Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.

Slides:

Advertisements

Lignende præsentationer

Set i forældreperspektiv

Advertisements

Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.

Særlige ressourcepersoner i folkeskolen

Styrket inklusion i Kerteminde Kommune

Elever i specialklasser og specialklasseelever

Alle børn skal være del af fællesskabet

Trivselspolitik på Løsning Skole

Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014

Inklusion – et fælles anliggende Daugaard

Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis

Status IT. Vognparken Computerlokaler: 39A: 24 computere fra : 21 computere fra 2005 og 6 computere fra 2007 Biblioteket: 2 computere fra 2005.

De pædagogiske læreplaner i dagplejen.

Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.

Siunnersuisarfik PPR-Syd Box 520 Tlf.:

Folkeskole-reformen August 2014.

Fra integration til inklusion

Ungdomsskole – mellem reform af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen Storbynetværk den 12. september 2013 Direktør Per B. Christensen,

Inklusion af personer med psykosocialt handicap - Det er logik Stig Langvad, Formand for DH 2. oktober 2010.

Forældremøde X årgang.

Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole

Steen Gravgaard Eriksen

Hvem er vi?. En ganske almindelig folkeskole i Halsnæs Kommune, der ligger i et socialt belastet område 480 elever fra Bh-klasse til 10. Klasse Vi er.

Inklusion i folkeskolen: Vision og byggesten

Kompetencer, opkvalificering og uddannelseskrav til specialundervisere og kompetencecentre i Norddjurs Kommune.

Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.

Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet

Konference om styring af specialundervisning og inklusion den 4

Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1

- Hvad kan I forvente som forældre?

Målepunkter for den inkluderende skole?

Implementering af inkludering af børn i vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel på skolerne i Horsens Kommune.

It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011

Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen

Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.

Byggesten til en (mere) inkluderende skole DPU, Aarhus Universitet

Hvordan lykkes det at få de unge fra folkeskolen videre til en ungdomsuddannelse og til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvordan sikrer vi, at de unge.

Ressourcecenteret Specialreform 2.0: Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Mål: At styrke tidlig indsats og bedre inklusion Sikre.

Samarbejde i de lokale samordningsudvalg Erfaringsudveksling 2010.

Velkommen til Orientering om:  Projekt ”Fleksibel skolestart”.  Heldagsskole og det brede læringsbånd.

Undervisning af tosprogede elever i grundskolen

Inkluderende undervisning: Dilemmaer, muligheder og udfordringer

Inklusion - vision eller modebegreb i den pædagogiske debat Lone Beyer SIKON 2009.

Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv

Inklusion med læring Hvilke navne??.

Læring og inklusion i skolen

Den inkluderende skole

Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.

Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”

Er den ikke-ekskluderende skole en mulighed ?

▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.

Inklusion ”Hvad skal der til for at det lykkes?”

Rejseholdets anbefalinger - overblik Tema 1 Kompetenceløft til lærere og ledere Anbefaling 1: Lærernes kompetencer skal styrkes Anbefaling 2: Hæv kompetencen.

Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop

Visualisering af den nuværende struktur for udvidet specialpædagogisk bistand i Silkeborg Kommune Tilbud uden for kommunen Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder.

Undgå, at de ældre brænder ud, og at de unge dropper ud!

Fremtidens rehabilitering i kommunerne Rehabilitering består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats med det formål at give borgere,

KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.

Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.

Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?

Inklusion – også et forældreanliggende

Indsatser i København ifm. Inklusion/specialreformen,

Inklusion og Specialviden

”Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere.

Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen Om inklusionstilbud og – tilskud pr. februar 2014 v. Konsulent Ole Bjerring Inklusionstilbud.

Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen – Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen.

Skoleleders rolle og kompetence, når det gælder inklusion i folkeskolen KL 2011.

Inklusion ET SKOLE OG LÆRER SYN.. Skolens perspektiv  Børnene hører til hos os.  Indtil andet er bevist – børnenes trivsel og udvikling er centrum.

Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.

KLF - konference om chancelighed

Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen

Præsentationens transcript:

Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010

Horsens Kommune Antal indbyggere: folkeskoler (heraf ét 10.klassescenter)8677 elever Specialklasser 264 elever Taleklasser 24 pladser ADHD/autismespektrumsforstyrrelser 125 pladser Generelle indlæringsvanskeligheder 99 pladser Læseklasser 16 pladser 2 specialskoler 137 elever Bakkeskolen - heldagsskole ca. 40 pladser Lundagerskolen (psykisk udviklingshæmning)97 pladser (KMD ELEV pr )

Horsens Kommune Forebyggelse Foregribelse IndgribenBehandling Børn/unge i det almene ”Risiko”-børn/ungeSårbare børn/unge Behovsbørn/unge Tiltag/indsats Gråzone Målgruppe/fokus Specialpædagogisk bistandUndervisningsdifferentiering, holddeling

Hvad gør vi i Horsens? Udvidet skoledag Inklusionsfremmende støttestrukturer IT-støtte

Hvad gør vi i Horsens? Udvidet skoledag Inklusionsfremmende støttestrukturer IT-støtte Relativt få elever modtager specialundervisning

Hvad gør vi i Horsens? Udvidet skoledag Inklusionsfremmende støttestrukturer IT-støtte

Hvad gør vi i Horsens? Videncentre Formålet med de kommunale videncentre er at kvalificere indsatsen indenfor det givne område, samt at styrke kompetencerne hos medarbejderne på folkeskoler og institutioner. Videncentrenes funktioner består blandt andet i at: kvalificere skolernes ressourcecentre og deres handlemuligheder holde sig opdateret med sidst nye viden på det relevante faglige felt medvirke til uddannelse af Horsens Kommunes personale vejlede og rådgive lærere kvalificere VIS-udvalgets beslutninger Udvidet skoledag Inklusionsfremmende støttestrukturer IT-støtte

Hvad gør vi i Horsens? Udvidet skoledag Inklusionsfremmende støttestrukturer IT-støtte Videncentre Videncentrene kan ikke: tage beslutninger om segregerende tilbud varetage specialundervisning, men kan benyttes som rådgivende instans i forhold til dette såfremt der er tale om inkluderende tilbud henvise til særlig pædagogisk bistand

Hvad gør vi i Horsens? Ressourcecentre Fra Til Specialcenter Ressourcecenter Beskrivelse af vanskeligheder Beskrivelse af udviklingsmuligheder Kompensation Udvikling Særlig Almen Udvidet skoledag Inklusionsfremmende støttestrukturer IT-støtte Kvalificering af skolens lokale støttesystemer

Hvad gør vi i Horsens? Ressourcecentre Skal være skolens: Faglige forum Interne videncentre Afgørende faktor for inklusion Udvidet skoledag Inklusionsfremmende støttestrukturer IT-støtte

Hvad gør vi i Horsens? Udvidet skoledag Inklusionsfremmende støttestrukturer IT-støtte

Hvad gør vi i Horsens? Projekt IT-støtte i almenundervisningen  Projektet søger at gøre IT-støtte til et alment redskab for alle elever, alle lærere, i alle fag og på alle skoler – en fælles koordineret kommunal indsats. Projektet søger at tænke IT som et alment og aktivt inkluderende redskab – et redskab der gennem indlejringen i det almene læringssyn ligestiller alle elevers adgang til læring Opkvalificering af alle lærere Lokale tovholdere og ressourcepersoner (empowerment) Udbredelse af specialiseret viden til almenundervisningen Udvidet skoledag Inklusionsfremmende støttestrukturer IT-støtte

Hvad gør vi i Horsens? Udvidet skoledag Inklusionsfremmende støttestrukturer IT-støtte

Måske på rette vej, men bestemt ikke i mål Indsatsområder: Inklusion må italesættes En fælles definition og forståelse af inklusion Er det nok eleven blot et tilstede i almenklassen? Nej Fire faktorer skal være tilstede for at der reelt er tale om inklusion: 1. Fysisk tilstedeværelse i 'sin‘ lokale institution 2. Accept og anerkendelse fra institutionens medarbejdere og øvrige børn 3. Aktiv deltagelse i fællesskabets aktiviteter 4. Rum for positiv selvudvikling (fagligt, socialt og personlighedsmæssigt) (Farrel 2002)

Måske på rette vej, men bestemt ikke i mål Indsatsområder: Almenundervisningen skal til debat Hvad er og hvad er ikke almenundervisning? Øgede kompetencer = øget inklusion afmagt medfører eksklusion der skal investeres i inklusion

Måske på rette vej, men bestemt ikke i mål Indsatsområder: Eksplicit styring - inklusionsfremmende styringsmodel

Indsatsområder: Eksplicit styring inklusionsfremmende styringsmodel Stæreklasse-effekten kan styres Måske på rette vej, men bestemt ikke i mål

Spørgsmål? Hvordan sikrer vi at det pædagogiske personale ikke ekskluderer i afmagt? Hvordan udfordrer vi fællesskabet i klasserne? i forældregrupperne? Hvordan sikrer vi af styringsmodellerne på de decentrale enheder opleves som gennemsigtige og retfærdige?