hos sygemeldte patienter? Har den lægelige diagnose nogen betydning for arbejdsevne og arbejdsvilje hos sygemeldte patienter? v/ Heine Svarrer, speciallæge i reumatologi, overlæge Aalborg Sygehus E-mail: svarrer@dadlnet.dk

Patient med rygsmerter og normal MR-scanning. Sagsbehandler: Er der noget lægefagligt til hinder for at patienten kan arbejdsprøves op til fuld tid? Lægekonsulent: De beskedne objektive fund kan ikke forklare de betydelige subjektive klager og den svært nedsatte arbejdsevne!

Rygsmerter Kun 25% af alle patienter med rygsmerter kan få en sikker anatomisk diagnose (anatomisk forklaring) til smerterne! Har de resterende 75% uden anatomisk forklaring mindre smerter og bedre arbejdsevne end de 25%?

Lægens pligter ifølge Hippokrates OFTE LINDRE NOGEN GANGE HELBREDE ALTID TRØSTE ALDRIG SKADE

Lægens pligter ifølge lægeløftet 1815 Jeg vil anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn.

Lægens pligter ifølge lægeloven 2001 Lægen er under udøvelsen af sin gerning forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder også ved økonomisk ordination af f.eks lægemidler!

Hvem har patent på sandheden? - I forhold til: Lægefaglighed Menneskesyn Etik Empati Anstædighed Retfærdighed

Diagnoser Kommunens egen Ressourceprofil lægger op til at patientens samlede fysiske, psykiske og intellektuelle funktionsniveau skal tillægges betydning for arbejdsevnen Kommuner tillægger dog stadig lægelige diagnoser med objektive fund en afgørende betydning for retten til sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension.

Kontroversielle diagnoser kan ikke udryddes Kontroversielle diagnoser kan ikke udryddes. Man bør dog undgå at sygeliggøre diagnoser Mange med kronisk lidelse (f.eks leddegigt) klarer et arbejde, dog ofte med passende støtte. Alle omkring den sygemeldte patient bør give samme besked: Uanset hvad du fejler vil vi samarbejde om at hjælpe dig, så du så vidt muligt, kan finde et arbejde, som du kan klare trods dine besvær!

Behandling Ufarlige behandlingsforslag som kræver indsats af patienten, f.eks fysisk træning og psykologsamtaler kan kommunen kræve at patienterne deltager i for at fortsætte udbetaling af sygedagpenge. Kommunen kræver dog nogen gange at patienten selv betaler for dette.

Behandling Behandlingsforslag som kan medføre en risiko for kronisk forværring af symptomer, f.eks operation har patienten ret til at sige nej til uden at det påvirker retten til sygedagpenge. Medicin kan i sjældne tilfælde medføre kroniske alvorlige bivirkninger. Men oftest drejer det sig om forbigående dosisrelaterede bivirkninger. Kommunen (vejledt af lægekonsulent) kræver derfor nogen gange at patienten prøver forskellige mediciner. (f.eks antidepressiv medicin) Patienten vil dog få medhold ved en anke.

Prognose Lægen bør udtrykke sig så positivt og realistisk som muligt om prognosen Prognosen forringes dog med tiden. - Hvis lægen udtrykker sig for pessimistisk om prognosen, kan det have sygeliggørende effekt og hæmme patientens arbejdsevne. - Hvis lægen udtrykker sig overoptimistisk om prognosen, kan det betyde at kommunen stopper sygedagpengene hurtigt.

Skånehensyn - Kommunens bevilling af fremtidige ydelser afhænger bla. af varighed af skånehensyn - Varighed af skånehensyn afhænger af prognose, men selv om patienten bliver smertefri fra de aktuelle rygsmerter, vil der ofte være varige skånehensyn for at undgå tilbagefald.

Evner til at begå sig på en arbejdsplads ARBEJDSEVNE Uddannelse Energi Evner til at begå sig på en arbejdsplads Patienten kan klare sig selv Nødvendig Hjælp til selvhjælp Unødvendig hjælp?? Rummeligt Arbejdsmarked

Lægeroller Evidensbaseret lægefaglighed ( ren videnskab) Eminensbaseret lægefaglighed (videnskab, erfaring, retfærdighed, anstændighed) Lægens personlige syn på at passe et arbejde trods sygdom (arbejdsglæde, pligtfølelse, indkomst) Lægen som patientens beskytter og opdrager (patientens rettigheder og pligter i retssamfundet =socialrådgiverfunktion) Lægen som beskytter af de offentlige kassers udgifter

Lægekonsulent Må ifølge gældende retningslinier kun oversætte læge journaler for kommunale sagsbehandlere. De bliver dog ofte spurgt af sagsbehandlere om deres vurdering af sagen. F.eks: Er der noget lægefagligt til hinder for at patienten kan arbejdsprøves op til fuld tid? F.eks skriver lægekonsulenten: Patienten har kun en lettere ryglidelse. (normal MR-scanning) Patienten bør kunne arbejde fuld tid, hvis skånehensyn er opfyldt. Det resulterer i at kommunen anlægger en mere restriktiv vurdering af sygedagpenge, revalidering, fleksjob eller førtidspension.

Lægekonsulent Diagnoser med/uden objektive fund bruges f.eks til at vurdere hvor lang revalidering patienten bliver bevilget, f.eks Pædagogmedhjælper eller pædagog Byggetekniker eller bygningskonstruktør Der bruges mange ressourcer i kommunen på at vurdere om patienterne er syge nok til at få bevilget kommunale ydelser (værdigt trængende)

Lægekonsulent Lægepapirer som lægekonsulenten bygger sin vurdering på, kan have meget vekslende kvalitet! Hvilke videnskabelige artikler bygger lægekonsulenten sin vurdering på? Lægekonsulent træffer ikke selv patienten for at opklare evt misforståelser. (Habilitet!?)

Psykisk overbygning Hvis patienten oplever at hans økonomiske eksistensgrundlag er truet, uden selv at kunne gøre noget ved det, er angst og nedstemthed en naturlig reaktion Sygeliggørende information fra sundhedspersonale om prognose og begrænsninger i aktivitetsniveau kan passivisere nogen, men ikke alle!

Psykisk overbygning Hvis patienten føler sig mistroet af kommunal sagsbehandler og lægekonsulent mht. sygdommens og smerternes sværhedsgrad, vil patienten også føle vrede med de samarbejdsvanskeligheder, som følger deraf.

Psykiske faktorer, som kan påvirke arbejdsevne Perfektionistisk personlighed Svært ved at sige nej og bede andre om hjælp Langvarig ubalance mellem krav(egne/andres) og kapacitet Viljestyrke og evne til at arbejde trods smerter er meget individuelt (Genetisk? Tillært?)

Arbejdsmotivation og troværdighed Fast tilknytning til samme arbejdsplads i mange år med få sygedage, trods tiltagende smerter. (skånet, men fuld løn) Patienten har selv taget kontakt med nuværende eller anden arbejdsgiver angående lettere arbejdsopgaver.

Arbejdsmotivation og troværdighed Patienten har selv undersøgt forskellige uddannelsesmuligheder og selv taget kontakt med kommune og fagforening angående økonomisk støtte Patienten siger spontant at hun fremover vil have en tilknytning til arbejdsmarkedet også selv om smerterne ikke kan lindres

Arbejdsmotivation og troværdighed Men passivitet hos patienten kan dog også være tegn på manglende psykiske og intellektuelle ressourcer Hvor grundigt informeres patienten tidligt i forløbet om, hvad der kræves af ham selv for at beholde sygedagpengene? Sagsbehandlere er ofte pressede oppefra. Men venlighed og tillid til patientens arbejdsmotivation skader ikke!

Relevante arbejdsprøvninger Kommunen bør stole på at patienten yder det han kan i relevante arbejdsprøvninger: tilstrækkelig lange, relevante arbejdsopgaver, velbeskrevne, skånehensyn opfyldte

Guldkorn/Påstande Lægelig diagnose har kun betydning for arbejdsevnen ved uhelbredelig og fremadskridende sygdom! Behandlingsforslag skal være realistiske og betales om nødvendigt af kommune. Overoptimistisk prognose hæmmer patientens fremtidige tilknytning til arbejdsmarked, hvis de ikke selv kan skaffe sig et arbejde.

Guldkorn/Påstande Varige skånehensyn findes ofte selv om patienten bliver smertefri fra f.eks rygsmerter. Rummeligt arbejdsmarked er afgørende for arbejdsevne. Fleksjob på patientens nuværende arbejdsplads er ofte afgørende for fremtidig arbejdsevne. Tilstrækkelig uddannelse (revalidering) er afgørende for normal tilknytning til arbejdsmarked.