Fokus på Realkompetence Alt det, du kan, tæller En introduktion Tegninger: Teis Wassermann © Dansk Folkeoplysnings Samråd

Hvad er realkompetence? er alt det man kan, uanset hvor og hvordan det er lært. sammenfatter, at vi lærer hele tiden i alle mulige sammenhænge anerkender at al slags læring er noget værd også det vi lærer uden for uddannelsessystemet Hvor lærer vi? I uddannelsessystemet På arbejdet I tredje sektor: foreningerne frivilligt arbejde folkeoplysningen © Dansk Folkeoplysnings Samråd

Hvad kan realkompetence bruges til? For den enkelte: at blive bevidst om hvad man kan og at få sat ord på det at få lyst og mod til at lære mere at undgå dobbeltuddannelse - det man kan behøver man ikke få undervisning i at gøre uddannelser mere fleksible, i forhold til det, den enkelte allerede kan. at søge nyt job eller nye opgaver For samfundet som helhed: at højne uddannelsesniveauet for at sikre velfærd og konkurrenceevne at uddannelseskronerne kan bruges mere effektivt © Dansk Folkeoplysnings Samråd

Realkompetence står højt på den politiske dagsorden Fordi højnelse af uddannelsesniveauet er nødvendigt for velfærd og konkurrencedygtighed Fordi anerkendelse af realkompetence er ét af midlerne til at sikre vi er dygtige og uddannelsesmæssigt opdaterede For at motivere alle til at lære hele livet Foreløbigt højdepunkt: ”Lov om udbygning og anerkendelse af realkompetence på voksen og efteruddannelsesområdet m.v.”, juni 2007 Højdepunkt, der lader vente på sig: Gennemslag i de videregående uddannelser. © Dansk Folkeoplysnings Samråd

Undervisningsministeriets realkompetenceredskaber Min kompetencemappe: minkompetencemappe.dk Realkompetenceredskab til 3. sektor - en del af Min kompetencemappe 3 variationer over samme tema: realkompetence-forening.dk realkompetence-frivillig.dk realkompetence-folkeoplysning.dk © Dansk Folkeoplysnings Samråd

Undervisningsministeriets realkompetenceredskaber til 3. sektor Navn m.v. En dækkende beskrivelse af rammen – foreningen, det frivillige arbejde, kurset. Organisationens ansvar! Beskrivelse af egen rolle eller særlige projekter Beskrivelse af generelle kompetencer ved hjælp af skema og uddybet ved eksempler Underskrift Underskrift fra evt. sparringspartner © Dansk Folkeoplysnings Samråd

Generelle kompetencer sociale kompetencer læringskompetencer kreative-innovative kompetencer kommunikative kompetencer IT-kompetencer selvledelseskompetencer interkulturelle kompetencer organisatoriske kompetencer (kun i udgaver til frivillige og foreninger) © Dansk Folkeoplysnings Samråd

Signalement af en kompetence - Social kompetence som eksempel At have sociale kompetencer betyder, at du kan indgå i sociale fællesskaber på en konstruktiv måde Nøgleord er: Åbenhed Personlige relationer Indlevelse Problemløsning Samspil Undervisningsministeriets realkompetenceredskab til 3. sektor © Dansk Folkeoplysnings Samråd

Hvor socialt kompetent er du? - hvordan? ”Sociale spidskompetencer” Vigtigt: ikke kun ”hvor kompetent”, men ”hvordan” Der er brug for både Grete og Peter i en gruppe © Dansk Folkeoplysnings Samråd

© Dansk Folkeoplysnings Samråd Husk eksempler! Eksempler gør kompetencerne konkrete og troværdige udsagn med høj score bør altid underbygges med eksempler eksemplerne sætter ord på - kan bruges ift. job hjælper til at justere score, så den bliver realistisk © Dansk Folkeoplysnings Samråd

Hvad kan realkompetence bruges til i Voksen- og efteruddannelserne? VUC - voksenuddannelsescentrene - HF og AVU AMU - arbejdsmarkedsuddannelserne Professionshøjskoler og erhvervsakademier - Videregående Voksenuddannelse (VVU) og diplomuddannelser Nye rettigheder for den enkelte: Individuel kompetencevurdering Bedre muligheder for adgang via realkompetence Bedre muligheder for afkortning af uddannelse via realkompetence Kompetencebevis for del af uddannelse ved dokumenterede realkompetencer Uddannelsesbevis for hel uddannelse ved dokumenterede realkompetencer

...i andre uddannelser og i arbejdslivet Lærer- og pædagoguddannelser Bedre muligheder for optagelse alene på grundlag af realkompetence Kvote 2: Fra 2008: Optagelse i kvote 2 skal ske på grundlag af relevant realkompetence (Har du lært noget studierelevant ved at rejse? - ikke bare: hvor og hvor længe har du rejst?) Arbejdslivet: Få øje og ord på alle relevante kompetencer Blive bedre til at sælge sig selv

Realkompetence er et kludetæppe af forskellige formelle og ikke-formelle kompetencer, som giver nye muligheder for at komme frem i verden.

Arbejdet med realkompetence er en proces Afklaring få øje på egne kompetencer og sætte ord på finde ud af, hvad de kan bruges til kan foregå mange steder, bl.a. i 3. sektor Dokumentation forudsætning for vurdering kan foregå mange steder, bl.a. 3. sektor Vurdering foregår på uddannelsesinstitutionerne i forhold til uddannelsens adgangskrav og kompetencemål Nyt: helhedsvurdering - både formel og ikke-formel læring Anerkendelse Mulighed for adgang, kompetencebevis eller uddannelsesbevis i kraft af realkompetence © Dansk Folkeoplysnings Samråd

Realkompetence handler ikke kun om vurdering og anerkendelse Ikke alle har interesse i/brug for at få vurderet og anerkendt sine kompetencer Afklaring og dokumentation af realkompetencer har værdi i sig selv giver personligt udbytte - selvindsigt og selvtillid giver mod på at lære nyt giver blik for nye muligheder hjælper med at blive bedre til “at sælge sig selv” © Dansk Folkeoplysnings Samråd

Nye opgaver for tredje sektor foreninger, frivillige og folkeoplysning Kompetenceafklaring UVMs realkompetenceredskab hjælper Kompetencedokumentation Information og motivation Mulighederne skal være reelle Alle bør kende til dem Sparring Kvalitet, seriøsitet, troværdig dokumentation Det betyder noget for den enkelte at vi stiller op på opgaven © Dansk Folkeoplysnings Samråd

Gode råd til sparringspartneren Før sparringssamtalen - aftal tid. sted og tidsramme hvem skaffer beskrivelse af rammen (eks. foreningen) den enkelte skal lave udkast til sin realkompetencebeskrivelse i forvejen med redskabet hvem sørger for computer med netadgang Samtalerummet for sparringen - vær opmærksom på rart og inviterende miljø at I ikke bliver forstyrret undervejs Sæt scenen for samtalen Indled med kort snak: hvorfor og hvad kan du bruge det til Afstem forventninger om ramme og fokus Fortæl om din rolle - guide, ikke dommer Efter sparringssamtalen Opsamling og evaluering med den enkelte Papirarbejdet: printe ud og sætte underskrift, evt. eftersende dokumentet © Dansk Folkeoplysnings Samråd

Gode råd om at være sparringspartner MÅL: Nærvær, åbenhed og udvikling i samtalen Hold fokus på personen Vær aktivt lyttende Vis respekt med positive og nysgerrige spørgsmål Stil støttende og uddybende spørgsmål, men undgå ledende spørgsmål Spørg ind til om I forstår ord og begreber ens Forklar ord og begreber vha. korte eksempler Giv tid – den enkelte skal kunne følge med Giv plads til at tænke sig om, selvrefleksion – pauser er OK Læg op til at den enkelte overvejer hvad en kompetence kan bruges til Læg op til at overveje nye/andre muligheder Vær opmærksom på din egen adfærd: kropsprog, mimik og ordvalg © Dansk Folkeoplysnings Samråd

Sparringspartner i arbejdstøjet © Dansk Folkeoplysnings Samråd