Kohorte og interventionsstudier

Præsentationer af emnet: "Kohorte og interventionsstudier"— Præsentationens transcript:

1 Kohorte og interventionsstudier
Merete Osler

2 Kohorteundersøgelsen
Observationel undersøgelsesmetode Studiebasen identificeres primært Eksponerede og u-eksponerede følges over tid Udvikling af sygdom/outcome i de forskellige ekspositionsgrupper sammenlignes

3 Modellen Populationen +E -E +E tid + O -E tid

4 Typer af kohortestudier
Prospektiv kohorte Historisk kohorte Ambi-direktionel Nested case-controlstudie i kohorte

5 Prospektiv vs. Historisk kohorte
Prospektiv kohorte Historisk kohorte +E -E tid +E -E tid Forsker Forsker

6 Andre designs i kohorter
Ambi-direktionel kohorte +E -E tid Forsker +E -E Nested case-control i kohorte +E -E tid Forsker ? +E

7 Associationsmål i kohortestudier
KIP = antal nye tilfælde frem til tiden t / antal personer i risiko IR = antal nye tilfælde / samlede risikotid Relativ Risiko = Risiko Ratio = RR = KIP+E / KIP-E = IR+E / IR-E Populationen +E -E tid O+E O-E RR = KIP+E / KIP-E = O+E / Alle +E O-E / Alle -E

8 Associationsmål i kohortestudier
KIP = antal nye tilfælde frem til tiden t / antal personer i risiko IR = antal nye tilfælde / samlede risikotid Relativ Risiko = Risiko Ratio = RR = KIP+E / KIP-E = IR+E / IR-E Populationen +E -E tid O+E O-E RR = IR+E / IR-E = O+E / Obs.tid+E O-E / Obs.tid+E

9 Associationsmål i kohortestudier
KIP = antal nye tilfælde frem til tiden t / antal personer i risiko IR = antal nye tilfælde / samlede risikotid Relativ Risiko = Risiko Ratio = RR = KIP+E / KIP-E = IR+E / IR-E Populationen +E -E tid O+E O-E RR = IR+E / IR-E = O+E / Obs.tid+E O-E / Obs.tid+E

10 Associationsmål i kohortestudier
IR = antal nye tilfælde / samlede risikotid IHS loss of f-u RR = IR+E / IR-E = O+E / Obs.tid+E O-E / Obs.tid+E Populationen +E -E år 3 / ( ) 2 / ( ) = 3 nye tilfælde / 47 år 2 nye tilfælde / 49 år = 0,064 nye tilfælde / år nye tilfælde / år = RR = 1.56

11 Overvejelser ved design og fortolkning af kohortestudier
Er den eksponerede og den u-eksponerede gruppe sammenlignelige? Hvorledes er ekspositionen bestemt? ’objektivt’, proxymål, antaget, selvrapporteret Er ekspositionsoplysningerne indhentet ens for begge grupper?

12 Overvejelser ved design og fortolkning af kohortestudier
Hvordan er follow-up? Er frafald korreleret med ekspositionsstatus? Er follow-up påvirket af outcome? Er follow-up tiden tilstrækkelig?

13 Overvejelser ved design og fortolkning af kohortestudier
Hvorledes er outcome defineret? Er outcomeoplysningerne indhentet balanceret Ikke-deltagelsen, repræsentativiteten: Ikke så afgørende for validiteten, men hvordan med generaliserbarheden?

14 Bias Selektionsbias Udvælgelsen til undersøgelsesgrupperne (på basis af eksposition eller udfald) er influeret af den anden undersøgelses dimension (ekspositionen eller udfald) – den som skal bestemmes. Kohorte design Udvælgelsen af eksponeret/ikke-eksponeret gruppe er relateret til udfaldsstatus. Informationsbias Forskelle mellem undersøgelsesgrupperne i indhentning, rapportering eller fortolkning af information om den anden undersøgelsesdimension. Bestemmelsen af udfaldsstatus (syg/rask) er forskellig for eksponerede og ikke eksponerede.

15 Informationsbias Eksempler Recall bias
CASE-KONTROL: Syge personer husker bedre deres tidligere relevante eksposition. KOHORTE: Personer eksponeret for en kendt risikofaktor husker bedre evt efterfølgende relevant sygdom. Interviewer bias CASE-CONTROL, HISTORISK KOHORTE: Kendskab til personens sygdomsstatus påvirker interviewerens udspørgen om tidligere eksposition. KOHORTE: Interviewernes kendskab til ekspositionsstatus påvirker interviewerens /lægens fastlæggelse af udfald Bortfalds bias KOHORTE: Bortfaldsgruppen adskiller sig fra fortsatte deltageres både med hensyn til eksposition og udfald. Differential misklassifikation CASE-CONTROL: Misklassifikation af eksponeringstatus er forskellig for case- og kontrolgruppen. KOHORTE: Misklassifikation af udfaldsstatus er forskellig for eksponerede og ikke-eksponerede.

16 Interventionsstudier

17 Det væsentligeste rationale for interventionsstudier
Observationelle studier er følsomme for (ikke-erkendt eller ikke-målelig) confounding

18 Interventionsundersøgelsen
Ligner en kohorteundersøgelse: studerer incidensen af outcome i grupper af forskelligt eksponerede MEN Forskeren har kontrol over principperne ved udvælgelse af hvem der skal eksponeres Forskeren tilstræber en ’alt andet lige’ situation ved hjælp af tilfældigheder

19 3 nøgleelementer Randomisering: sikrer sammenlignelighed af populationerne Placebo: sikrer sammenlignelighed af effekter uafhængig af behandlingsomstændigheder Blinding: sikrer sammenlignelighed af informationerne Dog kan disse elementer ikke altid opfyldes!

20 Vigtige overvejelser ved design
Er undersøgelsespopulationen repræsentativ for den population som interventionen tiltænkes Er undersøgelsespopulationen stor nok til at vise en effekt: styrkeberegninger på basis af hyppigheden af det studerede outcome, som skal være godt defineret Follow-up overvejelser som kohortestudier

21 Bias Randomisering---selectionsbias
Blinding-----detection+performance bias Intention-to-treat---attrition bias

22 Modellen Randomisering Populationen +E -E tid +E -E + O

23 Diskussion Kohorte versus interventionsundersøgelser-
Hvordan er evidensen?

24 To metaanalyser i New Engl J Med i 2000
Conclusion: We found little evidence that estimates of treatment effects in observational studies after 1984 are either larger than or qualitatively different from those obtained in randomized, controlled trails.

25 Oversigtsartikler (reviews)
Litteratur oversigt (Kvalitative) Metanalyse (Kvantitative) Littertur analyse -inklusionskriterier -vurderingskriterier

26 Metaanalyse Systematisk metode som gennem statistiske analyser kombinerer data fra uafhængige studier mhp at opnå numeriske estimater af effekten af en specifik vaiabel på et defineret udfald.