Kap. 9 i Almen patologi, 2. udgave + forelæsningsnoter

Præsentationer af emnet: "Kap. 9 i Almen patologi, 2. udgave + forelæsningsnoter"— Præsentationens transcript:

1 Kap. 9 i Almen patologi, 2. udgave + forelæsningsnoter
Screening for Cancer Kap. 9 i Almen patologi, 2. udgave + forelæsningsnoter

2 Den generelle ide For mange sygdomme giver en tidlig behandling bedre resultater end hvis behandlingen indsættes, når sygdommen er mere fremskreden. Denne opfattelse gælder især for kræftsygdomme.

3 Hvornår søger man lægen??
Den iatrotrope tærskel er den grad af symptomer, der får patienten til at søge lægen. Før den iatrotrope tærskel kommer symptomtærskel, hvor man begynder at lægge mærke til symptomer. Endnu før taler man om screeningstærskel, hvor det er muligt evt. at konstatere sygdomsprocessen, før den medfører symptomer.

4 Screening Ved screening for en sygdom forstås en undersøgelse af en gruppe personer med henblik på at udskille de, der er raske, fra dem, som har udiagnosticeret sygdom eller har øget risiko for at få sygdommen. En screeningtest skal ikke nødvendigvis stille en diagnose med sikkerhed; den udgør normalt ikke grundlaget for en behandlingsbeslutning, men man søger at identificere personer med særlig høj sygdomsrisiko; disse personer skal herefter undersøges nærmere.

5 WHO’s forudsætninger for at indføre en screeningsundersøgelse
Sygdommen skal udgøre et vigtigt sundhedsproblem Der skal findes en accepteret behandling Diagnose- og behandlingsfaciliteter skal være til stede Sygdommen skal kunne påvises i et latent eller tidligt symptomgivende stadium Der skal findes en egnet test eller undersøgelsesmetode Testen/metoden skal være acceptabel for befolkningen Sygdommens forløb i ubehandlede tilfælde skal være klart defineret Omkostningerne skal stå i et rimeligt forhold til sundhedsvæsenets samlede udgifter Screeningsindsatsen skal være en fortløbende proces og ikke en engangsforeteelse

6 Screening i DK Aktuelt screening i DK: Cancer cervicis uteri
Mammacancer Kolerektalcancer (under planlægning)

7 Mål for screeningstestens egnethed
Syg Rask Test positiv Sandt positiv Falsk positiv Test negativ Falsk negativ Sandt negativ Sensitivitet = sandsynligheden for at være test positiv, givet man er syg Specificitet = sandsynligheden for at være test negativ, givet man er rask

8 Brystkræft screening Mammascreening hvert 2. år.
(4167 tilfælde i 2006) Kvinder mellem år Ultralydsundersøgelse og biopsi ved tumor: finnål eller grovnål benign eller malign? Mulighed for brystbevarende operation Har ført til reduktion i dødeligheden af sygdommen

9 Livmoderhalskræft screening
Siden slutningen af 1990’erne (344 tilfælde i 2006) Celleskrab fra livmoderhalsen 23-49 år: hvert 3. år 50-65 år: hvert 5. år Kolposkopi og biopsi ved celleforandringer Keglesnit (konus) eller hysterektomi Har ført til reduktion i dødeligheden af sygdommen

10 Humant papillom virus (HPV)
HPV screening er vigtig, da denne virus infektion kan senere udvikles til livmoderhalskræft Der findes over 40 typer i genitalia, hvor der er mindst 13 af høj-risiko typer Livstidsrisikoen for genital HPV infektion er nær 100 % Langt størstedelen af infektionerne forsvinder spontant Livstidsrisikoen for livmoderhalskræft er 1 % Typespecifik HPV infektion kan påvises i celleskrab og bruges i udredning af lette celleforandringer

11 HPV vaccination HPV vaccination:
Tilbydes alle 12-årige piger som led i børnevaccinationsprogrammet HPV typerne 16 og 18 påvises i 70 % af livmoderhalskræft Kan anvendes til 9-26-årige piger og kvinder Kan ikke bekæmpe igangværende HPV infektioner Pris (uden for vaccinationsprogrammet) = ca kr. Screeningen skal dog fortsætte selvom der er HPV vaccination…

12 Lungekræft screening Flere tilfældes hvert år (4064 tilfælde i 2006)
Rygere fra år Testen består af CT-scanning årligt i 5 år Behandling består af kirurgi, hvor der fjernes lunge (-lap)

13 Tyk- og tyndtarmskræft screening
Nye tilfælde hvert år (2174 tilfælde i 2006) Mænd og kvinder år Undersøgelse af fæces for blod Behandling er hemikolektomi

14 Prostata kræft screening
Nye tilfælde hvert år (3090 tilfælde i 2006) Mænd (helst fra 50 år) Testen består af blodprøven, hvor der måles Prostataspecifikt antigen (PSA)

15 Anamnese og journaloptagelse
Obligatorisk: Stetoskopi af lunger og hjerte BT/puls (forhøjet blodtryk) Standardblodprøver (ex. hæmatologiske sygdomme) Urinundersøgelse (hæmaturi, diabetes mellitus) Ved de forskellige former for cancer: Rektalexploration af alle mænd ved mistanke om prostata cancer Rektalexploration af mænd og kvinder ved mistanke om kolerektalcancer Palpation: Lymfeknuder (lymfomer) Mammae (mammacancer) Gl. thyroidea (cancer i thyroidea) lever/milt (cancer i leveren/milt)