De mange muligheders skole Oplæg for skoleledere i Nordjylland 29. sept 2010 Klaus Majgaard.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Set i forældreperspektiv
Advertisements

Alle børn skal være del af fællesskabet
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Assens Kommune 16. November 2012
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Lærerprofessionen.
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
PPRs roller og kunsten at inkludere
22. marts 07 Styring med fokus på effekter og faglighed Frederiksberg Kommune 26. januar 2012.
Tværprofessionelt samarbejde om børn og forældre
Fremtidens pædagoger: Tendenser og uddannelseskrav UCL 1. marts 2012.
Helhed og sammenhæng i arbejdet med børn og unge Fra ord til handling
Velkommen til pædagogisk dag!
Inklusion i folkeskolen: Vision og byggesten
Spor for et samlet skolevæsen i Odsherred Kommune Budgetseminar 20. April 2012.
Kampen om skolestruktur Ledelse af forandring og læreprocesser Mariagerfjord Kommune 8. februar Klaus Majgaard.
Fra polarisering til fællesskab BKFs ungeudspil Årsmøde 2009.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Lokalsamfundet som læringsrum Ledelsesseminar i Gribskov Kommune 10. oktober 2012.
Strategier for uddannelsesparathed Dialogmøde for UUO Tirsdag 11. januar Klaus Majgaard.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Den inkluderende skole
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Nye strukturer i ledelse: Pædagogisk ledelse som holdsport Ungdomsringen 25. oktober 2012.
KULTUR FOR ALLE. Hovedbudskaber I: ”Ikke brug for flere kulturinstitutioner!”
Uddannelsesparathed som målestok for skolens resultater EVA’s repræsentantskab 24. januar Klaus Majgaard.
Lærerprofessionen.
Uddannelsesparathed og vejen til de 95 pct. UU Københavns Kommune 29. september 2010 – Lis Rom Andersen.
Ungdomsskolens udfordringer og strategiske rolle US Centret 2. marts Klaus Majgaard.
Guldet i nabolaget – om læring og fællesskab i lokalsamfundet Børne- og Kulturchefforeningen.
Udfordringer og visioner på børne- og kulturområdet BKF Syddanmark 18. marts 2010 Klaus Majgaard.
Det gode børneliv - og det tværprofessionelle samarbejde Børn og Kultur Internt seminar 22. Juni 2012.
Fritidspas på det kommunale budget Merete Scheelsbeck Formand for Fritids- og Kulturudvalget Høje-Taastrup Kommune (HTK)
Børne- og ungepolitik i Fredensborg Kommune Inspirationsoplæg 21
Målstyret læringsreform
Helhed i indsatsen for udsatte børn og unge Dansk Flygtningehjælp Årsmøde 8. maj 2010 Klaus Majgaard.
Det politiske arbejde med udvikling af folkeskolen i Esbjerg kommune
Forandringsstrategier på børne- og undervisningsområdet Koncernfælles ledelsesseminar I Ministeriet for Børn og Undervisning 24. September 2012.
Udfordringer og visioner på børne- og kulturområdet BKF Midtjylland 5. marts 2010 Klaus Majgaard.
Den koordinerede ungeindsats Silkeborg Kommune 21. marts Klaus Majgaard.
Hvad ser BKF som de vigtigste indsatsområder i den nærmeste fremtid på børne- og ungekultur området? Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør Herlev Kommune.
Rammesætning og frihed under krydspres Rebildkonferencen 2012 Skolelederforeningen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
UU’s strategiske rolle UU Lederforeningens årsmøde 22. januar Klaus Majgaard.
Inklusion og inkluderende processer
Jagten på autenticitet i offentlig ledelse og styring
Lokalsamfundet som læringsmiljø Klog på den fede måde Horsens 24. november 2010 Klaus Majgaard.
BKFs årsmøde 13. november 2008 Præsentation af BKFs nye ledelsespublikation Ved Børne- og Kulturdirektør Klaus Nørskov.
Vi slipper ikke nogen! Om at få alle med gennem skolen og ind i ungdomsuddannelserne Task Force, Frederikshavns Kommune 24. januar Klaus Majgaard.
Uddannelse som livschance og som krav Second Chance netværket 1. september 2010 – Lis Rom Andersen.
Inklusionens arkitekter PPR i en ny kontekst Århus 20. juni 2012.
Ledelse af inkluderende læringsmiljøer Nyborg Strand 8. juni 2012
Fremtidens folkeskole i et ledelsesperspektiv Forum Anders-Peter Østergaard Børne- og ungedirektør Lolland Kommune
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
På vej mod de 95% UURS Kongres 4. maj Klaus Majgaard.
Dialogmøde – VIA University College - den 16. juni.
FÆLLES OM FRITIDEN Oplæg på temadagen ‘Veje til deltagelse’ Cecilie Friis / projektmedarbejder SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
Lige muligheder i livet Strategi for børn og unge i udsatte positioner.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Sammenhæng mellem indsatsområder på Dagtilbud v/Birgit Lindberg Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
Ny Nordisk Skole Oplæg for NLS 13. okt.. Ny Nordisk Skole er Nyt politisk signal om værdier og mål for uddannelsessystemet – herunder folkeskolen Inspiration.
Skoledagens indhold: Helstøbt kompetencebegreb, mange læringsrum SFO Tænketank Danmark Landsmøde 5. april 2013.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Gladsaxestrategien omfatter også erhvervslivet
Præsentationens transcript:

De mange muligheders skole Oplæg for skoleledere i Nordjylland 29. sept 2010 Klaus Majgaard

Indhold Polariseringens trussel Brydninger i skoledebatten Brug for nyt ideal for dannelse og kompetencer Tre helheder i indsatsen –Forløb - læringsmiljøer og overgange –Inklusion –Samspil med lokalsamfundet Økonomiske løftestænger: Skoleudvikling i sparetider Nyt samspil mellem politikere, forvaltning og skoler

Polariseringens trussel Fra industrisamfund til innovationssamfund Individualisering Polarisering Uanede udviklings- muligeder Frie valg, skræddersyede uddan- nelsesforløb, udlandsophold etc. Uanede udskillelsesmuligheder Ulighed i sundhed og opvækstvilkår, Voksende restgruppe Integrationssammenstød Polariseret kriminalitetsbillede

Brydninger i skoledebatten Fokus på funktionelle kundskaber og færdigheder Læring som overførelse af viden Rummelighed som tolerance for afvigelse OBJEKTIVERENDE TILGANG Funktionel tilgangEksistentiel tilgang Fokus på eksistentiel dannelse Læring som deltagelse i et fællesskab Inklusion som aktiv og gensidig handling DIALOGISK TILGANG Er der tale om modsigelser? Kan de to fokus kombineres?

Brydninger i skoledebatten Falske modsigelser i den aktuelle debat Læring Klassen Trivsel Holdet

Etiske & eksistentielle Brug for et nyt kompetenceideal Fællesskabets nødvendighed: Individ og fællesskab er hinandens forudsætninger Vi skal have alle med! Faglige Relationelle & innovative Kompetencer

Kompetenceidealer Målepunkter DagtilbudSkoleUngdomsudd. Gennem- førelse Udd. parathed Udd. parathed Fritid og kultur Social indsats

Udvikling og læring Deltagelse i samfundsliv og kultur Alle unge skal gennemføre en ungdoms- uddannelse Og deltage aktivt i samfunds- liv og kultur Sundhed og trivsel Børn og unge skal sikres sundhed, trivsel og mere lige muligheder for at deltage Politik og strategier Alder Kerneydelser

Tre helheder: 1. Forløb – fra nærhed til netværk Behov for nærhed, tryghed og lokalsamfundstilknytning Ny børneskole: Integration med dagtilbud og fritidsliv Børnekultur Fokus på brede kompetencer/ chancelighed Behov for nye deltagelses- og netværksmuligheder Ny overbygning: Linjer/valgfagspakker Ungdomskultur Ny afgangsprøve Overgang til ungdomsudd. DagtilbudSkoleUngdomsudd. BørnemiljøerUngemiljøer

Tre helheder: 1. Forløb – fra nærhed til netværk Organisatoriske muligheder Børne- og unge miljøer på samme skole – eller adskilt? Fælles ledelse med dagtilbud – modeller for ligeværdighed mellem professionerne? Campusmodeller for ungemiljøer? Ungdomsskolens som entreprenør i skolen? Ledelsesmæssigt samarbejde med ungdomsuddannelserne? UU’s rolle og forankring?

Tre helheder: 2. Inklusion Udskillelse til segregerede tilbud: 5,6 % Indsats lokalt Udvikling af inkluderende læringsmiljøer Kompetenceløft – specialpædagogiske kompetencer Redskaber i dagligdagen, f.eks. klasserumsledelse Specialressourcerne tæt på Inklusionsfremmende budgetmodeller Indsats lokalt og nationalt Tage kampen op med diagnose-spiralen Sikre anerkendelse af alternativer til eksklusion

Tre helheder: 2. Inklusion Organisatoriske muligheder: Specialfunktionernes organisering? Budgetmodellerne?

Tre helheder: 3. Lokalsamfundet som læringsmiljø Fra institutionsfokus (”Skolen som kulturcenter”) til netværksfokus (”Lokalsamfundet som læringsmiljø”) Strategi, der indbefatter sammenhæng til: –De uformelle læringsrum –Borgere og foreningsliv –Kulturtilbud Fremmer nye deltagelses- og læringsmuligheder, inklusion og demokratiopbygning

Tre helheder: 3. Lokalsamfundet som læringsmiljø Organisatoriske muligheder: Distriktssamarbejde / distriktsledelse? Partnerskaber med foreningslivet Nye politiske arbejdsformer (f.eks. Holbæks) En anderledes rolle for forvaltningen?

Rød tråd Informant Informant i dialog Deltager i fælles proces Selvbestemmende Selvbestemmende og udførende h Deltagelsestrappen

Økonomiske løftestænger Godartede midler Skolestruktur Prioritering af personalets tid Inklusion Fælles ledelse Ondartede midler Reducerede timetal Udhuling af kvalitet, læremidler, efteruddannelse Forsømmelse af bygninger SKOLEUDVIKLING I SPARETIDER

Nyt samspil En kæde af læringsrum MedarbejderElev Team Forældre SkoleledelseBestyrelse Distriktet Lokalsamfund Forvaltning Byrådet

Nyt samspil Fra Spillet om kompleksiteten: Send kompleksiteten videre til næste niveau Til Styring gennem partnerskab: Dele kompleksitet Inddragelse af skoleledere i det strategiske rum Udvikling af strategisk pædagogisk ledelse