Kvalitetskonsulent Helle Lorentzen 1 Kvalitetskonsulent Helle Lorentzen

Den Danske Kvalitetsmodel - en unik model 2 Den Danske Kvalitetsmodel - en unik model Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er et kvalitetsudviklings- og sikringssystem. Visionen er, at DDKM skal omfatte alle offentlig finansierede sundhedsydelser. DDKM har fokus på patient-/borgerforløb inden for de enkelte sektorer - men også på forløb på tværs af sektorerne.

Formålet med DDKM At skabe et system, som medvirker til: 3 Formålet med DDKM At skabe et system, som medvirker til: at forebygge fejl og dårlig kvalitet at inddrage ny viden i daglig praksis at fremme samarbejde mellem sektorer at fremme kvaliteten af patientforløb at skabe løbende kvalitetsudvikling at skabe synlighed om kvaliteten af sundhedsydelser

Status på Den Danske Kvalitetsmodel date 06-04-2017 06:53 4 Status på Den Danske Kvalitetsmodel Det offentlige sygehusvæsen (alle) Private sygehuse (48) Apotekerne (152) Psykiatrien i Sydnorge De kommunale sundhedsydelser Præhospitals området – under udvikling Praktiserende læger – i dialog om involvering Praktiserende speciallæger – samarbejde i KVIS-projektet Praktiserende tandlæger – i dialog om involvering Privathospitaler – aftale om det frie sygehusvalg   48 private ud af ca. 150 mulige – det er dem som har aftale på offentlig ydelser (frit sygehusvalg) og primært dem som opererer (de sidste ca. 100 er mindre klinikker/speciallægepraksis) foråret 2007 et 3-årigt projekt – KVIS (kvalitetsudvikling i speciallægepraksis) med henblik på at udvikle modeller og metoder til at arbejde med kvalitet i speciallægepraksis. Arbejdet skal være i overensstemmelse med principperne for den danske Kvalitetsmodel. På sigt er

Status på Den Danske Kvalitetsmodel date 06-04-2017 06:53 5 Status på Den Danske Kvalitetsmodel 17. August 2009 1. version af sygehusstandarder overdrages til sygehusene December 2008 1. version apoteksstandarder Udvikling af standarder: Kommuner Præhospitale område For IKAS har processen med udvikling af den 1. version af DDKM set således ud ISQua godkendt standardsættet oktober 2008 Implementeringen sygehusenes opgave frem til akkreditering. ∞ Standardudvikling Implementering Akkreditering Udvikling Høring Pilottest Basisvurdering Handleplaner Selvevaluering Intern survey Ekstern survey Akkreditering Offentliggørelse Midtvejsbesøg

Udvikling af akkrediteringsstandarder i kommunerne 6 Udvikling af akkrediteringsstandarder i kommunerne IKAS har udviklet akkrediteringsstandarderne indenfor 17 temaer udvalgt på baggrund af relevans, nytteværdi og potentiale for at sikre og udvikle kvaliteten af sundhedsydelser leveret af kommunerne Akkrediteringsstandarderne er udviklet i 3 faser i perioden fra 2006 til 2009 Fagpersoner og sundhedsprofessionelle fra henholdsvis 9, 18 og 37 kommuner har deltaget i de 3 faser

7 DDKM og kommunerne Akkrediteringsstandarder fra 1. og 2. fase for det kommunale sundhedsvæsen er klar til implementering Akkrediteringsstandarder fra 3. fase er under redigering Kommenteres hos CHKS (international samarbejdspartner) oktober 2009 Sendes i høring hos relevante høringsparter ultimo 2009 Afprøves i pilottest primo 2010 Det færdige sæt akkrediteringsstandarder for det kommunale område er klar til implementering primo 2010

Kommunale akkrediteringsstandarder 8 Kommunale akkrediteringsstandarder Organisatoriske standarder Generelle standarder Specifikke standarder Ledelse Koordinering og kontinuitet Demens Kvalitets- og risikostyring Medicinering Kroniske sygdomme Dokumentation og datastyring Hygiejne Rusmiddelområdet Ansættelse og kompetenceudvikling Genoptræning Kroniske sår Palliation Ernæring Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Forebyggelse og sundhedsfremme Tandpleje

Akkrediteringsstandarder med fokus på patient-/borgerforløb 9 Akkrediteringsstandarder med fokus på patient-/borgerforløb Koordinering, kontinuitet og overgange Genoptræning Kroniske sygdomme Medicinering Forebyggelse og sundhedsfremme

En akkrediteringsstandard er en trappe med 4 trin 10 En akkrediteringsstandard er en trappe med 4 trin Trin1: Retningsgivende dokumenter Krav om tilstedeværelse og indhold af retningsgivende dokumenter. fx virksomhedsgrundlag, politikker, planer eller retningslinjer - alt afhængig af akkrediteringsstandardens fokusområde. Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Målgruppen kender og anvender de retningsgivende dokumenter. Trin 3: Kvalitetsovervågningen Det kan fx være via audit (journalgennemgang), indberetning til kvalitetsdatabaser, logbøger mm. Trin 4: Kvalitetsforbedringer Data fra trin 3 analyseres og vurderes mht. tiltag/ kvalitetsforbedringer - ledelsen på de relevante niveau prioriterer tiltagene.

Ex. på standard, som understøtter sammenhængende patientforløb date 06-04-2017 06:53 11 Ex. på standard, som understøtter sammenhængende patientforløb Standardbetegnelse Koordinering, kontinuitet og overgange 2.1.1 Samarbejde mellem sektorer eller kommuner (1/2) Standard Sektorerne* og kommuner samarbejder ved borgerens* overgang mellem sektorer eller kommuner og ved borgerens ambulante behandlingsforløb Standardens formål At sikre, at borgeren oplever kontinuitet* i behandlingen* ved overgange eller i ambulante behandlingsforløb mellem kommune og sygehus, alment praktiserende læge eller praktiserende speciallæge samt ved overgange mellem kommuner Opfyldelse af standarden Indikatorer til vurdering af standardopfyldelse er anført i forhold til nedenstående trin Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1 Der foreligger retningslinjer* for samarbejdet mellem sektorer eller kommuner. Retningslinjerne beskriver som minimum følgende: Ansvarsplacering, herunder eventuel udpegning af ansvarlig kommunal kontaktperson for koordinering*, kontinuitet og overgange Kommunikationsform, herunder træffetider og svarfrister for henvendelse Faglig vurdering, visitation og afgørelse Modtagelse, videregivelse og dokumentation af information om borgeren i journalen* Involvering af borger og eventuelle pårørende* Vejledning Kommunikationsform kan fx være møder, telefonkonferencer og korrespondance via mail eller brev mellem de involverede parter. Retningslinjerne kan fx tage udgangspunkt i de gældende sundhedsaftaler. Trin 2: Implementering og anven-delse af retningsgivende dokumenter Indikator 2 Ledere* af enheder der leverer sundhedsydelser og medarbejdere*, der leverer sundhedsydelser, kender og anvender* retningslinjerne. Hvordan den enkelte standard skal opfyldes og belyses, fremgår af trinene 1-4, der danner grundlag for den konkrete vurdering af standarden. I relation til hvert trin er der i standarden ved hjælp af indikatorer og eventuelle supplerende vejledninger angivet, på hvilken måde sygehuset skal implementere, opfylde og dokumentere opfyldelsesgraden af de enkelte standarder. I hver standard er trin 1 til trin 4 opstillet i en logisk rækkefølge af hinanden, og udgangspunktet er, at trin 2 forudsætter opfyldelse af trin 1, trin 3 af trin 1 og 2, og trin 4 forudsætter opfyldelse af de foregående trin 1-3. I de fire trin er der indbygget en dynamisk proces, der medvirker til at understøtte sygehusenes arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.

Ex. på standard, som understøtter sikker medicinering date 06-04-2017 06:53 12 Ex. på standard, som understøtter sikker medicinering Standardbetegnelse Medicinering 2.2.1 Dokumentation for modtagelse af lægemiddelordination (1/4) Standard Modtagelse af lægemiddelordination dokumenteres* i journalen*. Standardens formål At sikre korrekt dokumentation for modtagelse af lægeordineret lægemiddel* i journalen Opfyldelse af standarden Indikatorer til vurdering af standardopfyldelse er anført i forhold til nedenstående trin Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1 Der foreligger retningslinjer* for dokumentation for modtagelse af lægemiddelordination. Dokumentation af lægemiddelordination i journalen ændres ved enhver ny ordination eller ved ændringer i bestående ordination. Såfremt Personlig Elektronisk Medicinjournal (PEM) anvendes af institutionen erstattes de første seks punkter under nedenstående retningslinjerne af en procedure for anvendelse af PEM. Retningslinjerne beskriver som minimum: Indikation samt dato for ordination Navn og titel på de, der har afgivet og modtaget ordinationen Lægemiddelform og -styrke samt lægemidlets generiske navn/handelsnavn Dosering (mængde, hyppighed, tidspunkt for indgift og behandlingsvarighed (hvis muligt)) Ved pn-medicin angives enkelt dosis og maksimal døgndosis Dispenserings- og administrationsmåde Procedure for sikring af overensstemmelse mellem interne medicinoptegnelser/lægemiddeljorurnaler på samme borger Procedure* i forhold til CAVE, interaktioner og kontraindikationer Trin 2: Implementering og anven-delse af retningsgivende dokumenter Indikator 2 Ledere* af enheder der leverer sundhedsydelser og medarbejdere*, der dokumenterer lægemiddelordination, kender og anvender* retningslinjerne. Hvordan den enkelte standard skal opfyldes og belyses, fremgår af trinene 1-4, der danner grundlag for den konkrete vurdering af standarden. I relation til hvert trin er der i standarden ved hjælp af indikatorer og eventuelle supplerende vejledninger angivet, på hvilken måde sygehuset skal implementere, opfylde og dokumentere opfyldelsesgraden af de enkelte standarder. I hver standard er trin 1 til trin 4 opstillet i en logisk rækkefølge af hinanden, og udgangspunktet er, at trin 2 forudsætter opfyldelse af trin 1, trin 3 af trin 1 og 2, og trin 4 forudsætter opfyldelse af de foregående trin 1-3. I de fire trin er der indbygget en dynamisk proces, der medvirker til at understøtte sygehusenes arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.

Ex. på standard, som understøtter genoptræning for borgere date 06-04-2017 06:53 13 Ex. på standard, som understøtter genoptræning for borgere Standardbetegnelse Genoptræning 2.4.1 Genoptræningsydelser (1/3) Standard Beskrivelse af og information om genoptræningsydelser Standardens formål At sikre, at institutionen beskriver og informerer om de genoptræningsydelser, der udføres i henhold til Sundhedsloven Opfyldelse af standarden Indikatorer til vurdering af standardopfyldelse er anført i forhold til nedenstående trin Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1 Der foreligger retningslinjer* for de genoptræningsydelser, institutionen tilbyder i henhold til Sundhedsloven. Retningslinjerne beskriver som minimum følgende: Hvilke genoptræningsydelser institutionen tilbyder, herunder indhold, Mål og succeskriterier Procedure for visitation til genoptræningsydelser, herunder svarfrister fra kommunen modtager en anmodning om genoptræning*, til visitation er udført Information internt i institutionen samt til relevante samarbejdsparter om institutionens genoptræningsydelser jf xxx Information til borgere Trin 2: Implementering og anven-delse af retningsgivende dokumenter Indikator 2 Visitatorer, der visiterer til sundhedsydelser*, ledere af enheder, der leverer genoptræningsydelser og medarbejdere, der leverer genoptræningssundhedsydelser kender og anvender* retningslinjerne.

Ex. på standard, som understøtter genoptræning for borgere date 06-04-2017 06:53 14 Ex. på standard, som understøtter genoptræning for borgere Standardbetegnelse Kroniske sygdomme 3.2.1 Rehabilitering til borgere med kronisk sygdom (1/3)Genoptræning Standard Rehabilitering* til borgere* med kronisk sygdom* Standardens formål At sikre, at borgere med kronisk sygdom tilbydes rehabilitering ved behov Opfyldelse af standarden Indikatorer til vurdering af standardopfyldelse er anført i forhold til nedenstående trin Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1 Der foreligger retningslinjer* for, hvordan institutionen* tilrettelægger rehabilitering til borgere med kronisk sygdom. Retningslinjerne beskriver som minimum: Målgruppe, herunder hvordan rehabiliteringsbehovet identificeres Beskrivelse af indsats og opfølgning Inddragelse af borgere og eventuelt pårørende* Ansvarsplacering i kommunen og mellem sektorer, jf. standarderne 2.1.1 Samarbejde mellem sektorer eller kommuner og 2.1.2 Samarbejde om sundhedsydelser leveret af institutionerne Mål og succeskriterier for indsatsen, herunder inddragelse af den borgeroplevede kvalitet* Dokumentation og evaluering* af indsats Vejledning Indsats kan fx omfatte undervisning i relation til mestringsevne*, egenbehandling og selvmonitorering Trin 2: Implementering og anven-delse af retningsgivende dokumenter Indikator 2 Ledere* af enheder*, der leverer sundhedsydelser og medarbejdere*, der arbejder med borgere med kroniske sygdomme, kender og anvender* retningslinjerne

15 TAK Hele processen understøttes af it-systemet TAK. (Tværgående Akkreditering og Kvalitetsudvikling) TAK leveres af IKAS og indeholder alle akkrediteringsstandarder. Systemet kan bruges til fordeling af standarderne til relevante enheder mv., og understøtte hele akkrediteringsprocessen.

16 TAK Spørgsmål ?