Logistik Logistikbegrebet - Kort definition: Logistik omfatter de processer, der skal sikre, at virksomhedens materialestrømmestyres ud fra et helhedssyn - Uddybende definition: Logistik er et helhedsorienteret styringssystem, der skal sikre den nødvendige planlægning, gennemførelse og kontrol af en effektiv materiale- og informationsstrøm fra råvareleverandør til slutbruger samt bortskaffelse og genbrug af udtjente produkter – alt sammen med det formål at tilfredsstille kundernes behov

Logistik Logistiksystemet i en produktionsvirksomhed

Logistik Virksomhedens logistik Indgående logistik (= indkøbsstyring) Intern logistik (= produktionsstyring) Udgående logistik (= distributionsstyring)

Logistik Logistikprocessen

Logistik Definition af værdikæde En værdikædeanalyse har til formål at forbedre virksomhedens konkurrenceevne

Logistik Den udvidede værdikædemodel

Logistik Forsyningskædemodel

Logistik Logistikstrategi - Forsyningsstrategi producere selv, købe, samarbejde med leverandører - Produktionsstrategi sammensætning af produktionsresurser, tilrettelæggelse af produktionsforløb - Distributionsstrategi distributionskanaler

Logistisk effektivitet Elementer i den logistiske effektivitet - leveringsservice kontra logistikomkostninger

Logistisk effektivitet Trade-off Trade-up

Logistisk effektivitet Leveringsservice Leveringstid tiden fra en ordre modtages til ordren er fremme på leveringssteddet Lagerservicegrad hvor stor en andel af indkomne ordrer der leveres direkte fra færdigvarelageret Leveringsoverholdelse levering i rette tid, mængde og kvalitet

Logistisk effektivitet Leveringsservice fortsat Leveringsfleksibilitet - evne til at klare uforudsete ændringer vedrørende leveringen Leveringsinformation evne til at informere kunderne om forhold vedrørende ordren og leveringen

Logistisk effektivitet Logistikomkostninger Lageromkostninger omkostninger forbundet med at have et varelager Emballage- og pakkeomkostninger omkostninger til pakkematerialer, pakkemaskiner og lønninger Transportomkostninger interne transportomkostninger mellem afdelinger og ekstern transport af råvarer fra leverandører og færdigvarer til kunder

Logistisk effektivitet Logistikomkostninger fortsat Administrative logistikomkostninger planlægnings- og kontrolomkostninger i forbindelse med materialegennemløbet Mangelomkostninger omkostninger der opstår, når virksomheden ikke overholder sine aftaler med kunderne

Logistisk effektivitet Analyse af logistisk effektivitet Formål: Klarlægge om virksomheden har det rette mix mellem på den ene side leveringsservice og på den anden side logistikomkostninger Metode: Kvantitative metoder fx nøgletal og kvalitative metoder fx undersøgelser blandt kunderne Særlige metoder: Gab-analyse og benchmarking

Logistisk effektivitet Analyse af logistikomkostninger - Ved hjælp af indekstal - der beregnes indekstal for de enkelte logistikomkostninger, der sammenlignes med udviklingen i virksomhedens aktivitet (omsætning/produktion). - Ved hjælp af varelagerets omsætningshastighed - varelagerets omsætningshastighed er I høj grad bestemmende for de logistiske omkostninger. - varelagerets omsætningshastighed afslører, om det er lagertiden eller en ændret aktivitet, der er årsag til en ændring i varelageret.

Logistisk effektivitet Analyse af leveringsservice - Ved hjælp af kvalitative analyser - kvalitative analyser er baseret på subjektive vurderinger og anslåede talstørrelser fx med udgangspunkt i opstilling af målsætninger for A-B-C kunder og A-B-C varer. - Ved hjælp af kvantitative analyser - kvantitative analyser er baseret på eksakte talstørrelser fx nøgletal for lagerservicegrad, leveringsoverholdelse og leveringsfleksibilitet.

Logistisk effektivitet Gab-analyse af logistisk effektivitet En Gab-analyse er en sammenligning af et opstillet mål med faktiske præstationer. En Gab-analyse kan udarbejdes på alle de områder, hvor der er opstillet mål for præstationen. Benchmarking af logistisk effektivitet Ved benchmarking sammenlignes egne præstationer med andres tilsvarende præstationer (best practice).

Logistisk effektivitet Benchmarking Intern benchmarking sammenligning mellem afdelinger I virksomheden eller mellem virksomheder i en koncern. Ekstern benchmarking sammenligning med de bedste virksomheder inden for samme branche fx konkurrenter. Funktionel benchmarking sammenligning med de bedste virksomheder på området uafhængig af branchetilhørsforhold.

Indkøbsstyring Indkøbsstyringens mål Forsyningsstrategi - Hvilke varer ønsker virksomheden selv at fremstille, og hvilke varer ønsker den at indkøbe udefra? - Hvilken købsstrategi ønsker virksomheden at benytte for de varer, den har besluttet sig for at indkøbe?

Indkøbsstyring Make or buy Beslutningskriterier ved afgørelsen af make or buy -Kernekompetence - Afhængighedsforhold - Forsyningssikkerhed - Omkostninger

Indkøbsstyring Outsourcing (buy) - Fordele ved outsourcing: reduktion af kapacitetsomkostninger, færre samlede omkostninger, fleksibilitet ved aktivitetsændringer Ulemper ved outsourcing: forøgelse af samlede omkostninger hvis forventede besparelser ikke holder stik, kvalitetsproblemer, afhængighed af leverandører

Indkøbsstyring Insourcing Tilbagetrækning af tidligere oursourcede opgaver Årsager til insourcing: forventede besparelser ved outsourcing ikke opnået utilfredsstillende kvalitet problemer med forsyningssikkerhed

Indkøbsstyring Købsstrategi Konkurrencebaseret købsstrategi Tre overordnede typer: Konkurrencebaseret, samarbejdsbaseret, differentieret Konkurrencebaseret købsstrategi Varer indkøbes på normale markedsvilkår, hvor udbud og efterspørgsel regulerer prisen Leverandørerne er virksomhedens modparter Anvendes fx når virksomhedens har en stærk forhandlingsposition Kaldes også for multiple sourcing

Indkøbsstyring Samarbejdsbaseret købsstrategi Leverandører opfattes som samarbejdspartnere Der opbygges et langsigtet og gensidigt tillidsforhold til leverandører Virksomheden forpligter sig til at købe de aktuelle varer hos leverandøren Virksomhed og levarandør udveksler informationer om ordrer, lagerbeholdninger, produktudvikling mm. Samarbejdsbaseret købsstrategi koster tid og penge Kaldes også for single sourcing

Indkøbsstyring Differentieret købsstrategi Kombination af konkurrencebaseret og samarbejdsbaseret købsstrategi Flerstrenget købsstrategi da nogle varer indkøbes på baggrund af konkurrencebaseret strategi, mens andre indkøbes på baggrund af samarbejdsbaseret købsstrategi Forskellige typer af differentieret købsstrategi:

Indkøbsstyring Indkøbsplanlægning Indkøbsmarketing analyse af forsyningsmarkedet med hensyn til materiale- og leverandørmuligheder, prisudvikling, lovregulering mm. Leverandørvurdering vurdering af nye leverandørmuligheder og løbende kontrol af nuværende leverandører mht. teknologi, viden, kapacitet, kvalitet, økonomi, logistik, sociale og miljømæssige forhold mm

Indkøbsstyring ABC-analyse -Anvendes fx ved fastlæggelse af differentieret indkøbs- og lagerstyring -Er et analyseværktøj, der afdækker at fx nogle varer har større økonomisk betydning for virksomheden end andre varer Bygger på 80/20-reglen, dvs. 80 % af et forhold kan forklares af 20 % af andet forhold fx 80 % af dækningsbidraget kommer fra 20 % af varerne 80 % af omsætningen kommer fra 20 % af kunderne 80 % af lagerarealet optages af 20 % af varerne 80 % af leverandørgælden hidrører fra 20 % af leverandørerne

Indkøbsstyring ABC-analyse - Varerne/kunderne eller andre faktorer opdeles i A – B – C varer/kunder - Eksempel på ABC-analyse - - I eksemplet gælder 80/20 reglen ikke helt, da A-varerne “kun” dækker 77 % af vareforbruget

Lagerstyring Lagerstyringens mål Lagertyper - Lager af råvarer, hjælpematerialer og komponenter (RVL) - Lager af varer under fremstilling (VUF) - Lager af færdigvarer (FVL) - I en handelsvirksomhed findes kun ét lager også kaldet lager af handelsvarer

Lagerstyring Lagermotiver Eksempler på lagermotiver: - Yde en god leveringsservice - Imødegå usikre forsyningsforhold - Udjævne sæsonudsving - Købe ind før priserne stiger - Opnå attraktive kvantumsrabatter - Spare ordreomkostninger

Lagerstyring Lagermotiv “god leveringsservice”

Lagerstyring Lagerdisponering Indkøb efter bestillingspunkt To metoder: Indkøb efter bestillingspunkt og periodisk indkøb Indkøb efter bestillingspunkt Samme indkøbsmængde med forskellige indkøbsintervaller For hver varer fastsættes en minimumsbeholdning Når lagerbeholdningen når minimumsbeholdningen udløses et indkøb Eventuelt etablering af sikkerhedslager for at undgå mangelsituationer ved forsinkelser fra leverandører eller uventet stor efterspørgsel

Lagerstyring Periodisk indkøb Samme indkøbsinterval med forskellige indkøbsmængder Bestilling af varer på fastsatte tidspunkter For hver vare fastsættes en maksimumsbeholdning Ved hvert indkøb fyldes op til maksimumsbeholdningen Eventuelt etablering af sikkerhedslager for at undgå mangelsituationer ved forsinkelser fra leverandører eller uventet stor efterspørgsel

Lagerstyring Lagermodel Forenklet lagermodel: Forudsætninger: jævn afgang fra lageret konstant salg fra dag til dag konstant leveringstid konstant ordrestørrelse

Lagerstyring

Lagerstyring Det gennemsnitlige varelager

Lagerstyring Sikkerhedslager - Formål med sikkerhedslager: - opretholde høj lagerservicegrad - undgå mangelsituationer

Lagerstyring Forenklet lagermodel med sikkkerhedslager

Lagerstyring Det gennemsnitlige varelager

Lagerstyring Optimal indkøbsstørrelse

Lagerstyring Sammenhæng mellem indkøb og lager

Lagerstyring Optimal indkøbsstørrelse – grafisk visning

Lagerstyring Optimal indkøbsstørrelse – Wilsons formel Forkortelser:

Lagerstyring Lager- og ordreomkostninger ved optimale indkøbsstørrelse

Lagerstyring Gennemsnitlig tid mellem hver ordre Bestillingspunkt

Lagerstyring Lagerindretning Fast lokation Flydende lokation To metoder: Fast lokation eller flydende lokation Fast lokation - Varerne er fysisk altid placeret det samme sted på lageret - Varerne er lette at finde - Der kan opstå tom hyldeplads Flydende lokation Varerne er placeret, hvor der er plads Varerne findes ved opslag i lokationsregister Der kan opstå problemer med at finde varerne ved uoverensstemmelse mellem fysisk lager og lokationsregister

Produktionsstyring Produktionsstyringens mål Produktionsfunktionens hovedopgave -Omdanne råvarer og komponenter til færdigvarer i de rigtige mængder, i rette kvalitet, til rette tid, til lavest mulige omkostninger og under hensyntagen til bæredygtighed.

Produktionsstyring Produktionsstrategi - Konkurrenceparametrenes indflydelse på kravene til produktionsfunktionen

Produktionsstyring Produktionsformer - Enkeltstyk- og projektproduktion - Serieproduktion - Masse- og procesproduktion - Kundetilpasset masseproduktion

Produktionsstyring Enkeltstyk- og projektproduktion - Ved denne produktionsform produceres en vare i et enkelt eller ganske få eksemplarer - Produktionen udløses af en ordre - Produktet er tilpasset kundens individuelle behov - Relativ lang produktionstid - Stor fleksibilitet i produktionen - Høje produktionsomkostninger

Produktionsstyring Serieproduktion En større eller mindre serie af ensartede produkter igangsættes Kan gennemføres til relativt begrænsede omkostninger ved store serier Stor kapitalbinding i lagre ved store serier Eksempler: Trykning af bøger, tøj, sko, brændeovne, døre og vinduer.

Produktionsstyring Masse- og procesproduktion - Produktionen sker i en fortløbende proces - Anvendes oftest for standardvarer i store mængder - Produktionen er i vidt omfang automatiseret - Giver lave produktionsomkostninger - Produktionen kan ikke tilpasses kundernes særlige behov - Procesproduktion er en variant, hvor det er umuligt at udskille det enkelte produkt i produktionen fx mælk, maling og øl.

Produktionsstyring Kundetilpasset masseproduktion Kombinerer masseproduktion med kundetilpasning af produktet Modulopbygget Først sidst i produktionsprocessen tilføjes varianterne Relativt lave produktionsomkostninger Eksempler: Biler og køkkener

Produktionsstyring Manufacturing Ressource Planning - MRP - Planlægningssystem til styring af materialegennemløbet og kapacitetsudnyttelsen - Planlægningssystemet tager udgangspunkt i de salgsprognoser, der er udarbejdet for planlægningsperioden - Planlægningssystemet bygger på push-princippet

Produktionsstyring MRP som et push-system

Produktionsstyring MRP produktions- styringssystem

Produktionsstyring Just in time – JIT - Produktionssystem hvis formål er at reducere virksomhedens varelagre samt tilpasse produktionen til ændringer i kundernes efterspørgsel - Går i korthed ud på at producere varerne i det nødvendige antal, i den rigtige kvalitet og i rette tid - Der produceres ikke til lager - Produktionssystemet bygger på pull-princippet

Produktionsstyring JIT som et pull-princip

Produktionsstyring JIT fortsat - Idealmål for JIT - intet spild - ingen lagre - ingen maskinnedbrud - ingen omstillingstid - kort leveringstid

Distributionsstyring Distributionsstyringens mål

Distributionsstyring Lagerstruktur - 4 forskellige lagerstrukturer: egne lagre, terminaler, lagerhoteller, distributionscentre Egne lagre - Decentraliseret lagerstruktur

Distributionsstyring Egne lagre fortsat - Centraliseret lagerstruktur

Distributionsstyring Terminaler Er omladningssteder, hvor varerne opbevares i kortere eller længere tid På terminaler opsamles småforsendelser fra forskellige virksomheder med henblik på efterfølgende samtransport

Distributionsstyring Lagerhoteller Et lagerhotel er et sted, hvor virksomheder kan få deres varer opbevaret i stedet for at have egne lagre. Et lagerhotel kan ud over selve opbevaringen også tilbyde fx ompakning og emballering, kvalitetskontrol, transport til og fra lagerhotellet og udarbejdelse af transportdokumenter. Ved anvendelse af et lagerhotel kan virksomheden undgå investeringer i egne lagerfaciliteter og skal kun betale for det faktiske lagerforbrug.

Distributionsstyring Distributionscentre - Benytes ofte om steder, hvor der er en koncentration af terminaler, lagre eller lagerhoteller. - Anlægges ofte ved knudepunkter for jernbane, motorveje eller havne.

Distributionsstyring Transportformer - Fire transportformer: banetransport, vejtransport, flytransport, skibstransport Banetransport - Er især en fordel, når store godsmængder skal transporteres over store afstande - Er en langsom transportform Vejtransport - Varerne kan leveres fra dør-til-dør - Stor leveringspræcision - Hurtig over korte afstande

Distributionsstyring Flytransport - Hurtig og sikker transportform - Velegnet til transport af varer med relativ høj værdi og lav volumen - Dyr transportform Skibstransport - Velegnet til internationalt at transportere store godsmængder over lange afstande - Afhængig af andre transportformer før og efter sejladsen

Distributionsstyring Valg mellem transportformer - Faktorer, der er bestemmende for valg af transport - emballage - fragtomkostninger - omkostninger til lagring - forsikringsomkostninger - renteomkostninger - samlede distributionsomkostninger

Distributionsstyring TDC-formel (total distribution cost) - Her er tale om trade-off mellem selve transportomkostningen og den rente, der påløber under transporten - TDC beregnes for alternative transportformer, og transportformen med lavest TDC er mest lønsom

Distributionsstyring Egen transport kontra outsourcing af transport - Valget mellem egen ditributionsfunktion (make) og anvendelse af eksterne transportører (buy) er et strategisk valg - Lønsomheden i valget kan belyses ved at beregne break-even-punktet for transportbehovet

Distributionsstyring Break-even for transportbehov

Investering Investering Investeringskalkule

Investering Investeringsårsager Udskiftningsinvestering Ekspansionsinvestering Rationaliseringsinvestering Tvangsinvestering Velfærdsinvestering

Investering Investeringens nettobetalingsstrøm Investeringssum Alle udbetalinger, der skal afholdes før aktivet er klar til brug Levetid Fysisk eller teknisk levetid Scrapværdi Forventet salgspris ved investeringsperiodens udløb Forventede ind- og udbetalinger Forventet merindtjening som følge af investeringen

Investering Investeringens nettobetalingsstrøm

Investering Kapitalværdimetoden Investeringen er lønsom, hvis kapitalværdien er større end eller lig med kr. 0.

Investering Kapitalværdimetoden Kalkulationsrenten fastsættes under hensyntagen til: Lånerenten eller markedsrenten Alternativrenten Risiko og tidshorisont Inflation

Investering Kapitalværdimetoden

Investering Kapitalværdimetoden Investeringskalkule ved brug af kapitalværdimetoden

Investering Intern rente

Hvad er Lean: Lean er ikke et projekt, men en holdning – en kultur – hvor medarbejderne gennem ejerskabet til tankegangen selv forstår arbejdet med de kontinuerlige forbedringer. Gennem disse opnås de mange små evolutioner der med tiden akkumulere til det stor spring frem.

Hvorfor Lean? Vi vil have indflydelse på vores arbejdssituation. Arbejdet skal give mere mening. Prognoser siger at vi fremover vil mangle hænder. Spare penge.

Principperne bag Lean? Lean tager udgangspunkt i kundens synsvinkel. Hvad kan vi ændre i vores arbejdsgange for at øge værdien for kunden?

Principperne bag Lean? I Japan, lige efter 2. verdenskrig, manglede både maskiner og kapital til industrien. I mangel af dette satte man på Toyota fokus på, hvorledes man i fællesskab kunne udvikle arbejdsprocesserne. Der var fokus på medarbejdernes egne ressourcer. (Toyota-modellen)

De 5 principper Lean er udviklet omkring 5 principper: Værdi for kunden Værdistrømme Flow Pull Perfektion – løbende forbedringer

Værdi for kunden Kernen i Lean, tager afsæt i hvilke værdier en given ydelse/produkt har for kunden. Pas på med ikke at forveksle med faglige værdier i virksomheden. F.eks. På et sygehus ved en hofteoperation, kan den faglige værdig være at ”patienten ikke genindlægges” mens kundens værdi kunne være ”at gå uden smerte”.

Værdistrømme Når man har kortlagt arbejdsgangene skal de enkelte elementer vurderes i lyset af om de bidrager til opfyldelse af kundeværdierne: Værdiskabende aktiviteter Ikke værdiskabende, men nødvendige aktiviteter Ikke værdiskabende aktiviteter (eliminere spild)

Flow i værdierne Man søger at skabe en direkte forbindelse mellem de elementer i arbejdsgangen der tilfører værdi for kunden. Dvs. eliminere/mindske det der ikke giver værdi for kunden. Ikke værdiskabende aktiviteter kan lægges ud for 7 forskellige spildformer (MUDA)

De 7 spildformer

Princippet om Pull Arbejdsgangen skal tilrettelægges så det er en kunden ordre der ”trækker” ydelsen gennem produktionsprocessen. I forhold til når varerne ”skubbes” gennem systemet, baseret på prognoser.

Princippet om Perfektion Kaizen (forbedringer) en kontinuerlig proces, hvor man til stadighed forbedre arbejdsgangene. Dette sker ved en delegering af ansvar til de der i praksis står for de enkelte arbejdsprocesser.

Lær at se – kortlægning af processer Ved Lean kortlægning, kortlægges de eksisterende arbejdsgange for at afdække værdistrømmene. Herefter søger man forbedringsmuligheder og slutter med at beskrive en fremtidig ønsket arbejdsgang.

Faser og metoder ved kortlægning Kortlægning kan hensigtsmæssig deles op i 4 faser: Afgrænse processer der skal kortlægges Afdække kundeværdier Kortlægge arbejdsgangene Sætte tal på

1. fase Her afgrænser man de processer man ønsker at arbejde med.

2. fase Her afdækkes kundeværdierne for de pågældende opgaver/processer. Typer af værdier: Basale værdier (vil have opfyldt) Ønskværdige værdier (ønsker opfyldt) Tillægsværdier (ville være rart at få opfyldt)

3. fase Her beskrives arbejdsgangen: Inddrag gerne dem der varetager opgaverne for øget ejerskab. Start på et niveau hvor det er overskueligt. Pas på den tekniske side ikke tager overhånd, det er nok at det forstås af de involverede.

Eksempel 1

Eksempel 2

4. fase Her sættes der tid og ressourcer på de enkelte aktiviteter. Dette sker ved konkrete måling over en periode. På baggrund af dette kan man bruge nøgletal.

Nøgletal fra eksemplet