Program for jobsøgningsforløb Stillingsmarkedet Vejen til jobbet Kompetenceprofil – faglige og personlige kompetencer Succeshistorier Jobmål Netværk Ansøgninger – svar på annonce, uopfordret ansøgning CV Samtalen – telefonsamtalen, jobsamtalen Strategi

Det er godt at være bevidst om alle muligheder. Vejen til jobbet Det er godt at være bevidst om alle muligheder. Jo større del af stillingsmarkedet, du bearbejder, jo større er sandsynligheden for, at jobsøgningen lykkes

Stillingsmarkedet

Det er en god idé at henvende sig til både det synlige og det usynlige Stillingsmarkedet Det er en god idé at henvende sig til både det synlige og det usynlige stillingsmarked samtidigt

Værd at huske • Stillingsmarkedet består af det synlige og det usynlige stillingsmarked • Det synlige stillingsmarked består af stillinger f.eks. på internettet eller i aviser • Det usynlige stillingsmarked består af stillinger hos f.eks. headhuntere • Det kræver forberedelse, struktur og målrettet indsats at søge job på det usynlige stillingsmarked • Der er større chance for at få job på det usynlige marked • Sandsynligheden for at komme i betragtning til et job stiger, hvis du er aktiv på både det synlige og det usynlige stillingsmarked

Faglige kompetencer De fleste af os er ret gode til at huske, hvilke virk-somheder vi har været ansat i, og hvilke job vi har bestridt i tidens løb, men det er straks vanske-ligere, når vi skal beskrive vores kompetencer – altså hvad vi egentlig kan. www.as3employment.dk www.as3employment.no www.as3employment.se www.as3employment.fi

Kompetenceprofil En kompetenceprofil består af fem overskrifter Resumé Faglige kompetencer Personlige kompetencer Fakta om tid og sted Fritid www.as3employment.dk www.as3employment.no www.as3employment.se www.as3employment.fi

Overblik Kompetencer kan være personlige eller faglige – begge er vigtige i jobsammenhæng Jo mere bevidst du er om dine kompetencer, jo flere muligheder har du Udarbejdelse af en kompetenceprofil gør dig bevidst om, hvilke – og ofte også hvor overraskende mange – opgaver, du kan løse Kompetenceprofilen må ikke forveksles med et CV

Din profil Dine faglige kompetencer er sammen med dine personlige kompetencer afgørende for, hvilke stillinger du kan bestride, og måden du vil udføre jobbet på.

De faglige kompetencer beskriver, hvilke arbejdsopgaver du kan bestride

Udarbejd din totalliste Start med din seneste beskæftigelse eller din seneste uddannelse og notér alle arbejdsopgaver og ansvarsområder. Det kan være en hjælp at tænke en typisk arbejdsdag igennem. Hvordan skred dagen frem? Hvem talte jeg med i løbet af dagen? Hvem ringede jeg til? Hvem ringede til mig? Hvad var det sidste, jeg gjorde, inden jeg gik hjem? Var der nogle faste daglige, ugentlige, månedlige, kvartalsmæssige, halvårlige eller årlige opgaver? Det er afgørende, at du tager alt med. Intet er for småt, og intet er for gammelt. Jo mere detaljeret, jo bedre.

Definér dine faglige kompetencer Totallisten er meget udførlig – men sædvanligvis ikke særlig overskuelig Det bidrager f.eks. ikke til overskueligheden, at samme arbejdsopgave går igen i forskellige sammenhænge For at få et ordentligt overblik over, hvad du kan, skal du derfor nu sortere i din totalliste

Værd at huske Ved at identificere og beskrive dine faglige kompetencer bliver du bedre i stand til at markedsføre dig selv Arbejdet med totallisten og dine faglige kompetencer giver dig mulighed for at se din faglige profil på en ny måde Arbejdet med at beskrive dine faglige kompetencer kan give dig lyst til at prøve nye opgaver

Dine personlige kompetencer Dine personlige kompetencer beskriver den person, du er i arbejdssammenhæng

Knyt personlige kompetencer til dine opgaver Tag udgangspunkt i din totalliste og tænk over hvilke personlige kompetencer, der var nødvendige, og hvilke du brugte for at løse den pågældende opgave. Overvej i den forbindelse følgende spørgsmål: Hvad ved min måde at samarbejde på gjorde, at opgaven blev løst tilfredsstillende? Hvad var det, der gjorde, at jeg befandt mig godt med opgaven? Hvad krævede opgaven af mig ud over mine faglige kompetencer? Hvad er det ved min personlighed, der gør, at jeg er god til den type opgaver?

Sortér og præcisér dine personlige kompetencer Nu har du en række ord, som beskriver dine personlige kompetencer i forskellige sammenhænge Se godt på ordene. Nogle af dem går sandsynligvis igen på listen. Kan du genkende dem som kompetencer, du kan trække på, når du løser opgaver?

Værd at huske Ved at identificere og beskrive personlige kompetencer, som er knyttet til arbejdsopgaver, bliver du bedre i stand til at markedsføre dig selv Arbejdet med totallisten og dine personlige kompetencer giver dig mulighed for at se din personlige profil på en ny måde Arbejdet med at beskrive dine personlige kompetencer kan give dig lyst til at prøve nye opgaver

Succeshistorier Det er afgørende for en arbejdsgiver, at de medarbejdere, der ansættes, kan tage ansvar og skabe resultater. Derfor er det vigtigt, at du er bevidst om dine succeshistorier og kan fortælle om dem, når du skal præsentere dig selv i jobsammenhæng.

Du kan bruge succeshistorierne til at styrke Præsentation Du kan bruge succeshistorierne til at styrke din troværdighed i præsentationen

Succeshistorier

Udarbejd dine succeshistorier Trin 1: Situation og vilkår Beskriv kort en situation – en udfordring, et problem eller en opgave – hvor du ved, at din indsats gjorde en forskel eller skabte et resultat Hvilke vilkår var gældende i situationen? Trin 2: Indsats Hvad gjorde du ved det – og hvordan gjorde du? Hvad var din rolle? Trin 3: Kompetencer Hvilke personlige og faglige kompetencer brugte du i situationen? Trin 4: Resultat Hvilke resultater gav din indsats? Hvad lærte du? Når du har gennemarbejdet alle fire trin, har du udførligt beskrevet en succeshistorie.

Værd at huske Succeshistorierne gør os bevidste om, hvilke arbejdsbetingelser, vi skal søge i fremtiden Det giver personlighed og troværdighed at kunne give eksempler på, hvordan man har brugt sine faglige og personlige kompetencer Det styrker selvtilliden at kunne redegøre for sine resultater Præsenter de succeshistorier, hvor du har brugt kompetencer eller arbejdet under vilkår, der er relevante for det job, du søger nu

Tilfældigheder og beslutninger Tilværelsen bestemmes langt hen ad vejen af tilfældigheder, men mange forhold kan vi kontrollere gennem de beslutninger, vi træffer, og de mål, vi sætter os. Sådan forholder det sig også med jobsøgning.

Mål Du skal ikke blindt forfølge ét mål, men følge det, indtil et nyt og bedre mål giver mere mening

Jobmål Der er flere gode grunde til at beskrive jobmål: Det giver dig mulighed for at påvirke dit arbejdsliv i den retning, der passer til dig Du bevarer initiativ og kontrol Uden mål bliver det tit tilfældigheder, der sætter dagsordenen, og det opleves måske som om, andre sætter mål for dig Du får et solidt grundlag for at kunne vælge til og fra, fordi du kender dine alternativer Du får et bedre grundlag for at kunne skrive en ansøgning Du vil fremstå mere målrettet, f.eks. i en jobsamtale Hvis du søger job i den ”usynlige” del af stillingsmarkedet, er det af særlig betydning, at du kan opstille jobmål. Her skal du kunne afgrænse og være konkret om, hvad du kan tilbyde virksomheden

Tre typer jobmål Ønskejob – job, som lige er dig, som passer lige til dine kompetencer, dine udviklingsbehov, og som du virkelig brænder for at få Andre-gode-job – job, som du også vil være tilfreds med, og som måske er vejen til ønskejobbet Hellere-end-job – job, som først og fremmest er kendetegnet ved, at de for dig er bedre, end at du er uden arbejde

Overvej følgende spørgsmål Hvilke opgaver har du været mest glad for at udføre i dine tidligere job? Har du en gammel drøm eller en interesse, som kunne blive dit job i fremtiden? Kig på mange forskellige stillingsannoncer. Se bort fra stillings-betegnelsen og fokuser på opgaverne. Hvilke opgaver, synes du, lyder spændende? Overvej i hvilke virksomheder og brancher disse job findes Er der nogen i din omgangskreds, der arbejder inden for det område, du gerne vil ind på? Eller kender de mon nogen, der arbejder med dit eventuelle ønskejob? De kan sikkert hjælpe dig med information Du kan også hente inspiration ved at søge på internettet. Måske kan du også få adgang til forskellige virksomhedsdatabaser og hente inspiration derfra

Jobmål

Stillingsannonce for dit ønskejob – 1 Udarbejd nu en stillingsannonce for hvert af dine ønskejob. Hver annonce skal omfatte beskrivelser af: 1. Jobbet Ansvarsområder – hvilke arbejdsopgaver ser du dig selv som ansvarlig for? Faglige kompetencer – hvilke faglige kompetencer er der krav om i denne type job? Personlige kompetencer – hvilke personlige kompe-tencer er der krav om i denne type job?

Stillingsannonce for dit ønskejob – 2 Hver annonce skal omfatte beskrivelser af: 2. Målgruppen Virksomhedens størrelse – hvor mange medar-bejdere eller hvor stor omsætning har den virksomhedstype, du foretrækker at arbejde i? Branche – hvilke brancher er der tale om? Beliggenhed – hvor lang afstand kan du acceptere mellem dit hjem og jobbet? Eventuelt navne på konkrete virksomheder, hvor du ønsker at arbejde

Stillingsannonce for dit ønskejob – 3 Hver annonce skal omfatte beskrivelser af: 3. Andre relevante forhold Arbejdstid – hvor mange timer og i hvilket tidsrum foretrækker du at arbejde? Startdato – hvornår kan du starte? Lønkrav – hvad er din evt. forventning til løn-niveau?

Andre-gode-job I kategorien Andre-gode-job findes (som regel) de fleste jobmål Andre-gode-job er job, du trives med og har kompetencer til at udføre. Et job du med glæde kan stå op til om morgenen Andre-gode-job ligner måske dine ønskejob på en række punkter, men du er gået på kompromis med nogle af dine ønsker Udarbejd stillingsannonce på Andre-gode-job

Hellere-end-job Hellere-end-job er job, du føler dig kvalificeret til at udføre uden videre, og som du vurderer, at du hurtigt kan finde beskæftigelse indenfor. Udarbejd stillingsannonce på Hellere-end-job. Inden du går i gang med at beskrive dine Hellere-end-job, kan det være en god idé at overveje, om der er job, du ikke ønsker at påtage dig. Det kan f.eks. være, du ikke kan be-stride jobbet af fysiske årsager. Så kan du sortere de job fra med det samme.

Værd at huske Jo mere afklaret, du er om dine jobmål, jo bedre mulighed har du for at bevare initiativ og kontrol og for at træffe holdbare beslutninger Med præcise jobmål kan du i højere grad påvirke dit arbejdsliv i den retning, du ønsker Gør dig klart på hvilke områder, du vil gå på kompromis med dine jobønsker Præcise jobmål er altafgørende, hvis du er jobsøgende på det ”usynlige” stillingsmarked, hvor du tager initiativet Det giver en stor personlig tilfredsstillelse, når det er lykkes at nå et mål, man selv har sat

Netværk Dit netværk er nyttigt, når du har brug for at få information, inspiration, råd og hjælp Dit netværk kan hjælpe dig med at blive klogere på ting i dit jobliv, du er usikker på

Informationssøgning i netværket Når du netværker, søger du ikke job – du søger information

Dit netværk Du kan bruge dit netværk (og dit netværks netværk) til at: indhente information om forskellige brancher og virksomheder indhente information om hvilke krav, der stilles i et givet job få feedback og vurdering af dine kompetencer i forhold til et givet job sprede information og sørge for, at andre kender dig og din jobsituation give dig adgang til et større netværk komme i betragtning til ledige job på en indirekte måde Når du netværker, vil du sjældent opleve at blive afvist. Det er derfor en god måde at få positiv feedback på.

Netværkets fire områder Vi har delt arbejdet med netværk op i fire områder Tegn dit netværk – hvordan ser det ud, og hvor stort er det egentlig? Netværksidéen – hvad er du uafklaret på? Relevante kontakter – hvem kan hjælpe dig? Netværksmødet

Netværk

Tegn dit netværk Dit netværk kan for eksempel bestå af: venner og vennernes familie familie kolleger Kunder og leverandører tidligere chefer og kolleger mennesker, du kender gennem fritidsinteresser naboer og deres familier børns kammeraters forældre studiekammerater foreninger, nærmiljø mm.

Værd at huske Vi har alle et netværk, som ofte er større, end vi tror Dit netværk kan give dig ny information og inspiration, når du skal afklare dine muligheder At netværke er at søge information og inspiration – det er ikke at søge job Langt de fleste mennesker kan lide at blive spurgt til råds og fortælle om noget, de har forstand på At netværke er en gensidig proces – når du får en ny person i dit netværk, får den person dig i sit netværk Brug dit netværk bevidst og vær åben om dine motiver Følg op – sig tak for hjælpen – giv information retur

Ansøgningen At søge job handler blandt andet om at skrive ansøgninger Ansøgningen skal give et førstehåndsindtryk, der giver modtageren lyst til at invitere dig til en jobsamtale

Svar på annonce Læs annoncen grundigt Ofte står oplysningerne i annoncen blandet sammen, og noget står måske endda ”mellem linjerne” Understreg de punkter og sætninger i annoncen, som du vurderer er vigtige at imødekomme i din ansøgning Indhent information

Annonce

Informationer

Virksomhedens vinkel Overvej, hvad virksomheden har mest brug for at vide om dig, og hvad der mon vurderes som vigtigst for, at du bliver indkaldt til jobsamtale.

Struktur på ansøgning Overskrift Indledning Baggrund Motivation Svar på faglige kompetencer Svar på personlige kompetencer Andre oplysninger Afslutning

Uopfordret jobsøgning Når du søger uopfordret, er det dig, der har initiativet

Uopfordret ansøgning Overskrift Du skal sikre dig, at du fanger læserens opmærksomhed lige fra starten Indledning Beskriv kort og præcist dit ærinde, og hvad der har fået dig til at henvende dig ”Hvad kan jeg tilbyde fagligt?” Hvilke arbejdsområder har du erfaring med Skriv direkte, hvad du forestiller dig at arbejde med, og hvilke erfaringer du mener, du kan bygge på ”Hvad kan jeg tilbyde som person?” En uopfordret ansøgning har større chancer for et godt resultat, hvis du følger op på dit brev inden for en uge. Dermed bevarer du initiativet i processen.

Opfordret – uopfordret ansøgning

Værd at huske Forbered dig altid grundigt, inden du skriver ansøgningen Indhent så mange oplysninger som muligt. Ring og stil uddybende spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget Få altid en anden til at læse korrektur på din ansøgning

Flere typer CV CV udarbejdes forskelligt afhængigt af formålet og målgruppen. Der er derfor mange måder at udar-bejde et godt CV på. Det funktionsopdelte CV Det kronologiske CV En kombination af begge typer Det kronologiske CV er det mest traditionelle, men det funktionsopdelte CV i forskellige variationer bliver mere og mere almindeligt.

Hvordan og hvilket CV Det er vigtigt, at du overvejer, hvordan du vil udarbejde dit CV, og at du vælger det, du synes, der passer bedst til anledningen.

Funktionsopdelt og kronologisk CV

Det funktionsopdelte CV Det funktionsopdelte CV er kendetegnet ved, at det: giver overblik over dine kompetencer er enkelt at målrette i forhold til jobmål og jobannoncer med fordel kan bruges ved brancheskift, hvor der skal særligt fokus på kompetencer og ikke på tidligere job er godt at bruge, hvis du er nyuddannet, hvor kompetencer fra studier, fritid og andet kan bringes frem

Det kronologiske CV Det kronologiske CV er kendetegnet ved, at det: viser sammenhæng mellem kompetencer, resultater og ansættelsessteder, altså hvor du har dine kompetencer fra, og hvor har du skabt dine resultater er godt, når du søger job, som ligner det job eller den branche, du kommer fra er hensigtsmæssigt til søgning via jobformidlere

Værd at huske Der er mange måder at skrive et godt CV på Der findes tre typer CV – det funktionsopdelte, det kronologiske og en kombination af begge Overvej nøje hvilken type, der passer bedst til anledningen, inden du går i gang Udarbejd et CV for hvert af dine jobmål Husk løbende at opdatere dit CV

Telefonsamtalen For mange føles det vanskeligt at bruge telefonen i jobsammenhæng Usikkerheden bunder ofte i, at man ikke helt har tænkt over, hvad man vil sige eller spørge om Det er derfor vigtigt, at forberede sig – og øve sig

Før samtalen Jo bedre, du er forberedt på telefonsamtalen, jo nemmere er det at bruge telefonen, og jo bedre resultater vil du opnå. Din forberedelse før samtalen skal som minimum omfatte følgende tre forhold: Beskriv, hvad du vil opnå med henvendelsen – f.eks. ved at formulere tre gode spørgsmål – du ringer ikke bare for at ringe Beslut, hvem du vil tale med – og om der kunne være et alternativ Forbered et manuskript

Under samtalen Det er vigtigt, at du har ro omkring dig, når du ringer op. Lad dig eventuelt inspirere af følgende gode råd: Tal langsomt og tydeligt, gør det enkelt og kort Smil i telefonen Husk at lade den anden tale ud Lyt aktivt – stil uddybende spørgsmål Kommentér de ting, som den anden fortæller – men kun, hvis du har noget fornuftigt at sige Lad ikke samtalen trække i langdrag Afslut samtalen, når du har gjort, hvad der er muligt for at få opfyldt formålet med samtalen

Efter samtalen Det er vigtigt for din troværdighed, at du over-holder og følger op på de aftaler, du har truffet under telefonsamtalen. Skriv ned, hvad I har talt om Bekræft eventuelle aftaler skriftligt Følg op på eventuelle aftaler om at ringe tilbage senere eller sende materiale

Værd at huske Telefonsamtalen er et afgørende værktøj i din jobsøgning Jo bedre forberedt du er, jo nemmere bliver det at få det ønskede udbytte af samtalen Telefonsamtalen giver mulighed for hurtig respons

Jobsamtalen Jobsamtalen er måske den vigtigste del af ansættelsesprocessen, fordi virksomheden bruger jobsamtalerne til at skabe sig det bedst mulige beslutningsgrundlag i forhold til, hvem af ansøgerne de vil ansætte.

Grundig forberedelse Det er vores erfaring, at grundig forberedelse er vigtig, når man skal til jobsamtale. Det er ikke nok ”bare at være sig selv og tage det, som det kommer”. Jobsamtalen foregår her og nu. Du skal derfor vide, hvad du vil sige. Du kan ikke lave det om. Hvis du vil have jobbet, må du ”sælge” dig selv ved at: uddybe din ansøgning og dit CV på en mere levende og personlig måde end på papiret fortælle om dine succeshistorier give et billede af dine værdier og holdninger

Forberedelse af samtalen Information om virksomheden Disposition for samtalen – motorvejsmodellen Spørgsmål du kan blive stillet Spørgsmål du kan stille Praktiske forhold

Selve samtalen De første 30 sekunder og de første 30 ord har stor betydning i forbindelse med en jobsamtale. Kropssprog Velforberedt Afslutning

Værd at huske Jobsamtalen er ikke en eksamen, men en ligeværdig udveksling af informationer Jobsamtalen er både dit og virksomhedens beslutnings-grundlag for, om jobbet skal være dit Jo bedre du er forberedt, jo mere udbytte får du ud af samtalen Hvis samtalen er kommet i stand på dit initiativ, gælder det om at vise, at du kan fastholde initiativet, også under samtalen og efter samtalen Jobsamtalen har været noget værd, selvom du ikke fik jobbet

Fremtidig jobsøgning Hvordan vil jeg fortsætte min jobsøgning? Daglige rutiner Jobmål og revidering af jobmål