VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne-

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne/
Advertisements

Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Noemi Katznelson, Vejen mod de 95 pct. – en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle DEL I – Omhandler det landspolitiske.
SOSU i EUD: Nye rammer og opgaver Charlotte Netterstrøm Uddannelseskonsulent Afdelingen for erhvervsrettet ungdomsuddannelse Undervisningsministeriet.
Fleksuddannelsen – fra vision til ?. Fleksuddannelse ” Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der.
Kommunens forventninger til, at UU er med til at opfylde 95 % målsætningen Ved Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune.
Ungdomsskole – mellem reform af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen Storbynetværk den 12. september 2013 Direktør Per B. Christensen,
Bo Ravn Temadag 26. januar 2006 Holstebro Kommune Unge uden uddannelse i centrum.
ProNet Konference – Korsør 29. november 2011 Udfordringer set fra et dansk Jobcenter 2011 Anette Steffensen Arbejdsmarkedsområdets Tværfaglig unge- og.
Temadag 7. juni 2006 Struer Kommune
Formål at videreudvikle Silkeborg som en attraktiv uddannelsesby med fremtrædende uddannelsesinstitutioner, der sikrer erhvervsliv og offentlige institutioner.
Talentvejen, hvad? Før start på ungdomsuddannelsen – prioritere brobygning og introforløb endnu højere. Styrket samarbejde med UU og folkeskole. Undervejs.
Ungdom det bedste guld - hvordan får vi guldet frem?
Social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse - et kvalitetsløft til velfærdsområder Ved Per B. Christensen, formand for Børne-
Skoler og uddannelse i verdensklasse Bertel Haarder Undervisningsminister Minister for nordisk samarbejde NHO’s årskonference, ”Kunnskapslandet Norge”,
Lokalt samarbejde omkring uddannelse til unge VIA Erhvervsuddannelser Horsens.
Den globale skole Globaliseringen fordrer og fremmer en nytænkning af uddannelsernes indhold. Gode læse-, stave- og matematikfærdigheder er nødvendige,
Fra Globaliseringsråd til Fremtidens erhvervsuddannelser 1.
”Vi når målet – men hvordan?”
Overvejelser om institutionsstrukturen i Region Midtjylland Styrelseschef Lars Mortensen Institutionsstyrelsen, Undervisningsministeriet.
En aftagervinkel på uddannelsernes internationale dimension - det pædagogiske område Konference for professionshøjskolernes internationale medarbejdere.
Lene Skovgaard Uddannelses Ungdomsvejleder
Uddannelsesvejledning – hvorfor og hvordan? Alle unge gennemfører en uddannelse Vejledningen skal differentieres eVejledning for unge med alm. vejledningsbehov.
Unge uden uddannelse  Problemet  Social baggrund  Skolen  Ungdomsuddannelserne.
Eleverne bliver bedre Eleverne læser nu lige så godt i 3. klasse, som de gjorde før i 4. klasse. I naturfag og matematik er de nu lige så gode i 4. klasse,
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
Forældremøde 7. klasse.
Forældremøde 8. kl. UEA-undervisning
Ungeindsatsen Konference den 4. juni Baggrund UTA-projektet Politisk ønske Byrådsbeslutning april 2009 Etablering oktober 2009.
Det internationale perspektiv i uddannelse, arbejdsplads og rekruttering UC- Sjælland d. 17. marts 2010 Børne- og kulturdirektør i Næstved Per B. Christensen,
DLO-konference i OCC d. 27. november 2006 Hvad driver kommunerne til markante strukturændringer? Oplæg ved børne- og kulturdirektør Per B. Christensen,
Regeringens globaliseringsudspil
Pædagogik & kompetenceudvikling i SPIDO-forløbene Knud Erik Jensen, konsulent og underviser på SPIDO
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Nye mål – Regeringsgrundlag 2005 Danmark skal have en globaliseringsstrategi, der styrker konkurrenceevne og sammenhængskraft: Danmark som førende vidensamfund.
UU-centre på kort og liste se også Kommuner 2007Kommuner 2007.
UU Ringkøbing Fjord Ungdommens Uddannelsesvejledning
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Skolestruktur på dagsordenen Direktør for SFI, formand for Rejseholdet og Skolerådet Jørgen Søndergaard.
IKV konsulentseminar 11. juni 2014 Hedensted. Strategi Job og uddannelse → klare sig selv Borgeren ser sig først og fremmest som sit eget ansvar at have.
Det globale perspektiv i grundskolen – en kommunal synsvinkel Professionshøjskolen København d. 18. September 2008 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Børneområdet blev kommunalt – åbner det for en spændende ny fortælling Socialrådgiverdage d. 25. september 2007 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Vejledning på den politiske dagsorden Regeringsgrundlaget ”Nye Mål” Aftalen ”En ny chance til alle” 4 debatoplæg til Globaliseringsrådet Udspillet om ungdomsklassen.
Ungdomsuddannelse til alle Konference d. 18. april 2007 Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Uddannelsesudfordringer efter globaliseringsrapporten og velfærdsforliget Paneldrøftelse i Danmarks Vejlederforening d. 30. januar 2007 v/ Per B. Christensen,
95%- målsætningen og kommunerne Konference for vejlederne på erhvervsskolerne d. 8. maj i Odense v/ Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved.
Kommunernes behov for forskning AKF seminar 25. september 2007 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen og Børne- og kulturdirektør i Næstved Per.
Anbefalinger fra Vækstforum Hovedstadens task force om erhvervsuddannelser Vækstforum Hovedstadens møde den 21. juni 2012 v/ Klaus Nørskov,
Er vi enige om, hvordan ser en KUU-elev ud?
Center for Regional Udvikling
Audiologiassistentuddannelsen Status og perspektiver December 2005.
1 Strukturreformens konsekvenser for kompetenceudvikling i Region Midtjylland Tinghallen 21. september 2006 Bent Hansen.
- Set fra en vinkel med uddannelsesmæssigt fokus ”Intention og rammer i Infrastrukturrapporten – og deres betydning for uddannelsesområdet” - Set fra en.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Faglært.
Landsorganisationen i Danmark Bedre erhvervsuddannelser til unge og voksne Ejner K. Holst LO sekretær.
UU - Centrenes lovgivningsmæssige ramme og opgaver Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv: - Vejledningen skal bidrage til at valg af uddannelse.
UURS konference den Comwell Køge Workshop 10 – hvor er UU på vej hen v. Mark Jensen UU DK UU DANMARK UDVIKLING & INTERESSEVARETAGELSE VEJLEDNING.
Produktionsskolernes ny rolle. Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Beskæftigelseskonference 15. maj 2014 v. John Hermansen Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland.
UU Danmarks perspektiver på anbefalingerne
Bilag 4 Unge og mentorroller.
Esbjerg kommune, Uddannelseshuset
Perspektiver i ungepakken Per Bredholt Frederiksen
LO’s udspil ”Bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse”
Ungdomsuddannelse til alle v/direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kaj Ove Christiansen
EGU – hvad virker? EGU – et godt redskab til inklusion af unge til
Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til Fremtiden
Reformer af erhvervsuddannelserne i et historisk perspektiv
Sæt skub i EGU Konference den 24. februar 2010 Chefkonsulent Ann B
Præsentationens transcript:

VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved – formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Hvorfor skal kommunerne udarbejde en ungesatsning Fordi 17% forlader folkeskolen uden en acceptabel kompetence Fordi ca. 20% ikke får en kompetencegivende ungdomsuddannelse En stor gruppe af de unge er tosprogede Fordi langt den overvejende del af de unge uden uddannelse kommer fra socíalt svage familier Fordi uddannelse er vejen til beskæftigelse og et liv med indhold og perspektiv Fordi der er for mange unge på passiv forsørgelse Fordi der er stigende problemer med etniske unge Fordi vi har en enestående chance lige nu med historisk lav ledighed Det globale perspektiv

Udgangspunktet Kommunerne skal have et klart ansvar for, at de unge får en ungdomsuddannelse Flere praktikpladser – et arbejdsgiveransvar – også et kommunalt ansvar Erhvervsuddannelser til fagligt svage og stærke elever EGU skal anvendes mere Frafaldet skal ned Erhvervsuddannelserne skal uddanne til nutidens og fremtidens arbejdsmarked Konkrete handleplaner og modelkommuner

Udfordringer for uddannelsessystemet som helhed Uddannelse, dannelse og opdragelse En uddannelse du bliver glad for En uddannelse du bliver stolt af En uddannelse du kan leve af Fokus på faglighed, fleksibilitet, kulturel kompetence og ”det hele menneske”

Udfordringer for kommunerne Vedtage en ungestrategi og en konkret handlingsplan med måltal. Opret et ungenetværk på tværs af uddannelses- arbejdsmarkeds – og socialområdet i kommunerne Vurdere folkeskolens tilbud i forhold til målgruppen UU skal fokusere mere på de 20% individuelle forløb Skab jobåbninger på service-social-og det pædagogiske område. - Udvikle flere praktikpladser på EGU-, PGU-og SOSU-området Have særlig opmærksomhed på de 2 - sprogede og de ”sent udviklede” Styrke det lokale samspil med uddannelsesinstitutionerne

Udfordringer for kommunerne fortsat… Konstatere at der er behov forskellige metoder i forhold til ”de opgivende”, ”de praktiske”, ”de vedholdende” og ”de flakkende” Skabe tilbud præget af megen tydelighed, ”praksis-teori- tænkning” og systematik Styrke samspillet med produktionsskolerne, der skal arbejde med obligatorisk brobygning til erhvervsuddannelserne Det særlige uddannelsesforløb for handicappede – tage fagligt ansvar for specialundervisningsområdet Styrke samspillet med ”sweeperne” i uddannelsessystemet VUC, daghøjskole, sprogcenter, kommunikationscentre

Kommunalt ejerskab Mentorordninger Udvikle 10. Klasse – brobygning Nye metoder og rammer – også mere præcise og tydelige Årlig kommunal redegørelse for arbejdet med frafald, gennemførelse og fravær på ungdomsuddannelsesområdet Bredere rekruttering af UU - vejledere Efteruddannelse af lærere og vejledere Modelkommuneforsøg – social – arbejdsmarked - uddannelse

Opgaven for VUC Det folkeoplysende udgangspunkt – den uddannelsespolitiske rolle Fleksible, målrettede og sammenhængende tilbud, Tilbud er på samme tid er præget af en antiautoritær og formynderisk holdning – men hvor den unge samtidig møder en tydelig voksen og tilbud præget af megen systematik, Samarbejde med kursister og lærere baseret på en voksenpædagogisk praksis – de unge har behov for rammer og for at blive taget alvorligt Fleksible pædagogiske og fysiske rammer Nye tilbud – nye tider – nye niveauer – hvordan skal fremtidens tilbud strikkes sammen

Opgaven for VUC fortsat … Kendskabet til jeres tilbud? Samspillet med andre uddannelsesinstitutioner, UU, jobcentre, kommunerne, virksomhederne m.v. Er der blevet for stille om jer ?

De mellemlange videregående uddannelser Målsætningen om at 50% skal have en videregående uddannelser kræver flere tager en MVU- uddannelse Stærkere faglige miljøer – professionshøjskoler – akkreditering Fokusere på attraktive jobs og uddannelser Kommunerne står overfor et rekrutteringsbehov Regionale og nationale videncentre Styrkelse af lærer- og pædagoguddannelsen – optagelsesbetingelserne Fokusere mere på de tekniske og merkantile uddannelser

Afsluttende anbefalinger Søg dialog med kommunerne – vent ikke på, at I bliver budt op! Bevar jeres egenart – og fokuser på den uddannelsespolitiske rolle Bevar jeres rolle som sweeper i uddannelsessystemet Skab tilbud der tager hensyn til, at uddannelsesniveauet i samfundet stiger Hav fokus på de krav som globaliseringen stiller Styrk jeres rolle som fornyeren i dansk uddannelsespolitik Hæng ikke fast i strukturdiskussioner, lærernes overenskomster og taxameterdrøftelse