Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lovlig sagsbehandling
Advertisements

AT opgave 2014 Mad og Mennesker
Inspirationstema: Børns rettigheder
Kommuneplaner 2013 Hvorfor og hvordan skal kredsbestyrelsen beskæftige sig med kommuneplanerne?
Egedals byudviklingsområder skal være eftertragtede for deres fokus på klima, energi og sundhed – kombineret med spændende arkitektur, inviterende byrum.
Velkommen til borgermødet i
Breddeidrætsudvalgets betænkning •Foreningsidræt •Kommerciel idræt •Selvorganiseret idræt •Institutionsidræt •Offentlig idræt.
Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Møde i Det Grønne Råd den 12. september 2012 Orientering om Natur- og Parkpolitikken.
Konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark Bæredygtig planlægning af golfbaner Plan- og proceskonsulent Morten Weile COGITA.
Hvordan kan resultaterne bruges i en kommunal sundhedspolitik
1 Erfaringer med at indtænke handicapaspektet i sagsfremstillinger v/Kate Bøgh Socialdirektør, Middelfart Kommune.
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
1 Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Borgerinddragelse og udvikling af lokaldemokratiet i de ny kommuner Om udvikling af en demokratistrategi og eksempler.
Christian Plaschke, Den Digitale Taskforce
Regionernes rolle Foto: Ole Malling Oplæg til møde i Friluftsrådet d. 29. oktober 2011.
HØJELSE SKOLE.
Hvad er et problem ? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation. Et problem er i sin positivt ladede betydning.
Landdistriktspolitik - i en ny forvaltningsstruktur?
Uddannelse til Alle! FNs topmøde for uddannelse i Dakar 2000 FNs topmøde for uddannelse i Dakar konkrete målsætninger 6 konkrete målsætninger 2015-målene.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Værktøjer i KVIK og opsamling på forbedringsprojekter Hvordan foregår en KVIK-selvevaluering?
Fagligt indlæg 22. april 2004Bente Neerup1 Ny struktur på geodataområdet ? Ændring af den administrative struktur: Hvordan udnytter GI-sektoren de nye.
Planlovsdage 2004 Nyt fra Landsplanafdelingen Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen.
De nye kommunikationspolitikker - hvad skal de indeholde?
Værdisætning af grønne områder
Klimatilpasning som vækstdriver - regionen har en vigtig rolle Dorthe Selmer, vicekontorchef i Regional Udvikling ,
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Friluftsrådet – mere natur – mere friluftsliv Alle har ret til en rig natur.
________________________________________________________________________ Møde med foreningerne 6. oktober 2011 Landsbyvisions-modellen ”Byrådet ønsker,
Friluftsrådet – mere natur – mere friluftsliv Velkommen til Fællesmøde den 29. oktober
KULTUR FOR ALLE. Hovedbudskaber I: ”Ikke brug for flere kulturinstitutioner!”
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF 03/056.
28. maj 2008 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte 1 Danmarks strategi for digitalisering Forbedre servicen til borgere og virksomheder (Bedre digital.
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Greenkeeper ERFA-gruppe Golfens Grønne Regnskab - Et godt formidlingsredskab!
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
Strategiproces Fællesmøde 29. oktober 2011
Ny regering, nye tider – dag 1
Jord-ERFA-Midt Den 11. december 2014
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek.
Miljømålsloven - planproces
Introduktion til KVIK KvalitetsVærkøj til udvikling af Innovation og Kompetence Standardoplæg til hele organisationen.
Forslag til Kommuneplan 2009 VELKOMMEN. Forslag til Kommuneplan 2009 Planens principper På skuldrene af Planstrategi 2007 Bæredygtig byudvikling Inde-fra.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Præsentation Annette Langhoff Innovationskonsulent i Velfærdsudvikling
0 Tillid, samarbejde og effektive statslige arbejdspladser Oplæg den 7. marts 2014 Barbara Bertelsen Vicedirektør.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Handicapråd i Ballerup Kommune - af Servicedirektør Ole Nielsen
SKABELON.
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
Naturplan Danmark Kommunernes rolle Kim Aaen – Skanderborg Kommune.
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
VÆKST OG BÆREDYGTIGHED EN NY POLITIK FOR BYLIV BYER & BYGNINGER I HOLBÆK KOMMUNE?
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Godkendte visioner og målsætninger Lejerbo Frederiksberg Maj 2015.
Natur og Landskab i Kommuneplan 2009 – efter første temamøde i Miljø-, Teknik-, og Flyvestationsudvalget den 4/ November 2008 John Ingemann.
Kultur Idræt Bevægelse
Behov for et servicetjek Fællesmødet 31. oktober 2015
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Fremtidens Forening Dialogseminar lørdag d. 8. oktober 2016
Boligpolitik Temadrøftelse Økonomiudvalget 13. november 2018.
Hvordan vil vi samarbejde fremover?
Målopfølgning – Klima- og Bæredygtighedsudvalget
Målopfølgning - Social- og Sundhedsudvalget
Målopfølgning – Natur- og Miljøudvalget
Præsentationens transcript:

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Fremlæggelsen Problemstilling Parkforvaltningen i den kommunale struktur Parkpolitik son begreb Øvrige grønne dokumenter Anvendt parkpolitik Friluftsrådet Diskussion Konklusion Perspektivering Svagheder

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Problemstillinger Den grønne ressource er ikke politisk prioriteret Hvem har ansvaret for at sikre den grønne ressource på det strategiske niveau Friluftsrådet har de politiske hensigtserklæringer og forslag til løsninger, men mangler kontakten til Kommunerne omkring den grønne ressource

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Problemformulering Hvordan kan Friluftsrådet bruge begrebet parkpolitik som et redskab til at opfylde deres politiske mål for byens grønne områder?

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Parkforvaltningen i den kommunale struktur Parkforvaltningens opgaver: midler og mål Lav priotering = få ressourcer Parkpolitik som redskab

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne 1931 – parkpolitik i sogn og købstad C. Th. Sørensen Parkpolitik som begreb

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Parkpolitik som begreb Parkpolitik Andersson et.al.

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Parkpolitik som begreb 2000 – Grønne stæder Elgstrøm & Svendsen

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Parkpolitik som begreb Servicekonceptet HelPark Randrup et. Al. Værdigrundlag Visioner Målsætninger

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Parkpolitik som begreb

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Øvrige grønne dokumenter

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Anvendt parkpolitik Til kommunens parkforvaltning I forbindelse med den afsluttende projektrapport i faget Parkforvaltning på KVL har vi nogle spørgsmål om plejen og udviklingen af de grønne områder i større kommuner. Spørgsmål: 1.Har kommunen en selvstændigt formuleret parkpolitik eller grøn strategiplan, og er den politisk vedtaget? 1a.Hvis nej, hvad er så forvaltningens grundlag for udviklingen af de grønne områder (hensigtserklæringer i kommuneplanen, uformulerede tanker i forvaltningen, grønt tema i kommuneplanstrategien, etc.)? 2.Hvad er kommunens værdigrundlag for arbejdet med de grønne områder, og hvad er de væsentligste parkpolitiske opgaver? 3.Hvad er kommunens vision for udviklingen af de grønne områder i relation til f.eks. borgerne, miljøstyring, natur- og kulturbeskyttelse, etc.? 4.Hvad er kommunens konkrete målsætninger for plejen og udviklingen af de grønne områder pt.? I må selvfølgelig gerne henvise til planer eller andre dokumenter i besvarelsen, om muligt gerne vedlagt. Og så er uddybende kommentarer til de enkelte spørgsmål naturligvis meget velkomne. Da vi har en meget kort projektperiode, vil vi gerne bede om en hurtig tilbagemelding, helst inden den 28. april. På forhånd tak, Jens Pouplier Thomas Hørby Andersen Peter Kaas Nielsen

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Anvendt parkpolitik

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Anvendt parkpolitik Parkpolitik ifølge HelPark Værdigrundlag Visioner Målsætninger Strategi

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Anvendt parkpolitik

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Friluftsrådet Indsatsområder, Kampagner og projekter

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Friluftsrådet Friluftsrådets påvirkningsmuligheder

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Friluftsrådet Friluftsrådets initiativer og forslag til forbedring af byens grønne områder Sikre og udvide adgangsmulighederne til byens grønne områder En integreret trafik- og arealplanlægning, herunder etablering af sammenhængende stier imellem byens grønne områder og til de bynære områder, samt etablering af menneskepassager ved vej- og trafikanlæg. Kommunal hjælp til planer, der giver udvidet adgangs- og færdselsret i større områder, med stianlæg gennem bebyggelsernes baggårde og lignende. Åbne de kommunalt ejede friarealer i skoler og institutioner, samt idrætsanlæg for brug udenfor normal åbningstid, og indrette dem så de tager højde for en mere alsidig og varieret brug. Sikre offentligheden udvidet adgangs- og opholdsret på de offentligt ejede landbrugsarealer og skove tæt ved byen, og sikre disse rettigheder ved klausulering i forbindelse med salg eller bortforpagtning, samt informere om mulighederne for at benytte arealerne til friluftsliv side om side med den egentlige forst- og landbrugsmæssige drift.

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Friluftsrådet Friluftsrådets initiativer og forslag til forbedring af byens grønne områder Fastholde, udvide og forbedre byens grønne områder Hindre inddragelse af byernes grønne områder ved at indføje en særlig paragraf om fredning af byens grønne områder i Naturbeskyttelsesloven. Indføre bestemmelser i lovgivningen som sikrer tilfredsstillende udendørs arealer ved nye boligområder, f.eks. minimumprocent udlæg af grønne områder ved nybyggeri. Forhindre at det bynære land bliver fyldt op med diverse anlæg ved at fastholde en restriktiv administration af zonelovgivningen, samt sikre en flersidig anvendelse af både natur- og produktionslandskabet i forvaltningen og planlægningen af det bynære landskab. Udarbejde statslige vejledninger og anbefalinger for omfanget af grønne områder i byerne, herunder ideelle afstandskriterier fra bolig og arbejdsplads til rekreative arealer i byen med særlig fokus på de svage grupper, samt skabe grønne forbindelser / korridorer i byområderne gennem lokal- og kommuneplanlægningen. Sikre bedre udendørs faciliteter, grønne legepladser og grønne skolegårde, samt iværksætte og støtte grønne, pædagogiske initiativer, bynære naturskoler og bynær naturvejledning, samt forskning i børns vilkår. Fortsat støtte tiltag med det formål at sikre, forbedre og udvikle de rekreative muligheder i byen, herunder forskning i børnenes vilkår, sundhedsfremmende tiltag og borgerinddragelse i forvaltningen i relation til forskningsfeltet ”byens grønne områder”. Sikre udviklingen af naturen i byen gennem en mere bevidst parkforvaltning og etablering af en bynaturforvaltningspulje på Finansloven. Udarbejde et idé- og inspirationsmateriale om borgernes engagement i byens grønne områder, eller at Miljøministeriet udarbejder en vejledning, samt støtte forskning i borgerinddragelse. Udarbejde parkpolitiske strategiplaner i alle danske byer med særlige afsnit om friluftslivet vilkår, gerne indenfor rammerne af en statslig politik. Gennemføre et praktisk udredningsarbejde om mulighederne for at sikre og udvikle byens grønne områder, ved etablering af et samarbejdsforum bestående af relevante organisationer og myndigheder i Miljøministeriets regi.

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Friluftsrådet Friluftsrådets muligheder få staten til at formulere en overordnet parkpolitik Påvirke kommunerne igennem et samarbejdsforum Lovgivnings sikre den grønne ressource

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Diskussion 1.Parkpolitik 2.Kommuner 3.Friluftrådet

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Konklusion Banen er kridtet op Dårlig sammenhæng imellem visioner og målsætninger Gode vejledninger har effekt Formulering af værdigrundlag, visioner og målsætninger

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Eksempel på en parkpolitik for X-købing Værdigrundlag: Holdning: X-købings grønne friarealer har stor værdi for befolkningens sundhed, almene trivsel og muligheder for rekreation, og grønne elementer er med til at øge kvaliteten af x-købings veje, gader og byrum. Et grønt image øger X-købings attraktion for byens borgere, nuværende som kommende. Status: En overordnet beskrivelse af de eksisterende grønne områder i X- købing, med vægt på deres sammenhæng, indhold og kvaliteter.

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Eksempel på en parkpolitik for X-købing Vision - X-købing vil: fastholde, udvide og forbedre byens grønne områder. Målsætninger - X-købing vil: Sikre eksisterende grønne områders fortsatte eksistens i forbindelse med byfortætning og trafikanlæg. Fastholde de grønne områders fremtræden i overensstemmelse med den æstetiske og kulturhistoriske sammenhæng som de indgår i. Sikre nye grønne områder i forbindelse med udlæg af nye boligområder Skabe nye grønne områder ved omlægning af tidligere industriarealer og lignende restarealer. Sikre en høj biodiversitet i de grønne områder. Indrette eksisterende og nye grønne områder så de tilgodeser mange aktiviteter i overensstemmelse med brugernes behov.

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Perspektivering Konsekvenser af en vedtaget parkpolitik Kommune sammenlægninger = flere ressourcer og nye opgaver

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne Metodiske usikkerheder Generalisering af kommunerne Tesen om strategisk sammenhæng Tolkning af kildemateriale

Friluftsrådets strategi til sikring af den grønne ressource i kommunerne