”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kollegavejledning i teori
Advertisements

Danmark 3.0.
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Funktionelle perspektiver på mediebrug
Digitalisering og medialisering
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Design för lärande i en digital, multimodal lärmiljö
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læreprocesser med filmfortællinger
Læringscentret og nye vejledningsformer
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Lektor Rasmus Fink Lorentzen
Lærerprofessionen.
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Mediepædagogik og didaktik
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Oplysningsforbund og folkebiblioteker må sammen finde nye veje Jens Thorhauge
Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.
Digitalisering og medialisering
Unge og undervisningens medialisering
Ny mediepædagogisk og didaktisk praksis
Sociologi – Individ og samfund
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
5. Mediepædagogisk vejledning - tre eksempler
Mediepædagogik og didaktik
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Forskningsperspektiver på læremidler
Lærermiddelkultur(er)?
Fortællinger og genrer
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,
Vejledning af elever og kolleger – en udfordring for alle Kolding, 3. oktober 2012.
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Unge og undervisningens medialisering
Børns og unges mediekultur Hørsholm, Børn og unges mediekultur Digitale og mobile medier er i fokus Medier, formater og aktiviteter blandes.
Undervisningens medialisering Hørsholm,
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Digitalisering og medialisering
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Valhalla, integreret daginstitution Nyborg
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Virkeligheden er ikke en case Mangfoldighed er ikke til stede som viden – skal udforskes Mange historier – perspektiver og interesser Et barn – tilfældigheder.
Lærerprofessionen.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Læring og viden Pædagogik og pædagogisk innovation (1)
Fællesskab og relAtioner i fdf
Kollegavejledning i praksis Eksempler til diskussion.
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
Formidlingskursus 2014 Gymnasiepraktik og Det rullende Universitet Klasserumskultur og elevernes forskellighed Susanne Th. Jensen Vicerektor Odder Gymnasium.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
At blive forvandlet? Beth Juncker Professor Københavns Universitet.
Film- og mediearbejde i folkeskolen Tilgange, overvejelser og perspektiver.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
”Filmen er et af vor tids vigtigste kulturelle udtryk
Pædagogik og pædagogisk innovation (1)
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Forløbet: Unge - identitet, socialisering og sociale medier
It i folkeskolens matematikundervisning
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Inspirationsworkshop med fokus på
Didaktiske planlægningsmodeller
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være ”Hvad skal man gøre? Hvordan skal man handle? Hvem skal man være? Det er de centrale spørgsmål for enhver, der lever i senmoderniteten – spørgsmål, som vi på et eller andet plan alle besvarer diskursivt eller gennem hverdagens sociale adfærd.” (Giddens, 1996,) Formel og uformel læring eller Mediers betydning for identitetsdannelsen, som socialiseringsfaktor og for kulturel betydningsdannelse

I FINK U FREEKY

Dannelse? Kultur? Medier? Læring? Fokus på dannelsesprocessen som en dynamisk, kontekstbetinget, livslang kollektiv og social proces Skolens rolle at støtte barnet i At blive subjekt for ansvarlige handlinger med indsigt i forskellige måder at leve på og forståelse for forskellige livsstiles forudsætninger og konsekvenser (TV på tavlen, 2007)

Mediepædagogik Mediekultur og mediesocialisation: Hvorledes medier indgår i børns og unges hverdagsliv og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces. Undervisningsmedier; hvorledes digitale læremidler og digitale læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis

Identitetsdannelse To teoretiske modpoler: den psykodynamiske og den socialkonstruktionistiske. Identitet som en forholdsvis fast kerne mennesket selv udvikler i løbet af livet; noget biologisk og indre psykologisk Identitet som noget samfundsmæssigt og socialt konstrueret

Et narrativt perspektiv Vores identitet er sammensat af de historier vi fortæller om os selv, vores liv, vores forhold til andre mennesker og vores forhold til os selv Ziehe: medieanvendelsen i det kulturel frirum Børns (og voksnes?)medieanvendelse er vævet tæt sammen med ovenstående perspektiv Mac-brugere er vegetarer og pc-brugere spiser McDonalds-pomfritter!

Hvor ligger jeres faglige fokus? Mediepædagogikken som overbegreb for: Mediekultur og mediesocialisation; hvorledes medier indgår i børns og unges hverdagsliv, og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber. Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces. Undervisningsmedier; hvorledes digitale læremidler og digitale læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis.

Mediekultur og mediesocialisation Kan skolen matche medieudviklingen og elevernes tilsvarende multimediale udvikling? Hvordan styrker vi skolens læringsmiljø så vi kan gå fra at servicere 'industrisamfundets' brugere og i stedet rette fokus mod 'oplevelses- og videnssamfundets' brugere (tweenies, remixere)? Mediekultur, skolekultur, medialisering og muligheder? Hvordan kommer vi ”op ad stigen”? Rum, roller og relationer Samfunds- og kulturperspektiv

Didaktik, vejledning og design Medieundervisning Udvikling af 'kritisk literacy’ Vejledningsfunktioner i relation til mediepædagogik Hvordan kan skolen være med til at støtte, at børn udvikler sig til kompetente og kritiske mediebrugere? Medieplaner, hvordan og hvorfor? Hvordan skabe fælles fodslag ift at udvikle elever til mere kompetente og kritiske brugere af medier? Medieproduktion: spil, SNS, m.m. Skal/skal ikke? Medier og læringsstile Vejledning ift mediers mange muligheder? Medier og informationskompetence? Didaktik, vejledning og design

Undervisningsmedier I-Pads (tablets) i undervisningen Faglig (multimodal) læsning på skærm Kollaborative processer og ressourcer Problemstillinger omkring IAW Hvordan opbygge læringsmiljøet så det favner medialiseringen? E-learning (learning on demand) Læringsressourcer

Kompetente eller sårbare elever? Kløft mellem brugen af medier i fritiden og i skolen Kompetente mediebrugere Mangler analytiske færdigheder, tolkningskompetencer og evnen til at anlægge et kritisk perspektiv Levende billeder, Mediapro-undersøgelsen (2006)

Panik eller god anderledeshed? Forskellige perspektiver på børns mediebrug Medier indgår i komplekse samspil med andre sociale, psykologiske og kulturelle faktorer Fra mediepanik til receptionsforskning Vanskeligt at tale om effekt og identitetsdannelse i relation til det enkelte medie/program Mediebrugen indgår i hverdagslivet, i identitetsformationen, i den uformelle erfaringsdannelse og i den formelle læring

Produsers Begrebet skal forstås i relation til både at producere indhold til medierne og i relation til at bruge medierne Kollaborativ og fortløbende konstruktion og forbedring af indhold The right to be passive! Axel Bruns (2008): Blogs, Wikipedia, Second life and Beyond

Dimensions of participatory media

Find stof til denne…

Diskussion i studiegrupper Kvalificering af praksis? Roller og funktioner? Fra praksisviden til professionsviden Teoretiske knager jeg kunne tænke mig! Praktiske forløb der skal prøves af? Legitimering af forandringstiltag? Strategier og muligheder?