Hvordan lykkes det at få de unge fra folkeskolen videre til en ungdomsuddannelse og til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvordan sikrer vi, at de unge.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Overgangen til ungdomsuddannelse – analyser for Skolerådets Formandskab og planlagte analyser i WP 4 Work in progress møde maj 2011.
Elevplaner på Skolen på Herredsåsen
Arbejdsgruppens og mødernes formål ARBEJDSGRUPPENS FORMÅL Det er os, der sørger for at vi her på skolen: • Stiller skarpt på vores skole-hjem samarbejde,
Styrket inklusion i Kerteminde Kommune
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
Kommunens forventninger til, at UU er med til at opfylde 95 % målsætningen Ved Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune.
R UGVÆNGETS SKOLE - F REMTIDENS SKOLE ! Helhedsskole – et udviklingsskoleprojekt 2012/13.
Folkeskole-reformen August 2014.
Lærerprofessionen.
Forældremøde X årgang.
Skolereform august 2014………………
Ordblindhed Hvad er det?.
En god skole er en inkluderende skole.
UU-Vestegnen Vognporten Albertslund Tlf
”Vi når målet – men hvordan?”
Folkeskolereform Version 1.0
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Alle børn er alles ansvar
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Infoaften 9.kl. Ungepakke 2: uddannelsesparathed
Eleverne bliver bedre Eleverne læser nu lige så godt i 3. klasse, som de gjorde før i 4. klasse. I naturfag og matematik er de nu lige så gode i 4. klasse,
Undervisning af tosprogede elever i grundskolen
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Formålet med mødet 1.Drøfte vores motivation for at stille skarpt på skole-hjem samarbejdet 1.Lægge en tidsplan for dialogprocessen 2.Forberede, hvordan.
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner.
Lærerprofessionen.
Nye udviklingsarbejder Ulfborg skole
LANDSBYHAVEN OG KORNING SKOLE
Nye veje i overbygningen Udgangspunkt i elevernes læringsmål og læringsstrategier Undervisningen tilrettelægges fleksibelt på tværs af klasser og årgange.
Det politiske arbejde med udvikling af folkeskolen i Esbjerg kommune
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
J. Schirmer 26. oktober 2007 Portfolio Undervisning Læring Evaluering Dokumentation Jørgen Schirmer Nielsen.
Vejledning på den politiske dagsorden Regeringsgrundlaget ”Nye Mål” Aftalen ”En ny chance til alle” 4 debatoplæg til Globaliseringsrådet Udspillet om ungdomsklassen.
LÆRERE ELEVER FORÆLDRE __________________ EKSEMPLER PÅ TILTAG En ledelse med fokus på naturfag - positiv naturfaglig kultur.
Inklusion – en fælles opgave Maglehøjskolen
Fælles møde med Børne- og Ungeudvalget og strategiudvalget 18. august 2008.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
På vej mod de 95% UURS Kongres 4. maj Klaus Majgaard.
Vejledning og undervisning UUV har som forsøg undervist i 6 moduler udviklet til Uddannelse og Job. I alt 46 lektioner, heraf fire lektioner som forlagt.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Overskrifter: Hvad skal der til for at styrke samarbejdet med forældrene om børns læring, og hvilken effekt har det?  En grundlæggende, forskningsbaseret.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Værdigrundlag for Haarby Skole. Fællesskab Hvad betyder fællesskab for os: At alle bidrager og har værdi for gruppen. At der er en samhørighed på skolen.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Skole for alle - uddannelse,
- Kom tættere på dit barns skolegang
Udarbejdet af UU Randers
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Test er en del af livet - hvilke krav kan vi stille?
Rammesætning Aftaler om indhold Jeg taler ud fra en faglig position
Præsentationens transcript:

Hvordan lykkes det at få de unge fra folkeskolen videre til en ungdomsuddannelse og til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvordan sikrer vi, at de unge har tilstrækkelige faglige forudsætninger for at få et udbytte af undervisningen på ungdomsuddannelserne? Styrkelse af skoleglæde, målrettethed og motivation for skolegangen som vigtige faktorer for at få et udbytte af undervisningen. Forældres betydning for unges valg og gennemførsel af ungdomsuddannelser

Status Nyborg Kommune oktober 2009: 94,2 % af årige i gang med uddannelse. ( årige) 1,4 % i arbejde 4,4 % er ikke i gang Gennemførselsprocent?? 159 unge ledige under 25 år Etablering af Taskforce med nøglemedarbejdere i jobcenter, skoleafdeling, socialafdeling og UUO –Støtte til unge med risiko for at droppe ud –Styrke indsats over for de unge, der dropper ud

Vi lykkes godt med at få de unge ind i ungdomsuddannelserne Vi lykkes måske mindre godt med at de unge forbliver i ungdomsuddannelserne Kan vi så ikke bare læne os tilbage i Folkeskolen og sige at vi ar gjort vores arbejde?!!

Meget fokus på faglighed – Trin –og slutmål Test Massiv læseindsats UEA Langt de fleste har faglige forudsætninger for at klare en ungdomsuddannelse 15 – 20 % er bekymrende. De elever der på en eller anden måde modtager specialundervisning. Undersøgelse af effekt af specialundervisning august Thomas Nordahl (LP-modellen). 172 skoler – elever fra klasse Thomas Nordahl

Det er opp mot 15 % av eleven i dansk grunnskole som er i en relativt kritisk situasjon i forhold til læring og utvikling. I egenvurderinger skårer spesialundervisningselevene signifikant dårligere innen trivsel på skolen, atferd på skolen og i vurdering av relasjoner til medelever. Elever som mottar spesialundervisning opplever seg noe stigmatisert Elever som mottar spesialundervisning viser en langt dårligere motivasjon og arbeidsinnsats enn de elevene som ikke mottar spesialundervisning. Elever som viser problematisk atferd kommer særlig dårlig ut. Dette gjelder også i noen grad elever med spesifikke innlæringsvanskeligheter Hva som virker har i liten grad vært et relevant spørsmål i spesialpedagogikken.

Thomas Nordahl udtaler, at der er en sammenhæng mellem de elever, der ikke får udbytte af undervisningen på ungdomsuddannelserne og måske dropper ud og de elever, der har modtaget specialundervisning i Folkeskolen!

”Eleverne i de ældste klasser mister lysten til at lære og risikerer at blive tabt i uddannelsessystemet – vi skal styrke fællesskabsfølelsen hos de unge, siger forskere.” (Hans Henrik Knoop m.fl.) –”Motivationen til at lære falder i takt med, at eleverne rykker op i klasserne, og en del af forklaringen skal hentes i det forhold, at ord som fællesskabsfølelse og social ansvarlighed er fremmede for børnene i landets skoler” –”De skrantende sociale fællesskaber er en del af forklaringen på den faldende motivation” –”Gode sociale relationer er formodentlig den vigtigste enkeltforudsætning for, at du føler mening med livet, skolen eller arbejdet, og hvis du ikke kan finde meningen med at gøre noget, mister du simpelthen drivkraften”

Større inddragelse af forældre omkring valg af ungdomsuddannelse Mere præcisering af forældreansvar Tættere samarbejde mellem ungdomsuddannelse og forældre Mere gennemsigtighed/mindre kompleksitet i valg af ungdomsuddannelse

Forpligtende fællesskaber Sociale relationer Rummelighed Inklusion Inddragelse af forældre Reducering af kompleksitet