Metoder til involvering af børn og unge ved anbringelser Hanne Warming

Involvering i hvad med hvilket formål? I egen sag? - indflydelse, viden, styring/ansvarliggørelse I andre børns/unges sager? - støtteperson, kollektivisering af ”private” erfaringer I udvikling af politik og praksis? - brugerperspektiver

Hvad siger forskningen? At nogle børn gerne vil involveres At andre helst vil være fri At ”god involvering” af barnet/den unge er vigtigt både af faglige og etiske grunde – og at barnets gode erfaringer med involvering fremmer lysten og kompetencen til involvering At involvering af barnet/den unge kan opleves (og udgøre) en belastning af barnet/den unge At metoder til god involvering undgår/minimerer belastningerne og tager afsæt i barnets/den unges kompetencer og preferencer

Metoder til etisk involvering af børn/unge ved anbringelse Bør tage afsæt i det enkelte barn(s) kompetencer og preferencer Må kombinere information og (mulighed for) indflydelse Baseres på tillid fremfor kontrakt/forpligtelse Minimerer belastning af barnet

Standarder for inddragelse og god sagsbehandling: Roskilde kommune Understreger børns ret til inddragelse og medbestemmelse i alle anliggender, der har indflydelse på deres hverdag Barnets sættes i centrum, det indebærer afsæt i deres perspektiv samt grundig information (herunder i sagsbehandlerens handleguide mv.: ”at vise sine våben”) Personlig kontakt til barnet Inddragelse i såvel udarbejdelse af handleplan og iværksættelse af foranstaltning som ved ændring/ophør af foranstaltning Opfølgning med barnet/den unge (og forældremyndighedsindehaver) senest efter 3. mdr. Her aftales, hvornår der igen følges op (dog senest efter 1 år)

Involvering af børn/unge, gode eksempler: Barnets advokat Alliance med en, som kender og har en tillidsfuld relation til barnet/den unge - kan informere, repræsentere og/eller støtte barnet Tilknytning af voksenven/kontaktperson (som tilbud til barnet) Tilknytning af ung (nuværende eller tidligere anbragt)

Hyggelige og afklarende samtaler og samvær med ”myndighedsperson” Gentagende samtaler, hvor stedet, tiden og varigheden tilpasses barnet (f.eks. på kontoret, i barnets hjem, på café, på vej til sport/i skole/hjemmebesøg etc, en vandretur i skoven), evt. brug af tegninger og/eller historier Samvær: spille fodbold, sjippe, klatre, tage i zoologisk have, i svømmehal Mulighed for kontakt: F.eks. via sms

Gode eksempler på involvering: Børne- og ungegrupper Børne- og ungegrupper skal ikke bruges instrumentelt Men de har vist sig at virke afklarende for børnene, og medvirke til at giver dem mod på mod på og kompetence til at involvere sig Samt at øge de voksnes indsigt i, hvordan børnene mest hensigtsmæssigt kan involveres Og endelig at skabe afsæt for børne- og voksenvenner, som kan støtte børnenes involvering: Være sparring og ”advokat” Forum for ”kollektivisering”/politisering af (tilsyneladende) individuelle/private erfaringer

Involvering af børn og unge ved anbringelser Ikke først og fremmest et spørgsmål om metoder og standarder – omend ikke ligegyldigt Men først og fremmest om etik, menneske(børne)syn og værdier, samt muligheder for at omsætte disse til praksis Etisk involvering baserer sig på anerkendelse af barnets viden og kompetencer samt af dets ret til information om og indflydelse på eget liv (implicerer en solidaritet med barnets egne bestræbelser på ”det gode liv”).