Velkommen til fællesmøde vedr. bacheloropgaven d kl i auditoriet Mødernes formål: Det er hensigten med 4. årgangsmøderne at tilbyde jer en platform for refleksioner over bacheloropgavens særlige karakter, herunder generelle forhold vedrørende opgavernes proces, vurderingskriterier for opgavetypen, begrebsafklaring samt fremlæggelse af bekendtgørelsesfortolkning. Møderne tilsigtes at få et dialogisk præg, hvor ovenstående temaer formidles i sammenhæng med jeres spørgsmål, ideer og udfordringer undervejs i forløbet, hvorfor det forventes, at I mailer spørgsmål el. lign. til koordinator Jesper Boding eller formulerer disse spørgsmål som oplæg til møderne, hvorved det synliggøres, at jeres private udfordringer oftest angår kollektivt relevante temaer.

Dagens program 4. årgangsmøder – datoer og temaer Gennemgang af centrale begreber (”videnskab”, ”metode”, ”problemformulering”, ”læsevejledning”) Vurderingskriterier Generelle metodiske spørgsmål Gode råd

Kort om fællesmøder efterår møde: Fælles introoplæg torsdag d. 18/8 kl møde: ”Undersøgelsernes fokus og indramning af analyseperspektiver” torsdag d. 29/9 kl (besøg af Ebbe, Ira og Peter) 3. møde: "Behandling af analyseperspektiver" torsdag d. 1/12-11 kl møde: "Bacheloropgavens mundtlige dimension", frokostmøde torsdag d. 12/1-12 kl

Hvad er videnskab? ”Videnskab forbindes med at søge efter og fremstille kundskab på systematisk og organiseret måde. Videnskab er systematiseret indsigt. Den videnskabelige forståelse er metodisk frembragt, og den er præsenteret på en måde, så andre kan efterprøve gyldigheden af det, der siges. Gyldigheden af det, man siger, må kunne efterprøves af andre.” (Dale:222)

Hvad er videnskab? ”Videnskab betyder skabelse af ny viden, hvorved der forstås udvidelse af erkendelsen. Det, der karakteriserer videnskabeligt arbejde, er, at det udføres så omhyggeligt, at der er gode grunde til at godkende resultaterne som dokumentation for, at en hypotese er sand eller falsk.” (Kruuse:24)

Hvad er videnskab? ”Der eksisterer dog nogle vedtagne kernebegreber i vor kultur om, hvad videnskab vil sige. Det gøres gældende, at videnskaben skal producere viden, og at denne viden skal være ny, systematisk og opnået metodologisk. En bredere definition af videnskab, som jeg vil bruge her, er derfor: metodologisk produktion af ny, systematisk viden.” (Kvale:69)

Kvalitativ versus kvantitativ metode Fx om kvalitative metoder: ”... fokuserer på sammenhængen mellem et større antal kendetegn hos relativt få undersøgelsesenheder” (Hansen 2006:22). Og for de kvantitative metoder gælder det, at man ”fokuserer på sammenhængene mellem et mindre antal kendetegn hos mange undersøgelsesenheder...” (Ibid.). Hansen, Erik Jørgen, Andersen, Bjarne Hjort (2006). Et sociologisk værktøj: introduktion til kvantitativ metode. Hans Reitzel

Hvad betyder ”metode”-ordet? 3 bud, som tilsammen forvirrer:

Opgavens metode Hvad betyder ”metode”-ordet? Læsevejledningen: Opgavens metode ”Metode” handler her om, hvordan man har opbygget opgaven, og dette afsnit kommer ofte lige efter problemformuleringen. Dvs. at man tager læseren i hånden og vandrer en tur gennem opgaven med den røde tråd som vejviser. Konkret er der tale om en læsevejledning som sikrer, at læseren forstår, hvordan opgaven er bygget op og skal forstås.

Fagets metode ”Metode” er her det ord man bruger indenfor de forskellige fag i forhold til at afklare en bestemt strategi med et bestemt mål for øje. Inden for danskfaget arbejder man for eksempel med sekventiel overfor holistisk læseindlæringsstrategi, hvor ”metode” derved er en måde at tilrettelægge et læringsforløb på. Fagets metode handler samlet set om ”...funktions- og færdighedssiden, altså de fremgangsmåder og teknikker, der knytter sig til det specifikke fag” (Broström og Hansen i Held og Olsen 2008:397).

Den viden-skabende metode ”Metode” handler om regler for at indsamle viden (empiri) om verden Man skal altså iagttage verden ud fra nogle afklarede procedureregler. Herved vil læseren også anerkende resultaterne, fordi man klart og tydeligt har beskrevet, hvordan man har fundet sine data og hvordan man behandler dem. Derved kan der ske reel videndeling og ikke blot deling af meninger og holdninger.

De metodiske hovedspørgsmål er: Hvad søger jeg at finde svar på? (formuleret i problemformuleringen) Hvordan finder jeg dette svar? (hvordan finder jeg viden/data og hvordan tolker/analyserer jeg disse) Hvorfor finder jeg svaret på netop denne måde? (argumentation for metoden)

De metodiske hovedspørgsmål er: Hvad er fordelene og ulemperne ved den valgte metode? (vurdering af gyldighed og pålidelighed) Hvordan minimerer jeg ulemperne? (kvalificering af metoden)

Problemformulering

Den dårlige problemformulering Kun er refererende Er for bred Er helt ukontroversiel Har mange delemner der ikke hænger snævert sammen Ikke er dækkende i forhold til tekstens tyngdepunkt Er sprogligt upræcis

Den gode problemformulering? Er interessant for skriveren Er (professions-)fagligt relevant Bygger på - noget der ikke stemmer; den gængse opfattelse er… men i virkeligheden… - relationen mellem x og y - iagttagelsen der vækker undren Angiver det centrale indhold i teksten/konteksten; den udstråler viden! Giver mulighed for argumentation Er til at konkludere på

Den gode problemformulering? Har helst ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål (der igen opstår i analysedelene…) Har i hovedreglen åbne spørgsmål Spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’, ikke blot med ’hvad’ Har et handleperspektiv Er sproglig præcis Er klart fremhævet i selve rapporten – identificerbar Er kort, helst under 10 linjer (incl. problemstillinger/hypoteser)

Hvad er ”opgavens røde tråd”? Det tema, som 1.præsenteres i indledningen, 2.præciseres i problemformuleringen 3.forfølges i analysedelene 4.samles op på i konklusionen 5.man kan læne sig op ad i vurderingen af om dette eller hint nu er vigtigt at få med 6.som fremgår tydeligt og præcist i læsevejledningen

Generelle overvejelser Hvad er det for et fagligt-pædagogisk problem jeg har fået øje på i skolen? (Jeg har observeret at...., hvordan kan det være? Jeg har læst at …., og det undrer mig ….) Hvorfor er det interessant? Hvad ved jeg helt sikkert om dette område eller problem? Hvilke spørgsmål dukker op i mit hoved, som jeg gerne vil kunne svare på?

Generelle overvejelser Hvilken teori kan bruges med henblik på at behandle mit emne? Har jeg brug for selv at producere empiri? og i givet fald, hvilken slags? (fx interviews, spørgeskemaer, elevtekster, klasserumsobservationer...) Hvad tror jeg, at jeg vil komme til at svare på mine spørgsmål? – (i retning af hvad?)

Oplæg fredersem d. 10/8-2010, Hvad, hvorfor og vurdering af empiri i bacheloropgaven Vurderingskriterier: Er man bevidst om undersøgelsesdesignets muligheder og begrænsninger? (undgå generaliseringer, skab fokus, ydmyghed) Er der sammenhæng mellem problemformuleringen den valgte metode? Og forfølges problemformuleringen i analysen?

Oplæg fredersem d. 10/8-2010, Hvad, hvorfor og vurdering af empiri i bacheloropgaven Spørger man de relevante informanter om de relevante ting? Til en lærer: ”Hvad synes pædagogerne om at samarbejde med jer herpå skolen?” Til ledelsen: ”Hvad synes lærerne om at arbejde i selvstyrende teams?” Med mindre der er tale om at afklare forforståelser, bør man henvende sig på rette sted. Kan dette ikke lade sig gøre, bør man overveje om problemformuleringen skal tilpasses undersøgelsens praktiske omstændigheder. Hvordan reagerer man på undersøgelsens mangler? Overkommes de eller præsenteres de blot? (Det samme gælder med teorier)

Oplæg fredersem d. 10/8-2010, Hvad, hvorfor og vurdering af empiri i bacheloropgaven Transparens: Er undersøgelsesprocessen fremlagt for læseren? (dette kan deles i to: læsevejledning og et andet afsnit kaldet ”Metodiske overvejelser”. Kan undersøgelsen i princippet gentages af læseren med samme resultat?

Oplæg fredersem d. 10/8-2010, Hvad, hvorfor og vurdering af empiri i bacheloropgaven Transparens handler ikke alene om ekstern validering, for ”…transparens kan være livsluft for en undersøgelses interne udvikling af sig selv.”, og dette kan praktiseres i følgende opfordringer til de studerende: ”… prøv at være eksplicit…arbejd med din transparens for dig selv.” (Ibid. 86) Hvis læseren nærer tillid til undersøgelsesprocessen, kan vidensprodukterne byttes. (fx opstilling af bacheloropgavebase på seminariets bibliotek og at forme et destillat til udgivelse i Folkeskolen, Undervisere el. lign., så der pustes liv i opgaverne.

Og helt konkret: 1.Arbejd løbende med noter til konklusionen (be- eller afkræftelse) 2.Lad dine analysedele ligge i sproglig forlængelse af dine problemformuleringer 3.Arbejd løbende med at formulere din læsevejledning, og brug denne aktivt ift. vejledningerne 4.Spørg de rette mennesker om de rette ting 5.Se altid bagom citater (hvorfor mon de sagde dette eller hint? Hvordan fortolker du det? Hvordan understøtter empiriske fund hinanden?) 6.Bed om sproglig vejledning hos dine vejledere 7.Få styr på din grammatik, øv dig, vær åben og nysgerrig, accepter at være i en udviklingsproces 8.Vær opmærksom på genrerne beskrivelse, analyse, konklusion mv.

1.Tag aktivt stilling på en faglig – ikke personlig måde 2.Undgå ”jeg synes”, og tænk på: ”I forhold til… forekommer det relevant at pege på følgende elementer….” 3.Brug fodnoter som præciserende og uddybende bemærkninger (skarpt sprog og viser faglig dybde) 4.Respekter afstanden mellem tale- og skriftsprog (du har tid til at formulere dig, undgå at pludre) 5.Skab at varieret sprog (lad en liste over fede udtryk, vendinger, begreber mv.) 6.Bed dine informanter om lov til et kort opfølgende telefonisk interview (noter spørgsmålene idet du skriver analysen) 7.Nyd fordybelsen og husk solcreme!

God fornøjelse!