Hvordan kan man via et kvalitativt undersøgelsesdesign bedst vurdere vejledningens rolle og effekt for de vejledte over tid? Essensen i den kvalitative metode Mulige undersøgelsesfelter og centrale begreber Mulige undersøgelsesdesign Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Forskningsenheden i Vejledning, DPU

Målet med kvalitative studier indenfor vejledningsfeltet: Indhente viden om vejledning, der kan gøre os i stand til at vide mere om hvordan vejledning virker og hvordan og hvorfor vejledning er effektiv eller ikke er effektiv Fokus på processen (ikke kun på out-come) Se bl.a. John McLeod (2001): Qualitative Research in Counselling and Psychotherapy

Verden er kompleks og konstrueret Udgangspunktet for den kvalitative undersøgelse er en forståelse af at verden er kompleks og konstrueret af social, personlig og relationelle strukturer der kan anskues fra forskellige perspektiver Dvs at vi aldrig kan nå der hen hvor vi kan sige at vi ved hvordan verden er konstrueret – vores viden vil altid være ufuldstændig Det bedste vi kan gøre er bidrage med en viden, der kan gøre en forskel i forhold til at åbne op for nye forståelser – afklaringer som kun har en midlertidig sandhedsværdi – de forældes modsat fx biologiskforskning John McLeod (2001): Qualitative Research in Counselling and Psychotherapy

Hvorfor bruge kræfter på at undersøge verden når vi allerede har en forståelse af hvordan verden ser ud? Fordi commen-sense viden i det senmoderne samfund ikke er tilstrækkelig ikke konsistent og ændres over tid og varierer fra gruppe til gruppe Kvalitative studerer kaster lys over Knowledge of the other: Viden om ” de andre” giver en gruppe en stemme - ofte til stor nytte for praktikere der kan få en mere nuanceret og struktureret forståelse af de grupper de arbejder med Knowledge of phenomena: Viden om fænomenet vejledning - vejledningen som en proces Kvalitative studiers svaghed: Dyr og krævende i tid og menneskelige ressourcer Resultater kan ikke verificeres på samme måde som kvantitative undersøgelsesresultater John McLeod (2001): Qualitative Research in Counselling and Psychotherapy + Launsø og rieper (2002): Forskning om og med mennesker

Grundsten i kvalitative undersøgelser – sikring af høj udsigelsesgrad Gennemsigtighed: at man skal kunne se processen – hele processen. Dette ikke mindst i forhold til empiriske undersøgelsers analyser og resultater. Teoretisk og empirisk forankring: at man skal sikre, at de teoretiske og empiriske analyser og resultater bygger videre på hinanden og processen derved foregår hermeneutisk. Forskelligartethed: at man tilstræber, at den empiriske forskelligartethed, som gruppen man vil undersøge omfatter, også kommer frem i udvælgelsen af interviewpersoner og viser sig i de analytiske billeder. Se bl.a. Jensen (2002): Man skal være sig selv

Den vejledtes valgproces Mulige undersøgelsesperspektiver i kvalitative studier af vejledningens effekt Den vejledtes valgproces

Den vejledtes valgproces Effektiv vejledning kan måles som øget grad af valgkompetence/empowerment hos den vejledte Opbygge viden om uddannelser/arbejdsmarkedet Opbygge selvindsigt om egne ønsker og drømme, muligheder og barrierer Blive i stand til at handle ved at opbygge parathed til forandring og bevægelse Se fx Munk 2006 Vejledningens kvalitet – kan man måle effekten af vejledning?

Den vejledtes baggrund for at tage valg Mikroperspektivet: Med fokus på belysning af valgprocessen, undersøges de vejledtes livsverden Den vejledtes baggrund for at tage valg Statistisk signifikante forhold af betydning for om den unge kommer i gang/gennemfører en ungdomsuddannelse (PISA L): Forældrenes uddannelsesniveau Kommunikationen og adfærd i familien Skole succes/tilfredshed Den vejledtes værdiorienteringer (valgdiskurs) Den vejledtes videns-, selvindsigts- og handlingskompetence (empowerment) Se bl.a. Jensen og Jensen 2005: Unge uden uddannelse

Det vigtigste i livet er at få en uddannelse/et job: Mesoperspektivet: Med fokus på belysning af vejledningens effekt på de vejledtes valgprocessen, undersøges vejledningstilgange i vejledningsmødet. En simpel skala Det vigtigste i livet er at få en uddannelse/et job: Vejleder er mål/realisme orienteret (træk-faktor/ psykotekninsk tilgang) Det vigtigste i livet er man er lykkelig og glad for det man laver: Vejleder er identitetsudviklings og selvrealiseringsorienteret (konstruktivistisk/filosofisk tilgang)

Mere komplekse forståelser af vejledningstilgange som kan bruges til belysning/nuancering af vejledning og vejledningseffektiv 1. Birte Kaiser m.fl. (red.)(2004): 2. Reinhard Stelter (red.) (2002): Mentor - den fleksible vejleder Coaching - læring og udvikling

Vejlederen som individtilpasser: Vejlederen som organisationsforandre: Metaperspektivet: Med fokus på belysning af valgprocessen, undersøges hvilken rolle vejlederen indtager? En skala Vejlederen som individtilpasser: Uddannelsesinstitutionerne er som de er De unge skal tilpasse sig Fokus på rollen som tilpasningshjælper/agent: fejl, mangler og ekstra/særtilbud Vejlederen som organisationsforandre: De unge er som de er Uddannelsesinstitutionerne skal tilpasse sig de unge Fokus på rollen som advokat for den vejledte: Ressourcer og kompetencer

Et longitudinalt kvalitativt undersøgelsesdesign Strategisk udvælgelse af en større gruppe af unge der er i starten af deres uddannelses/erhvervsvalgsproces Følge gruppen tilbagevendende i 15-20 (30) år med fokus på de unges udvikling af valgkompetence og vejledningstilgangenes effekt og vejledningens rolle i denne proces. Udkast Strategisk udvælgelse af en større gruppe unge fra 6. klasser Kvantitativ kortlægning af de udvalgte unge Strategisk udvælgelse af unge til kvalitative studier Udvælgelse af de vejledere der har det formelle vejledningsansvar overfor de unge - UUvejledere og senere andre vejledere bl.a. gennemførselsvejlederne og SV vejlederne Selektiv udvælgelse af uformelle vejledere fx forældre og lærer

Stammen i et longitudinalt forskningsprojekt om vejledningens rolle og effekt i unges valgprocesser

Muligt undersøgelsesdesign Interview: Alle udvalgte unge (60) og deres vejledere (30) interviewes tilbagevendende bl.a. før og efter face-to-face vejledningssamtaler Observationsstudier: Alle planlagte vejledningsaktiviteter som de udvalgte unge deltager i observeres (klasseundervisning, skolearrangementer, praktikordninger, skole-hjemsamtaler, face-to-face vejledning mv) Fokusgrupper: Aktører som de unge og deres vejledere oplever bidrager til deres valgproces interviewes i fokusgrupper

Hvorfor er det nødvendigt? Videns hul i dansk vejledningsforskning: Der mangler danske undersøgelser over vejledningens rolle og effekt over tid Vejledningsreformen: Nu hvor en ny vejledningsreform har overstået sine indkøringsperiode er det oplagt at dens effekt skal belyses grundigt Kvalitativt design: Sikre en nuanceret belysning med en nærhed i forhold til forsknings objekterne – verden er kompleks og analyser af den er ligeså Longitudinalt design: Sikre både løbende og langsigtet resultater der giver viden om de unges valgproces og vejledningens rolle og effekt. Viden der kan bruges af såvel praktikere som beslutningstagere