Årsmøde for ledere og chefer i den kommunale myndighed 11. juni i Fredericia Hvad er strategisk ledelse egentlig - og er det noget særligt? Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Strategisk ledelse Er fremtidsrettet Overordnet, langsigtet, helhedsorienteret og prioriteret Er noget særligt i det offentlige Konteksten Politik og offentlighed er af særlig betydning Offentlig forvaltning, krydspres etc. Driveren er kun indirekte markedet og konkurrencen Politik, offentlighed, teknologi, etik – public service motivation Strategisk ledelse nu og fremover i det offentlige Innovation – at skabe fremtiden ved at forestille sig den Forudsætning: håndtere treenigheden af strategi, innovation og entreprenørskab

Jeg tager også udgangspunkt i erkendelser fra www. forvaltningspolitik Jeg tager også udgangspunkt i erkendelser fra www.forvaltningspolitik.dk Tiden er inde til at vi vælger et nyt spor i moderniseringen af den offentlige sektor At vi tager konsekvensen af erfaringerne med de sidste 30 års forvaltningspolitiske reformer: mere fokus på tillid og råderum og mindre på bureaukrati og kontrol Budgetoverholdelse er et grundvilkår: der skal mere fokus på motivation og innovation (med borgerinddragelse og mangfoldighed): strategi, innovation og entreprenørskab Tro på egne kræfter i det offentlige, på professionalisering af politik og administration Kan I sætte jer i spidsen for det? Bygger myndighedsudøvelse ikke på bureaukrati koblet NPM, på Forvaltningsmodellen?

Mit oplæg bygger her på 10 (20) års forskning i kommunernes strategiske bestræbelser

Hvad betyder modelvalg/organisering - er de lige gode? Forvaltningsmodellen Klar ansvarsfordeling, ledelse af ledere, klassisk udvalgsstyre, dynamik fra oven (top down orientering) Politikerrollerne er den klassiske enkeltsagsorienterede lægmand og ombudsmand Fører let til silotænkning, stor afstand mellem top og bund (rockwool lag), mindre fleksibel: ofte kombineret med regelstyre og hovsaløsninger (pressen styrer de enkeltsagsorienterede politikere)

Hvad betyder modelvalg/organisering - er de lige gode? Virksomhedsmodellen: Dynamik fra neden fra autonome virksomheder, Nye mere policyorienterede politikerroller og nyt fit mellem politik og administration: central styring decentral ledelse, smalt hierarki Manglende ledelse af ledere, for stort span of control for direktionen, politikerne kan alligevel ikke finde ud af deres nye roller, ustyrlighed og manglende beslutningskraft både centralt og decentralt Koncernmodellen: Samlet styring og integration, magt bag og evne til at gennemføre (overordnede og helhedsorienterede) koncernstrategier Politikerne skal være policygenererende, og mere bestyrelsesmedlemsorienterede Manglende ejerskab og dynamik fra neden, fremmedgjorte politikere som ikke kan identificere sig med og udfylde de nye roller

Realudvikling i forhold til idealtyperne: konvergens Forvaltningsmodellen savner fleksibilitet og intern og ekstern slagkraft samt sammenhængskraft: integration forsøges etableret gennem direktion og tværgående initiativer samt kontraktdannelse Virksomhedsmodellen: det bliver nødvendigt at recentralisere og reetablere både ledelseslag (hvem leder lederne?) og centralforvaltning > den decentrale autonomi ophæves, den psykologiske kontrakt brydes og politikerne opfører sig som de plejer Der er således konvergens i retning af koncernmodellen: Smal direktion, helhedstænkning og tværgående integration, koncernstrategi og delstrategier på hvert niveau bundet sammen af dialog/kontrakter – dvs. mere forpligtende strategisk fællesskab Hierarkiet suppleres med strategiske ledergrupper og netværk – hvordan etableres den relevante politiske sparring? På tværs af forvaltning, (og af offentlig/privat/civil samfund) OG hvordan indbygges decentral dynamik og ejerskab?

Strategisk ledelse vil fremover være et must på alle niveauer i kommunen og Komme til at knytte sig til en ny modernisering Ske indenfor rammerne af overordnede koncernstrategier Udfoldes i samarbejder med mange aktører i og udenfor kommunerne Skulle kombinere strategi, innovation og entreprenørskab Være afhængig af legitim kommunikation al den stund der skal skabes ny mening og nye organisatoriske identiteter