Bjarne Christensen Ribe Seminarium

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Advertisements

Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
5 IT-didaktiske principper
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
ORDKLASSER I FARVER 2010.
25.September 2006 Hvad er formålet med dette arrangement v/ elene fleischer.
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Fra formel til funktionel undervisning
Modstand som forandringspotentiale
ORDKLASSER og SÆTNINGSLED
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Undervisning med Storyjumper
Introduktion til Sprogpakken
Sprogtilegnelse i teori og praksis
Postkulturel kommunikation - fordi kultur ikke altid er vigtigst
ORDKLASSER I FARVER 2009.
Faglig læsning 2.
Mobiltelefoner i mellemtrinnets danskundervisning
TERM modellen Introduktion til øvelse
Om feedback og tilbagemeldinger
Netværksgruppe tysk 4 tysklærere fra div.gym:
De skriftlige eksamensopgaver i engelsk
Skriftlighed og læring
Strategier Kommunikationsstrategier Forståelsesstrategier
Felter og nøgle-felter (databaser, del 6)
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
MARTS 2013 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER Alternative title slide.
Sprog og sprogvidenskab - introduktion til danskfaget
ORDKLASSER I FARVER 2009.
Folkeskolens afgangsprøve
En kompleks opgave for dansklæreren
Tysk i felten Fokus på udvikling af Interkulturel kompetence.
Birgitte Ravn Olesen, Kommunikation/RUC Hvorfor gør de ikke som vi siger?
Program - ICDP International Childhood Development Program
Kommunikativ sprogfærdighed
VISL – begrænsninger og styrker
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Budskabet skal ud Derfor Ingen fugleklatter på ruden Mundret sprog Ingen formelle fejl Spændende layout.
Dialogisk læsning Fokuseret indsats.
Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014
Rektor Claus Jensen, Faaborg Gymnasium.  Alle skr. fag arbejder efter en gennemtænkt progression (fra det enkle til det komplicerede)  Delelementer.
Future Zone, CBIT, RUC Mellemfolkeligt Samvirkes uddannelsesteam februar 2015.
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Litteratursøgning i forbindelse med bacheloropgave
Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt.
Skrivefag. Udvikling af elevers skrivekompetence på tværs af fag ( ) Roskilde Katedralskole Roskilde Katedralskole, Skolestrategi for arbejdet.
ASF-bekendtgørelsen ASF har to elementer: sproglig bevidsthed sproglig analysefær- dighed ASF- forløbet er: sammenhængende et samarbejde mellem dansk og.
Den sproglige læreplan
Ipk-model.2 idé Ideen med at modellere en interpersonel kommunikationssituation – set med videnskabsteoretiske øjne er at vise og give overblik over :
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 9. november 2004.
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Læreren som læringsleder
3) Sprog og diskursfællesskab
Samarbejde og kommunikation på en arbejdsplads
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
 Engelsk er et valgfag – det strækker sig fortrinsvis over sammenlagt 10 dage fordelt over de første to skoleperioder  Det betyder, at du har mulighed.
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Fagdidaktik i sprogfag – lingvistisk kompetence Viden og færdigheder ift. Udtale, stavemåder, morfologi og syntaks (sætningsdannelse) samt ordforråd. Deklarativ.
At du kan forklare og anvende sundhedsfaglig dokumentation, formidle observationer samt anvende fagsprog i skrift og tale.
Præsentation af opgaven Tysk fortsætter A stx Konference om ny digital skriftlig prøve med adgang til internettet Fredericia den Mette Hermann.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Forskellen mellem objektiv og subjektiv – en Padlet-opgave
Den professionelle samtale Ilulissat den 11. februar 2016 Jakob Munk Jensen, Danmarks Læreforening.
Erfaringer med brug af 7-trins-skalaen, DPU 27. august 2007
Bedømmelse af vejledende opgave 1
Naturfag.
Kommunikationsbøger i Phrase-it
Anerkendende tilgang Organisationer er levende systemer, og ledelse er en relation Ledelse handler om relationer og sociale systemer Vi kan ikke ændre.
Præsentationens transcript:

Bjarne Christensen Ribe Seminarium Mellemsproget og VISL Bjarne Christensen Ribe Seminarium

Hvad bruger læreren analyse af mellemsproget til? Screening i forbindelse med Undervisningstilrettelæggelse ’Udslusning’ af eleverne fra modtageklasser til ’normalklasser’ I forbindelse med korrektion af skriftlige produkter Bjarne Christensen, Ribe Seminarium

Hvad kan man fx se efter i sin analyse? Fonologi (ved mdl. tekst) Morfologi Syntaks Negation Inversion Ordforråd Sætningslængde Sætningstyper Faste vendinger Forenklinger Variation Paratakse Hypotakse God bog: Dansk rettenøgle. 5. oplag. Af Dorte Ågård. Originaludgave 1999 (Forlaget Kaleidoscope). Bjarne Christensen, Ribe Seminarium

Overvejelser i forbindelse med rettearbejde og elevsprogsvurdering helt rigtige eksempler i forhold til sprognormen helt forkerte eksempler i forhold til sprognormen evt. eksempler på samme sproglige fænomen, hvor fænomenet nogle gange er rigtigt og andre gange er forkert i forhold til sprognormen (hypoteseafprøvning) i hvilke iagttagelsesområder er der flest problemer og i hvilke områder er der færrest? kan der findes forklaringer på afvigelserne fra målsprogets normer? Bjarne Christensen, Ribe Seminarium

Kommunikative elementer som fx Hvordan kommunikerer eleven? fx åbent, nysgerrigt, spørgende, tagende initiativ eller det modsatte Udtrykker eleven ønsker, følelser, meninger? Kan eleven forklare sammenhænge, give instrukser og ordrer? Hvordan fungerer elevens sprog i sociale sammenhænge? Hvilke ’genrer’ behersker eleven? Bruger eleven strategier for evt. at kompensere for sproglige problemer? Bjarne Christensen, Ribe Seminarium

Udvikling i elevsproget 1 ’den tavse periode’ evt. med ’privat tale’ Begynderfasen: enkle og enkelte substantiver, enkelte adjektiver og adverbier, få partikler – hyppigst negationen, ingen funktionel brug bøjningsmorfemer, ’formular-brug’ (skript), kontekstafhængig kommunikation Bjarne Christensen, Ribe Seminarium

Udvikling i elevsproget 2 Basisvarianten Ubøjede og ofte fonologisk afvigende elementer fra de åbne ordklasser Flere ordklasser er kommet til fx pronominalsystemet ud fra kommunikative behov Få former til at udtrykke negation Få præpositioner, der udnyttes bredt Orddannelse: subst.-subst. Morfemer med ren grammatisk betydning findes ikke eller sjældent Semantiske afvigelser a la brug af overbegreber eller afvigende brug af underbegreber, der opfattes som overbegreber Bjarne Christensen, Ribe Seminarium

Udvikling i elevsproget 3 Slutniveauet Målsprogsnært Variant af målsproget (etnolekt) Fossilering Forklaringer på slutniveauet fx Alder, modstand mod tilpasning, for store krav på et for tidligt tidspunkt fører til fossilering, manglende input og manglende anledning til kommunikation, begavelse, viden om verden, evne til at bruge strategier … Bjarne Christensen, Ribe Seminarium

Bjarne Christensen, Ribe Seminarium Retteproblematik Er formen acceptabel? Ja, rigtig Ikke helt rigtig, Nej ’lyder ikke godt’ Fejl: Hindrer fejlen forståelsen? Nej Ja Skaber fejlen en vis irritation? Alvorlig fejl? Nej Ja Vigtigt at rette her og nu. Ikke umiddelbart Der bør snart 1. prioritets- nødvendigt at rette arbejdes indgående rettelse 3. prioritetsrettelse med fejltypen 2. prioritetsrettelse Bjarne Christensen, Ribe Seminarium

Eksempel på VISL analyser 1 Jeg er føt i Armanian Parser: Visualization: Jeg [jeg] PERS 1S NOM 'mi' @SUBJ> er [være] <mv> V PR AKT 'estas' @FS-STA føt [føt] <heur> N UTR S IDF NOM @<SC i [i] PRP 'en' @N< Armanian [Armanian] <heur> PROP NOM 'Armanian' @P< Bjarne Christensen, Ribe Seminarium

Bjarne Christensen, Ribe Seminarium Eksempel på analyser 2 og [og] <adv> KC 'kaj' @CO jeg [jeg] PERS 1S NOM 'mi' @SUBJ> har [have] <aux> V PR AKT 'havas' @FS-STA haft [have] <mv> V PCP2 AKT 'havis' @ICL-AUX< raktit [raktit] <heur> N UTR S IDF NOM @<ACC dolit [dolit] <heur> N UTR S IDF NOM @N<FUSE Bjarne Christensen, Ribe Seminarium

Bjarne Christensen, Ribe Seminarium Eksempel på analyser 3 Bjarne Christensen, Ribe Seminarium

Bjarne Christensen, Ribe Seminarium Eksempler på analyser 4 Enter Danish text to spell-check: The requested string: så min broa og mina søstra did not give an analysis-result Bjarne Christensen, Ribe Seminarium

Bjarne Christensen, Ribe Seminarium Diskussionspunkter Kan VISL’s fejlkategorier udvides? Hvis ja, hvad er så ønskeligt i lyset af sprogdidaktiske overvejelser og de formål, dansk som andetsprogslæreren kunne gøre af VISL? Bjarne Christensen, Ribe Seminarium