Folkeskolereformen i København Tove Ditlevsens Skole 25. marts 2014

Indhold Reformens mål og inspirationen… De politisk vedtagne rammer i København Særligt om skolebestyrelsens arbejde og nye principper Medarbejdertilstedeværelse Fritidsanalyse og funktionsanalyse

Reformens mål: - en læringsreform 06-04-2017 Reformens mål: - en læringsreform Få, klare mål  en fælles retning  en fælles opgave  et fælles system Det skal være tydeligt, hvad man skal nå som skole Det skal være tydeligt, hvordan man ser, om målene er nået Væk fra en underskov af delmål Bedre support til at nå målene Det er afgørende, at der er ejerskab til forandringerne på den enkelte skole for, at den kan lykkes

Hvad gør Ontario, Canada? Klare operationelle mål – med fokus på elevers resultater Raise the bar (High level of student achievement) Lower the gap (Reduced gaps in student achievement) Confidence in teachers (Increased public confidence in education) Insisterende fokus på elevernes progression Ressourcesyn som tilgang til undervisningsopgaven Ledelsen er tæt på undervisningen og bruger tid på opfølgning Lærere og ledelse arbejder systematisk med data for at kvalificere undervisningen Prioritering af professionelle læringsfællesskaber De tre mål: ALLE kender dem De er til at handle på - for en lærer som for en embedsmand Hvis der er forskning, der dokumenterer at noget er bedre end andet, så er det ikke op til den enkelte lærer at gøre som hun vil. Så skal forskningsviden implementeres som retningslinjer for praksis. Mange møder med lærer- og lederforeninger inden målene blev vedtaget Draft strategy - prøvede udkast af på repræsentanter for professionen Viser med eksempler hvordan god praksis kan se ud Dokumentation af resultater og progression som beviset på succes og den fælles fortælling om det man som system er lykkedes med   Det konkrete eksempel fra Ontario er, at forskningen viser, at unge dropper ud af High School, hvis de dumper til et bestemt kursus. Og så får alle High schools besked om, at de skal gøre en ekstra indsats mod frafald lige omkring det kursus...

06-04-2017 Mål og pejlemærker Vi styrer efter folkeskolereformens tre nationale mål og de københavnske pejlemærker, så vi fastholder den faglige udviklingskurs, vi allerede har sat i gang i København Tre canadiske mål: 1) Raise the barr, 2) Narrow the gap 3) Build confidence Faglighed: Alle elever skal være dygtigere  Ungdomsuddannelse: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Chancelighed: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes.  Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Trivsel: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives  Tillid og attraktivitet: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen

Præcisering og forenkling af Fælles Mål 06-04-2017 Præcisering og forenkling af Fælles Mål ”Fælles Mål er rygraden i reformen, et helt centralt omdrejningspunkt. Så de skal gøres så brugbare som muligt” (Antorini) Læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning Kompetencemål for elevernes læring i stedet for undervisningsmål, beskriver, hvad eleverne skal kunne i fagene (master på uvm.’s hjemmeside) Opmærksomhedspunkter for centrale kerneområder i dansk og matematik, der skal sikre, at fagligt svage elever identificeres tidligt Der er nedsat nationale arbejdsgrupper for alle fag Fælles Mål behandles politisk i juni og træder i kraft til skolestart august 2014 - de vil indgå i Sommeruniversitet 2014. Fælles Mål i dansk og matematik ligger nu i foreløbig udgave på uvm.dk Væk fra hvad skal eleverne have om, til hvad skal de lære om/hvad skal de kunne. Forskning viser, at elever generelt lærer mere, når læringsmålene er tydelige styringsredskaber for både elever og lærer.

Resultatmål Alle elever skal løftes et år – så de i 8. kan det, de kan i 9. i dag Mindst 80% skal være godt til at læse og regne (måles i nationale test) Flere skal være blandt de allerdygtigste (måles i nationale test) Andelen af de allersvageste skal falde (måles i nationale test) Trivslen skal stige (indikatorer udvikles)

Den nye skoledag (I) Hvordan ser elevernes skoledag ud 06-04-2017 Den nye skoledag (I) Hvordan ser elevernes skoledag ud Skoledagen skal motivere eleverne og gøre dem dygtigere: Lærere og elever skal sammen sætte læringsmål for eleven Flere timer og mere tid til faglig fordybelse Mere bevægelse – 45 minutter om dagen, hver dag Tilbud om lektier som en del af skoledagen Pædagoger i skolen Nye fælles mål i alle fag – færre og klare mål Åben skole – samarbejde med forenings-, erhvervs- og kulturliv og brug af læringsmiljøer uden for skolen. Det er vigtigt, at eleverne i høj grad inddrages i det større fokus på læring og læringsmål. De skal i dialog med lærere, pædagoger og andre faggrupper være med til at formulere deres egne konkrete mål. De skal aktivt være med til at evaluere læringsfremskridtene, så læringen bliver synlig for dem. Og de skal lære at give og modtage faglig feedback også fra hinanden, så de er med til at understøtte hinandens læring.

Den nye skoledag (II) Klassens tid fjernes på alle klassetrin En længere og mere varieret skoledag Antallet af undervisningstimer, inklusiv fagtimer, pauser og understøttende undervisning om ugen, vil fra 1. august 2014 være: - Indskoling (0. – 3. klasse): 28 timer uden lektiehjælp og 30 timer med - Mellemtrin (4. – 6. klasse): 30 timer uden lektiehjælp og 33 timer med - Udskoling (7.-9. klasse): 33 timer uden lektiehjælp og 35 timer med To former for timer: Fagopdelte lektioner og understøttende undervisning . De to former for timer skal understøtte hinanden Motion og bevægelse på alle klassetrin i 45 minutter om dagen Lektiehjælp og faglig fordybelse bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Placeres derfor om eftermiddagen. Vi skal indføre: Engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen 2. fremmedsprog i 5. klasse - én lektion om ugen og i 6. klasse - to lektioner om ugen Valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen I øvrigt: En ugentlig geografitime flyttes fra 8. til 7. klasse Klassens tid fjernes på alle klassetrin Motion og bevægelse: Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning

Den nye skoledag (III) Nye muligheder Valgfag rykkes frem fra 8. klasse til 7. klasse Mulighed for nye valgfag Mulighed for at flytte nogle af timerne til fx kommunal musikskole, eliteidræt i sportsforening, ungdomsskole Innovation og entreprenørskab skal indgå i håndværk og design (tidl. håndarbejde og sløjd) Mulighed for eliteklasser i idræt (7.-9. klasse) og talentklasser i musik Friere regler for holddannelse

Den kommunale udmøntning Den nye folkeskolelov sætter rammerne for reformen, men på en række punkter skal der tages kommunalt stilling til, hvordan vi vil udmønte reformen i København Derfor har Børne- og Ungdomsudvalget (26/2) og BR (13/3) tiltrådt en indstilling om den faglige udmøntning i København.

KK: Den fremtidige folkeskole Fokus på elevernes læring gennem mere praktiske, anvendelsesorienterede og varierede læringsformer. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Betydningen af social baggrund og tosprogethed skal mindskes i forhold til faglige resultater, og tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

06-04-2017 KK: Fokus FSR Elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt i en ny længere skoledag Udviklingen af teamsamarbejdet mellem medarbejderne (herunder de pædagoger, der knyttes til skolen) med elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt Vægt på den faglige ledelse, hvor skoleledelsen er tættere på de enkelte teams og understøtter pædagogiske overvejelser og valg med et klart fokus på elevernes læring Forældrenes ressourcer skal i spil, og de skal via skolebestyrelsen være med til at sætte kursen med fokus på læring og læringsmål på den enkelte skole Det er afgørende, at der er ejerskab til forandringerne på den enkelte skole for, at den kan lykkes. Det betyder, at hver enkelt skole skal lave en strategi for, hvordan realiseringen af folkeskolereformen lykkes hos netop dem. Hvordan går vi konkret hos os fra et hovedfokus på undervisning til et hovedfokus på læring? Hvordan udnytter vi bedst mulighederne i den længere skoledag til at skabe mere varierede, praktiske og anvendelsesorienterede læringsformer – og hvilke type læringsformer vil fungere bedst for vores elever? Hvordan arbejder vi systematisk med at følge op på elevernes resultater, så læringsfremskridtene også bliver synlige for eleverne gennem feedback – hvilke gode erfaringer har vi allerede på vores skole, og hvor skal vi udvikle nye måder at arbejde på?

Den åbne skole En central intention – nationalt og kommunalt Med folkeskolereformen bliver det et krav, at alle skoler skal være mere åbne. I København bliver der følgende konkrete krav: Skolebestyrelsen kan udarbejde principper for den åbne skole Indsatserne i den åbne skole skal kobles til børnenes faglige, personlige og sociale læring både kommunalt og på den enkelte skole Indsatsen for den åbne skole skal indgå i hver enkelt skoles samlede plan for implementering af reformen

Fem indsatser i Den Åbne Skole i Københavns Kommune Gratis eksterne læringsmiljøer. I budget 14 er afsat 1,7 mio. til i 2014 og 4 mio. i 2015 til central indgåelse af aftaler om gratis tilbud om læringsforløb med museer, kultur- og naturtilbud mv. Kulturmotorvejen. Et sammenhængende og brugervenligt koncept for organisering og formidling af disse tilbud med ambassadører på hver skole og en samlende portal. Samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner mv. Børne- og Ungdomsforvaltningen og skolerne indgår i øget omfang partnerskaber med byens kulturinstitutioner mv. Eksempler på nuværende samarbejdspartnere er DR Koncerthus, Det Kongelige Teater. Samarbejde mellem skoler og foreninger. Udvikling af modeller for samarbejder mellem skoler og foreninger. Samarbejde mellem skoler og erhvervsliv. Brobygning og etablering af læringspartnerskaber mellem københavnske folkeskoler og erhvervslivet. Som en udmøntning af budget 2012 har ca. 30 % af skolerne arbejdet med samarbejder med erhvervslivet og flere er undervejs. Konceptet beskrives på www.plus.kk.dk

Understøttende undervisning 06-04-2017 Understøttende undervisning Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. Understøttende undervisning lægges i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning. Understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesreglerne. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter mv., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel Understøttende undervisning ligger ud over undervisning i fagene. Tiden til understøttende undervisning skal bruges til at supplere og understøtte undervisning i fagene. Den understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Dette kan eksempelvis være indsatser i forhold til at styrke klassefælleskabet, besøg på ungdomsuddannelser og meget mere. Den understøttende undervisning skal give plads til, at skolerne i højere grad arbejder med kobling af teori og praksis. Undervisningen skal også i højere grad inddrage situationer fra dagligdagen som eleverne genkender, og derfor oplever som relevante og interessante. Eleverne får med den relevante understøttende undervisning tid til at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, de får i den fagopdelte undervisning. Tiden til understøttende undervisning kan for eksempel bruges til læsetræning, til matematikøvelser eller til lektiehjælp og faglig fordybelse. Lærere, pædagoger og personale med relevante kvalifikationer kan varetage den understøttende undervisning. Pædagogernes kompetencer kan for eksempel være særlig relevante, når eleverne har aktiviteter, der vedrører deres alsidige udvikling og trivsel, mens det er lærerne, der skal sikre sammenhæng til den undervisning, der finder sted i de forskellige fag. Der er ikke selvstændige mål for den understøttende undervisning. De undervisningsrelaterede aktiviteter, der finder sted i dette tidsrum, skal understøtte opfyldelsen af folkeskolens formål generelt og målene for de enkelte fag.

Eksempel 1 En udeskoledag om ugen På mellemtrinnet flyttes undervisningen en dag om ugen ud af skolen. 6. klasserne er måske i en periode på en økobase, hvor de fx en dag klassevis skal bygge en bro over et vandløb, som klassen bagefter skal kunne passere tørskoede De har fået nogle elementære oplysninger fra en ingeniør til den trækonstruktion, som de har planlagt. I arbejdet kombinerer klassen fysik, sløjd, matematik og billedkunst (en bro er i høj grad også et æstetisk projekt) og eleverne udvikler samtidig personlige og sociale kompetencer Udeskoledagen kunne også placeres på en institution eller i en idrætsforening Den åbne skole

Eksempel 2 En linjeopdelt udskoling I udskolingen er eleverne opdelt i linjer, fx en medielinje og en naturfaglig linje. To dage om ugen er afsat til linjerne. Den ene af dagene er undervisningen forlagt til eksterne institutioner, som skifter hvert kvartal. Den anden dag er der faglige lektioner, som fungerer forberedende og som indholdsmæssigt planlægges sammen med den eksterne institution. På hver linje skal teamet af medarbejdere arbejde med læringsmålene for eleverne i relation til linjen og til den øvrige undervisning. Den åbne skole

Lektiehjælp og faglig fordybelse Skolerne er med reformen forpligtet til at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse. Deltagelse er frivillig. Hvordan gør vi det i København? Skolebestyrelser kan fastlægge principper for lektiehjælp og faglig fordybelse Samarbejde med frivillige udbydere af lektiehjælp fastholdes Ligger på fritidshjemmene for 0.- 3. klasse og på skolen for de store børn (4. – 9. klasse)

Skolebestyrelser og skole-hjemsamarbejde Ønske om at styrke skolebestyrelsens arbejde samt et fornyet skole-hjem-samarbejde. Målene er at:   synliggøre og tydeliggøre forældrenes rolle og ansvar i samarbejdet om deres barns læring fremme en repræsentativ deltagerkreds i skolebestyrelsen i forhold til lokalsamfundet styrke forældrenes rolle i den åbne skole, herunder en aktiv rolle i samarbejdet med eksterne interessenter Hvad gør vi i København? Leder fra KKFO/fritidshjem skal deltage i skolebestyrelsen uden stemmeret (udfordringsret) Giver mulighed for to eksterne repræsentanter Udarbejder vejledningsmateriale Skolebestyrelser kan udarbejde nye principper for bl.a. lektiehjælp

Skolebestyrelsens opgaver 06-04-2017 Skolebestyrelsens opgaver I den nye Folkeskolelov skal skolebestyrelsen formulere principper for: Skole-hjem samarbejdet, herunder principper for forældrenes ansvar i samarbejdet Understøttende undervisning Holddannelse Med den faglige udmøntningssag kan skolebestyrelsen formulere principper for følgende: Skolens udmøntning af den åbne skole Motion og bevægelse Lektiehjælp og faglig fordybelse Arbejdet med læringsmål Dispensationsmulighed ift. at nedskalere tiden til understøttende undervisning og samtidig øge tiden til undervisningstimer i fagene med yderligere personale i klassen Fleksible skemaer Samarbejdet mellem skolen og fritidsinstitutionerne   Disse nye principper skal ses som supplement til de nuværende principper, som skolebestyrelserne tidligere har formuleret.   Skolebestyrelsen er ikke forpligtet til at formulere principper indenfor alle områder (kun det der vedrører skole-hjem samarbejdet, holddannelse og understøttende undervisning er obligatorisk), men skal se det som en mulighed for at få indflydelse, der hvor de prioriterer det. De resterende principper kan overlades til skolens ledelse at formulere. Hvordan inddrager vi bedst eleverne i udviklingen af den nye skole, så de får medindflydelse? Hvilken rolle skal vores skolebestyrelse spille, og hvordan udnytter vi bedst de ressourcer, vi har her? Vi ved forskningsmæssigt, at elevernes læring styrkes, når forældrenes ressourcer inddrages i skolen. Folkeskolereformen er derfor en god anledning til at forny skolehjem-samarbejdet og gentænke, hvordan forældrene kan inddrages i blandt andet at understøtte deres barn i forbindelse med konkrete læringsmål. Forældrene skal samtidig via skolebestyrelserne være med til at sætte den nye retning med fokus på læring og læringsmål for den enkelte skole.

Medarbejdertilstedeværelse Budget 2014 afsat 44,0 mio. kr. til etablering af fysiske rammer for øget medarbejder-tilstedeværelse og teamsamarbejde på skolerne Herudover 2,0 mio. kr. til forundersøgelser af muligheder på de skoler der pr. 1.8 ikke får behovet for arbejdspladser dækket langsigtet Midlerne dækker etablering af arbejdspladser til 1/3 af lærere og pædagoger ansat på skolen

Tidsplan for medarbejdertilstedeværelse 26. feb: BUU behandlede udmøntning af midlerne Uge 10: Udmeldingsbreve med budget udsendt til skolerne Marts: Skolen planlægger indkøb af inventar arbejder April-juli: Skolen etablerer arbejdspladser April-juli: Kejd udfører forundersøgelser 1. aug: Arbejdspladser (delvist kortsigtede) klar til brug På baggrund af forundersøgelser indstilles langsigtet løsning af arbejdspladser til budget 2015.

Fremtidens fritidstilbud Analyse Baggrunden Længere skoledag – Kortere dag i fritidsinstitution Økonomisk omfordeling fra fritidstilbud til skoler Fortsat forsyningsforpligtelse til at sikre pladser i fritidshjem og klubber i forhold til behovet Aftale i budget 2014 Analyse af fremtidens fritidstilbud både indholdsmæssigt og strukturelt. Midlertidig strukturpulje fra 2014-2016, som skal bidrage til at understøtte fritidsområdet i en omstillingsproces.

Fremtidens fritidstilbud Veje at gå: Mere fleksibel organisering af fritidsliv, som kan matche de forskellige behov for organiserede fritidsaktiviteter i kommunalt regi – med udgangspunkt i børn og unges ståsted og interesser. Øget tværgående ressourceanvendelse, der sikrer mulighed for fortsat at tilbyde attraktive fritidsaktiviteter, der samler og læringsmæssigt udfordrer børn og unge – på tværs af kulturelle og sociale skel. Foreningsliv. Større sammenhæng mellem det fritids- og socialpædagogiske arbejde og foreningslivet. Tættere på skolen, hvor flere aktiviteter ses i sammenhæng og koordineres med skolen, og evt. organiseres samlet Kig på aldersdifferentieringen i forhold til en fremtidig organisering – der er forskel på de mindste skolebørn og større børn/unge - men hvor går grænsen, når skoledagen bliver længere?

Fremtidens fritidstilbud Videre proces: Marts: Brugerundersøgelse (børn og forældre) April: Praktikerseminar Maj: Politisk drøftelse Ultimo august: BUU-budgetseminar -præsentation af endelige modeller til politisk beslutning

Funktionsanalysen Folkeskolereformen skaber eventuelt ændrede krav til lokalefunktioner på skolerne og ændrede rammer for kommunens fritidstilbud. Funktionsanalysen har til formål at afdække de nødvendige forandringer i de fysiske faciliteter, der skal understøtte forandringer af skole og fritidssektor som følge af Folkeskolereformen. Analysens resultater skal munde ud i formuleringen af en fremadrettet anlægsstrategi, som kan danne grundlag for fremtidige budgetforhandlinger. Analysen skal: - Identificere behov for forandringer i de fysiske faciliteter - Udarbejde anlægsstrategi på baggrund af de identificerede behov

Kommunikation og dialog med Forældre Hjemmesiden: www.kk.dk/folkeskolereformen Baggrund og fakta Spørgsmål og svar Folkeskolereformen kort fortalt Nyhedsbreve til forældre Løbende infopakker til ledere og lærere, som kan anvendes til at informere bestyrelser og forældre Facebook/byens skoler – fokus på FSR i foråret Styrket forældresamarbejde generelt – analyse og initiativer