DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer DANMARK I GLOBAL KONKURRENCE Fakta og myter om produktiviteten.
Advertisements

Sådan kan myndighederne hjælpe…
Skal forbrugernes adfærd eller luftfartens regulering ændres? Jacob Sørensen, NOAH Bæredygtighed DGI-byen, 23. november 2011.
Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
Inkludering af luftfart i CO2-kvotesystemet
Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Afgifter på energi i erhverv. Otto Brøns-Petersen
Velkommen til infodag i kvotehandelssystemet.
Kan Netværkstedet drives som socialøkonomisk virksomhed?
Miljøstyrelsen Høringsmøde:
Dansk lov om luftfartskvoter  I løbet af 12 måneder fra ikrafttrædelse af direktivet.  Direktiv om luftfartskvoter er et ændringsdirektiv til det gældende.
Vælg layout på masteren: Højreklik på siden / Layout / Vælg mellem ”Fastholdelseskaravenen” eller ”Brug for unge” Overskrift MAX 2 linjer Underoverskrift.
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Professor (mso) Christina D. Tvarnø Udbud og innovation Fremtidens muligheder og anbefalinger.
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Omfattet af kvoteordningen?. Overblik Som hidtil •Alle med indfyret effekt > 20 MW •Dog ændret opgørelse •Energitung industri (cement, stål, tegl, kalk,
Luftfartskvoter •Hanne Windemüller: Velkomst •Stefan Krüger Nielsen: Direktivet. •Jens Bengtsson: Dansk kvotelovgivning. •Sigurd Lauge Pedersen:
Målsætninger på klima- og energiområdet
EU-indsaten for administrative lettelser1 Indsatsen for at lette byrderne i EU Anders Bering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Kapacitets- og driftsændringer med effekt på kvotetildelingen
mulige reformstrategier
Grunddataprogrammet.
Det danske CO2 Kvoteregister Infomøde om luftfartskvoter 30. oktober 2008 Karim Arfaoui.
Grænseoverskidende sundhedsydelser - en EU beslutning Oplæg ved Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet (S)
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Danmarks relative produktivitetsudvikling
Kursus i analyse af projekter med ren energi Analyse af udledning af drivhusgas med RETScreen ® software © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001.
Uddannelse til Alle! FNs topmøde for uddannelse i Dakar 2000 FNs topmøde for uddannelse i Dakar konkrete målsætninger 6 konkrete målsætninger 2015-målene.
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
Overvågning, rapportering og verifikation af luftfartens CO 2 - udledninger Kirsten L. Erichsen Energistyrelsen.
Patientrettighedsdirektivet – baggrund, forhandlingsforløb, resultat og udfordringer Oplæg ved Asger Andreasen, Danske Regioner Konference.
IKA e-fokus gruppe 25. september Schematron og nye afgifter Ny OIOUBL Schematron med UTS pr. 15. september 2013 Vigtigste ændring er check på.
Michael Svane SummIT 18.maj 11 Summit IT som vækstmotor Hvor står transportbranchen ? v/branchedirektør Michael Svane, DI Transport.
Konference om Grøn Transport DI – den 25. november 2009 CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/direktør Henning Christiansen, Færdselsstyrelsen.
Formål og baggrund Jørgen Larsen. Grunden til at en revision af Biociddirektivet var nødvendigt  Lukke smutveje (”loopholes”) og fremme fri handel samt.
30 oktober Kursus i miljøvurdering Screening af projekter - baseret på forudsætninger Ulf Kjellerup, COWI.
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
En ny strategi for transportforskning Workshop - Trafikdage i Aalborg 28. august 2006.
Mindre CO 2 fra transporten Et V-oplæg om reduktion af CO 2 udledningen fra transport – med omtanke.
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Det danske CO2 Kvoteregister Infomøde med luftfartsoperatører 20. marts 2009 Karim Arfaoui.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Tværfaglig undervisning
Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen,
Fremtidige tiltag til reduktion af DHG fra landbruget Ulla Blatt Bendtsen, Funktionsleder, Miljøstyrelsen Klimaændringer og CO2-målenes betydning for fremtidens.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
©2007 European Parliament, Visits and Seminars Unit MEP Dan Jørgensen February 2010 EU og klimaet – Quo vadis? DIIS
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Overvågning, verifikation og rapportering af luftfartens CO 2 - udledninger Kirsten L. Erichsen Energistyrelsen.
Hvad er Smart Specialisation? …hvorfor i Klog Hverdagsmad?
EU, globaliseringen og den danske velfærdsstat
Handicapråd i Ballerup Kommune - af Servicedirektør Ole Nielsen
Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november.
Gas i transport: element i roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050 Temamøde om gas i transport, 9. oktober 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef,
Energipolitik – vækst og klima
Strukturreformen i Danmark
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Energibesparelser ved indregulering af varmeforsyningen
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
CO2-tiltag her og nu En Grøn Trans- portpolitik
Figur 1: Den tidsmæssige rækkevidde af regulering med særlig betydning for BF19s “Frozen Policy” scenarie. Lyse områder afspejler tiltag, der er en del.
Præsentationens transcript:

DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS

EU byrdefordeling for sektorer uden for EU ETS

Hvad bør ændres i forslaget? Gennemsnitlig reduktionskrav er -10 pct., der er fordelt mellem medlemsstater fra +20 pct. til -20 pct. I byrdefordelingen er det ikke nok at se på pr. capita BNP, det er også afgørende hvordan lande har brugt BNP til at forbedre deres energi-effektivitet Klimapolitik skal ikke bruges til at føre social- eller regionalpolitik i EU Beslutningen om national brydefordeling skal give medlemsstater det rette incitament til at gennemføre reduktioner i deres udledninger. De lande, der har det største potentiale, skal have større reduktionsforpligtelse Kommissionen sender det forkerte signal til udviklingslande i de internationale forhandlinger, når fattigere EU-lande med et højt energi-effektiviseringspotentiale får lov til at øge deres emissioner

Konklusion 20 pct. reduktion med kun begrænset JI+CDM adgang er umuligt at nå for Danmark. Danmark kan ikke påtage sig større forpligtelse end lande vi normalt sammenligner os med (S, GB, NL, D, F) Når lande som f.eks. Danmark acceptere en relativt større reduktionsforpligtelse, skal de også have større adgang til JI og CDM-kreditter. Samtidig skal JI+CDM-grænsen på 3 pct. af emissioner uden for ETS-sektorer forhøjes for EU under et I bestræbelserne på at reducere deres emissioner skal de sektorer og virksomheder, der er uden for EU ETS, men er i konkurrence med nabolande, f.eks. virksomheder inden for fremstilling og transport, have ensartede konkurrencevilkår på tværs af lande Danmark og andre EU lande skal realisere det betydelige potentiale for energi-effektiviseringer i husholdningerne. (Barrierer er mangel på information og finansiering)

DI's syn på forslag til ETS direktiv

Behov for øget harmonisering

Positive elementer i Kommissionens ETS-forslag ETS-sektorer løftes ud af nationale byrdefordelinger og lægges under fælles (sektorvise) caps Definitionen af de anlæg, der er omfattet af EU ETS, præciseres (j.f Kommissionens guidelines og Danmarks hidtidige praksis)

Elementer i ETS-forslaget der bør ændres Der bygges på princip om fuld auktionering af kvoter. Ingen gratistildeling af kvoter i Omfang af gratistildeling i er uklart. Hvilke sektorer, der omfattes af gratistildeling, analyseres frem til 2011 Mange dele af direktivet uafklarede (auktioneringsregler og regler for gratistildeling) og analyseres frem til beslutning overlades til komitologi-procedure Auktioneringsprovenuets anvendelse rejser spørgsmål og måe at beregne Danmarks andel af provenuet rejser nyt basisårsproblem Kun en lille del af de mindre virksomheder kan fritages for ETS Ingen global aftale - ingen yderligere adgang til projektkreditter fra JI og CDM-kreditter International aftale giver kun begrænset yderligere adgang og særlige EU krav for projektgodkendelse etableres

DI og WWF Danmark har udarbejdet fælles holdning til anvendelse af provenu

Auktioneringsprovenu - enormt: - Anvendelse og fordeling (basisår)?

Mindre virksomheder med lav udledning bør fritages Kilde: Den danske allokeringsplan Antal installationer Andel af DKs samlede emission for ETS-sektorer Ved en grænse på tons CO2-udledning pr. år vil kun 2,5 pct. af udledningerne blive fritaget, men ca. 250 installationer kan fritages i Danmark

Udvikling i det totale antal forventede, akkumulerede 2012-CERs

Resultatet af COP13 på Bali Når der lægges restriktioner på mængden og karakteren af CDM-projekter som kan godkendes i EU ETS sender EU Kommissionen det forkerte signal til the internationale samfund Utvetydig opbakning til mekanismerne er vigtig for at bakke op om de helt centrale elementer i Bali Køreplanen om teknologioverførsel og finansiering Elementer i Bali Køreplanen: Enighed om at de bærende elementer i de videre forhandlinger er: a.) en styrket forebyggende indsats (mitigation); b.) styrket tilpasningsindsats (adaptation); c.) styrket indsats for teknologiudvikling og - overførsel; d.) flere midler til at finansiere indsatsen Erhvervslivet kan spille en central rolle i alle disse: CDM er centralt for at rejse kapital i virksomhederne til teknologioverførsel

Konklusion ang. EU ETS Kommissionens direktivforslag indeholder nogle positive elementer, som vil fremme ensartede konkurrencevilkår i EU ETS Men der er behov for ændringer på nogle felter: 1) beskyt EU's konkurrenceevne gennem fortsat gratis tildeling af kvoter til energi-intensiv industri 2) Afklar centrale elementer "Komotologi"proceduren parallelt med direktivets behandling i Parlament og Råd 3) Anvend auktioneringsprovenu på VE og klimamål i øvrigt. Og fordel provenuet efter basis-årenen ) Giv mindre installationer, der udleder under tons CO2 mulighed for fritagelse for EU ETS 5) Tillad lang mere adgang til JI og CDM-kreditter

EU landenes VE-andel af det endelige energiforbrug i 2005 samt VE-mål i 2020 Kilde: Europa Kommissionen samt egne beregninger

DI's syn på Kommissionens forslag til VE-direktiv DI hilser VE-direktivet velkommen, og minder om at en højere VE-målsætning i Danmark fører kun til en mindre målsætning I et andet EU-land De ikke-bindende målsætninger i direktivet bør fastholdes VE-målsætningerne skal nås så omkostningseffektivt som muligt Harmonisering af reglerne for overførsel af oprindelsesgarantibeviser er positivt Et fælles europæisk støttesystem bør udvikles på sigt.