Roskildesyge forårsages af Caliciviridae Fra græsk/latin calyx: Kop

Calicivirus

Calicivirus

Historisk - de første beskrivelser 1929 ”winter vomiting disease” 1936 ”En ejendommelig epidemi i Roskilde december 1935”

Roskildesygen -1 1/3 af Roskildes borgere blev smittet. En smitsom sygdom, som overføres med lethed fra person til person. Smitteoverførsel begunstiges af at mange syge går oppe (og ud blandt andre) Sunde personer kan optræde som smittebærere

Roskildesygen - 2 Ingen holdepunkt for smitteoverførsel ved mælk eller fødevarer Smitteoverførsel ved kontakt med tarmudtømmelser var ikke sandsynlig Sygdommen kunne ikke overføres til dyr Agens kunne ikke påvises

Roskildesygen - 3 ”Selvom det negative Bacilfund ved dette forholdsvis ringe Antal Undersøgelser ingenlunde udelukker Muligheden af, at en Mikrob er Sygdommens Aarsag, henleder det i Forbindelse med den store Smitsomhed uvilkaarligt Tanken paa et Virus som Aarsag” Henningsen. Ugeskrift for Læger. 1936.

Transmisson Kontakt-smitte (fæco-oral) Aerosoldannelse ved opkast Attack rate > 50%

Symptomer

Patogenese Syrestabil, passerer ventriklen Replikerer i tyndtarmen Udskilles med fæces og i opkast

Sygdomsforløb Inkubationstid 1-2 døgn Pludseligt indsættende sygdom Sygdomsvarighed 1-2 døgn Virus-udskillelse fra sygdomsdebut

Immunitet Der udvikles subtype-specifikke antistoffer efter eksposition / sygdom Antistoffer giver kun kortvarig beskyttelse af få måneders varighed Norovirus og Sapovirus er humanpatotene. NV opdeles i 5 (eller 4) genogroups, heraf 3 human GI (indeholder min 14 genotyper), GII (indeholder min 17 genotyper) og GIV.

Forekomst af større udbrud Plejehjem Skoler / institutioner Sygehuse Feriesteder f.eks. Krydstogtskibe

- også fødevarebåren

Ålborg Sygehus maj 2005 Sygdomsudbrud i løbet af en weekend 144 patienter 128 personalmedlemmer 4 familiemedlemmer 2 geografiske lokalisationer Mistanke om fødevarebåren smitte Yderligere udbrud i hjemmepleje, Sjælland Kommunal levring af maden. Hindbær fra samme batch fra samme importør. Tilbagetrækning af produktet var utilstrækkeligt. Flere genotyper: Genogroup GG II.7, GG II.4, GG II.b – tolket som punktforurening af flere omgange. Bærrene kommet fra flere polske producenter. Mener at der er tale om forurening ved vanding eller via syge medarbejdere som har håndteret bærrene.

Smittekilde Ålborg og Sjælland Frosne hindbær brugt i dessert Hindbær fra Polen, samme batch Samme importør

pH følsomhed CaCV inaktiveres ved lavt pH og CaCV gav ikke gastroenterit når givet peroralt til hunde. Human norovirus RNA var stadig fuldt beskyttet efter 30min ved pH 2 i modsætning til FeCV og CaCV. Inactivation of caliciviruses in suspension incubated for 30 min at 37°C at different pHs. Error bars indicate 1 standard deviation (n = 4). Erwin Duizer. Appl Environ Microbiol. 2004 August; 70(8): 4538–4543.

Ethanol følsomhed 3 log reduktion ses først efter 30 minutter Inactivation of caliciviruses in suspension at room temperature by 70% ethanol. Error bars indicate 1 standard deviation (n = 4). Erwin Duizer. Appl Environ Microbiol. 2004 August; 70(8): 4538–4543.

Chlor følsomhed Hypoclorit 30 ppm ineffektivt. 300 ppm effektivt for CaCV, men ikke FeCV. Komplet inaktivering ved 3000 ppm efter 10 minutter. Drikkevand må indeholde < 20 ppm (Holland) Inactivation of caliciviruses by 10 min in suspension at room temperature with sodium hypochlorite. Error bars indicate 1 standard deviation (n = 4). Erwin Duizer. Appl Environ Microbiol. 2004 August; 70(8): 4538–4543.

Påvisning i laboratoriet Kun fæces fra 2 patienter pr udbrud Diagnosticeres med PCR Polymerase chain reaction Elektron Mikroskopi

Norovirus konklusion Robust virus med højt smittepotentiale Smitte via kontakt eller fødevarer Ofte nosokomielle infektioner Infektionshygiejniske foranstaltninger nødvendige for at bryde smittekæder på hospitaler

Mistanke om norovirus-udbrud Når > 50% af syge har opkastning Sygdomsvarighed 1 - 2 døgn Inkubationstid ½ - 2 døgn Både personale og patienter syge