Farlige stoffer og arbejdspladsvurdering En europæisk kampagne om arbejdspladsvurdering

Hvad er farlige stoffer? er alle væsker, gasser og faste stoffer, der udgør en risiko for arbejdstageres sundhed eller sikkerhed forekommer på næsten alle arbejdspladser, også i små og mellemstore virksomheder (i landbruget, frisørsaloner, på motorcykelværksteder, hospitaler, skoler…) omfatter kemiske stoffer og biologiske agenser (bakterier, vira, gær- og skimmelsvampe, parasitter...) omfatter stoffer, der dannes som biprodukter ved en arbejdsproces, samt råvarer (svejserøg, dieseludstødning, træstøv, mel til anvendelse i bagerier…)

Farlige stoffer og skader Hvis risiciene ved at anvende farlige stoffer ikke håndteres rigtigt, kan det skade de ansattes helbred på mange forskellige måder: Ved én kortvarig eksponering Ved gentagen eksponering Ved ophobning af stofferne i kroppen gennem lang tid

Sundhedsskadelige virkninger Farlige stoffer kan påvirke helbredet på mange forskellige måder: Akutte virkninger: forgiftning, kvælning, eksplosion og brand Langtidsvirkninger: luftvejssygdomme (reaktioner i luftveje og lunger) såsom astma, allergisk rinitis, asbestose og silikose erhvervsbetinget kræft (leukæmi, lungekræft, lungehindekræft, kræft i næsehulen) Sundhedsskadelige virkninger, som kan være både akutte og langsigtede: hudsygdomme, forplantningsproblemer og fosterskader, allergi Nogle stoffer kan ophobe sig i kroppen Nogle stoffer kan have en kumulativ virkning Nogle stoffer kan optages gennem huden

Farlige stoffer – lovgivning Lovgivningen på dette område omfatter regler om beskyttelse af arbejdstagere mod risici som følge af: kemiske agenser biologiske agenser kræftfremkaldende og mutagene stoffer (herunder asbest og træstøv) Regler vedrørende klassificering og mærkning er lige så vigtige, men gælder ikke for alle farlige stoffer (f.eks. kemikalier i hårplejemidler, lægemidler) Visse stoffer og arbejdsprocesser er underlagt begrænsninger på brug og markedsføring Det anbefales at indhente oplysninger om de specifikke danske regler, der gælder for brug af farlige stoffer på arbejdspladsen

Anden relevant lovgivning REACH EU-forordning (EF) nr. 1907/2006 fastsætter et nyt, fælles system for registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier:  Sigter mod at øge beskyttelsen af brugernes miljø og sundhed Pålægger industrien større ansvar for at håndtere farerne ved kemikalier samt at levere sikkerhedsinstruktioner om stoffer til alle, der producerer eller bruger et stof Flere oplysninger om REACH: http://echa.europa.eu GHS – FN’s globale harmoniserede system til klassificering og mærkning af kemikalier – vil også få betydning for arbejdstageres sundhed Flere oplysninger om GHS: http://ec.europa.eu/enterprise/reach/ghs_en.htm

Sagen i en nøddeskal… Arbejdsgivere i EU skal ifølge lovgivningen beskytte deres ansatte mod skader forårsaget af farlige stoffer på arbejdspladsen. For at beskytte de ansatte mod farlige stoffer skal arbejdsgivere ifølge lovgivningen foretage en særlig arbejdspladsvurdering (APV). De ansatte bør deltage i denne opgave.

Hvad er en arbejdspladsvurdering? En arbejdspladsvurdering (APV) indebærer en evaluering af de sundheds- og sikkerhedsmæssige risici for de ansatte ved farer på arbejdspladsen. Det er en systematisk undersøgelse af alle aspekter af arbejdet, som omfatter: hvad kan forårsage ulykker eller skader kan faren fjernes, og hvis det ikke er tilfældet, hvilke forebyggende eller beskyttende foranstaltninger bør der træffes for at imødegå risikoen APV’en udgør grundlaget for vellykket arbejdsmiljø-ledelse og er nøglen til at nedbringe forekomsten af arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme

Arbejdspladsvurdering af farlige stoffer Arbejdspladsvurdering af farlige stoffer sker på grundlag af de samme grundlæggende principper og processer, som anvendes ved andre risici på arbejdspladsen Uanset hvem der foretager arbejdspladsvurderingen, er det afgørende, at de ansatte spørges til råds og inddrages i processen, da de: kender deres arbejdsplads skal implementere eventuelle ændringer i arbejdsforhold/ -rutiner. Der kan anvendes forskellige metoder, men for de fleste virksomheder er det hensigtsmæssigt at benytte en simpel risikovurderingsmodel med fem trin

Trin 1: Identificer farer og udsatte personer (1) Se efter stoffer, der kan forårsage skader, og arbejdstagere, der kan være udsatte for stofferne Udvis særlig opmærksomhed over for grupper af arbejdstagere, som kan være udsat for øget risiko, f.eks. unge arbejdstagere gravide og ammende kvinder vandrende arbejdstagere ufaglærte eller uerfarne medarbejdere rengøringspersonale, leverandører og offentligheden. Husk: en fare kan være alt —  materialer, udstyr, arbejdsmetoder og -rutiner — som kan forårsage skade.

Trin 1: Identificer farer og udsatte personer (2) Forslag til at identificere farer: Lav en oversigt over de stoffer, der anvendes og dannes på arbejdspladsen Indhent oplysninger om disse stoffer, dvs. om hvilke skader de kan forårsage, og hvordan de påføres Standardfarebetegnelser, faresymboler og leverandørbrugsanvisninger (sikkerhedsdatablade) er vigtige informationskilder Undersøg grænseværdierne for erhvervsmæssig eksponering for de pågældende stoffer Grænseværdier bidrager til at mindske eksponeringen for farlige stoffer på arbejdspladsen ved at angive den maksimalt tilladte koncentration (i luften) af et stof Vurder, hvorvidt der anvendes kræftfremkaldende eller mutagene stoffer, som er underlagt strengere regler For flere oplysninger se Factsheet 33 og Factsheet 35

Trin 2: Vurder og prioriter risici Vurder de ansattes eksponering for de identificerede stoffer ved at se på typen, graden, varigheden, hyppigheden og forekomsten af denne Se på de anvendte arbejdsprocesser Vurder eksponeringen for flere forskellige stoffer Vurder de kombinerede virkninger i forhold til andre risici, f.eks.: risiko for brand i nærheden af brandfarlige stoffer hårdt fysisk arbejde, der kan øge optagelsen af kemikalier vådt arbejde, der kan øge kemikaliers virkning på huden Listen kan anvendes til udarbejdelse af en handlingsplan Husk: en risiko er muligheden (lille såvel som stor) for, at nogle kommer til skade ved en fare.

Trin 3: Fastlæg en forebyggende indsats (1) Følg den prioriterede liste over metoder til forebyggelse eller nedbringelse af de ansattes eksponering for farlige stoffer: Afskaffelse – den bedste måde at nedbringe risiciene forbundet med farlige stoffer Gør anvendelsen af farlige stoffer overflødig ved at ændre den proces eller det produkt, hvori stoffet indgår Erstatning – hvis afskaffelse ikke er muligt Erstat de farlige stoffer med ufarlige eller mindre farlige alternativer

Trin 3: Fastlæg en forebyggende indsats (2) Begrænsning – hvis et stof eller en proces ikke kan afskaffes eller erstattes Forebyg eller nedbring eksponeringen ved: indkapsling af den proces, der udsender farlige stoffer begrænsning af emissionen ved kilden bedre styring af processerne tekniske løsninger til minimering af eksponeringen minimering af antallet af ansatte, der udsættes for farlige stoffer, samt af varigheden og graden af eksponeringen hvis eksponeringen ikke kan undgås på anden vis, skal det sikres, at den enkelte medarbejder er udstyret med passende personlige værnemidler og har modtaget instruktion i at bruge dem

Erstatning – arbejdsprocesser Begynd med stoffer og arbejdsprocesser, som: allerede har voldt problemer i virksomheden (helbredsproblemer, ulykker eller andre hændelser) nødvendiggør regelmæssig helbredskontrol (såsom lægeundersøgelse af de ansatte) er underlagt national lovgivning, der begrænser deres anvendelse på arbejdspladsen medfører en høj eksponeringsgrad blandt de ansatte, eller som mange ansatte udsættes for Arbejdsprocesser, der bør vurderes: Åbne processer, f.eks. maling af store overflader, blanding/sammenrøring i åbne beholdere/kar Processer, som afgiver støv, dampe eller gasarter, eller som spreder væsker i luften, f.eks. lodning, sprøjtemaling

Erstatning – stoffer Stoffer, der bør vurderes, er bl.a. stoffer, som: forøger brand- og eksplosionsfaren er flygtige (f.eks. organiske opløsningsmidler), eller som spredes i luften (aerosoler, støv) udgør en akut sundhedsfare, f.eks. giftstoffer, ætsende eller irriterende stoffer udgør en kronisk helbredsrisiko, f.eks. allergifremkaldende stoffer og stoffer, som påvirker forplantningsevnen forårsager erhvervsbetingede lidelser kan optages gennem huden nødvendiggør brug af personlige værnemidler (f.eks. åndedrætsværn) For flere oplysninger, se Factsheet 34

Kræftfremkaldende og mutagene stoffer Kræftfremkaldende og mutagene stoffer er underlagt strengere lovkrav: Kræftfremkaldende og mutagene stoffer skal erstattes i det omfang, det er teknisk muligt Processen, der udsender de farlige stoffer, skal indkapsles, såfremt det er teknisk muligt De ansattes adgang skal begrænses Der skal føres mere detaljerede journaler over, hvad de ansatte udsættes for, og disse oplysninger skal opbevares længere De ansatte skal have flere oplysninger om deres eksponering og helbredskontrol Det anbefales at indhente oplysninger om de specifikke danske regler, der gælder for brug af farlige stoffer på arbejdspladsen

Trin 4: Handling Indfør forebyggende og beskyttende foranstaltninger Effektiv implementering indebærer udarbejdelse af en plan, der fastlægger: hvem gør hvad hvornår en opgave er færdig hvilke midler er anvendt for at implementere foranstaltningen hvornår APV’en skal revideres og af hvem Det er vigtigt at udarbejde en prioriteret liste over afskaffelse, erstatning og begrænsning af risici

Trin 5: Overvågning og evaluering Effektiviteten af forebyggende foranstaltninger bør overvåges APV’en skal evalueres ved betydelige ændringer i virksomheden: Ved ændringer i arbejdsprocessen Ved indførelse af nye kemikalier eller arbejdsprocesser Ved ulykker eller helbredsproblemer Løbende for at sikre, at APV’ens konklusioner stadig gælder

Dokumentation for APV APV’en skal være dokumenteret. Dokumentationen kan benyttes til: at informere de berørte personer at vurdere, hvorvidt de nødvendige foranstaltninger er iværksat at tjene som dokumentation over for tilsynsmyndig-hederne at revidere foranstaltningerne, hvis forholdene ændrer sig.

Råd til de ansatte For at kunne beskytte sig selv mod farlige stoffer skal de ansatte orienteres om følgende: Konklusionerne i APV’en De farer, de bliver udsat for Hvordan de kan blive påvirket Hvordan de skal forholde sig for at sikre sig selv og andre Hvad de skal gøre, hvis der sker en ulykke, eller noget går galt Hvordan man ved, når noget går galt Hvem eventuelle problemer skal indberettes til Hvad man skal gøre, når man udfører vedligeholdelses-arbejde Resultatet af en eventuel eksponeringsvurdering og helbredskontrol

Råd til arbejdsgivere: kommunikation God kommunikation mellem arbejdsgiveren og de ansatte omfatter: en liste over farlige stoffer, som anvendes eller dannes i arbejdsprocessen leverandørbrugsanvisninger (sikkerhedsdatablade) og lignende dokumentation for samtlige farlige stoffer, der anvendes på arbejdspladsen udarbejdelse af arbejdsinstrukser ud fra oplysninger om de farlige stoffer kontrol af mærkningen på beholdere med farlige stoffer formidling af resultatet af APV’en regelmæssige forespørgsler blandt de ansatte om eventuelle sundheds- og sikkerhedsmæssige problemer formidling af alle oplysninger og instruktion og oplæring vedrørende de farlige stoffer, som anvendes på arbejdspladsen

- godt for både dig og din arbejdsplads om arbejdspladsvurdering http://hw.osha.europa.eu - godt for både dig og din arbejdsplads En europæisk kampagne om arbejdspladsvurdering