e-læring – teori og praksis Tom Nyvang nyvang@hum.aau.dk

Dagsorden Kort præsentationsrunde Kort om e-learning lab Læringsteori – grundlaget for tilrettelæggelse af e-læring E-læring samt valg og anvendelse af systemer i lyset af teorien E-læring – anvendelse i Danmark og tendenser de kommende år Ibrugtagning af e-læring i organisationer Kilder

Kort om oplægsholderen Forskning og udvikling Design af e-læring Ibrugtagning af ikt i universitetsuddannelse E-læringsstrategi Undervisning Ikt i organisationer Pædagogik og læring

Kort om e-learning lab R&D laboratorium ved Institut for Kommunikation, AAU 6 forskere 10 ph.d. studerendes, forskningsassistenter, udviklingskonsulenter, … Designer og evaluerer brug af e-læring gennem en lang række internationale projekter www.ell.aau.dk

E-læring er… Læreprocesser, der på en eller anden måde understøttes af informations- og/eller kommunikationsteknologi For at forstå og udvikle e-læring må man derfor som minimum have: En forståelse af læreprocesser En forståelse af IKT

Læring og didaktik En ny didaktisk model for tænkning om rammerne for undervisning – fordi e-læring bør tilrettelægges under hensyn til rammebetingelser Teori om experiential learning – fordi kombinationen af erfaring og eksperimenter er hyppigt anvendt i e-læring Herunder også læringsstile Teori om læring i praksisfællesskaber – fordi sociale/kollektive læreprocesser er hyppigt anvendt i e-læring

Forskellige modeller for undervisning og læring Formidlingsmodellen Vækstmodellen Dialogmodellen Den kritiske model Mesterlæremodellen … også forslaget til en ny: Helhedsmodellen Kilde: Hiim og Hippe

Formidlingsmodellen Læreren formidler til eleven Envejskommunikation Viden som genstand, der kan flyttes og/eller overføres Forelæsningspædagogik

Vækstmodellen Eleven aktivt opsøgende Eleven finder selv frem til sine læringsopgaver Eleven et subjekt og læring er subjektiv

Dialogmodellen Læreren og eleven som ligeværdige partnere Læreren tilrettelægger ud fra elevens interesser Gruppearbejde meget anvendt Stoffet må have med elevens virkelighed at gøre

Den kritiske model Bygger på elevens forhold til samfundet som motivation og afsæt Eleverne vælger selv hvad de vil arbejde med Fokus på skævheder anomalier i samfundet Ofte projektorienteret

Mesterlæremodellen Forskellig fra formaliseret skoleuddannelse, men ikke uden struktur og planlægning Den praktiske opgave, observation, deltagelse og feedback Eleven del af et arbejdsfællesskab

Helhedsmodellen Relationer frem for faste modeller

Helhedsmodellen udvidet Kilde: http://www.puc.aau.dk/publika/p%E6d-omstilling.htm

Helhedsmodellem Konsekvenser for god e-læring?

Experientiel learning - Kolb Viden erhverves gennem to processer: Erfaring Apprehension - konkret erfaring Comprehension – abstrakt beskrevet eller begrebsliggjort erfaring Transformation Intention Extention

Kolb

4 vidensformer Divergent Konkret erfaring transformeret gennem intention Observatør: Lad mig lige tænke over det her… Assimilativ Abstrakt beskrevet erfaring transformeret gennem intention Teoretiker: Hvordan hænger A sammen med B? Konvergent Abstrakt beskrevet erfaring transformeret gennem extenstion Pragmatiker: Hvad kan det bruges til i praksis? Akkomodativ Konkret erfaring transformeret gennem extention Handlingsorienteret: Lad mig bare prøve…

Læringsstile jf. Kolb

Mere om læringsstile Dunn og Dunn Fysiske elementer Emotionelle elementer Sociologiske elementer Fysiologiske elementer Psykologiske elementer …

Experiential learning - Kolb Konsekvenser for god e-læring? Samspillet mellem refleksion og handling Samspillet mellem umiddelbare erfaringer og abstrakte koncepter Transformationer og vidensformer Samspillet mellem forskellige erkendelses- og vidensformer Eksperimenter i et sikkert miljø, fastholdelse af oplevelser, analyse værktøjer, concept mapping, …

Læring i praksisfællesskaber - Wenger Social læringsteori Praksis Meningsforhandling Praksisfællesskab Identitet Medlemskab

Meningsforhandling Deltagelse og reifikation/tingsliggørelse

Praksisfællesskab Gensidig engagement Fælles projekt Delt repertoire

Identitet Modes of belonging/tilhørsformer Engagement- forbundethed, interpersonelle relationer, fælles mål Imagination – forestilling om fællesskab og forestilling om at være med i det, at kunne sætte sig i andres sted, dele forestillinger Alignment – troskab mod fællesskabet, koordination af forestillinger, overtale, inspirere

Design – læringens forskellige dimensioner participation reification designed emergent DESIGN local global identification negotiability

Design – tilhørsformer/infrastrukturer Imagination Alignment Convergence Coordination Arbitration Orientation Reflection Exploration Design Engagement Mutuality Competence Continuity

Ramme for design Engagement Imagination Alignment Participation/ reification Combining them meaningfully in actions, interactions and the creation of shared histories Stories playing with forms recombinations, assumpotions Styles and discources Designed/ emergent Situated improvisation within a regime of accountability Scenarios, possible worlds, simulations, perceiving new broad patterns Communication, feedback, coordination, renegotination, realignment Local/ global Multimembership, brokering, peripherality, conversations Models, maps, representations, visits, tours Standards, shared infrastructures, centers of authority Identification/ negotiability Mutuality through shared action, situated negotiation, marginalization New trajectories, empethy, stereotypes, explanations Inspiration, fields of influence, reciprocity of power relations

Cultivating – den korte version Design for evolution Open a dialogue between inside and outside perspectives Invite different levels of participation Develop both public and private community spaces Focus on value Combine familarity with excitement Create a rytm for the community

Læring i praksisfællesskaber Konsekvenser for god e-læring? Meningsforhandling Deltagelse Tingsliggørelse (reificering) Koordinering Gensidig afhængighed i læreprocessen Ressourcehåndtering Organisere og dele ressourcer og værktøjer

Helhedsmodellen igen – at vælge tilgang Kilde: http://www.puc.aau.dk/publika/p%E6d-omstilling.htm

Øvelse Evaluer SWIM i lyset af det I nu ved 2 grupper Hvordan støtter applikationen experiential learning? Erfaring og refleksion, forskellige vidensformer, læringsstile Hvordan støtter applikationen læring i praksisfællesskaber? Meningsforhandling, koordinering, ressourcehåndtering i praksisfællesskaber 2 grupper http://www.aub.aau.dk/swim/ SWIM har til formål at gøre studerende bevidste om deres informationssøgningsstrategier Anvendes alene eller i grupper

Kort om SWIM

Niveauer og evalueringsteknikker Checkliste Heuristisk inspektion Lab test Praksis test Betjening Interface ? x Handling Funktion Refleksion Læring %

E-læring – historisk oversigt Fremherskende teknologi Læringsparadigme Udbredelse i DK 1960’erne Computer-baseret træning Programmeret undervisning, Skinner (fx. Skinner 1968) Begrænset 1970’erne Intelligente tutoring systemer Programmeret undervisning, Skinner (fx. Skinner 1968) – større målretning med den enkelte elev. 1980’erne Mikroverdener Konstruktivistisk. Udgangspunkt i fx. Brunner og Piaget. Papert fremtrædende Stigende udbredelse helt frem til i dag. Fx LEGO Mindstorms 1990’erne Konferencesystemer (Social-)konstruktivistisk. Begrænset udbredelse i starten af perioden, primært drevet af forskere med interesse i teknologien, men senere større udbredelse. 2000 - Virtuelle fleksible distribuerede netbaserede læringsmiljøer Særdeles udbredte.

E-læringstendenser E-Materialer Synkron og asynkron kommunikation/samarbejde Learning management (LMS) E-portfolio

Tendenser - materiale Forelæsning Støtte til refleksion: http://www.hum.aau.dk/video/e-learn/is-scorm/ Støtte til refleksion: http://www.aub.auc.dk/swim/lan/splashintro.html Standardisering (fx SCORM) og udveksling/køb/salg af e-materialer SCORM objekter kan kodes fra bunden, bygges i et LMS eller i særlige værktøjer Se www.adlnet.org

Tendenser – kommunikation og samarbejde Firstclass Lotus Quickplace (nu Workplace) Synkron kommunikation Ikt i lokal kommunikation – fx Smart Boards og lignende

Synkron – webbaseret og stigende i omfang Marratech: Lotus Sametime Breeze Netmeeting … (IP-baserede konferencer også stigende)

Tendenser - LMS It’s learning Fronter Blackboard/WebCT Moodle Claroline

Tendenser e-portfolio Uddannelses eller kursus portfolio Refleksions- og/eller bedømmelses portfolio Selvstændig applikation eller indbygget i andre som modul eller lignende.

De næste 5 år… Portaler og personlige portaler, der integrerer kommunikation, læringsstøtte, administration LMS som særlige applikation forsvinder Mobil adgang Det kunstige skel mellem læring og e-læring udviskes Portfolio på tværs af uddannelse og jobs …men selvom fleksibel, mobil, distribueret adgang findes er der stadig behov for rum til læring

Ibrugtagning af ikt i uddannelser Ibrugtagning i samspil med uddannelse Ibrugtagning i samspil med ikt drift, support og udvikling Motiv – vision og forankring Hvad er den overordnede drivkraft for ibrugtagningen? Hvad gøres for at sikre bredt ejerskab af ibrugtagning og forandring? Stemmer ibrugtagningen overens med uddannelsens pædagogiske og indholdsmæssige strategi? Radikal forandring eller en række små skridt? Hvad gøres for at sikre bredt ejerskab af den nye praksis? Hvordan håndteres modsætninger? Hvordan passer den nye ikt til gældende ikt-strategi i forhold til spørgsmål om fx platform, open source og åbne standarder? Hvordan håndteres modsætninger? Mål – udvikling af praksis Hvordan vælges ikt, hvordan tilpasses ikt og hvordan ændres praksis med ikt? Hvordan forbindes overordnet strategi med lokal praksis? Hvordan passer den nye praksis med ikt sammen med eksisterende praksis? Hvordan er den nye ikt-pædagogiske praksis? Hvordan håndteres modsætninger? Hvordan integreres ny ikt med eksisterende systemer? Hvordan håndteres modsætninger? Operation – grundbetingelser Hvilken ikt er til rådighed? Hvordan tilvejebringes og betjenes ny ikt? Er de nødvendige kompetencer tilstede? Overføres eksisterende kursusmaterialer og –strukturer til den nye ikt? Og hvis det er tilfældet, hvordan? Hvordan konverteres fx eksisterende brugerdatabaser til ny ikt? Hvilken drift og support kræves? Hvordan håndteres modsætninger?

Ibrugtagning af ikt i uddannelser - I Identificer drivkræfter for ibrugtagning af ikt i eksisterende uddannelsespraksis og prioriter hvilke drivkræfter, der er vigtigst. Identificer drivkræfter for ibrugtagning af ikt i eksisterende ikt-praksis og prioriter hvilke drivkræfter, der er vigtigst. Identificer forankringspunkter for ibrugtagningen. Afgør om organisationen skal anvende individ- eller organisations-/ledelsesdrevet ibrugtagning. Hvis begge dele anvendes, afgør så hvordan relationen mellem dem skal være. Identificer principper for valg af ikt, identificer herunder pædagogiske og/eller administrative principper systemet skal understøtte samt behov for integration med andre systemer. Vælg system, etabler driftsorganisation og sæt systemet i drift. Identificer principper har tilpasning af ikt, herunder principperne for valg af ikt. Iværksæt pædagogisk og/eller administrativ samt teknisk tilpasning.

Ibrugtagning af ikt i uddannelser - II Identificer principper for udvikling af praksis i lyset af systemvalg, -tilpasning og de identificerede drivkræfter og deltagende aktører. Iværksæt udvikling af praksis. Identificer kompetencebehov og iværksæt om nødvendigt kompetenceudvikling. Tilvejebring ikt jævnfør formulerede behov. Identificer principper, standarder og praksis for integration og overførsel af data mellem gamle og nye systemer og iværksæt integration og dataudveksling. Identificer principper for og iværksæt kommunikation, der involverer relevante aktører og skaber bredt kendskab til ibrugtagningens indhold og konsekvenser i organisationen.

Kilder Dunn & Dunn: En række bøger om læringsstile Hiim & Hippe 1998, Undervisningsplanlægning for faglærere: Forskellige pædagogiske grundsyn og Helhedsmodellen og de didaktiske kategorier. Kolb 1994, Experiential learning Georgsen, M., & Bennedsen, J. (Eds.). (2004). Fleksibel uddannelse og læring - metoder, erfaringer og perspektiver. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Wenger, E. (1998). Communities of practice - learning, meaning and identity. Cambridge: Cambridge University Press. Wenger, E., McDermott, R., & Snyder, W. M. (2002). Cultivating communities of practice - a guide to managing knowledge. Boston, Mass.: Harvard Business School Press. UNEV – tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse www.unev.dk www.ell.aau.dk