Social- & Sundhedsudvalget møde den 8. januar 2014

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Cand. techn. soc. Pia Bille Konsulent i Lepla
Advertisements

Lovlig sagsbehandling
Kvalitetsstandarder og individuelt skøn
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
København, 25. november Dias 1 Patienters berettigede forventninger til informationsniveau og informationsmåde – en udfordring for sundhedsvæsenet Professor,
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Konklusion på Workshop om sindslidende
Breddeidrætsudvalgets betænkning •Foreningsidræt •Kommerciel idræt •Selvorganiseret idræt •Institutionsidræt •Offentlig idræt.
Skolebestyrelsens opgaver
direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg kommune
1 Introduktion til Økonomiudvalgets ansvars- og opgaveområder fastlagt i styrelsesvedtægten.
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Samlet årsrapport for Gårdhaven 2012 SIP-socialpsykiatri
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
Serviceloven Serviceloven er en rammelov
SSP-Samrådet Værdier, mission og visioner
Tillid Temadag for AMIR
Hverdagsrehabilitering
Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme for personer med handicap
Fokus på konkret viden forud for anvendelse af jura
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Sundhedspolitik for Favrskov Kommune Sundhedsambassadører i landsbyerne i Favrskov Sundhedskonsulent Christina Rasmussen-Rubæk.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Byrådsseminar 23. januar 2012 Sønderborg Enhedschef Annemarie Knigge Enhed for Sunde Rammer Sundhedsstyrelsen Sundhedspolitikken – relevant i alle fagudvalg.
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
EPJ Messedag den 9. april 2013 Koncerndirektør Ole Thomsen.
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
Det Sociale Kapitel
2-01.
Region Midtjyllands tilbud 2013
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Almen praksis – Ønsker fra en kommune 13. november 2014 Det samarbejdende sundhedsvæsen Perspektiver og visioner.
Skolebestyrelsen Forælder specialklasse Medarbejder Elev Leder Ekstern repræsentant?
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Hovedpunkterne i en ny strategi
Skanderborg Kommune Valgmøde 3. marts 2014 Baggrundsviden for at kunne varetage skolebestyrelsesarbejdet.
sammen om sundhed Sundhedsforum
21. marts 2015Vibeke Reiter, Aleneboende demente Usynlighed – erfaringer fra forebyggende hjemmebesøg. Oplæg ved: Vibeke Reiter, forebyggende.
Visitation i SUF Den Centrale visitation 24. november 2009
Indhold, indsatser, implementering
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Grunde til at jeg elsker dig
KL´s visioner for kroniske patienter
Muligheder og rettigheder
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
Rusmiddelkoordinator: Ken Grøndahl Lassen FokuspunkterForRusmiddelpolitikken2014 Et visuelt overblik.
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Præcisering Oplægget baserer sig på den indstilling, der er på vej til byrådets behandling Indstillingen har været i høring i perioden 20/ /1-14.
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Sundhedsaftale III status
Herning Kommunes Handicapråd Høringer Nyborg Strand d. 9. juni 2008.
Handicapråd i Ballerup Kommune - af Servicedirektør Ole Nielsen
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Kursus i Tarm febr Hvilke rettigheder har en borger der er misbruger af alkohol? S tøttemuligheder i Serviceloven – Lov om Social Service.
Introduktion Nationale retningslinjer - for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser april 2016.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Introduktionsmøde for nye byrådskandidater
Rammerne for Kommuner Sekretariatschef Søren Abildtrup.
Rehabilitering og hjemmehjælp
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Målopfølgning - Social- og Sundhedsudvalget
Præsentationens transcript:

Social- & Sundhedsudvalget møde den 8. januar 2014 Generel Introduktion: Styrelseslov og stående udvalg Udvalgsmøder og dagsordener Styrelsesvedtægt Organisering og Opgaver Politikker 6. Januar 2014 Direktør Jakob Kyndal

Introduktionsprogram Introduktion på udvalgsmøder (jan. – juni; maj = budget) Punkt på dagsorden + materiale på Ipad Overordnet + politikker(1), Økonomi, Kerneopgave, Plejeboligstrategi og sektorplaner, politikker(2) og serviceniveauer, eksterne krav og vilkår…. Institutionsbesøg (4-5 timers ture i marts, april, sept., nov.) Evt. temamøder (april og juni + efterår) Eksterne aktiviteter 21. Jan.: KL Sundhedskonference (udvalg) Marts: KKR sundhedsaftale (formand) 21 – 23 Maj: KL Sociale Temamøde (udvalg) Juni: dialogmøde(r) vedr. udmøntning af nye politikker Efterår: Inspirationstur ?

Styrelsesloven og de stående udvalg Udvalgsmøder og dagsordener Styrelsesvedtægt og opgaver

Styrelsesloven og de stående udvalg § 17.1: ”Til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender nedsættes et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde fastsættelse i styrelses-vedtægten” Det påhviler udvalgene at afgøre alle sædvanlige, løbende sager indenfor udvalgets sagsområde, medmindre andet følger at lovgivning eller kommunalbestyrelsens beslutning. Udvalgets myndigheds-/ansvarsområde fastlægges i Styrelsesvedtægten § 20.1: ”Udvalgene udøver deres virksomhed i møder….” Stk. 2: ”..beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede”. ”Alle beslutninger træffes ved stemmeflertal” Stk. 3: udvalgene fastsætter selv deres forretningsorden (Normalforretningsorden) …. regler om varigheden af møder. …. Udsendelse af dagsorden …… Beslutningsprotokol (skal underskrives, evt. afvigende mening) Stk. 4: ansatte i kommunens tjenestes kan overvære udvalgsmøder af hensyn til sekretariatsfunktion m.v.. Andre kan overvære møde af hensyn til en sags oplysning.

Styrelsesloven og de stående udvalg Myndighedsområde og kompetence § 21.1: ”Udvalgene bestyrer de anliggender, der er underlagt dem, indenfor rammerne af det vedtagne årsbudget…. og i overensstemmelse med de reglementer m.v., der er udstedt af kommunalbestyrelsen. De påser, at de bevilgede beløb ikke overskrides, og foretager gennem økonomiudvalget indstilling til kommunalbestyrelsen, hvis bevillinger derudover anses for ønskelige eller fornødne”. Sager til Kommunalbestyrelsens beslutning – indenfor udvalgets ansvarsområde (jf. Stl §17.1 og Styrelsesvedtægten) - skal forberedes ved udvalgsbehandling Betinget kompetence til at handle på Kommunalbestyrelsens vegne Stk. 2: inddragelse af andre udvalg / borgmester (tværgående sammenhæng) Stk. 3: bidrage til økonomiudvalgets budgetforslag

Styrelsesloven og de stående udvalg Udvalgsformandens ansvar og Standsningsret § 22.1: ”Udvalgene vælger selv deres formand… Formanden forbereder, indkalder og leder udvalgets møder og drager omsorg for, at dets beslutninger indføres i beslutningsprotokollen” Formanden sætter dagsorden. Formanden kan ikke på egen hånd afvise optagelse af rettidigt indkomne forslag til sager på udkastet til dagsorden. Men udvalget kan i forbindelse med godkendelse af dagsordenen afvise behandling. Formanden kan ikke pålægge forvaltningen af afgive indstilling med et bestemt indhold. Formanden kan ikke bestemme indholdet af forvaltningens beslutninger. Stk.2: ”Formanden kan på udvalgets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl…” Stk. 3: ”… Formanden er i enhver henseende undergivet udvalgets beslutninger” §23: ”Ethvert medlem af et udvalg kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at han ønsker sagen indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen….”

Udvalgsmøder og dagsordener Mødeafvikling Formanden leder mødet Direktøren er udvalgssekretær Direktøren (Forvaltning) forelægger sagerne, efter aftale med formanden Formanden drager omsorg for, at beslutninger indføres i beslutningsprotokol Dagsorden – formål, ”at gøre det nemt”: for politikerne at sætte sig ind i en sag og dens mulige løsninger for borgerne at holde sig orienteret om det politiske arbejde [inkl. pressen] for forvaltningen at handle på baggrund af den politiske beslutning Dagsordener udsendes fredag forud for møde torsdag i følgende uge. Sagstyper: Beslutningssager: Forvaltning ”indstiller”, Udvalg ”godkender” / ”anbefaler” Orienteringssager: Underretning om emne indenfor eget kompetenceområde Efterretningssager: Underretning om anden myndigheds afgørelser o.lign. Drøfte: Gensidig orienteringer? Fremlæggelser? Pressemøder v/formanden efter hvert udvalgsmøde (på fredage)

Udvalgsmøder (fortsat) Mødepligt (og lovligt forfald) Ikke direkte beskrevet i loven, men generelt borgerligt ombud Stl §15.2 vejledende om omstændigheder, der kan begrunde lovligt forfald (helbred, barsel, andet off. Hverv, forretning, studier, ferie) Tavshedspligt Straffelov og Forvaltningslov alm bestemmelser (ikke røbe fortrolige faktiske oplysninger fra den offentlige forvaltning over for almenheden / privatpersoner) Udvalg: forhandlingerne er som udgangspunkt fortrolige (oplysninger, vurderinger, argumenter, der fremføres fra andre medlemmer må ikke videregives) OK at referere egne udtalelser, udvalgsforhandlinger overfor egen politiske gruppe, og oplysninger om en sags faktiske omstændigheder. Inhabilitet Stl.§ 14.1: Evt. inhabilitet besluttes af byråd eller udvalg (retsafgørelse, i protokol) §14.2. underretningspligt – hvis man er i tvivl om egen inhabilitet Forv.Lov §3.1: generel vurdering af risiko for uvedkommende hensyn, eller særlig personlig eller økonomisk interesse i en sags udfald (forvaltningsakter, kontraktforhold m.v., ansættelsesforhold, medlemskab af selskab eller forening mfl.)

Styrelsesvedtægten Udvalgets myndigheds-/ansvarsområde §20: ”Social- og Sundhedsudvalget [SSU] består af 7 medlemmer” Stk.2: ”Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på social- og sundhedsområdet, herunder..…” oplistning af hovedopgaver indenfor Sundhed, Ældre, Handicap og Psykiatri indenfor disse områder selvstændig og betinget kompetence jf. Stl. §17 + §21 primære lovgivning: Sundhedsloven og Serviceloven + bekendtgørelser øvrig lovgivning: Forvaltningslov, Retssikkerhedslov………. Stk. 3: ”Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet om:” politikker, sektorplaner, anlægsprojekter, kvalitetsstandarder, takster m.v. sundhedsaftaler og sundhedsberedskab øvrige aftaler / områder, hvor lovgivning kræver kommunalbestyrelsens godkendelse, eller hvor kommunen måtte blive forpligtet udover budget m.v.

Udvalgets opgaver Styrelsesvedtægtens § 20.2 (”umiddelbare forvaltning”) Personlig og praktisk bistand Plejehjem/boliger Madservice Fysisk handicappede og psykisk handicappede Udsatteområdet Bofællesskaber Døgninstitutioner Forsorgshjem og krisecentre Socialpsykiatri/rådgivning og vejledning Væresteder og værksteder Aktivitetstilbud og tilbud om beskyttet beskæftigelse Brugerstyret personlig assistance Ledsagerordning og merudgifter Frivilligt socialt arbejde Rådgivning og vejledning indenfor udvalgets område Misbrug bortset fra behandling og rådgivning Drift og vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område

Udvalgets opgaver, fortsat Gennemførelse af bygge- og anlægsopgaver samt drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme inden for udvalgets område Forebyggende og sundhedsfremmende rammer og tilbud til borgerne Forebyggende hjemmebesøg Dagcentre og aktivitetstilbud Kommunal tandpleje – specialtandpleje børn, unge, ældre Sundhedsplejen Hjemmesygepleje Træning og genoptræning, herunder vedligeholdelsestræning og vederlagsfri fysioterapi Forebyggelse og behandling af stof- og alkoholmisbrug Rådgivning og hjælpemidler Samarbejde med andre offentlige og private aktører på sundhedsområdet – lokalt, regionalt og nationalt Sundhedsaftaler og kvalitetsudvikling Sundhedsplanlægning Medfinansiering af det øvrige sundhedsvæsen Koordination og opfølgning på kommunens samlede sundhedsøkonomi herunder medfinansiering af det øvrige sundhedsvæsen Koordination og opfølgning på kommunens sundhedspolitik og sundhedsmæssige indsats

Udvalgets opgaver, fortsat Styrelsesvedtægtens §20.3 (”udarbejder forslag og.. indstilling…”) Betaling for benyttelse af sociale institutioner og ordninger m.v. inden for udvalgets område, jf. § 41 a i lov om kommunernes styrelse indgåede rammeaftaler m.m., Øvrige takster inden for udvalget område, Regler for anvisning til ældreboliger og plejeboliger, Kvalitetsstandarder m.v. indenfor udvalgets område, Politikker og sektorplaner inden for udvalgets område, Projektforslag, forprojekt og hovedprojekt vedrørende bygge- og anlægsopgaver inden for udvalgets område, Sundhedsaftaler, og Sundhedsberedskab.

Normalforretningsorden Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse - skriftlig anmodning om behandling af sag senest 8 dage inden ordinært møde - dagorden udsendes senest 4 hverdage inden et ordinært møde Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse - beslutningsdygtighed hvis mindst halvdelen af medlemmerne er tilstede - formanden leder møderne Medlemmernes deltagelse i forhandlinger og afstemning - inhabilitet - tavshedspligt Beslutningsprotokol - formanden tilkendegiver, hvad der skal indføres - mulighed for at få tilført afvigende mening - læses højt ved mødets afslutning

Sekretariatsbetjening Mødeplanlægning og kalenderbooking Teknisk produktion af dagsordenen og protokol Tilmelding til temamøder og workshops Planlægning af institutionsbesøg m.v. Informationsformidling, rådgivning og koordination Kontakt vedr. politiske sager via direktøren Kontakt til forvaltningen via direktøren Evt. mødeafbud via sekretariatet

Lovgivningens formål Lov om social service /Serviceloven 1)  at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2)  at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3)  at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.    Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.    Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Lovgivningens formål Sundhedsloven § 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. § 2. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for 1)  let og lige adgang til sundhedsvæsenet, 2)  behandling af høj kvalitet, 3)  sammenhæng mellem ydelserne, 4)  valgfrihed, 5)  let adgang til information, 6)  et gennemsigtigt sundhedsvæsen og 7)  kort ventetid på behandling.

Ældre med behov for hjælp Sociallovgivningens § 83 Hjemmehjælp 999 borger får personlig pleje 1334 får praktisk hjælp (rengøring, tøjvask) Plejehjem/Plejebolig/Ældreplejebolig 407borger bor i Plejebolig inkl.. Engbo og i andre kommuner Ældreboliger 408 borgere bor i visiteret ældrebolig

Borgere med behov for socialpædagogisk støtte Sociallovgivningens § 85 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 331 § 85 modtagere (side 20 i budget) 170 borgere i botilbud §107 og §108 163 borgere i botilbud, i andre kommuner

Borgere med behov for Beskyttet beskæftigelse / Samvær (Servicelovens §§ 103, 104) 132 normerede beskæftigelsespladser.

Borgere med behov for træning (Sundhedsloven § 140, Servicelovens §§ 86,1 og 86,2) 1488 borgere/forløb Træning af borgere i forbindelse med udskrivning fra sygehus. Side 270 513 borgere/forløb der får hjælp til genoptræning 188 borgere der får hjælp til vedligeholdende træning

Borgere med behov for sygepleje (Sundhedsloven § 138) Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Der bevilliges 36.050 Sygeplejeindsatser – samme borger kan få flere indsatser. (Side 46)

Hjælpemidler (Serviceloven § 112) 4054 borgere får personlige hjælpemidler (bleer, støttestrømper, bandager, proteser, sko) 3606 borgere har min. 1 genbrugshjælpemiddel (stokke, rollator, kørestole, toiletforhøjer, taburetter, seng)

Borgerhenvendelse / indgang Henvendelse fra: Borger Læge Støtteperson Familie Nabo

Vejen til støtte og hjælp Åbning af en sag Anmodning om hjælp Oplysning af sagen Vurdering af funktionsevne Afgørelse Begrundelse og formål med hjælpen Igangsættelse af hjælpen Bestilling hos leverandør Levering Faglig metode frihed i forhold til mål Opfølgning og kvalitetssikring Effekt

Organisering og Opgaver

Sammenhængende indsatser og rehabiliteringsforløb Social & Sundhed Ny Organisering Tværgående indsatser og samarbejde – sundhedspolitik, sundhedsaftaler mv. Vision og strategiimplementering, mål- og kvalitetsstyring, udviklingsprojekter mv. Sammenhængende indsatser og rehabiliteringsforløb LAVESTE EFFEKTIVE OMKOSTNINGSNIVEAU

Visitation og Rehabilitering organisation

Kvindernes Krisecenter Center for Hjælpemidler og Kommunikation Handicap & Psykiatri Kvindernes Krisecenter Autismecenter Syd Hjernecenter Syd Aabenraa Bo & Aktivitet Socialpsykiatrien Job & Uddannelse se Center for Hjælpemidler og Kommunikation

Pædagogisk Vejledning Socialpsykiatrien Socialpsykiatrien Botilbuddet Bjerggade 4 F-G Pædagogisk Vejledning & Bostøtte Værestedet Haderslevvej Mama MIA Botilbuddet Stubbæk Værestedet Bov Værestedet Tinglev

Støttecenter Fristedet Autismecenter Syd . Autismecenter Syd Botilbuddet Skovbo 54 Specialbotilbuddet Skovbo Botilbuddet Rhedersborg Værkstedet Skovbogaard Støttecenter Fristedet Støttecenter Søvænget Specialtilbuddet Søestvej

Hjernecenter Syd Hjernecenter Syd Botilbuddet Sønderskovvej Nord & Syd . Hjernecenter Syd Botilbuddet Sønderskovvej Nord & Syd Botilbuddet Kliplev Bostøtteteam Beskæftigelsen Botilbuddet Sønderskovvej Vest

Aabenraa Bo & Aktivitet . Botilbuddet Reberbanen Botilbuddet Engvej Botilbuddet Engparken Botilbuddet Frueløkke Værestedet Engvej Botilbuddet Jernbanegade Botilbuddet Møllemærsk Botilbuddet Rugkobbel Botilbuddet Günderoth Klub Syd Botilbuddet Glashuset Botilbuddet Okselundvej Botilbuddet Villa Catharina Aktivitetstilbud Møllemærsk

Job & Uddannelse Job & Uddannelse SOSU Kantine Kilen Montagen Næstmark . SOSU Kantine Kilen Montagen Næstmark Skovly

Center for Hjælpemidler og Kommunikation . Administration og teknologi Synsafdeling Høreafdeling Taleafdeling Hjælpemidler og Mobilitet

Sundhed & Forebyggelse Mad & Måltider Hjælpemiddel- Huset Træning & Forebyggelse Tandplejen Sundheds-plejense Misbrugs- centret SRC Sundheds- center Kirsebærhaven Tre teams Halvvejshuset Valdemarshus

Pleje & Omsorg Sygeplejen Hjemmehjælp Plejecenter Nord Plejecenter Syd Aabenraa Bov Tinglev Aabenraa Bov Tinglev Felsted Lergård Møllemærsk Kirketoften Grønnegården Bovrup Rise parken Birkelund Rønshave Grønningen

Politikker (1. del)

Aabenraa Kommunes Vision SUND VÆKST Aabenraa Kommune skal være: - en aktiv og sund kommune i bevægelse, - et stærkt syddansk vækstcenter for sundhed og (velfærds) uddannelse… ………. …. Vi vil understøtte et velfungerende sygehus og ser en positiv udfordring i at skabe de bedste rammer for et moderne og ekspanderende sygehus. Sygehuset, patienter, besøgende og personale skal føle sig velkomne i Aabenraa. I 2018 har vi stadfæstet Aabenraa’s position som Sønderjyllands sygehus- og Sundhedscentrum. et udviklende samarbejde mellem det nye akutsygehus (psykiatri og somatik), erhvervsliv og kommunale virksomheder, som skaber innovation inden for sundhedsområdet sammenhængende dag og døgn- rehabilitering, som understøtter borgernes gode hverdagsliv og et aktivt arbejdsliv.

Visionens pejlemærker (fortsat) En sund kommune i bevægelse: - hvor sundhed er en naturlig del af vores kultur og hverdag i hele kommunen. - hvor sundhedsindsatsen bidrager til at skabe vækst og nye servicetilbud med en positiv effekt på kommunens økonomi og borgernes sundhed. - hvor effekten af kommunens satsning på sundhed kan aflæses i øget indlæringsevne, uddannelses-frekvens, flere arbejdsmarkedsparate borgere, færre borgere på varige overførselsudgifter og en styrkelse af de ældre borgeres helbred og et godt hverdagsliv. I 2024 har vi Et stærkt syddansk vækstcenter for sundhed med et fuldt udbygget Akutsygehus, et veludviklet borgernært sundhedsvæsen, og et dynamisk samspil mellem offentlige og private klyngevirksomheder og sundheds-aktører omkring mere sundhed for borgeren, sundhedsinnovation og fremtidens velfærdsuddannelser. Et veludviklet borgernært Sundhedsvæsen, hvor kommunen i et forpligtende samspil med almen praksis og andre sundhedsaktører: - medvirker til, at markant flere borgere lever sundere og længere og kan få et aktivt og produktivt liv uden eller på trods af sygdom og begrænset funktionsevne.

KOMMUNE i SUND VÆKST KOMMUNE i BEVÆGELSE Sundhed som ”vækstmotor” Sundhed i Vækst & Hverdag Sund & Aktiv Hverdag Udsatte & Syge Borgere Sundhed på Tværs Nytænk-ning & Nye opgaver Fagudvalg Institutioner Sunde Borgere Sunde Valg KOMMUNE i SUND VÆKST KOMMUNE i BEVÆGELSE Medarbejdere Forvaltninger Sunde Sammenhænge Borgere & Brugere Frivillige , Virksomheder, Samarbejdsparter Sygehuse, Praktiserende læger

Sundhed i Vækst og Hverdag vision og pejlemærker ”Byrådet vil med visionen ’sundhed i vækst og hverdag’ skabe mere sundhed for borgerne og vækst gennem en fokuseret satsning på sundhed Byrådet vil i de kommende år satse på sundhed for den enkelte borger og fælles sundhed som en central drivkraft og forudsætning for kommunens udvikling” 3 Pejlemærker Vi vil have flere sunde borgere i Aabenraa Kommune med godt helbred og høj livskvalitet Vi vil være kendt som kommunen, hvor der træffes sunde valg Vil vil være kendt som kommunen, der evner at skabe sunde sammenhænge og effekt af sundhedsindsatsen

Strategiske temaer & prioriterede indsatsområder Sundhedspolitik 2012-2020 Strategiske temaer & prioriterede indsatsområder Sund og aktiv hverdag Det sunde og aktive medborgerskab KRAM – sunde vaner og tilbud Rammer for sundhed Bevægelse i opgaveløsningen Udsatte og syge borgere Kronisk syge borgere Den ældre medicinske patient Borgere udenfor arbejdsmarkedet Sundhedsmæssigt udsatte borgere Nytænkning og nye opgaver Borgerinddragelse og brugerdrivning udvikling Kapacitets- og metodeudvikling Kvalitets- og kompetenceudvikling Nytænkning og anvendelse af ny teknologi Sundhed på tværs Sundhed som en integreret del af løsningen i kommunale kerneopgaver Dialog og tværgående samarbejde En levende sundhedspolitik Sundhedspolitikken implementeres gennem den årlige Sundhedsplan – og indsatser og aktiviteter forankret i fagudvalgene

Den årlige Sundhedsplan Sundhed på Tværs ”Sundhedsplanen beskriver sundhedsindsatserne i de forskellige politiske fagudvalg, der med konkrete beslutninger optages i kommunens årlige budget” [Sundhedspolitikken s. 26] Byrådet vil sikre en levende sundhedspolitik ved at: omsætte sundhedspolitikkens målsætninger og fokusområder i konkrete mål og indsatser, der samles i kommunens sundhedsplan og udmøntes gennem kommunens aftalestyring m.v. sikre prioritering af sundhedsplanens mål og indsatser i forbindelse med den årlige budgetproces sikre opfølgning på, om mål og indsatser gennemføres og opnår den forventede brugeroplevede, sundhedsmæssige og sundhedsøkonomiske effekt analysere behov og effekten af vores sundhedsindsatser for at kunne iværksætte nye mål og tiltag, eller stoppe aktiviteter, der ikke giver den ønskede effekt.

Ny Handicappolitik og Ny Ældrepolitik Visionen er fælles for de to politikker: Alle borgere med handicap/ældre borgere har mulighed for at leve et godt, værdigt og aktivt liv – hvor du deltager i fællesskaber og gøremål, der er meningsfulde tager ansvar for eget liv i den udstrækning du kan har indflydelse på og er med til at skabe egen tilværelse har mulighed for at være noget for andre oplever at blive opfattet som en ressource.

Værdigrundlaget Alle har en drøm om at udfolde deres potentiale og leve et sundt, godt og produktivt liv med høj livskvalitet Alle vil gerne være noget for andre og knytte relationer i hverdagslivet Alle er lige forskellige og vil helst klare sig selv og tage ansvar for eget liv Ingen ønsker at blive afhængige af andre, før det er absolut nødvendigt Alle ønsker et værdigt liv, når hjælp er nødvendig

Derfor lægger Byrådet vægt på, at kommunens medarbejdere: møder borgeren med spørgsmålet: ’Hvad vil du gerne kunne, hvad kan du selv gøre for at nå dit mål, og hvordan kan vi støtte dig i at nå det?’ møder borgeren med høj faglighed og opdateret viden om nye løsninger har fokus på at udvikle, styrke og bevare borgerens ressourcer med udgangspunkt i borgerens behov og ønsker for fremtiden har fokus på at fremme borgerens muligheder for aktivitet og deltagelse i fællesskaber løser opgaven sammen med borgeren, borgerens netværk og omgivelser udfordrer, støtter og motiverer borgeren til at deltage aktivt og tage ansvar for eget og andres gode hverdagsliv

Ny Handicappolitik og Ny Ældrepolitik Temaerne er - næsten - fælles for de to politikker: den aktive borger og fællesskabet hjemmet tilgængelighed sundhed og rehabilitering uddannelse og beskæftigelse (kun i handicappolitikken) dialog og kommunikation

Ny Handicappolitik – Ny Ældrepolitik Vision, temaer og indsatsområder Vision: Et godt, værdigt og aktivt hverdagsliv Tema: Den aktive borger og fællesskabet Tema: Dialog og kommunikation Tema: Uddannelse og beskæftigelse Tema: Hjemmet Tema: Tilgængelighed Tema: Sundhed og rehabilitering Indsatsområde: At skabe sammen Indsatsområde: Den gode dialog Indsatsområde: De frivillige Indsatsområde: Den gode kommunikation Indsatsområde: Fysisk tilgængelighed Indsatsområde: Sundhedsfremme og forebyggelse Indsatsområde: Fællesskaber Indsatsområde: Det inkluderende arbejdsmiljø Indsatsområde: Fysiske rammer Indsatsområde: Social tilgængelighed Indsatsområde: Når hjælp er nødvendig Indsatsområde: Uddannelse for borgere med handicap Indsatsområde: Velfærdsteknologi Indsatsområde: Digital tilgængelighed Indsatsområde: At kunne klare sig selv

Temaet: Dialog og kommunikation Aabenraa Kommune ønsker, at god kommunikation og dialog fremmer implementering af målsætningerne i denne politik … målsætningerne i de 2 politikker skal omsættes til mere konkrete mål og handleplaner, i dialog mellem borgerne, de pårørende, de frivillige, medarbejderne og politikerne. Ex: Beskrivelse af to indsatsområder i handicappolitikken.

Rusmiddelpolitik Rusmiddelpolitikken tager udgangspunkt i at have: Mod til at se Mod til at handle på det, vi ser Mod til at bryde hemmeligheden Mod til at være konfronterende

Rusmiddelpolitik Rusmiddelpolitikkens fokuspunkter i 2014: Voksne: Rollemodeller for børn og unge - Bevidstgørelse af de voksnes rolle i forhold til unges kommende alkoholvaner (påvirkning af alkoholkulturen) - Forældremøder i folkeskolen (Sociale Misforståelser) Unge: Sociale Misforståelser - Undervisning i samtlige 6. og 9. klasser Ung til Ung samarbejdet - Ung lytter mere til andre unge - Større åbenhed om tabu emner Rusmiddelpolitikker i Folkeskolen - Retningslinjer, guidelines og holdninger Fælles sprog og holdning: Opkvalificering af frontmedarbejdere - Tidlig opsporing - Den svære samtale - Motivationssamtaler Tværsektoriel kommunikation - Arbejde med tavshedspligt - Svære sager – fleksible løsninger - Viden om nuværende indsatser Afholdelse af temadage - Rusmiddelforståelse - Udfordre holdninger