Problemorienteret projektarbejde Problemorientering frem for emneorientering

Peter Nielsen: Produktion af viden – en praktisk guide til samfundsvidenskabelig metode (3. udgave, side 9): Det samfundsvidenskabelige projektarbejde udgør noget nær den ideelle ramme for indlæring, herunder indlæring af metode. Der er blandt metodefolk enighed om, at muligheden for at prøve konkrete metoder og teknikker igennem et samlet og praktisk anlagt forløb er afgørende for at opnå den nødvendige håndværksmæssige kompetence på dette vigtige felt. Faktisk bliver det et nødvendigt trin i den indlæringsproces, som indholdsmæssigt veksler mellem teori og praksis – viden og erfaring – i et udviklingsforløb, der er båret af motivation og leder frem mod professionalisme og kreativitet.

Peter Nielsen: Produktion af viden – en praktisk guide til samfundsvidenskabelig metode (3. udgave, side 9) - fortsat Men dette nødvendige trin indeholder naturligvis en hel del faldgruber. Blandt disse faldgruber kan nævnes følgende: Projektemnet er for omfangsrigt, problemformuleringen er for upræcis og planlægningen er for løs. Forarbejdet, herunder litteraturstudier og teoriarbejde, tager for lang tid af det samlede forløb. Tilrettelæggelse af undersøgelsesdesign, udvælgelse af datakilder og indsamling af data sikrer ikke den fornødne datakvalitet. Analysearbejdet bliver presset, hvilket betyder, at det indsamlede datamateriale ikke udnyttes godt nok. Resultatet af analysen fremstår ikke som en besvarelse af problemformuleringen.

Ib Andersen : Den skinbarlige virkelighed – vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne, side 58 (3. udgave) En god problemformulering er kendetegnet ved, at den er: begrundet – eksempelvis i problemets betydning og omfang en logisk følge af formålet og ressourcebegrænsningerne – eksempelvist kan formålet være at løse et grundlæggende problem i en virksomhed. Projektets ressourcer er begrænsede. Man må derfor fokusere på det delproblem, som undersøgeren mener (og begrunder) er det centrale for løsningen af det grundlæggende problem. formuleret i et præcist og forståeligt sprog, hvor begreberne er forklaret og defineret logisk opbygget med hovedudsagn/-spørgsmål først, dernæst underudsagn/-spørgsmål, der logisk følger af hinanden tydelig afgrænset, så det fremgår, hvad der ikke er medtaget i projektet visualiseret i form af mindmaps eller pilediagrammer eller begge dele

Emneorienteret projektarbejde I emneorienteret projektarbejde skal eleverne tilegne sig konkret og korrekt viden om et afgrænset tema. Arbejdsformen: eleverne lærer at indsamle viden og skaffe sig overblik over emnet belyser et emne bredt (projektets enkeltdele udgør ikke en fokuseret helhed) bevæger sig på de beskrivende og refererende niveauer i Blooms taksonomiske hierarki bruges specielt i 1.g og i forbindelse med kortere projektforløb. Kilde: UVM http://www.emu.dk/gym/projektarbejde/laerere/arbejdsform/typer.html

Problemorienteret projektarbejde kan tilrettelægges på to niveauer: Enten ved at vejlederen fastlægger problemstillingen, eller ved at eleven vælger og udformer problemstillingen. Fælles for de to problemorienterede niveauer er, at eleverne skal kunne vælge, anvende og kritisere metoder og teorier i forhold til en problemstilling. Problemorienteret projektarbejde stiller større krav til eleverne: Opgavens enkelte dele skal udgøre relevante brikker i en sammenhængende analyse Eleverne skal skaffe viden og overblik, analysere, argumentere, komme med handlingsforslag Inddrager også de analyserende og vurderende niveauer i Blooms taksonomi Bruges i længere projektforløb. I problemorienteret projektarbejde er faglig viden vigtig, men det egentlige formål med projektarbejdet er selve læreprocessen. Kilde: UVM -   http://www.emu.dk/gym/projektarbejde/laerere/arbejdsform/typer.html