Mulighed for øget produktivitet i det offentlige

Er lav produktivitetsudvikling i offentlig sektor et ”særligt problem”?  Lav produktivitet i en del af privat sektor vil fordyre denne produktion – Prisen vil vokse – efterspørgslen falde – Markedet klarer tilpasningen  Lav produktivitet i offentlig sektor i forhold til privat vil – give lavere kvalitetsudvikling i offentlig sektor i forhold til privat sektor – eller – højere skatter (og skatter er forvridende)

Baumol’s omkostningssyge  Teorien 1.Produktivitetsudvikling er lavere i offentlig sektor end privat sektor 2.Lønningerne vokser lige meget i privat sektor og offentlig sektor 3.Enhedsomkostningerne vokser hurtigere i offentlig sektor end privat sektor 4.Hvis udvikling i kvalitet og niveau skal være ens i privat og offentlig sektor, vil offentlig sektor lægge beslag på en voksende andel af økonomien 5.= øget skattetryk

Offentlig serviceniveau og privatforbrug Antagelse: prod. vækst i privat sektor 1,5% og i off.sektor 0,5%.

Er produktiviteten dårlig i den offentlige sektor?  Vi ved det strengt taget ikke – men en formodning om, at den er lavere end i privat sektor – Danmarks Statistik måler den lavere – Karakteren af produktionen (service) er anderledes – Offentlig sektor har ikke samme klare bundlinje som privat virksomhed – At undgå dårlige ”sager” vejer ofte tungere end produktivitet – Meget bureaukrati (stor styringsopgave) – Svært at skabe incitamenter til innovation

Måling af produktivitet  Private sektor: – Gode muligheder indenfor fremstillingssektor – En udfordring indenfor service, men meningsfuld  Offentlig sektor: – Næsten umuligt at gøre ordentligt – Traditionelt har nationalregnskabet opgivet at måle på andet end input, men nyt ”forsøg”  Men et stort behov – Benchmarking en mulighed  Selv benchmarking er svær

KORA-analyse af kommuner  Problemer med benchmarking – Service skal måles uafhængig af ressourceforbrug – Kommuner har forskellige grundvilkår (befolkningssammensætning) – Kommuner kan prioritere forskelligt (dvs. forskellige målsætninger)  DEA-analyse tager hensyn til alt dette – Konservativt mål

Potentiale  Offentligt forbrug: 500 mia.  Kommunerne: 49%  Skoleområde, ældreområde og dagtilbudsområde peger på et potentiale på ca. 10%  ca. 25 mia. i kommuner og evt. 50 mia. i hele offentlig sektor  Baseret på benchmarking – de bedste kan nok også gøre det bedre  Bemærk: et potentiale er ikke guld på gaden – Hvordan høstes potentialet? – Potentialet er ikke lige stort i alle kommuner

Sker der slet ikke noget i kommuner og regioner?  Jo – tilsyneladende en hel del!

Pasningsudgifter, årige, gennemsnitlig kommune Kommunernes regnskaber Omfatter udgifter til såvel dagtilbud som SFO Uvægtet landsgns. ekskl. fem ø- kommuner prisniveau

Skoleudgifter, 6 – 16-årige, gennemsnitlig kommune Kommunernes regnskaber Omfatter kommunale udgifter til såvel folkeskoler som private grundskoler Uvægtet landsgns. ekskl. fem ø- kommuner prisniveau

Ældreudgifter, over 75-årige, gennemsnitlig kommune Kommunernes regnskaber Uvægtet landsgns. ekskl. fem ø- kommuner prisniveau

Indekstal for udgifter pr. relevant borger i den gennemsnitlige kommune Kommunernes regnskaber Uvægtet landsgns. ekskl. fem ø-kommuner prisniveau 2009 = indeks 100

Sygehuses produktivitetsudvikling (pct.) 14 Kilde: Løbende offentliggørelse af produktivitet i sundhedsvæsenet 2012 (Sundhedsministeriet)

Gennemsnitlig liggetid på sygehuse i dage, Kilde: Danske regioner

Antal ambulante behandlinger Kilde: Danske regioner

Øget produktivitet kræver forandringer  Nye løsninger opnås ved: 1.Ændrede rammevilkår 2.Lokal innovation – herunder velfærdsteknologi og organisatoriske ændringer 3.Konkurrence/inddragelse af private  Vigtig grundtanke i Produktivitetskommissionens anbefalinger: Mere fleksibilitet til at løse opgaver på en ny og mere effektiv måde – Færre proceskrav – mere fokus på resultater i forhold til kerneopgaven

Udfordringer for produktivitetsudvikling  Mange, men en vigtig gruppe har at gøre med incitamenter: – Incitamenter til innovation blandt ledere og medarbejdere – Incitamenter til ”performance” – Incitamenter til organisatoriske forandringer  Eksempel: velfærdsteknologi – Stærk formodning, at ny teknologi kan spille en væsentlig rolle for øget produktivitet – Mange eksperimenter  Hvordan sikrer vi, at den rigtig gode ide bliver udbredt? – I det mindste vigtigt, at kendskabet til de gode løsninger bliver udbredt – dvs. evidens