemøde I d Orienteringsmøde Akutcenter Det Nye Universitetshospital i Århus.
Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur Oplæg ved Torben Buse, Vicedirektør, Socialstyrelsen 8. Maj 2014.
Ekspertudvalget om fattigdom Hvor er udvalget i sit arbejde? Torben M. Andersen.
Cuneco – en del af bips.
Nyt om Caretakerprojektets videreførelse som et netværk samt om Atlas III – hvor står vi nu Nyt om Caretakerprojektets videreførelse som et netværk samt.
Date :31 1.
CARETAKERPROJEKTETS & DATSY ’S ”FASE II” Udkast til projektbeskrivelse, marts 2007.
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
Tillid Temadag for AMIR
Resultatbaseret styring – hvordan kan det bruges i Danmark?
Vælg layout 1. Højre klik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen 3. Bemærk at der findes 4 forskellige farvetemaer du kan.
Dansk Intensiv Database (DID) Årsrapport 2008
RKV-arbejdsgruppens rapport om anerkendelse af realkompetencer DFS’ realkompetenceforum januar 2012/RJ.
Implementering af brandingstrategi på nettet
Fælles EPJ til hospitalerne i Region Midtjylland
Claus Vesterager Pedersen Statistiske værktøjer til kvalificering af bibliotekernes licensindkøb Temadag: Sikker adgang til e-ressourcerne, 4. marts 2010,
Datafordeleren.
Medarbejdermøde 11. september Orientering om ASB’s strategi og udvikling  Hvordan klarer ASB sig lige nu?  Får vi flere penge og mere plads i.
Aarhus Uni versitet STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER AARHUS UNIVERSITET PURE INFORMATIONSMØDE med fokus på indikatorprojektet.
PURE Informationsmøder 2014
Ole Gregersen Afdelingsleder Socialforskningsinstituttet
Introduktion til PURE A A R H U S U N I V E R S I T E T Informationskontoret PU blication & RE search Platform PURE-introduktion for nye brugere.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Matematik. » varetage udformningen af de nationale moduler » varetage den fremadrettede udvikling af disse med sigte på at styrke fagligheden i læreruddannelsen.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Quality Management Systems
Affaldsdatamodel høringsmøde - Organisering 10. november 2008 velkommen til Miljøstyrelsen.
Punkt 4. Revision af OIO-kataloget Møde I OIO-komiteen den 21. februar 2008 Søren Klostergaard Pedersen It-arkitekturkontoret.
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
Indsæt billede her Samordningsstrukturen på geodataområdet Arne Simonsen Geografisk Infrastruktur, Kort & Matrikelstyrelsen.
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
Kvalitetssikring af lærerpræstationer - Hvordan?
Hvilke krav stiller Foderhygiejneforordningen til din virksomhed. v
OPI EFFEKTMÅLINGSVÆRKTØJ
Introduktion til Analyseenheden under FPC Oplæg for FSE den 7. februar 2008 Anette Dørge Jessen Lotte Faurbæk.
Styrings- modelNy økonomi- 25. JUNI 2012 AARHUS UNIVERSITET NY ØKONOMISTYRINGSMODEL - I ETAPER MORTEN VILS SØRENSEN.
Implementering i Region Midt
REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN,9. December 2010 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets faglige udviklingsproces Fire hovedområder pr : Kulturvidenskab.
12. december 2007 Brugergruppemøde STRUCTURA Vand Er datagrundlaget (nu) i orden?
Standardregulativer Høringsmøde - organisering 10. november 2008 velkommen til Miljøstyrelsen.
SKABELON.
Modelprogram for et nyt bibliotekskoncept Tænketanksmøde nr. 1 Danmarks Biblioteksforening Jonna Holmgaard Larsen, Kulturstyrelsen d
A A R H U S U N I V E R S I T E T U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Lauritz B. Holm-Nielsen| 2 Aarhus Universitets Strategi
God praksis for medforfatterskaber og kreditering i de retsvidenskabelige miljøer ´ professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen Hovedredaktør for Ugeskrift.
KAN ØGET INDSIGT I ENHEDSPRISER KVALIFICICERE ØKONOMISTYRINGEN PÅ SYGEHUSNE ?
C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Copyright © Projektmodel for Beredskabsplan.
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling Helle Petersen Tilsyn, Sundhedsstyrelsen Fælles årsmøde 2009 for Servicestyrelsen og Sundhedsstyrelsen.
Kvalitetsstyringsordning for sagsbehandling på natur- og miljøområdet Maj 2010.
NICOLAJ V. PEDERSEN PURE SYSTEMANSVARLIG JANUAR 2016 BFI & PURE INFORMATIONSMØDER NICOLAJ V. PEDERSEN JANUAR 2016 SPECIALKONSULENT, AU LIBRARY BFI & PURE.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Det nationale kvalitetsprogram - Nationale mål for kvaliteten i sundhedsvæsenet Region Midtjylland, den 4. februar 2016 Jakob Krogh, kontorchef, Center.
Kvalitetsudvikling og forskningsmæssig forankring
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
PURE Information- møder 2016
HL7-FHIR DK profilering – governance?
Det nationale kvalitetsprogram
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Mere digital litteraturforsyning
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Studieordninger og specialiseringer i uddannelserne
Danskernes digitale bibliotek
Danskernes digitale bibliotek
Kickoff møde Dansk køreplan for BIM standardisering Dansk Standard 22
Præsentationens transcript:

Den danske model Den bibliometriske forskningsindikator Vetenskapsrådets workshop den 19. december 2007 Lotte Faurbæk Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Vetenskapsrådet Disposition  Baggrunden for den danske model  Principperne for opbygningen af den bibliometriske forskningsindikator  Udfordringer  Organiseringen  Faser og tidsplan

Vetenskapsrådet Baggrund for den bibliometriske forskningsindikator (I) 1. Regeringens globaliseringsinitiativ 2. En ny samlet finansieringsmodel:  Basismidlerne til universiteterne er hidtil udmålt som sidste års bevilling og har ikke været gjort afhængig af kvalitetsmål  Regeringen foreslår en fordeling af en del af universiteternes basismidler efter en ny finansieringsmodel  Begrænset omfordeling af basismidler efter få kvalitetsindikatorer for at tilskynde til kvalitetsudvikling

Vetenskapsrådet  Må ikke føre til store ændringer i basisbevillingen fra år til år – fastsættelse af en procentuel overgrænse for evt. tab (fx 5%)  Modellen vil korrigere for forskelle på hovedområder Baggrund for den bibliometriske forskningsindikator (II)

Vetenskapsrådet Baggrund for den bibliometriske forskningsindikator (III) 3.Kvalitetsindikatorerne som forventes at indgå i en samlet finansieringsmodel omfatter  Forskning  Uddannelse  Videnspredning 4.Den bibliometriske forskningsindikator er en del af den overordnede forskningsindikator, og forventes at tages i anvendelse i FL 2010

Vetenskapsrådet Principperne for den bibliometriske forskningsindikator (I) 1.Indikatoren bygger på forskningspubliceringsaktiviteter 2.Indikatoren tager afsæt i en autoritetsliste over publiceringskanaler 3.Indikatoren bygger på registrering af forskningspublikationer, der er fagfællebedømt 4.Indikatoren fremmer adfærd, der skaber incitament til at publicere i prestigefyldte tidsskrifter og forlag 5.Vægtning af publiceringsformer for at kunne sammenligne på tværs

Vetenskapsrådet Principperne for den bibliometriske forskningsindikator (II) 6.Håndtering af problemstilling vedrørende flerforfatterskaber 7.Indikatoren bygger på en central database med fælles standarder - et nationalt system baseret på ensartet registrering 8.Indikatoren skal bygge på åbenhed og legitimitet - bred organisering med inddragelse af universiteterne 9.Indikatoren skal bygge på enkelthed - gennemsigtig model der er ”nem” at vedligeholde og opdatere, og som er generel for alle hovedområder 10.Indikatoren er dynamisk og udvikles løbende

Vetenskapsrådet Udfordringer (I) 1.Forskellige kvalitetsmål. Indikatoren skal bygge på fælles faktorer. Nogle fagområder bruger citationer og impact factor som kvalitetsmål, men dette er ikke generelt for hele forskningsverdenen. ISI’s dækningsgrader er for dårlige inden for både humaniora og dele af samfundsvidenskaben. Derfor skal indikatoren bygge på publikationer og publikationsanalyse. 2.Sammenligning på tværs af fagområder. For at kunne gøre dette, tager indikatoren udgangspunkt i en sammenligning af publikationsformer og publikationskanaler. Med tilstrækkeligt bredt definerede publikationsformer og tilstrækkeligt præcist definerede publikationskanaler (autoritetslister), bliver det muligt at sammenligne forskellige fagområder, selvom de har forskellige publiceringsmønstre.

Vetenskapsrådet Udfordringer (II) 3.Vægtning af publikationsformer. Indikatoren skal indeholde en vægtning af de forskellige publikationsformer, som indgår i modellen. Nogle fagområder publicerer forholdsmæssigt flere bøger end andre fag, mens andre publicerer flest artikler. I en vægtning skal der selvfølgelig tages højde for sådanne forskelle i publiceringsmønstre. 4.Skævvridning pga. flerforfatterskaber. Inden for nogle fagområder optræder flerforfatterskab meget hyppigere end inden for andre fagområder. Hvis hver publikation skal tælle fuldt for hver forfatter, vil det medføre en skævvridning af billedet af forskningsproduktion i Danmark. Indikatoren skal hindre denne form for skævvridning ved at bruge fraktioneret tælling.

Vetenskapsrådet Styregruppen Fagligt Udvalg Teknisk Udvalg Et antal faggrupper Rektor- kollegiet (RK) Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) Organiseringen af arbejdet med indikatoren (I)

Vetenskapsrådet Organisering af arbejdet med indikatoren (II) Styregruppen: Fastsætte de overordnede rammer for udviklingen af indikatoren  Tage stilling til indstillinger fra hhv. Teknisk Udvalg og Fagligt Udvalg og ”overvåge” projektet  Komme med et samlet løsning til Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Vetenskapsrådet Organisering af arbejdet med indikatoren (III) Fagligt Udvalg: Tage stilling til faglige problemstillinger vedrørende indikatoren: Publikationsformer Definition af fagfællebedømmelse  Autoritetslister  Niveauinddeling  Fraktionering (flerforfatterskaber)  Vægtning af publikationsformer  Samlet løsningsforslag til Styregruppen (oktober 2008)

Vetenskapsrådet Organisering af arbejdet med indikatoren (IV) Faggrupper: Fagligt Udvalg tager stilling til antal faggrupper Rektorkollegiet nedsætter faggrupperne  Faggrupperne udarbejder forslag til autoritetslister  Faggrupperne bistår Fagligt Udvalg med forslag til niveauinddeling  Faggrupperne bistår Fagligt Udvalg med den løbende opdatering af autoritetslister og revision af niveauinddeling

Vetenskapsrådet Organisering af arbejdet med indikatoren (V) Teknisk Udvalg: Undersøge behovene for at videreudvikle de eksisterende lokale indberetningssystemer på universiteterne så de matcher de fremtidige indberetningsbehov  Udarbejde kravspecifikationer til den tværgående nationale forskningsdatabase  Udarbejde samlet teknisk forslag (Teknisk Rapport) til styregruppen  Kvalitetskontrol af databasen ved testkørsler

Vetenskapsrådet Oversigt over udviklingen af den bibliometriske forskningsindikator Udviklingsfasen (Januar-juni 2007) Rammerne for arbejdet med indikatoren udvikles Principperne for opbygning af indikatoren udvikles Processen og det organisatoriske set up udvikles Princippapiret: ”Vision for udviklingen af en dansk forskningskvalitetsindikator” Udarbejdelse af grundlag for database (august 2007 – januar 2008 ) Analyser af de lokale indregistreringssystemer Analyser af kravspecifikationer til en central database Autoritetslister udarbejdes Registreringsformater og kategorier Teknisk Rapport Opbygning af indikator (2008) Niveauinddeling af autoritetslister Fraktionering af flerforfatterskab Vægtning af publikationsformer i forhold til hinanden Samlet løsningsforslag Kvalitetskontrol af databasen Udbudsrunde for at finde host til databasen Testkørsler af databasen Datahøstning Data for 2008 til FL2010