Ledermøde Kolding Fjord – november 2014

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet
At forholde sig professionelt Anne Skov
Lokal kompetencedag marts / april Velkommen Lokal kompetencedag: • Opfølgning fra internatet • Fastholdelse af projektets mål • Input fra nulpunktsanalysen.
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
SFO Nydamskolen Medarbejderundersøgelse i Sønderborg Kommune 2012
”Nu skal I få kreative ideer – som I kan og vil gøre noget ved”
Den Danske KvalitetsModel i institutionskøkkener
Uddannelse til tværfaglighed
Evaluering og effektmåling i aktiveringsindsatsen
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Erfaringer fra netværkssamarbejde
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Lederudvikling.
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Arbejdspladsudvikling
Vi gennemførte en række interview ifm
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Darum skole 4. november 2013.
Vestegnsprojektet Forebyggelsespuljens temadag 4. oktober 2012
Ledelse af frivillige i det kirkelige arbejde v. Dorte Kappelgaard Roskilde d. 5. september 2011.
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Det handler om at følges med nogen og skabe resultater.
Sygeplejerskeuddannelsen
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Relationer – børn og voksne
CUPP konference Roskilde 9. november 2010 Sundhedsuddannelserne Campus Næstved.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Tjek-ud konference Projekt styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade 22. September 2014 Velkommen.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Midtvejsseminar den november Disposition  Kort om undersøgelsen  Psykisk sårbare og rygestop  Rygestoprådgiveren  Rygestopkurset som.
Læring i et vejledningsperspektiv
Den anerkendende interviewform
Kodeks for offentlig topledelse
Vejlederens kommunikation
Boligsocialt arbejde hos Boligkontoret Danmarks medlemmer Et kig på de største udfordringer Katja Lindblad, udviklingschef
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Gruppeudviklingssamtaler
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Et fagligt løft af folkeskolen.
Lægedage Sammenhængende patientforløb – hvad skal der til? Oplevelser fra en kommunal hverdag og en hjemmesygeplejerskes beretninger Kommunalt perspektiv.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Michael Elbo Ditte-Lene Betina
Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen
Præsentation af resultaterne fra casestudie
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
Program for eftermiddagen 29/ Mindfulness (psykolog) og intro til Sokratisk Dialog (Vibeke) Kort Sokratisk Dialog i grupper.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
2016 En værdig død Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt.
Udfordringer og muligheder i det tværfaglige samarbejde Tværfaglig intelligens . Tværfaglig intelligens. Sundhedskonference 2016 Eva Just.
Vidensbaseret praksis i botilbud
Personalepolitiske værdier for Assens Kommune
Fra visitator til borgerkonsulent
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Arbejdsmiljøgruppens ansvar, etik og samarbejde
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Ledermøde Kolding Fjord – november 2014 Tværfaglighed Ledermøde Kolding Fjord – november 2014

Baggrunden for det tværfaglige projekt I 2012 viste en evaluering af teamstrukturen, at der var nogle problemer med det tværfaglige samarbejde. Vi havde i 2011 indført teamstruktur i sygeplejegruppen, som nu bestod af 4 team med ca. 7 sygeplejersker i hvert team

Baggrunden for det tværfaglige projekt Der var generelt var stor tilfredshed med teamstrukturen, men den havde også tydelige ulemper for det tværfaglige. Idet de blev små fællesskaber i det store fællesskab. Det viste sig dog, at disse små fællesskaber også var også at finde i terapeutgruppen, i køkken og servicegruppen etc.

Baggrunden for det tværfaglige projekt Den umiddelbare overskrift på det problem der var i det tværfaglige samarbejde blev: ”Den lukkede dør” Hvem bestemmer hvem patienten skal møde og deltage i?

Tværfaglighed på Hospice Djursland ”Vi troede vi havde godt tværfagligt samarbejde, så fik vi at vide det ikke var tværfaglighed. Vores erfaringer med tværfaglighed kommer jo fra, hvor vi kommer fra. Vi sygeplejersker er vant til at arbejde bag lukkede døre – jeg tror vi har brug for noget mere ” åben-dørs - arbejde” for at kunne se hvornår vi har brug for hinanden” (Sygeplejerske)

De særlige spørgsmål vi stillede til vores tværfaglig praksis… Hvor tværfaglige skal vi være - flerfaglig koordinering eller forpligtende tæt samarbejde med fælles mål og fælles hverdagsrutiner? Hvilke udfordringer er der i de tværfaglige kulturmøder mellem faggrupperne – fx roller/positioner, arbejdsrutiner, forskelligt sprog? Hvordan understøtter organiseringen tværfaglighed? Rum, møder, teamorganisering mm Hvordan skal tværfaglighed ledes?

Det flerprofessionelle team… Her startede vi - vi tog den samarbejdsform med som vi kendte til fra sundhedsvæsnet ”Jeg i mig” Vi er total forankrede i vores egen selvforståelse/ forforståelse/antagelser Vi bekræfter det vi ved – downloader vores professionserfaringer

Tværfaglighed på Hospice Djursland Udviklingsprojektet blev gennemført fra august 2013 – juni 2014 med en ekstern konsulent tilknyttet og en styregruppe som tovholder for processen.

Tværfaglighed på Hospice Djursland At styrke den tværfaglige indsats overfor patienterne, dvs. større opmærksomhed på at inddrage relevante faggrupper i alle patientforløb. At styrke den gensidige forståelse for såvel individuelle fagpersoners - som faggruppers særlige ressourcer og forskellighed. At udvikle eksisterende møde- og samarbejdsrelationer, samt evt. afprøve nye former.

Tværfaglighed på Hospice Djursland At udvikle metoder til at arbejde mere bevidst med tværfaglig læring, f.eks. at styrke tværfaglig kommunikation gennem kritisk refleksion og gensidig feed back At styrke og forankre den tværfaglige udvikling i hverdagen på Hospice Djursland

Tværfaglighed på Hospice Djursland I løbet af de 10 måneder blev der defineret en række temaer knyttet til hverdagen i organisationen, som skulle styrkes i forhold til tværfaglighed.

Tværfaglighed på Hospice Djursland At styrke tværfaglighed i visitation og modtagelse At udvikle den tværfaglige konference Tværfaglig supervision Tværfaglige refleksionsmøder og undervisning Tværfaglige udviklingssamtaler At udvikle vores feed-back kultur At opøve vores nysgerrighed på hinanden

Tværfaglighed på Hospice Djursland Det blev besluttet at følge alle delprocesser skriftligt Medarbejderne har været inddraget i processen via: Spørgsmål fra medlemmer af styregruppen Adgang til referater og feltnoter, Diskussioner på konferencer, personalemøder og ved fredagsrefleksion Undervisnings eftermiddage Diskussioner på midtvejsseminar, hvor alle emner blev diskuteret og foreløbigt evalueret.

Det interprofessionelle team Større åbenhed – vi blev nødt til at se på hinanden og hinandens ageren – vide hvornår vi hver især skulle træde til ”Jeg i det” Vi orienterer os i omverdenen – uden at sætte os i de andres sted. Vi er optaget af hvad der sker og hvornår det er vores tur – hvornår vores profession kommer i spil.

Det interprofessionelle team Samspillet mellem faggrupperne fungerer i hverdagen oftest roligt og problemløsende, fx når en patient og evt. pårørende har behov for psykologsamtaler, musikterapi eller samtale med præsten. Eller når der konkrete fysiske symptomer, som kræver en særlig indsats Der er i hverdagen en masse hændelser, som vi ikke tillægger særlig betydning, fordi de forløber som forventet. Hverdagen i HD er fyldt med hændelser, i form af daglige rutiner, som indebærer løbende dialoger mellem fagpersoner/ faggrupper og løsning af problemer. Men nogle hændelser bliver til begivenheder, dvs. italesættes én eller flere gange, og det kan handle om, at særlige faglige interesser er blevet udfordret eller situationen er uforståelig. Helle Ploug Hansen. I grænsefladen mellem liv og død. Gyldendal 1995

Det interprofessionelle team Hvornår er der behov for den særlige ekspertise og hvornår er det noget alle kan og bør kunne varetage? Og hvornår er det nødvendigheden (dem der er til stede) der afgør hvad der skal gøres? Der opstår tvivl i disse grænseflader mellem faggrupperne

Det interprofessionelle team ” Nogle gange står jeg på den lille flise her i huset hvor der står åndelig omsorg- og der står også 30 sygeplejersker på den flise - så det er sådan et billede af den frustration jeg kan have. Det handler jo også rigtig meget om relationer. Lige præcis mit fagområde er jo lidt anderledes… er mere flagrende. 30 mand på den samme flise – tænker jeg nogle gange – kan de ikke stå på de andre fliser (præst)

Transprofessionelle team Jeg tror vi er nået dette niveau… ”Jeg i dig” Vi er i stand til at sætte os ud over egen profession og interessere os for de andres, ligesom vi kan sætte andre ind i egen profession

Transprofessionelle team Men jeg er jo aldrig gået ind på dit (præstens) enemærke – for det kan jeg jo ikke. Det er jo rigtig fedt at du kommer, men du er her jo ikke så tit, som jeg har brug for og som patienterne har brug for. Noget af det tages jo i situationen og hvis det skal uddybes så … men åndelig omsorg det kan jeg jo godt. (sygeplejerske)

Transprofessionelle team Karakteristika: Uanset rolle og profession skal alle være rustet til at indgå i hinandens professioner i et vist omfang Koordineringen af indsatsen opnås gennem interaktion, fleksibilitet og improvisation

Tværfaglighed på Hospice Djursland Jeg har gang i noget lige nu om hvordan jeg kan stå lidt mere i min faglighed – at det er sådan her jeg vil ha det! Hvis jeg skal være eksperten - så vil jeg mene noget om det. Jeg har haft for travlt med relationerne – at den ene vil have det på den ene måde, den anden på en anden måde og den tredje på en tredje måde og det er altså kæmpestort at navigere i. (fysioterapeut)

Hvad har vi opnået? Den tværfaglige konference er blevet styrket TUS har styrket kendskabet til hinanden på tværs. Ny måde at se hinanden på og plads til forskelligheder. Formen understøtter at man ser hinanden på en ny måde på trods af at man arbejder tæt sammen til dagligt. Har fået mere indblik i hinandens ressourcer.

Hvad har vi opnået? Det har givet et bedre, et mere udviklende arbejdsmiljø og dermed et sundere arbejdsmiljø Vi er ikke i tvivl om at det har været med til at højner den faglige standard – fordi vi opnår mere end de enkelte professioner kan give sammenlagt Og vi tror på at det har givet bonus overfor patienten og familien

Hvad har vi opnået? Vi har klart opnået en større professionel klarhed om egen profession og større viden om de andre professioner Sygeplejerskerne har klart en særlig rolle fordi alle patienter har behov for sygepleje og får dermed også mulighed for at vurdere behovet for andre faggruppers indsats. Men de andre faggrupper undersøger også selv hvor de kan have en opgave ved at læse journaler og komme rundt på stuerne. Faggrupperne supplerer hinanden og der er gråzoner hvor det kan være uklart hvem der skal varetage en given opgave, og det er derfor nødvendigt at man hjælper hinanden- dvs. blander sig lidt i hinandens opgaver. Og husker at man har en fælles sag.

Hvad har vi opnået? En klar bevidsthed om at faggrupperne uvægerligt vil bevæge sig ind over andre faggruppers/fagpersoners beslutninger og det er lettere at følge andres beslutninger når man kender overvejelserne, omvendt vil der i nogle situationer blive truffet nye beslutninger, hvor grundlaget også gerne skal være synligt eller kræver at man spørger Tværfaglighed medfører at ansvar og beslutninger befinder sig i grænsefelter mellem faggrupperne. Det kræver dialog og nysgerrighed overfor hinandens vurderinger og beslutninger.

Vores mål er…. Det transprofessionelle team i flow Det fordre en kultur med kollektivt nærvær ”Jeg i nu” Vi er tilstede og sanser i det helt åbne felt – alt kan ske Professionerne er med vilje slørede - men alligevel fuldstændig tilstede i sin essens. Man rådgiver hinanden, har tillid til hinanden og fokuserer på opgaven og det fælles mål