Motivation og læring med udgangspunkt i kursisttyper

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Workshop Cooperative learning
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
UU-Aalborg Evaluering af brobygning og intro 2013/14 Velkommen UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Alle børn skal være del af fællesskabet
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Folkeskole-reformen August 2014.
Lærerprofessionen.
Forældre fremmer fællesskabet
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Elevernes evaluering af grundforløbet Efterår 2012.
Sammenhængskraft i klasserummet - overvejelser og ideer
4 fokuspunkter i kommende skoleår • Motion • Læsestund for alle klasser • Læring i bevægelse • Glæde og trivsel.
For vejledere i opgaver og projekter i 2g og 2hf Dynamokursus d
Velkommen til valgmøde
1 Rekruttering og fastholdelse • Få fat i de rigtige folk til din afdeling • Skab en spændende arbejdsform, så de har lyst til at blive.
Opsamling på gruppearbejde på SIP2. Tema SIP 3: ”At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
”Hvordan kunne vi også arbejde med teksterne?”
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
Læring – med retning mod kultur
FREDERICIA GYMNASIUM OG HF KULT-FAGET CHRISTINA SPANGGAARD, SEPT. 2011
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Cooperativ learning - også kaldet CL
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Folkeskolereform 2014.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Fastholdelsespædagogik overvejelser og ideer
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Indskrivning for nye bh.klassesbørn Frederiksværk Skole Skoleåret d. 29. oktober 2012.
I-bogs arbejde Pædagogiske overvejelser Randers HF og VUC TE.
Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
En model for at arbejde med klassedynamik og øget læringsudbytte
COWI BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR 1 Seminar 1 Arbejdsform og indhold Seminar 1 - Præsentation af principperne.
Skolereform … og valgmøde Højgårdskolen april 2014.
Grunde til at jeg elsker dig
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
Præsentation af resultater DUR/Almen didaktik 2013/14 på Roskilde Katedralskole Ved Thomas Axelsen adjunkt i historie og samfundsfag.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
”Vi gør det allerede – det handler om at gøre det mere konsekvent” Ove Christensen, DUR Midtvejsrapport.
Oplæg om lektier Data og overvejelser.
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Forsøg og udviklingsprojekter  Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd)  Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing)
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser.
Evaluering af undervisningen: samfundsfag Vi skal i dag evaluere (bedømme) undervisningen ift. disse emner: Planlægning Fagligt udbytte Arbejdsformer Lektiemængden.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
LIVSPARAT. LIVSPARAT har 3 hovedformål NR 1 At give eleverne redskaber og læring, der hjælper dem i deres personlige udvikling, så det smitter positivt.
Forsøg og udviklingsprojekter  Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd)  Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing)

Klasseledelse, samarbejdslæring, dannelse
Soc-/sygfagpakke på VUF (ved Bodil, Sussanne og Dan)
Lærerrolleprojektet Titel: ’Nye lærerroller på VUC – øget gennemførelse gennem social ansvarlighed’ Formål: At nedbringe fravær og frafald på.
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Præsentationens transcript:

Motivation og læring med udgangspunkt i kursisttyper

F A G - Et pædagogisk udviklingsprojekt på Randers HF & VUC

UNDERVISNINGENS BEHOVSPYRAMIDE Gennemførelse Aktivitet Fremmøde

FAG-PROJEKTETS FORMÅL ”At øge fagligt og socialt engagement blandt kursisterne ved at forbedre håndteringen af kursistdiversitet og forskellige klasserumskulturer.”

Kulturanalysen Baggrund: Observation i fire klasser Kursistinterviews Michael Paulsen Steen Beck Kulturanalysen Baggrund: Observation i fire klasser Kursistinterviews Lærerinterviews Spørgeskemaundersøgelse blandt alle kursister

KURSISTTYPER ”DE EKSKLUDEREDE” Fagligt afventende Fagligt ambivalente Fagligt engagerede Socialt bidragende De kontaktsøgende HF2 5 , HFE 4% De veltilpasse HF2 29, E 13% De integrerede HF2 12, E 17% Socialt ambivalente De adspredte HF2 11, E 4% De forvirrede HF2 28, E 33% De pligtopfyldende HF2 6, E 14% Socialt tilbageholdende De uintegrerede HF2 2, E 6% De løst relaterede HF2 5, E 6% De instrumentelle HF2 2, E 3% ”DE EKSKLUDEREDE”

De ekskluderede (18/16%) Opsummerende: En lang rejse venter… Fra ”eget ansvar” til ”supporterende omverden” Skabe forbindelser til mulige interesser/energier Genopbygge selvfortrolighed gennem mange små sejre Faglig insisteren – luk ned for alt andet.

KURSISTTYPER HVERKEN ELLER KURSISTERNE Fagligt afventende Fagligt ambivalente Fagligt engagerede Socialt bidragende De kontaktsøgende HF2 5 , HFE 4% De veltilpasse HF2 29, E 13% De integrerede HF2 12, E 17% Socialt ambivalente De adspredte HF2 11, E 4% De forvirrede HF2 28, E 33% De pligtopfyldende HF2 6, E 14% Socialt tilbageholdende De uintegrerede HF2 2, E 6% De løst relaterede HF2 5, E 6% De instrumentelle HF2 2, E 3% HVERKEN ELLER KURSISTERNE

”Hverken eller” (35/40%) Samlet: det faglige skal være socialt og det sociale fagligt Kontaktsøgende: Faglighed båret af sociale arbejdsformer Instrumentelle: Blive aktive deltagere i fællesskabet gennem det faglige De forvirrede: Klare strukturer, ritualer, procedure og mål

KURSISTTYPER DE INKLUDEREDE Fagligt afventende Fagligt ambivalente Fagligt engagerede Socialt bidragende De kontaktsøgende HF2 5 , HFE 4% De veltilpasse HF2 29, E 13% De integrerede HF2 12, E 17% Socialt ambivalente De adspredte HF2 11, E 4% De forvirrede HF2 28, E 33% De pligtopfyldende HF2 6, E 14% Socialt tilbageholdende De uintegrerede HF2 2, E 6% De løst relaterede HF2 5, E 6% De instrumentelle HF2 2, E 3% DE INKLUDEREDE

De inkluderede (49/44%) Samlet: Udfordringer uden at afkobles Højt ambitionsniveau gennem forpligtende produktkrav Differentierede lektier og svære ekstraopgaver ”udenfor” og ”ved siden af” - Brug og anerkend de inkluderede kursister som ressource.

Første rapport

AKTIONER I UNDERVISNINGEN SKOLEÅRET 2010-11/12 Klasseledelse og klasserumskultur Læringssamarbejde Lektiekultur Tavlebrug og notetagning It Studietime og studiekompetence (56% af samtlige lærere deltager) 45 deltagende lærere

Lektier og forberedelse

Hvor mange læser ofte deres lektier? Tørre tal: AVU: 90 %, HF‐E: 81 %, HF2: 60 %

Den ideelle verden Den virkelige verden Lektier er nødvendige, fordi de styrker kvaliteten af undervisningen Lektier er unødvendige. Mange læser alligevel ikke, og derfor indrettes undervisningen delvist derefter

når kursisterne ikke er forberedte? Hvad sker der, når kursisterne ikke er forberedte? Ambivalent undervisning Dårligt gruppe-arbejde og konflikter Larm, uro og adspredelse Snydagtige læreprocesser

Hvad gjorde vi ved forberedelsesproblemet? 1. Flytte forberedelse ind i undervisningen 2. Træne forberedelse i undervisningen • Planlægning • Læsestrategier • Noteteknikker • Faglige metoder • Arbejdsspørgsmål 3. Guidet og i undervisningen igangsat forberedelse 4. Progression fra forberedelse i klassen til hjemme 5. Sanktioner i undervisningen ved manglende forberedelse 6. Differentieret forberedelse 7. Gøre forberedelseslektier mere spændende 8. Personlige lektier, hvor man skal levere noget

Hvad gik godt ved lektieaktionerne? Inklusions/deltagereffekt Intensitetseffekt Kvalitetseffekt Metodisk effekt

Hvilke udfordringer oplevede vi? Tidsrøvereffekt 2. Sovepudeeffekt 3. Krænkelseseffekt 4. Imploderingseffekt

Læringssamarbejde

Cooperative Learning (CL) Heterogene grupper med gensidigt ansvar Høj lærerstyring på procedure siden Overfaglige strukturer/arbejdsformer Høj aktivitet (primært mundligt)

Hvorfor bruge CL? Læringssamarbejde = mål Læringssamarbejde = middel Fokus på individet Det sociale kompetencemotiv Kursisterne tilegner sig nødvendige sociale kompetencer gennem at øve sig i at arbejde sammen. Det faglige motiv Alle deltager på måder, der gør, at hvert individ lærer mest muligt i faglig henseende. Fokus på klassen Det interkulturelle motiv Man lærer at arbejde godt sammen på tværs af forskelle og med forskellene som positive bidrag til den fælles læreproces. Det aktivitetssøgende motiv Man øger den aktive deltagelse og interaktion i klassen og skaber derigennem et godt arbejdsmiljø.

CL – Hvad gik godt? Klasserumskulturel effekt 2. Teambuildingseffekt 3. Metodisk effekt

Hvilke udfordringer oplevede vi? Krænkelse Eksklusion Uansvarlighed Manglende progression

FAG-spættebogen: Opsamling af konkrete idéer klar til anvendelse i undervisningen. Find den og meget andet om projektet på: http://www.randershfvuc.dk/fagprojekt/