Gråzonesprog – hvorfor? Flere og flere tosprogede på erhvervsskolerne Langt større frafald blandt tosprogede Klar fornemmelse af manglende danskkundskaber og forståelse Bedre indsigt i hvad, eleverne ikke forstår? Kortlægning af sproget med henblik på at udvikle støttemateriale og metoder SPO, HRS, april 2012

GRÅZONESPROG TEORI · VÆRKTØJER · EKSEMPLER · ØVELSER grundforløbet til receptionist Hotel- og Restaurantskolen i København, 2011-212

Hvorfor kunne så meget dansk? Læse, skrive Analysere og vurdere Identitet For at forstå – blive forstået Inklusion, deltagelse, læringsfællesskab Gennemføre, fastholdelse

Hvad går godt? Dagligdagssprog går fint Kropssprog, mimik aflæses og eleverne siger, at de forstår stort set alt! Det, de to-sprogede så alligevel ikke forstår?

Undersøgelser af sprogforståelse Man skal kunne forstå 90-95 % af de ord, du læser/høre at læse med rimelig hastighed og få en rimelig forståelse/tilstrækkeligt udbytte af indholdet. At have dansk som andetsprog er ikke noget ”der går over”, og som kan klares ved hjælp af ”et kompenserende reperationskursus”. Og det er heller ikke noget ”der går af sig selv” (jv. Karen Lund)

Norsk undersøgelse af skolebøger Historie Almene ord: 158.685 Fagspecifikke ord: 7.392 Gråzoneord: 83.235 Geografi Almene ord: 159.740 1 fagspecifikt ord Fagspecifikke ord: 6.210 22 almene ord Gråzoneord: 88.080 12 gråzoneord Pointene r at påpege, hvor mange ord der ligger omm bag hvert et fagord. Vi kan evt. i forhold til vores egen øvelse med ’uddannelsesparat se om tallene stemmer. Vores formål er at forfølge de 12 gråzoneord. Hvad kan man gøre for, at der er færre eller for at eleverne for hjælp til at forstå ordene?

”SORT SNAK” Hvad er det vi taler om? Det førfaglige sprog (ord og udtryk) også kaldet ”Gråzonesprog” (jf. Bakke og udale, Jørgen Gimbel) ”SORT SNAK”

Hvad er gråzoneord/udtryk? De er velkendte af de fleste modersmålstalende elever på forhånd Lærerne opfatter dem ikke som nye ord og forklarer dem derfor ikke Ofte vil gråzoneord blive brugt til at forklare fagord De er ofte ukendte for to-sprogede De er ofte fagspecifikke – dvs. de relaterer sig ofte til et fag, og kan derfor ikke genbruges fra fag til fag. De skifter ofte betydning, når de bliver brugt i andre fag (”bakke”, ”stoffer”) Ofte vil der være langt flere gråzoneord tilhørende et fag end fagord

Hvilke ord er der ikke tale om Ord, der kun forekommer én gang i en tekst De mest frekvente ord, som skønnes kendte for eleverne Egenavne (for nemhedens skyld) Fagord – skal forklares for alle fx pochere, julienne, montere, bardere etc.

Hvilke ord er der så tale om? Svære funktionsord – ord, der skaber sammenhæng: hvorimod, derimod, tværtimod, derfor, dermed Overført betydning: At være spids, at være tung, spids lige ørene, klap lige hesten… Ironi Førfaglige udtryk/gråzonesprog: Anrette, tilsætte, jævne, piske (ord danske elever kan regne ud og som tit er indgangen til fagord)

Gråzonesprog - eksempel En elev spørger: hvad vil det sige at ? Fagspecifikt ord: Forklaring: Almene ord: Gråzoneord: (Vælg et fagudtryk/ord, skriv din forklaring ned, del med andre, vælg den bedste forklaring, hvilke ord kræver en ekstra forklaring, lav den bedste forklaring) Vi beder dem forklare ordet for hinanden to og to. Herefter laver vi i fællesskab en forklaring, som amnogså ville give eleven. Vi understreger gråzoneord og fagord . Hvilke nye spørgsmål kunne forkalringen afføde? Afklare om alle er med på begrebet ’gråzoneord’

Gråzonesprog - eksempel (Eksempel fra vejledningen) En elev spørger: hvad vil det sige at være uddannelsesparat? Fagspecifikt ord: Uddannelsesparat Forklaring: Almene ord: Gråzoneord: Vi beder dem forklare ordet for hinanden to og to. Herefter laver vi i fællesskab en forklaring, som amnogså ville give eleven. Vi understreger gråzoneord og fagord . Hvilke nye spørgsmål kunne forkalringen afføde? Afklare om alle er med på begrebet ’gråzoneord’

Fagudtryk Ofte forklarer vi fagudtyk/fagsprog m. gråzonesprog, og så er ”vi lige vidt” Eksempel: * Pesticider (Miljø) * Retangel/kvadrat (Matematik)

Hvad gør vi…. Har fokus på gråzonesprog og andre sproglige problematiske ord/udtryk i faget/i undervisningen/i materialer… (ikke kun fokus på fagudtryk) Tænker mere over det sprog, der kan misforstås eller ikke forstås overhovedet… Overvejer i højere grad hvordan jeg skal udtrykke mig/forklare noget, også i undervisningsmaterialer, men vil samtidig ikke forsimple sproget! Mere tydelighed! (jf. de ”pædagogiske koder”, TGJ) Får erfaringer/opdager nyt omkring eget sprog og elevernes sprog hver dag!

Helt konkret! Fx Bearbejder tekster forud for undervisningen, i undervisningen, markerer gråzonesprog og andre vanskellige ord/udtryk Finder gråzonesproget sammen med eleverne, finder centrale ord, laver øvelser på baggrund af… Giver taletiden til eleverne, tænke-tale-tid Tjekker man forståelsen? Tænker i før, under og efter-aktiviteter Cooperative Learning

Perspektiver 1. Hvad gør du for at sikre, at de to-sprogede Elever forstår de udtryk og ord, der anvendes i Undervisnings-/vejledningssituationen? 2. Hvordan kunne du/I sætte fokus på sproget i undervisningen/vejledningen? CL-Tænketid, Talking chips

Nyt projekt, nye materialer m.v Fastholdelseskaravanen og Brug for Alle Unge ønsker at oversætte erfaringer fra arbejdet med gråzonesprog for erhvervsskolelærere til gråzonesprog for medarbejdere med en uddannelsesvejledende funktion med henblik på : At styrke formidlingen i det vejledningsfaglige felt. At stimulere vejlederen til at blive bevidst om den sproglighed deres vejledning fordrer og at arbejde med denne i praksis. At udfordre vejlederens forforståelse af de unge tosprogede. Nyere materialer…. Fremadrettede tanker/idéer, implementering? Vi præsenterer planchen og de får alle et eksempel på et af de producerede hæfter, så de kan se hvad vi læner os opad. Gråzonesprog forstås i denne sammenhæng som den sproglighed, der anvendes til at formidle det faglige indhold. I denne sammenhæng er det således den sproglighed medarbejdere med en vejledende funktion anvender til at formidle et uddannelsesorienteret budskab. Dorthea: Evt. introduceres også 2 andre plancher med ”parkeringspladser”: Perspektiver der ”falder udenfor” det sproglige niveau Idéer og metoder fra deltagernes praksis der har fokus på kommunikation og gråzonesprog (der kan nemt komme idéer, gode redskaber og opsamlet ’best practice’ frem under vejs, som vi bør parkere i denne beskrivende del, og gemme til udviklingen af konkrete værktøjer og metoder).

6. april 2017