NOV 2014, Fredericia Peter Plant pepl@dpu.dk Etik NOV 2014, Fredericia Peter Plant pepl@dpu.dk Hej alle sammen. Jeg er glad for at være her. Hvem er jeg? Helene Valgreen: Formand for Danmarks Vejlederforening. En vejledningspolitisk forening åben for alle, der har med vejledning at gøre. Ph.D.-studerende ved det, der tidligere hed Danmarks Pædagogiske Universitet, nu: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Mit ph.d.-projekt handler om helhedsorienteret vejledning og udvikling af narrative vejledningsmetoder for sårbare unge. Min uddannelsesmæssige baggrund er, at jeg er cand.mag. i musik og dansk fra Københavns Universitet og master i vejledning fra DPU. Min indgang til vejledning går gennem den Fri Ungdomsuddannelse, hvor jeg nåede både at være vejleder og uddannelseskonsulent. Fra 2003-2008 var jeg leder af et større vejledningsprojekt i Folkehøjskolernes Forening. Mit oplæg i dag handler om etik og etiske dilemmaer i vejledningen. 1

Respekt ’Sygeplejersken skal i sit samarbejde med alle faggrupper udvise respekt. I tilfælde af interessekonflikt, skal hensynet til patientens tarv varetages.’ ’Ergoterapeuter skal tilnærme sig enhver klient med respekt og tage hensyn til dennes individuelle situation. Ergoterapeuter må aldrig diskriminere nogen klient på baggrund af race, hudfarve, handicap, national oprindelse, alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk overbevisning eller status i samfundet.’ Fysioterapeuterne: ’Patienter har krav på at deres integritet og selvbestemmelsesret respekteres’. Bioanalytikerne: ’Du respekterer det enkelte menneskes valg i egne anliggender. Herunder ligger også respekten for det enkelte menneskes grundlæggende ukrænkelighed og værdighed’.  Lægeløftet indeholder denne passus: ’…at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse.’

FUEs etiske grundlag FUE: Fællesrådet for foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledning 1) Etik og det gode liv ’Etik udtrykker bestræbelserne for at gøre det gode og overvejelserne over det gode liv med og for den anden. Den professionelle vejleder er først og fremmest bundet af hensynet til borgeren, og professionens etik bygger på at vejlederen er dybt forpligtet af dette hensyn. Det er en nødvendig forudsætning for borgerens tillid til vejlederen og dermed for vejlederens mulighed for at udføre sit arbejde. Det er således en grundlæggende værdi for vejledningen at fremme borgerens velfærd og livsvilkår’ 2) Etik og professionel ansvarlighed ’Vejledning kan have afgørende betydning for den enkeltes muligheder og valg - og vejlederens ansvar er tilsvarende stort. Det er derfor vigtigt, at vejledere er opmærksomme på professionens særlige kendetegn og den professionelle ansvarlighed, der følger heraf’

FUEs etiske principper Respekt: Grundlaget for al vejledning er respekt for borgeren og anerkendelse af borgerens ret til selvbestemmelse. Ligeværdighed: I vejledning skal borgeren mødes med anerkendelse, ligeværdighed og uden fordomme overfor køn, alder, religion, handicap, seksuel orientering, etnisk baggrund, sociale status og uddannelsesmæssig baggrund. Vejlederen skal anerkende og respektere mangfoldigheden blandt mennesker. Uafhængighed: Vejledningen skal varetage borgerens interesse – og skal være neutral og uafhængig af politiske interesser, institutioners interesser eller andre særinteresser. Åbenhed: Det skal gøres klart for borgeren i hvilken sammenhæng og under hvilke rammer og vilkår, vejledningen foregår. Tillid: Vejledningen skal bygge på et gensidigt tillidsforhold og nærvær mellem borger og vejleder.

I modsætning til Respekt kontra nedladenhed Ligeværdighed kontra asymmetri, ikke-ligeværdighed, uværdighed Uafhængighed kontra fx institutionsinteresser og lovmæssige krav Åbenhed kontra uærlighed, skjulte motiver og bagtalelse Tillid kontra mistillid For at tydeliggøre hvad begreberne betyder, kommer her et forsøg på en oversigt over, hvad vejledningsetik i så fald ikke er. (Gennemgå begreberne ét for ét). Tillid: Hvordan kan der opstå mistillid i vejledningen? Ved at de andre begreber ikke er opfyldt! 5

Pligt eller ret Norge Stortingsmelding ”… og ingen sto igjen” (2006): ret til vejledning Island (2009) lov om ret for alle til vejledning af en kompetent vejleder - med en mastergrad i vejledning DK (1946; Ungdomskommission) vejledning er ikke ”et Redskab i Statsmagtens Haand, men tværtimod et hjælpende Instrument for den unge, saaledes at Muligheden for et frit Erhvervsvalg i højere Grad bliver virkeliggjort for Ungdommen” DK (2011): uddannelsespligt - vejledningspligt

Sveriges Vägledarförening ’Vejlederen modvirker aktivt diskriminering ift livsanskuelse, nationalitet, oprindelse, race, køn, alder, samfundsposition eller andre omstændigheder. Vejlederen fremmer retfærdighed og ligebehandling ved at være særlig opmærksom på at kompensere for individers forskellige forudsætninger Vejlederen værner om svage og udsatte grupper og ser dette som en moralsk forpligtelse’. SVF, 1990erne

Case: Henrik Du er vejleder på et UU. Målgruppevurdering ift produktionsskolen er blevet rutine. Men nu ønsker kommunen at skrue ned for adgangen til den lokale produktionsskole. Henrik ville ellers være en oplagt kandidat til at komme på produktionsskolen: han er kommet skævt ud af andre uddannelsesforløb, men nu har han mod på at give den en skalle. Ikke fordi han er den skarpeste kniv i skuffen. Skal han have denne chance – imod kommunens politik?

Case: Randi Du er vejleder på en handelsskole hvor af kontaktlæreren har bedt dig om at tale med Randi på 17 år - fordi hun klarer sig fagligt dårligt på HG. I løbet af samtalen kommer det frem at hun hellere ville have været elektriker. Hun valgte handelsskolen, fordi hendes far ikke mente at elektrikerfaget var noget for piger. Randi storesøster går på HG/EUD

Case: Kollega Din vejlederkollega har gentagne gange givet fejlagtige & upræcise oplysninger Du har talt med kollegaen som pure afviser fejlene. Du har talt med din chef som er konfliktsky og som mener ’at det er da ikke så slemt’. Nu står du med en vejledningssøgende, som angiveligt har brugt et år forgæves på grund af fejlagtig information fra din kollega.

Etisk dilemma i vejledningen Tidspunkt (årstal, tid på året, tid på dagen) Sted Titel på begivenheden Tal med ny sidemand M/K om din oplevelse

Case: Samarbejde Det lokale gymnasium er i fare for at blive nedlagt pga de nye karakterkrav – og i forvejen bløder gymnasiet op på mange af dine uddannelsesparathedsvurderinger: ’Vi giver vores elever en ny chance’. Du er i tvivl: det er vigtigt med lokale uddannelses-muligheder her Udkantsdanmark – men på den anden side er du som UU-vejleder sat til at vogte indgangen til ungdomsuddannelserne og helst få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Og så er der liige det med UPV…..

4 orienteringer (efter: Watts) Samfunds-orientering Individ-orientering Forandring Samfunds-forandring Individ- udvikling Status quo Social kontrol Individ-tilpasning