Klimaændringer og udledning af drivhusgasser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Klimaændringer og udledning af drivhusgasser Jørgen E. Olesen på vegne af Klimagruppen

Organisationer og aftaler IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) er FN’s klimapanel, der blev oprettet i 1988. Udsendte sin tredje vurderingsrapport i 2001. Klimakonventionen blev vedtaget på miljøtopmødet i 1992. Klima-konventionen forpligter bl.a. industrilandene til i år 2000 at stabilisere udslippet af drivhusgasser på niveauet i 1990 samt til at udarbejde opgørelser over udledningen. Kyoto-protokollen fra 1997 er en international aftale om reduktion af udledningen af drivhusgasser. Der er en række mekanismer, som kan benyttes til reduktion af udledningen, herunder lagring af kulstof i skove og jord, samt handel med kvoter og udvikling af renere teknologier i u-lande. EU skal reducere udslippet med 8% og Danmark med 21%.

Klimagruppens opgaver Beskrive udviklingen i emission af drivhusgasser i perioden 1990-2003 samt den forventede udvikling fra 2003-2012 under uændrede rammevilkår Beskrive Vandmiljøplan I, II, ammoniakhandlings-planen og andre relevante initiativers effekt på jordbrugets hidtidige reduktion af drivhusgasser Vurdere, hvor stor en reduktion i emissionen af drivhusgasser de mulige virkemidler i en Vandmiljøplan III kan bidrage med, herunder disse virkemidlers omkostningseffektivitet og tidsperspektiv Beskrive klimaændringers betydning for landbrugets produktion, afgrødesammensætning, miljøpåvirkning, herunder udvaskning af kvælstof og fosfor

Landbrugskilder til drivhusgasser Brug af fossil energi, både direkte og indirekte Nedbrydning af jordens organisk stof, især på organiske jorde Metan fra husdyr (især drøvtyggere) og gødnings-lagre Lattergas fra kvælstofomsætning i gødningslagre og jord Lattergas fra kvælstof tabt ved ammoniak-fordampning og nitratudvaskning

Metan og lattergas som drivhusgasser Metan (CH4) har et potentiale for global opvarmning, der er ca. 21 gange så stort som for CO2 Lattergas (N2O) har et potentiale for global opvarmning, der er ca. 310 gange så stort som for CO2

Udvikling i landbrugets emissioner af drivhusgasser (mio t CO2) CO2 udledningen omfatter her alene dyrkning af organiske jorde og anvendelse af jordbrugskalk.

Udvikling i landbrugets metan emissioner (mio t CO2-ækv) Færre køer har givet et fald i metan fra fordøjelsessystemet Stigende svineproduktion og større andel gylle giver en større metanproduktion

Udvikling i landbrugets lattergas emissioner (mio t CO2)

Tidligere handlingsplaner NPO-handlingsplanen (1986) Vandmiljøplan I (1987) Handlingsplan for Bæredygtig landbrug (1991) Vandmiljøplan II (1998) Ny husdyrgødningsbekendtgørelse (2002)

Tidligere handlingsplaner Samlet har disse handlingsplaner ført til en reduktion i emissionen af lattergas på ca. 2,2 mio t CO2-ækv. Emissionen af metan er ikke påvirket.

Omkostningseffektivitet for CO2 af virkemidler i VMP-III Pejlemærket for virkemidler i Regeringens klimastrategi er sat til 120 kr. per t CO2-ækv.

Fremskrivning af landbrugets drivhusgasemissioner Kyoto forpligtigelses periode Yderligere reduktion i emissioner: Basis/CAP : 0.3 mio t CO2-ækv/år 25% udv-reduktion: 1.0 mio t CO2-ækv/år

Globale temperaturstigninger frem til 2100

Øget CO2 øger kornudbyttet

Vejrudsigt for Danmark i 2100 Middeltemperaturen stiger 3-5C. Opvarmningen er størst om natten. Kun lille forskel på stigningen sommer og vinter. Moderat stigning i vinternedbøren (20-40%) og formentlig et mindre fald om sommeren (10-25%). Tendens til flere episoder med kraftig nedbør, især om efteråret. Kraftig nedbør stiger mere end 20%. Længere perioder uden nedbør forår og sommer. Fordampningen stiger 0 til 6%. Kraftigere vinde og øget stormaktivitet.

N-udvaskning ved stigende N-gødskning Stigende udvaskning ved øget temperatur Faldende udvaskning ved øget CO2

Dyrkningsbidraget af fosfor stiger med nedbørmængden Data fra vandløbsstationer i NOVA (Kronvang et al., 2001)

Klimaændringer og landbrug i Danmark Udbyttepotentialet øges og der bliver mulighed for nye afgrøder (f.eks. majs) Formentlig behov for øget indsats af plante-beskyttelsesmidler Risiko for øget N-udvaskning, især i Jylland (dog stor usikkerhed). Dette kan effektivt modvirkes ved dyrkning af efterafgrøder. Betydelig risiko for øget udledning af fosfor fra landbruget som følge af mere nedbør, og især mere kraftig nedbør. Dette øger behovet for at landbrugets fosforoverskud reduceres allerede nu.