Respirationscenter Vest Århus Universitetshospital

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fordybelsesdag med fokus på konflikter
Advertisements

Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
København, 25. november Dias 1 Patienters berettigede forventninger til informationsniveau og informationsmåde – en udfordring for sundhedsvæsenet Professor,
Sundhedsfremme på arbejdspladsen i et etisk perspektiv
Kontaktfænomener opstår i relation, og kan kun forstås i den kontekst.
Anerkendende refleksion
Livets Ord April 2012.
Frie informationer og kampen for demokrati Biblioteker og demokratisk dannelse.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
At være magtesløs med den magtesløse
Pligtetik.
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål
Recovery gennem lokalsamfundsdeltagelse
Lasse T. Krogsbøll, læge Det Nordiske Cochrane Center
Klinisk retningslinie (clinical guideline)
Lægekonsulenternes rolle i kommunerne
TERM modellen Introduktion til øvelse
Forskellige studietyper
”Kaldet til kærlighed”
Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge
Etiske overvejelser The Paralytic Jean-Baptiste Greuze 1763 (Eller: resultatet af god opdragelse!)
det evidensbaserede og det politisk styrede sundhedsvæsen?
Etik, patenter og gener.
Etiske problemer i klinisk kontrollerede forsøg
Kohorte og interventionsstudier
Følgende temaer går som en rød tråd gennem målene og de strategier, der knyttes til dem: det multisektorielle ansvar for sundhed sundhed gennem hele livet.
Forbrugsgenetik - Etiske aspekter Mickey Gjerris Lektor, Ph.d. Medlem af Det Etiske Råd.
Artikel præsentation Kenneth Pedersen DESIGN SCIENCE IN INFORMATION SYSTEMS RESEARCH Hevner, A. R., March, S. T., Jinsoo, P. and Ram, S. (2004)
- Gør jeg det godt nok som leder. - Gør mine ledere det godt nok
Danmark i en globaliseret verden
Magtteori II 14. September Én-dimensionel magt Aktøradfærd Aktuel magtudøvelse Politisk beslutningsproces Observerbar interessekonflikt = konflikt.
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
SYGDOMSBEGREBER - NØGLEORD
Kohorte og interventionsstudier
Evidens og accelereret patientforløb
Nye sygeplejeetiske retningslinjer 2014 – hvad er nyt?
Hvad kan borgerne på sundhed.dk?
Den lærende organisation
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
Hvad er etik? Hvad er værdi? Er de gode sammen?
Lederdyder.
Sundhedsvæsenet: Nationalt projekt eller kamparena –
Introduction to consent: ethical and legal issues
Ane Søndergaard Thomsen1 Hvorfor etik ? Den etiske fordring skal ses på baggrund af erkendelsen af, at i menneskers samvær med hinanden er den ene altid.
| Next EUD Etik, respekt og værdier Next EUD præsentation 23. Februar 2014 Af Susanne Strandbygaard 1.
Critical appraisal ” All scientific work is incomplete – whether it be observational or experimental. All scientific work is liable to be upset or modified.
Introduction to consent: ethical and legal issues
Rollen som professionel indebærer i følge speciallægekommissionen, at man Præsterer høj kvalitet i behandling med integritet, ærlighed og medfølelse Udvise.
 Jens Bennedsen 2002Objektorienteret systemudvikling GRASP mønstre Basale ansvarsplaceringsregler.
Center for Kliniske retningslinjer
Empowerment behandling og frivillighed Vingsted 6. Maj 2015.
Evidensbaseret medicin ”Europæere har brug for nemme forklaringer. De vil til enhver tid foretrække en entydig løgn for en modsigelsesfyldt sandhed.” ”Frøken.
Lederdyder. Lederdyder oversigt Fællesskabets tjener, ansvarsfølelse, anerkendelse, omsorg Fællesskabets tjener, ansvarsfølelse, anerkendelse, omsorg.
Hvorfor diskutere evidensbegrebet ved evaluering af interventioner? Margit Velsing Groth, DTU Fødevareinstituttet, Afd. For Ernæring Department of Nutrition,
Skal lægerne prioritere? Mads Koch Hansen, Formand Lægeforeningen.
Evidensbaseret praksis og praksisbaseret evidens. Hvad skal vi med det? Lise Hestbæk.
Det gode liv og den etiske fordring
Forskningstræning: Fra evidens til guidelines
Interessekonflikter Overlæge, dr.med., almen (benign) gynækologi
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Lindring af lidelse i livets sidste fase
DE SYV LÆGEROLLER I MODERNE OG ETISK PERSPEKTIV
Metoden fælles beslutningstagning
Præsentationens transcript:

Respirationscenter Vest Århus Universitetshospital Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori. Mogens K. Skadborg Overlæge Speciallæge i Anæstesiologi og Intensiv Medicinsk terapi exam.art.(filosofi)., MEVO (Master i Etik og Værdier i Organisationer) Respirationscenter Vest Århus Universitetshospital Skejby

Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål Hvad er et menneske? Hvad vil det sige at have et menneskesyn? Fordres der et særligt menneskesyn af læger ? I hvilke sammenhænge fungerer læger ? Kan sygdomsforløb forudsiges ? Hvis prognosen er dårlig - må læger slå ihjel? Hvad er aktiv og passiv dødshjælp? Hvad er moral og etik? Hvad er et menneske? Hvad vil det sige at have et menneskesyn? Fordres der et særligt menneskesyn af læger ? I hvilke sammenhænge fungerer læger ? Kan sygdomsforløb forudsiges ? Hvis prognosen er dårlig - må læger slå ihjel? Hvad er aktiv og passiv dødshjælp? Hvad er moral og etik? Hvad er et menneske? Hvad vil det sige at have et menneskesyn? Fordres der et særligt menneskesyn af læger ? I hvilke sammenhænge fungerer læger ? Kan sygdomsforløb forudsiges ? Hvis prognosen er dårlig - må læger slå ihjel? Hvad er aktiv og passiv dødshjælp? Hvad er moral og etik? Hvad er et menneske? Hvad vil det sige at have et menneskesyn? Fordres der et særligt menneskesyn af læger ? I hvilke sammenhænge fungerer læger ? Kan sygdomsforløb forudsiges ? Hvis prognosen er dårlig - må læger slå ihjel? Hvad er aktiv og passiv dødshjælp? Hvad er moral og etik?

Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål Findes der universelle normative etiske regler? Gælder der særlige etiske regler for læger? (Giver et mening at tale om etiske regler?) Må man lyve? Må man lyve over for patienterne? Hvad er en løgn? Hvad forstås ved begrebet autonomi?

Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål Spiller politiske hensyn en rolle for lægens beslutninger? Er det i givet fald moralsk acceptabelt? Er prioriteringer i sundhedsvæsenet et onde eller et gode? Hvordan skal man prioriterer? Hvordan prioriterer man retfærdigt? Hvad er retfærdighed?

Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål Hvad forstås der ved værdighed? Har værdighed et særligt krav på beskyttelse? Hvad forstås ved begrebet integritet? Hvad forstås ved individ begrebet? Har enkeltindivider forrang for grupper af individer?

Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål Har lægerne autoritet i forhold til patienterne? Skal de have det? Hvad forstås der ved autentisk lægegerning? Hvad er lægeløftet for en størrelse? Må man bryde løfter?

Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål Hvad er egentligt videnskab for noget? Er lægegerning naturvidenskab? Er videnskaberne objektive sandheder? Hvad vil det sige at være objektiv? Hvad er sandhed? Hvad er evidens? Er evidens det samme som evidensbaseret medicin?

Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål Hvad er sygdom? Hvad er sundhed? Kan begreberne sygdom og sundhed beskrives universelt? Skal læger beskæftige sig med sundhed? Hvis ansvar er den enkeltes sundhed? Hvad er en diagnose?

Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål Hvordan vurderes kvalitet i behandlingen? Hvad er kvalitet? Hvilke videnskabelige metoder anvendes i kvalitetsarbejde? Hvorfor? Er nogle metoder bedre end andre?

(En ontologisk forståelse af mennesket) Menneskesyn Vores menneskesyn udtrykker vores grundlæggende forestillinger om, hvad det vil sige at være et menneske. (En ontologisk forståelse af mennesket)

Menneskesyn (filosofiske ex.) Dualistisk menneskesyn: Mennesket er en borger i to adskilte verdener - Det materialistiske legeme og sjælen. Sjælen er idealverdenen, som kun kan nås ad tankens vej, og legemet repræsenterer en konkret fysisk verden. Naturalistisk menneskesyn: Mennesket er et stykke natur som kan forklares ved hjælp af naturens lovmæssigheder. Eksistentialistisk menneskesyn: Individet er i centrum. Mennesket kan selv skabe en mening med sit eget liv. Mennesket som individuelt erfaringsvæsen

Mange spørgsmål Hvad adskiller os fra andre skabninger Hvordan har vi udviklet os som art – og som enkeltmennesker Hvilke sociale og biologiske forudsætninger ligger til grund for det enkelte menneskes udvikling, vækst, sygdomme og død Hvad driver og motiver mennesker Hvad ligger til grund for social læring, asocial adfærd og mentale lidelser Hvorfor er mennesker der opfører sig umenneskeligt også mennesker – hvad har jeg til fælles med dem OSV

Tænk på alle de menneskesyn som forskellige fag repræsenterer! Brugen af begrebet menneskesyn afhænger således af konteksten – sammenhængen med den menneskelige praksis som vi aktuelt og faktuelt beskæftiger os med. Tænk på alle de menneskesyn som forskellige fag repræsenterer!

Det almene menneskesyn (Det etiske?) Princippet om ansvaret for den svage

Lægeløftet Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.

Have you done ethically problematic choices Results Have you done ethically problematic choices or treatment decisions in your work? Note: 12 984 physicians answered the question, i.e. 92,7% of the 14014 physicians returning the questionnaire So to the results of our survey. Approximately 40% of physicians say they have done ethically problematic choices or treatment desicions in their work. What does this mean? Is it a lot or a little? Due to the conseptual difficulties inherent in measuring ”ethical problems” as such, Ipersonally think this figure is very difficult to interpret.

Ethical problems by speciality Note: 10 most ethically troubled medical specialities of the 49 medical specialities in Finland This table reports the 10 specialities with highest frequency of ethical problems. (There are alltogether 49 medical specialities in Finland) Of the different medical specialities, geriatrics reported most often ethical problems (71%), followed by child psychiatrists (59%), neurosurgeons (56%), psychiatrists (54%) and oncologists (48%). The results are quite intuitive (Printaa koko lista, josta löytyvät myös vähiten ongelmalliset alat!

Reported reasons for ethically problematic desicions Inadequate resources 2200 Pressure from relatives 2178 Pressure from patient 2067 Rush 1445 Local rules or guidelines 931 Law 810 N =5 051 Other 445 500 1000 1500 2000 2500 Number of responses

Retfærdighed i sundhedsvæsenet? Sundhedsydelser er gratis/betales af samfundet Det der er retfærdigt tjener til social retfærdighed Den enkelte har altid forrang for fællesskabet hvis den enkelte er syg Retfærdighed er udtryk for en fordelingsmæssig retfærdighed (lige meget sundhed til alle borgere/lige meget sygdomsbehandling målt i konvertibel værdi) Retfærdighed er lige adgang for ligestillede behov Retfærdighed er udtryk for en kollektiv forpligtelse over for de svage i samfundet Retfærdighed er at sundhedsvæsenet prioriterer efter et behovskriterie fastlagt af… (læger, politikere, andre?) Andre typer eller kriterier for retfærdighed?

Retfærdighed: Enhver får hvad vedkommende kan tilkomme Formel retfærdighed: Upartisk anvendelse af samme principper over for alle. Substantiv retfærdighed: Rettigheder i forhold til det legale system Gengældelsesretfærdighed: Straf er det hævn eller retfærdighed? Korrektiv retfærdighed Erstatning for personskade o.lign. Kommutativ retfærdighed Arbejdets bytteværdi i forhold til løn og priser Distributiv retfærdighed Den retfærdige fordeling af ressourcer NB: Alle etiske ”teorier” har et svar på hvorledes de forskellige ”retfærdigheder” kommer til udtryk i menneskelig praksis.

Autonomi Autonomi = selvbestemmelse, selvledelse Frihed: det at kunne foretage valg og træffe beslutninger som vi kan føre ud i livet. Kant : At opnå så stor indsigt/oplysning at man er i stand til at leve efter de moralske principper. Herved opnås autonomi - lykke. Fri og god vilje: forudsætning for autonomi

Autonomi Moralsk autonomi vs. personlig autonomi Moralsk autonomi: Vi lever efter love dannet med vores fornuft (morallove) Mål Abstraherer fra subjektive formål Formale principper Personlig autonomi: Vi lever efter love dannet ud fra egne ønsker og interesser ("egocentriske love") Middel Subjektive formål lægges til grund Materiale principper

Autonomi Informeret samtykke: Man skal have så meget information (og rådgivning), at man kan træffe beslutningen vedrørende egne handlemuligheder.

Problemer med autonomiprincippet DE 4 PRINCIPPER Konflikt med andre “principper” for etisk sundhedsfagligt virke. Lidelsesminimeringsprincippet. Non-maleficence (primum non nocere). Godhedsmaksimeringsprincippet. Beneficience (kompleterer ovenstående). Retfærdighedsprincippet. Justice (lige behandles ens).

BMJ 2003;327:1459-1461 (20 December), doi:10. 1136/bmj. 327. 7429 BMJ  2003;327:1459-1461 (20 December), doi:10.1136/bmj.327.7429.1459 Hazardous journey Parachute use to prevent death and major trauma related to gravitational challenge: systematic review of randomised controlled trials Gordon C S Smith, professor1, Jill P Pell, consultant2 1 Department of Obstetrics and Gynaecology, Cambridge University, Cambridge CB2 2QQ, 2 Department of Public Health, Greater Glasgow NHS Board, Glasgow G3 8YU

Objectives To determine whether parachutes are effective in preventing major trauma related to gravitational challenge. Design Systematic review of randomised controlled trials. Data sources: Medline, Web of Science, Embase, and the Cochrane Library databases; appropriate internet sites and citation lists. Study selection: Studies showing the effects of using a parachute during free fall. Main outcome measure Death or major trauma, defined as an injury severity score > 15. Results We were unable to identify any randomised controlled trials of parachute intervention.

Conclusions As with many interventions intended to prevent ill health, the effectiveness of parachutes has not been subjected to rigorous evaluation by using randomised controlled trials. Advocates of evidence based medicine have criticised the adoption of interventions evaluated by using only observational data. We think that everyone might benefit if the most radical protagonists of evidence based medicine organised and participated in a double blind, randomised, placebo controlled, crossover trial of the parachute.

Evidensbegrebet i publikationer Publikationstype Evidens STYRKE Metaanalyse, systematisk oversigt, Randomiseret kontrolleret studie 1a 1b A Kontrolleret ikke randomimiseret studie Kohorteundersøgelse Diagnostisk test (direkte) 2a 2b B Casekontrol studie Diagnostisk test Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse 3 C Mindre serie, oversigtsartikel Ekspertvurdering, ledende artikel 4 D

Erfaringens subjektive karakter Thomas Nagel (f.1937 USA) ”Hvordan er det at være en flagermus” (1979) For alle skabninger der er i stand til at have en erfaring - svarer der noget der er ”som at være den pågældende skabning”. Siden 1700 tallet har der således stort set været (filosofisk) enighed om at: Bevidsthed altid indebærer en selvbevidsthed, hvilket igen indebærer en afstandtagen fra forestillingen, om at en bevidsthed kan være objekt for en anden bevidsthed

Erfaringens subjektive karakter Erfaringer er således ikke en ”ting” der eksisterer uafhængigt (eller objektivt) i en eller anden mental æter – men: altid en egenskab ved det individ som har disse erfaringer som sine egne. Det betyder: vi kan ikke isolere vores forståelse af en erfaring eller erfaringer fra det subjekt hvis erfaring det netop er.

Erfaringens subjektive karakter Det er mao muligt at forestille sig, hvordan det er for mig at have de egenskaber som en flagermus (eller et menneske har) – men det er ikke muligt for mig at vide hvordan det er netop at være dette menneske.