Film- og mediearbejde i folkeskolen Tilgange, overvejelser og perspektiver.

Præsentationer af emnet: "Film- og mediearbejde i folkeskolen Tilgange, overvejelser og perspektiver."— Præsentationens transcript:

1 Film- og mediearbejde i folkeskolen Tilgange, overvejelser og perspektiver

2 De farlige medier? Det aristokratiske og elitære mediesyn – Barnet som offer for mediernes manipulation – Et forsvar for skriftkulturens positioner – Traditionel dannelsestænkning – Vaccinationsmodellen – Effektstudier Det ideologikritiske mediesyn – Barnet som offer for mediernes formidling af borgerlig ideologi – Holdningspræget undervisning, som opbygger et selektivt og kritisk beredskab – Demokratisering og folkeliggørelse af medierne – Populærkultur

3 Et moderne mediesyn Det konstruktivistiske mediesyn – Barnet som kompetent, robust og plastisk – Forståelse af mediernes æstetisk på egne vilkår og præmisser – Mulighed for skabende æstetisk arbejde – Forberede eleverne til at indgå i demokratiske beslutningsprocesser Det dekonstruktivistiske mediesyn – Barnet som mediekompetent og refleksiv semiotiker – Mediernes æstetik er i sig selv interessant og bygger på modtagerens intertekstuelle beredskab – Medierne indskriver modtageren i den fiktive tekst – Mediekonvergens

4 Den parallelle skole Elevernes uformelle viden – Kompetente mediebrugere – Selvlærte kompetencer – Multitasking (Mediappro 2005-2006) ”Man bør imidlertid skelne imellem børns evner til at bruge (tid på) den nye medieteknologi og deres egentlige mediekompetencer. … De mangler simpelthen analytiske færdigheder, tolkningskompe- tencer og evnen til at anlægge et kritisk perspektiv. Samtidig har de færreste prøvet at optage lyd og billeder og har dermed ikke tilegnet sig håndværksmæssige færdigheder.” (Christensen og Tufte 2010)

5 Produktion Birgitte Tuftes zigzag-model Modellen bygger på et progressionsprincip og på, at produktion og analyse er centrale elementer, der udvikles i et vekselvirkningsforhold. Modellen opererer også med en mediefaglig kanon.

6 Et nyt mediebillede Zigzag-modellen er oprindelig udviklet i en mere simpel mediekultur. – Mulighed for at arbejde med et enkelt udtryk ad gangen I dag lever vi i en multimodal kultur, hvor der i stigende grad sker en integration af forskellige tegn og tegnsystemer. – Barnet som semiotiker Den multimodale kultur er ofte brugergenereret og interaktiv. – Web 2.0

7 Udfordringen ”Udfordringen for en undervisningspraksis, der forholder sig til denne kulturform er at udvikle en tilgang der, med afsæt i den tidligere omtalte model, er i stand til at favne disse sammensatte multimodale udtryk, som tager afsæt i elevernes praktiske engagement. Det første trin er at formulere en vision om et multimodalt udtryk, som man sætter sig for at producere. Der arbejdes herefter med de enkelte delelementer, såsom tekst, lyd samt faste og levende billeder i en progression. Afslutningsvis samles delelementerne til et helt udtryk. Det vil sige, at der også her foregår en vekselvirkning mellem produktion og analyse med det formål for øje at kvalificere indsigten i det multimodale udtryk. Processen gentages ad flere omgange, hver gang på et stadig mere kompliceret niveau. Sideløbende og samtidig hermed tilegner eleverne sig viden om og indsigt i mediernes funktion og rolle. Progressionen er med andre ord også her et centralt begreb.” (Christensen og Tufte 2010)

8 Kritik af zigzagmodellen Det er muligt at kritisere modellen for at insistere for meget på at lægge ud med produktion: ”Spørgsmålet er så, om det er en god idé at lave produktion uden teoretisk ballast eller viden om genrer. Det svarer til, at man siger til en klasse, at nu skal I skrive en avis, og jeg viser jer lige tastaturet og tekstbehandlingsprogrammet. Det vil der helt sikkert komme nogle ukvalificerede aviser ud af.” (Fibiger 2005) Progressionstanken er et kardinalpunkt i modellen, og alligevel kritiserer Tufte faktisk selv den meget lineære struktur i modellen og foreslår på den baggrund en mere dynamisk form, hvor det er muligt at cirkulere sin progression. – Det spiller bedre sammen med elevernes forskellige erfaringer fra deres uformelle læring i fritiden.

9 Nyttige links http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning /Film-i-skolen.aspx http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning /Film-i-skolen.aspx http://www.filmstriben.dk/skole/ http://www.cfufilmogtv.dk/index.php?mod=main &top=0&parent=0&id=38 http://www.cfufilmogtv.dk/index.php?mod=main &top=0&parent=0&id=38 https://www.emu.dk/gsk/fag/dan/undervforloeb /film/index.html https://www.emu.dk/gsk/fag/dan/undervforloeb /film/index.html http://www.elevunivers.dk/index.php?option=co m_wrapper&Itemid=7594 http://www.elevunivers.dk/index.php?option=co m_wrapper&Itemid=7594

10 Henvisninger Asmussen, Jørgen: ”Medier og medieundervisning” i Mosaikker til danskstudiet, Academica 2010 Christiansen, Hans Christian og Gitte Rose: Læring med levende billeder, Samfundslitteratur 2010 Faghæfte 48, UVM 2009 Fælles Mål Dansk, UVM 2009 Iversen, Gurli Bjørn m.fl.: Mediedidaktik, Dansklærerforeningens Forlag 2002