Souschef Britta Thomsen Matematikvejleder Stine Dunkan

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Advertisements

Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Informationsmøde på Lindebjergskolen
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Skolereformen på Peder Syv Skolen
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Alle børn skal være del af fællesskabet
Samspil med den offentlige sektor er afgørende
LÆSNING på Ahlmann - Skolen
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Undervisningsplanlægning
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Læringscentret og nye vejledningsformer
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Medborgerskab – på sporet
Kladde til informationsdias
Skolereformen Overordnede mål:
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Skolereform august 2014………………
Kontakt forældre møde 12. Oktober 2011.
Skolebestyrelsens bud på "Fremtidens skole " på Lemtorpskolen 10
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Udvikling af elevrådet på Blågård Skole
Selvevaluering ’It i folkeskolen’
AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser.
2014. Skolen inddeles  Indskoling – 0.-3.kl med følgende lærer: Annette, Tina, Henriette, Julie, Lisbeth, Eigil, Hans-Jørgen, Andres, Louise, Janne og.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Kontaktforældremøde 20. marts maj 2012OS - Kontaktforældremøde: Støtte læring2 Mål og agenda Mål Kontaktforældrerne har opdateret viden og forståelse.
LP-tovholder på Antvorskov Skole på 4. år
Folkeskolereform Version 1.0
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Udviklingen af professionsfaglige kompetencer Potentialer og barrierer… rene b christiansen (profil) Lektor ved Forskning og Udvikling University College.
Implementering af inkludering af børn i vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel på skolerne i Horsens Kommune.
Velkommen til Kontaktforældremøde 01 NOV Dagsorden Velkomst (RC) Kontaktforældrearbejdet (SHC) Skole-/SFO-hjem samarbejdet, samt fælles forældremøder.
Vejledning af elever og kolleger – en udfordring for alle Kolding, 3. oktober 2012.
Potentialevurdering.
Ressourcecenteret Specialreform 2.0: Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Mål: At styrke tidlig indsats og bedre inklusion Sikre.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Cooperativ learning - også kaldet CL
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Folkeskolereformen på vores skole
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Lægedage Sammenhængende patientforløb – hvad skal der til? Oplevelser fra en kommunal hverdag og en hjemmesygeplejerskes beretninger Kommunalt perspektiv.
Kollegavejledning i praksis Eksempler til diskussion.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Randers Kommune. 2 Stabene i Randers Kommune - 2 Møde gruppen af stabsledere – Velkommen v. Klaus Christiansen - Introduktion til arbejdsprocessen.
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
LP-MODELLEN Vejlednings-opgaven Tirsdag aften
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
Inklusion og inkluderende processer
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Oplæg Viborg Kommune 12. maj Steffen Lawaetz
Vision mission værdier handleplaner
Velkommen til orientering om folkeskolereformen 10.juni 2014 på Arden Skole Program: 1. Information om den nye folkeskolereform 2. Hvordan gennemfører.
Korsager Skole 3. februar Præsentation og referat fra Kontakt- og trivselsforældre ekstra møde.
Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Formål med modellen:
Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU.
CLARA Projektbeskrivelse
KLF - konference om chancelighed
Skolebestyrelsesmøde
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Ressourcecentre og faglige vejledere i folkeskolen Erfaringer fra Antvorskov Skole Souschef Britta Thomsen Matematikvejleder Stine Dunkan Læsevejleder Ulla Hass Hansen

Hvem er vi? Slagelse kommunes største folkeskole 960 elever Fra 3 til 6 spor Heterogent elevgrundlag

Ressourcecenteret Ressourcecenteret er skolens interne samarbejdspartnere, der står for det faglige og pædagogiske bidrag, der ligger ud over vores primære tilbud i undervisningen og SFO.

Formål Understøtter skolens vision med det mål for øjet, at alle er integreret i skolens faglige og sociale kultur Støtter udviklingen af almenområdet Koordinerer og understøtter en hurtig indsats i forhold til elever der er udfordret i deres skolegang

Teamet Består af: En overordnede ansvarlig og koordinator Fem AKT-medarbejdere En skolerådgiver Fire specialundervisningslærere To dansk som andetsprogslærere Faglige vejledere. Tre læsevejledere, to matematikvejledere, en engelskvejleder og to IT-vejledere

Årets gang Kommende skoleårs indsatser og fokusområder drøftes i maj Fagområdernes årshjul præsenteres ved skoleårets start 1. interne visitation 30. september Midtvejs evaluering af indsatser og arbejdsformer ultimo november 2. interne visitation 6. december Midtvejs evaluering af indsatser og arbejdsformer ultimo februar 3. interne visitation 31. januar 4. interne visitation 14. marts 5. interne visitation (til kommende skoleår) ultimo juni  

Overordnede overvejelser Der er én pose penge – hvordan får vi mest for pengene? Hvem er eksperter på hvad? Fra inklusion til fællesskab Hver enkel elev har absolut værdi

Hvad skal de faglige vejledere? Initiere og understøtte skolens faglige og pædagogiske udvikling Sikre at de bliver inviteret ind eller selv ”slå døren ind” hos kollegaer Være sparringspartner for ledelsen – både i drift og udvikling

Særlige opmærksomhedspunkter Hvordan sikrer vi, at elever får det rette tilbud? Hvordan sikrer vi, at alle medarbejdere får det rette tilbud? Forskelligheden som udfordring eller faktum? Er vi ved at skabe et A og et B hold?

Vejlederrollen Ledelsens opbakning og tillid - Vi har alle været med fra begyndelsen - Anerkendelse af vores faglige ekspertise Egne definerede roller

Vejlederrollen Formål og mål - Fokus på kollegavejledningen - Fællesskab over individ Fagudvalgsformand - Sætter selv dagsordenen Formål og mål - Fokus på kollegavejledningen - Fællesskab over individ

Vejlederrollen Eksempel fra matematikvejlederen Trigonometri i 7. klasse Nyt i Fælles Mål 2009: ”arbejde undersøgende med enkel trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter og beregne sider og vinkler” Konstruktion i Geogebra Matematikvejlederen er med ved: opstarten på forløbet ved opstart af Geogebra I den afsluttende fase

Vejlederrollen Eksempel fra danskvejlederen Eksplicit genreundervisning ”Noget af det, som adskiller gode læsere fra dårlige, er netop evne til at tilpasse læsemåden til genre og formål, altså benytte forskellige læseforståelsesstrategier” Vigtigt i forhold til genrekendskabet, at eleverne såvel er tekstforbrugende som teksproducerende. Læsevejlederens rolle på fx 3. og 4 årgang: - Et undervisningsforløb i den personlige beretning udfra den didaktiske model (Teaching Learning Cycle) fra start til slut. - Cd-ord - Samlemapper på intra - Respons - Sikre at læreren selvstændigt fortsætter arbejdet med en ny genre (eller gentager – cyclisk proces)

Udfordringer Koordination - Skemaerne låser os - Kan vi ramme alle klasser med vores forløb?

Udfordringer Den nye rolle som faglig vejleder - Hvor står vi i forhold til vores kollegaer? - Hvordan kommer vi ”ind” til dem? - Hvornår kommer de til os? - Hvem kommer til os allerede nu? (Matthæuseffekten)

Udfordringer Vejledning er en kommunikationsproces – samtalen er den vigtigste komponent! Lærere har ofte deres egen praksisteori om god undervisning, og denne er stærkt styrende for deres praksis. Vejledningen bør derfor tage udgangspunkt i hver enkelt lærers praksisteori og i samspil med læreren forsøge at udvikle dén og IKKE læreren. ”I virkeligheden drejer det sig vel netop om at få flytte fokus fra det personlige til udviklingen af faglige kompetencer.”

Udfordringer Antvorskov Skole har fokus på anvendelse af IT – konkretiseret i IT-handleplan Ikke implementeret til fulde endnu, hvorfor noget af den faglige vejledning bliver brugt til at støtte lærerne i anvendelse af IT.

Udfordringer Vedholdendenhed – få allerede eksisterende viden i spil. Prioriteringer – Vil vi ikke alt for ofte for meget? Vi tør godt at sige nej tak for nu, så vi kan holde vores fokus.

Kultur Hvad skal vi lave Hvad skal vi lære - Hvordan kommer vi dertil, hvor fagligheden højnes? Skolerne har en vigtig ressource i teamsamarbejdet og den fælles forberedelse. Udnyttes denne?

Kultur Præge både lærere og elever Ved anvendelsen af teknologiske hjælperedskaber som CD-ord, Excel regneark, elektroniske læsekontrakter og dynamiske geometriprogrammer i undervisningsforløbene kan eleverne være med til at præge lærerne til at benytte disse teknologier i den efterfølgende undervisning.

Kultur Forskel på hvor åbne dørene er i indskoling, på mellemtrinnet og i overbygningen. Tradition for åbenhed i indskoling qua pædagogernes deltagelse i undervisningen Døren er kommet mere på klem i de andre afdelinger de sidste år. LP-arbejdet og især fokusering på læreren som opretholdende faktor har gjort forarbejdet.

Kultur Læsekonferencer – hvad er nu det for noget? Ansvaret for elevernes læsning hviler ikke kun på dansklæreren. Det stiller krav til teamets lærere. Mange lærere giver faktisk udtryk for bekymring over, om de effektivt kan lære deres elever at blive gode strategiske metakognitive læsere af skønlitterære og faglige tekster. - Meeen… ligefrem en læsekonference. - Usikkerhed, ekstraarbejde og ”Jeg passer jo bare mit”.

Fremtiden – Hvem afskaffede stentavlerne? Årsplanlægning Mere fælles årsplanlægning Større grad af videndeling Rykket flere lærere Breder sig som ringe i vandet