Klasseledelse, samarbejdslæring, dannelse

Præsentationer af emnet: "Klasseledelse, samarbejdslæring, dannelse"— Præsentationens transcript:

1 Klasseledelse, samarbejdslæring, dannelse
Steen Beck

2 Hvad er klasseledelse? Klasseledelse handler om at lede en gruppe af mennesker på måder, som sikrer, at de lærer det, læreren har en intention om, at de skal lære. opmærksomhed og nærvær kommunikation og interaktion brug af arbejdsformer, inddragelse af kursisterne Opmærksomhed overfor den enkelte kursist Begrundelse: Vigtigt at der er en insisterende vilje i en klasse/på et hold, hvor motivationer og interesser stikker i mange retninger. Klasseledelse handler om magt, dvs. om lærerens udnyttelse af det forhold, at han eller hun indtager en særlig placering i klassen, hvilket giver visse (men ikke uendelige beføjelser til at styre og bestemme).

3 Klasseledelse og kulturanalyse
Tæt sammenhæng mellem ledelse og klasserumskultur. Læreren kan ikke gøre, hvad han eller hun ”vil”, men må forholde sig til en klasses mulighedsbetingelser. Klassens adfærd er ikke (kun) et spørgsmål om individer, men også om kollektive mønstre. Relationsforhold. Der er et ”udenfor” klasserummet, fx en ungdomskultur og en teknologisk kultur, som altid spiller med og må inddrages i analyser af de betingelser, der bedrives klasseledelse på i nutidens skole.

4 Lærerens handlemuligheder
Faglig styringsret: Læreren som faglig garant Social styringsret: Læreren som leder af klasserumskulturen i timerne. Særlige psykologiske mekanismer i interaktionen mellem lærere og elever. Læreren som den betydningsfulde ”anden” (anerkendelse og idealisering).

5 Grænser for lærerens indflydelse
Primære og sekundære aktører Individualisering og informalisering Flerkulturalitet som udgangspunkt Social herkomst Køn Geografi Etnicitet. Alder.

6 EKSPONERET FLERKULTURALITET Læreren: En skrøbelig autoritet

7 Kulturelle dynamikker
Monokulturelt regime: assimilation og tilpasning Flerkulturelt regime: Segregation og rummelighed Interkulturelt regime: Integration og dialog Transkulturelt regime: Dynamisering og anderledeshed

8 Monokulturel klasseledelse
Mål: at skabe fælles mål og værdier. En samlet vilje Middel: Afvigende kursister skal rette sig ind mod en fælles midte, så alle accepterer, at man "spiller det samme spil" efter de samme regler og normer Problem: Der eksisterer ikke en monokultur, der har legitimitet for alle elever. Tilgangen skaber uundgåeligt modkulturer.

9 Flerkulturel klasseledelse
Mål: Vi skal alle kunne være her - alt er lige godt Middel: Elevernes forskellighed skal accepteres. De skal i vid udstrækning have lov til at gøre, hvad de har lyst til. Problem: Flerkulturel klasseledelse lægger op til parallelle kulturer i fredelig sameksistens, men i realiteten forstærkes klikedannelser med dertil hørende projektionsmekanismer og dæmoniseringer af de andre.

10 Interkulturel klasseledelse
Mål: Der er forskellige måder at forholde sig til skolelivet på, og dette giver muligheder. Eleverne skal lære af hinanden på tværs af forskellige interesser og kunnen. Middel: Et samarbejdende kollektiv, hvor man kritisk, åbent og konstruktivt indstiller sig på at blive korrigeret af hinanden og dermed gør forskellighed til en horisontudvidende ressource. Problem: Interkulturaliteten eksisterer på problematiske præmisser, fx på det sociale, men ikke det faglige niveau.

11 Transkulturel klasseledelse
Mål: Nye og anderledes måder at indrette sig på. Indførelse og videreudvikling af særlige værdier, omgangsformer, regler, ritualer og indretninger, der knytter sig til skolen som et selvstændigt projekt. Kreativitet, innovation og produktiv læring. Middel: ”God anderledeshed”. En personligt stærk lærer, som magter at udfordre eleverne, både i forhold til den læringsmæssige modsætning mellem reproduktivt/produktivt og den sociale i forhold til fx mono- og flerkulturelle mønstre i klassen. Problem: Synker let ned og bliver en monokulturel dagsorden, hvor læreren allierer sig med én gruppe i klassen.

12 Diskussion Brug for interkulturel og transkulturel klasseledelse.
Monokulturel og flerkulturel klasseledelse er på mange måder perspektivløs i den verden, vi lever i.

13 Zeitgeist Individualisering informalisering & pædagogisk modreaktion
Fokus på læring i en ritualiseret form – som fokuserer på a) alles deltagelse, b) det affektivt-kropslige (motivation, interesser osv.), c) samarbejdslæring. Kognitivt understrukturerede unge behøver forholdsvis høje strukturer omkring sig Fokus på CL!

14 CL-principper Den strukturelle tilgang (som skaber gentagelse, faste rammer) Den formale tilgange (som gør det muligt at bruge strukturerne i de fleste fag) Høj lærerstyring (på proceduresiden) Høj aktivitet (primært mundtligt) Rosningsritualer (og andre ritualer som hænder i vejret) Heterogene grupper med gensidigt ansvar

15 Et eksempel: Møde på midten
Forberedelse: Hvert team får udleveret et A3 ark, som har et felt til hvert team-medlem samt et fælles felt i midten Læreren stiller opgave eller spørgsmål Alle team-medlemmer skriver i deres eget felt så mange svar, som de kan inden for tidsrammen Teamet starter en Ordet rundt med, at team-medlem 1 forklarer sit første svar Hele teamet diskuterer svaret. Hvis man er enige om at det er et godt svar, skrives den fælels formulering ind i midterfeltet Team-medlem 2 forklarer sit første svar osv.

16 Samarbejds-aktionerne
Plus Klasserumskulturel effekt: Flere bliver aktivt deltagende i undervisningen – og typer af samarbejde opstår, som man ikke tidligere tænkte mulige. Teambuildingseffekt: Det ser ud til at være af betydning for mange, at de får ansvar i forhold til en ”lille enhed”. Metodisk effekt: Ved at træne mundtlige kompetencer bliver det muligt at træne eksamensrelevante kompetencer – fx under repetition. Minus Krænkelseseffekt: Nogle kursister finder det barnligt at skulle lære at samarbejde Eksklusionseffekt: Hvis strukturerne ikke kombineres med en klasseledelse, hvor man som lærer forholder sig aktivt til interne eksklusionsmekanismer i teamet, kan CL blive en ydmygende affære for de ramte. Uansvarlighedseffekt: Fravær kan gå hen og blive et stort problem, som skaber ”hullede” team – der er dog muligheder for reparationsarbejde. Manglende progressionseffekt: Hvordan komme fra Cooperative Learning til Collaborative Learning.

17 Udfordringer 1. Den interkulturelle udfordring:
Er det hensigtsmæssigt at bruge faste team (for en periode) til at styrke samarbejdslæringen? Hvordan indlægger man opgaver, som forpligter hin enkelte i forhold til teamet? 2. Den aktivitetsfremmende udfordring Hvilke affektive mål kan man arbejde med?

18 Udfordringer fortsat …
3. Den undervisningstekniske udfordring: Hvilke konkrete strukturer kan man inddrage i motivationsskabende samarbejdslæring? Fra Bogen? Selvopfundne? 4. Progressionsudfordringen: Hvordan kan man lade team udvikle sig til studiegrupper? Hvordan kan man lade kursisterne lære selv at styre strukturerne?

19 Summe-møde (15 min.) 1) Er det de rigtige spørgsmål til samarbejdslæring, der stilles? Find evt. på andre. 2) Vælg et af punkterne 1-4 eller et selvvalgt punkt ud til samtale Diskuter nogle mulige svar på spørgsmålet/spørgsmålene inden for jeres fag – kan I forestille jer et udviklingsarbejde inden for området?

20 Rabalderstræde ”Der er ikke styr på klassen. Her vil jeg lægge ansvaret over på lærerne. Vi har snakket om det flere gange. Mange synes, det er et problem. Vi har prøvet med forskellige regler, men de bliver ikke håndhævet. Folk bliver ved med at larme. Jeg synes, det er rigtigt irriterende. Hvis man ikke overholder sine egne regler, så får man mindre respekt. Der er ikke nogen, der håndhæver reglerne. De gør det ikke, fordi de gerne vil have, at vi skal synes godt om dem. Og det bliver sværere og sværere, jo længere tid, man lader gå.”

21 Aktion: Konsekvens Mere konsekvens i forhold til grænsedragningen i forhold til det uacceptable: lektielæsning på gangen. Et forsøg på at bygge nye faglige normer op som værn mod informaliseringen ”Det har faktisk fået mig til at læse i de fag, at man kan blive smidt ud. Man bliver sendt udenfor og skal læse udenfor – det er jo en vis form for straf.” Læring og skyld. Optimal frustration (Kohut).

22 Slappere og strammere Værdimæssig konflikt: konsekvensdiskurs vs. omsorgsdiskurs Specielt tydelig i lektieprojektet Også i måden at tale om problemer i ledelsen og blandt lærere på Resultater (ikke kun af FAG-projektet): Fra forholdsvis utydelige regler og udmeldinger til en klar fraværspolitik med indbyggede omsorgselementer.

23 Samlet konklusion Klasseledelse handler om at skabe fælles rettethed hos forskellige elever Klasseledelse er et kontekstbestemt fænomen, både på mikro- og makroniveau Klasseledelse er kulturledelse Klasseledelse foregår både på et fagligt og et socialt niveau Klasseledelse kan drage fordel af teamsamarbejde. Klasseledelse styres af værdier og antagelser om, hvad der virker

24 Summemøde (10 min.) Hvilke normer er styrende for ledelsens og lærernes tilgang til kursisterne på VUF? Er I strammere, slappere, lidt af hvert, ingen af delene?

25 Dannelse som kvalificeret selvbestemmelse: en normativ model
KVALIFICERING SELVBESTEMMELSE UDAD- RETTETHED Udadrettet kvalificering KUNDSKABER EX: FAGLIGHED SOM LÆRINGSFORMER Udadrettet selvbestemmelse DELTAGELSE EX: MEDBESTEMMELSE OG KULTUREL KOMPETENCE INDAD- Indadrettet kvalificering METAKOGNITION VIDEN OM, HVORDAN MAN GØR Indadrettet selvbestemmelse SELVINDSIGT EX: AT KUNNE LÆRE SAMMEN MED ANDRE

26 Lille individuel meditationsøvelse
Hvilke af de fire felter forholder du dig til i din undervisning? Er der et område af dannelses-firkanten, som du gerne vil udvikle?