Skanderborg Kommune NATUR & MILJØ

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kommuneplaner 2013 Hvorfor og hvordan skal kredsbestyrelsen beskæftige sig med kommuneplanerne?
Advertisements

Administrationspraksis for virksomheder i det åbne land
Vindmølleplanlægning for Kalundborg Kommune
Møde i Det Grønne Råd den 12. september 2012 Orientering om Natur- og Parkpolitikken.
Hvordan kan caretakerne og de nye miljøcentre arbejde sammen?
Formål og strategi for overvågning af arter
Konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark Bæredygtig planlægning af golfbaner Plan- og proceskonsulent Morten Weile COGITA.
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Trylleskoven Strategisk Miljøvurdering og Forundersøgelser vedr. natur Solrød Kommune, 30/
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Landboforeningens fagpolitiske arbejde
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Natur i råstofgrave Envina kursus juni 2013 Råstoflovens muligheder for efterbehandling til natur - frivillighed (eller tvang?), vilkår, efterbehandlingsplaner.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Kampen om det åbne land Humanøkologi 13. november 2004 Per Christensen.
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Naturbeskyttelse, landbrug og råstoffer
Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.
Hvad er en indsatsplan? En indsatsplan er en handleplan for grundvandsbeskyttelse Det er Vandforsyningsloven samt en tilhørende bekendtgørelse der beskriver,
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Vedtaget af Byrådet den 7. oktober 2013
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
EU-regler og regulering af jord i råstofgrave Møde i ATV Jord og Grundvand, 25. november 2009.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Camilla Sulsbrück og Gerald Hyde Miljøvurderingsdag, august 2013
Sven Allan Jensen as Perspektiver i forhold til regional og kommunal planlægning Den regionale dialog Den regionale erhvervsudviklingsstrategi Den regionale.
Torben Kjeldgaard Larsen Planlæggerens brug af Digitale værktøjer Torben Kjeldgaard Larsen Civilingeniør, planlægger.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Jord-ERFA-Midt Den 11. december 2014
Naturhensyn - genopretning Tanker fra en kommune Anja A. Hansen Naturmedarbejder, Lyngby-Taarbæk Kommune.
Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1.
Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Råstofindvinding under grundvandsspejlet –
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde 3. Kursusgang Planlægningens grundbegreber 3 Per Christensen.
Forslag til Kommuneplan 2009 VELKOMMEN. Forslag til Kommuneplan 2009 Planens principper På skuldrene af Planstrategi 2007 Bæredygtig byudvikling Inde-fra.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde 2. Kursusgang – torsdag den 24. april Planlægningens grundbegreber II Per Christensen.
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Den Danske Naturfond - status, strategi og perspektiver Direktør Flemming Nielsen Friluftsrådet - den 28. april
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
RETNINGSLINJER OG HANDLINGER. Statslig Vandplan Kommuneplan og Grundvandsbeskyttelsesplan Vandforsyningslovens §13c - Kommunalbestyrelsen gennemfører.
Status for vindmølleplanlægning Det Grønne Råd 11. maj 2016.
Den Danske Naturfond Status og perspektiver. Fondens etablering  Natur- og Landbrugskommissionen – april 2013  Principaftale – nov  Finanslovsaftale.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Natur og Landskab i Kommuneplan 2009 – efter første temamøde i Miljø-, Teknik-, og Flyvestationsudvalget den 4/ November 2008 John Ingemann.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Gerald Hyde, Region Hovedstaden og Camilla Sulsbrück, NIRAS A/S
DdL-konference forår 2017 VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK
Kulfiltre i praksis Hvorfor, hvordan og hvor længe, illustrerede ved Bagsværd Vandværk Bo Lindhardt, Chef for Vand, Nordvand (Novafos efter 1.7)
DGF- møde om de danske Råstoffer
Grundvandsstrategi I Region Midtjylland.
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Vandplanernes spildevandsindsats i spredt bebyggelse
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Justering af Natura 2000-områdegrænser
DET ÅBNE LAND eller Arven fra amterne
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Landbrugsseminar 2018
Ny målrettet regulering
01/01/2019 Hvordan bruges miljøportalens data i rådgivende virksomhed ? Maria Douglas Stilling.
Indsatsplaner og rammerne for grundvandsbeskyttelse i Favrskov Kommune
Viborg Kommunes bidrag til Grønt Danmarkskort
Præsentationens transcript:

Skanderborg Kommune NATUR & MILJØ Naturbeskyttelsesinteresser Vandmiljø – søer og vandløb Grundvand Lavbundsarealer Jordbrugsmæssige interesser - Landbrugsproduktion Andre erhvervsmæssige interesser - Råstofproduktion Anden miljøbeskyttelse

Naturbeskyttelsesinteresser .

Naturbeskyttelsesinteresser NATURA 2000 – retningslinjer (FORSLAG) Områderne skal beskyttes og videreudvikles, så arter og naturtyper, sikres eller genoprettes til en ”gunstig bevaringsstatus”. Inden for Natura 2000 områderne må der ikke udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde, planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg, planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg o.l., eller udlægges nye områder til råstofindvinding på land. Der må ikke planlægges for eller administreres således, at der åbnes mulighed for byggeri, anlæg eller aktiviteter i og uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, hvis denne påvirkning kan indebære forringelser af områdernes naturtyper og levesteder

Naturbeskyttelsesinteresser Fredede områder– retningslinjer (FORSLAG) De fredede områder skal plejes i henhold til fredningskendelserne. Naturplejen søges i videst muligt omfang gennemført ved indgåelse af græsningsaftaler med lodsejerne. Sammenhængende naturområder, biologisk mangfoldighed og landskabsfredninger gives høj prioritet i den fremtidige fredningsindsats.

Naturbeskyttelsesinteresser Naturområder og potentielle naturområder – Retningslinje (FORSLAG) I naturområder og potentielle naturområder skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres Dyrkede arealer udpeget som potentielle naturområder skal så vidt muligt udgå af landbrugsmæssig omdrift I forbindelse med udlæg af nye boligområder og løbende fortætning af eksisterende områder, skal der sikres områder til ny bynær natur og grønne kiler I byudviklingsområder, der indeholder potentielle naturområder eller spredningskorridorer, skal lokalplaner, der overfører området til byzone, sikre, at dele af området friholdes for bebyggelse, og at der skabes en sammenhængende natur  

Vandløb og søer RETNINGSLINJER (FORSLAG) Skanderborg Kommune har valgt at: Anvende retningslinier fra Regionplan 2005 fremadrettet som minimumskriterium for vandmiljøet og lade de kommende Vandplaner være regulerende derudover. Forbedre vandkvaliteten i søer og vandløb ved at fokusere på spildevandsrensning i det åbne land, udledninger fra punktkilder (ex. renseanlæg og regnvandsbassiner) Afvente statens udspil i vandplanerne ift. evt. belastning fra landbrug mv. Ved at forbedre vandkvaliteten vil der forventeligt kunne opnås bedre badeforhold færre algeopblomstringer en bedre økologisk og biologisk tilstand i søerne

Vandløb og søer Kommuneplanen vedr. vandløb er søer drejer sig mest om benyttelse – beskyttelse kommer først med vandplanerne Sejlads: Knud Sø, Julsø Skanderborg Sø, Stilling-Solbjerg Sø, Gudenå m.fl. Vandski: Stilling – Solbjerg Sø Windsurfing: Knud Sø, Julsø og del af Skanderborg Sø

Grundvand RETNINGSLINJER (FORSLAG) Skanderborg Kommune er indstillet på at: Anvende retningslinjer fra Regionplan 2005 fremadrettet som minimumskriterium for grundvandet og lade vand- og handleplaner være regulerende derudover. ”Afsætte” midler til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer (model for finansiering mangler pt.!) Opfordre borgere og virksomheder i kommunen til at anvende mindst mulige pesticider til ukrudtsbekæmpelse. Opfordre borgere og virksomheder til at kontrollere og reducere vandforbruget. Vandforsyningen forsat skal være baseret på en decentral forsyningsstruktur, der giver en bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen og tilgodeser flest mulige borgere med en god drikkevandskvalitet.

Grundvand ET EKSEMPEL PÅ UDFORDRINGEN! Konflikter???? Særlige drikkevandsinteresser

Lavbundsarealer Inden for de udpegede områder, kan der formentligt gennemføres projekter til genskabelse af de naturgivne vandstands- og strømningsforhold, med henblik på at fjerne kvælstof og fosfor – sandsynligvis med støtte fra forskellige tilskudsordninger.

Lavbundsarealer Skanderborg Kommune: skal udpege lavbundsarealer / potentielt egnede vådområder, som er egnede til VMPIII projekter. har medtaget de lavbundsområder og VMP II/III områder, som var udpeget i Århus Amts regionplan. har udpeget nye lavbundsarealer / potentielt egnede vådområder ved ”vandspejlshævning”, gl. søer, pumpelag m.fl. har udpeget lavbundsarealerne med henblik på af at genskabe naturgivne vandstands- og strømningsforhold, og med henblik på at fjerne kvælstof og fosfor har udpeget arealerne med hensyntagen til beskyttet natur, biodiversitet, recipient, forventet kvælstoffjernelse, høj vand stand m.m.

Jordbrugsinteresser RETNINGSLINJER (FORSLAG) Jordbrugsområderne skal så vidt muligt forblive i jordbrugsdrift Jordbrugsarealer kan kun inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål, hvis arealerne har begrænset betydning for jordbruget eller, hvis en samlet vurdering viser, at den givne anvendelse mest hensigtsmæssigt kan placeres i et jordbrugsområde. Ved udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse af arealer og bygninger skal der tages særligt hensyn til de jordbrugsmæssige interesser. Mængden af levende hegn, vandhuller og andre småbiotoper af værdi for vilde dyre- og planteliv bør opretholdes og nye etableres, hvor det kan ske uden væsentlig gene for jordbrugsdriften.

Jordbrugsinteresser Fordeling af Skanderborg Kommunes areal på: skov- og naturområder, byer- og landsbyer, sandsynligvis egnede landbrugsarealer og arealer, der måske kan anvendes til landsbrugsareal

Råstofgravning Region Midt udarbejder Råstofplan ud fra overordnede betragtninger: Råstof ressourcens omfang og kvalitet Erhvervsmæssige interesser Landskabelige forhold Geologiske forhold Skanderborg Kommune udarbejder tilladelse til råstofindvinding under hensyntagen til: Trafiksikkerhed Infrastrukturanlæg Beskyttelse af miljøet Naturbeskyttelse Vandforsyningsinteresser Grundvandsbeskyttelse Hensigtsmæssig byudvikling Arkæologiske interesser Geologiske interesser Bevarelsen af landskabelige værdier Jord- og skovbrugsmæssige interesser

Råstofgravning Eksisterende graveområder med gravetilladelse Graveområde pt. uden gravetilladelse Råstofinteresseområde

Råstofgravning Retningslinjer fra Råstofplanen: Råstofindvinding gives førsteprioritet inden for graveområderne Vigtige råstofressourcer skal bevares tilgængelige for fremtidig udnyttelse Råstofindvinding skal være bæredygtig, og en forekomst bør udnyttes fuldt ud. Efterbehandling af råstofgrave skal primært tage udgangspunkt i drikkevandsinteresser i området, sekundært efterkomme indvinderens ønske til efterbehandling under hensyntagen til landskabelige interesser, grundvandsbeskyttelse, naturområder mv. Landbrugspligtige arealer efterbehandles dog normalt til landbrugsmæssig drift. Bynære graveområder skal efterbehandles under hensyn til eventuelle byudviklingsinteresser.

Anden miljøbeskyttelse I Kommuneplanen skal der udpeges områder til mulige placeringer af en række tekniske anlæg. Med tekniske anlæg forstås blandt andet affaldsbehandlingsanlæg, biogasanlæg, vindmøller, særligt forurenende virksomheder, skydebaner, motorbaner mfl. Retningslinjer (FORSLAG og uddrag) VINDMØLLER: Skanderborg Kommune vil i forbindelse med en ansøgning om etablering af vindmøller lægge vægt på, at eksisterende, små eller utidssvarende møller udskiftes før der etableres nye vindmølleområder

Anden miljøbeskyttelse Retningslinjer (FORSLAG og uddrag) BIOGASANLÆG: anlægget placeres i et område med høj husdyrtæthed, så transportvejen af gylle til anlægget minimeres SKYDEBANER: Ved placering af skydebaner i Skanderborg Kommune vil der blive lagt vægt på placeringer i stor afstand fra boligområder og stilleområder Der er ved udpegningen af mulige områder lagt vægt på, at områderne ligger omkring eksisterende industriområder og væk fra boligområder AFFALDSANLÆG: Ved placering af anlægget skal der så vidt muligt tages hensyn til muligheden for at udnytte overskudsvarmen til fjernvarmeproduktion og eventuelt elektricitetsproduktion Anlæggets miljøpåvirkninger skal mindskes mest muligt og der skal fastlægges konsekvensområder for støj- og luftforurening