Forretning og Ledelse – Lektion 6

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Virksomhedens interessenter
Advertisements

Virtuel medarbejder eller konsulent
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
PengeSpillet.
God regnskabspraksis i DLBR
Side 1 Generalforsamling Grenaa & Anholt Vandforsyning 25. marts 2010.
Værdistrømsanalyser.
Introduktion til kriterium 4 Partnerskab og ressourcer Excellence netværk 2004 Jørgen Kjærgaard.
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Samarbejde med eller uden Service Level Agreement (SLA)
Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
BUDGETTET ET STRATEGISK VÆRKTØJ Claus Lykke Jensen Rune F. Jørgensen.
Budgetgrundlag i planteavlen
Emner/Indlæringsmål lekt. 5+6
Helt ren, på en helt ny måde !
Fra idé til virkelighed Den innovative Skole 2007 I V Æ R K S Æ T T E R.
Kommunikation i projekter
Information Systems work and Analysis of Change
4 centrale konti NB: Virksomheden fortsætter (going concern)   Resultatopgørelse Balance =Driftsregnskab.
26.2 Kapacitetsomkostninger
26.3 Variable omkostninger
A ktivitets B aseret O mkostningsfordeling.
T raditionel O mkostningsfordeling.
16. Regnskabsanalyse Regnskabsanalysens formål og indhold Formål
L 5 Ekstern Økonomi Forretning og ledelse 2012.
Input FMEA Output Shit in = Shit out FMEA
Budgetkontrol KAPITEL 12 ss. 504 – 519 samt
Virksomheder - definition
1 Effektiv forrentning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Behovet for regnskabsvæsen
HD AUC 2010 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen Pengestrømsopgørelsen Offentlige tilskud.
Revisorkommissionen 100 år
Forretningsmodel.
Introduktion til Microsoft CRM Christian Cletus Bjørn Eilertsen.
Corporate Governance Chapter 18. AMD: CEO Pay in Public and Private Firms Explain why executives might be paid more to run private companies than these.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Faglige orienteringsmøder Regnskabspraksis Januar 2009.
Accounting - HA-int / Økonomistyring, , kapitel 3, s. 1 Institut for Regnskab, Tom Hansen O O mkostninger & Definitioner Adfærd.
Kommercielle OPP’er – finansielle udfordringer? November 2012.
Pengestrømsopgørelser
Særligt fokus på interessentanalyse og performancemåling
Accounting - HA-int / Økonomistyring, , kapitel 11, s. 1 Institut for Regnskab, Tom Hansen B B udgettering.
Kap. 11 Virksomhedens årsregnskab
Statsautoriseret revisor Ove Frederiksen
Den Regionale LEAN Enhed
Quality Management Systems
Intern Økonomi Forretning og Ledelse – Lektion 6 Budgetlægning/regnskab Cost Management ”Livet i et firma er nedfældet i bogholderiet”
BALANCEN PASSIVER AKTIVER Egenkapital Anlægsaktiver - Selskabskapital
Finansiel vurdering af investeringer
Kapacitetsstyringens beskrivelsesmetoder
Strategisk investering & finansiering Introduktion til investeringsteori Kapitel 1.
©SCKK - KVIK læringsmiljø om arbejdsgange Hvorfor måle? Tilfredsstille eksterne interessenters behov Få fokus på fakta Få overblik over hvad tid og ressourcer.
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Regnskabsanalyse Idé og grundlag.
Produkt præsentation Christian Cletus Bjørn Eilertsen.
HD AUC 2010 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen Anvendt regnskabspraksis Ændring i anvendt regnskabspraksis Ændring i regnskabsmæssige skøn Ekstraordinære.
Aktuarens rolle Januar 2009, Malene Stadil. 2 Regler FIL § 108 bekendtgørelse nr. 60 af 8. februar 2008 om ansvarshavende aktuar vejledning nr
Activity Based Costing
NY ORGANISATIONSSTRATEGI Generalforsamling 23. marts.
Lejerbo / EY Hvad kan vi bruge revisionen til? Jesper Jørn Pedersen og Christian Thuesen 14. november 2015.
Fastlæggelse af praksis – plads til forbedring? 8. november 2011 v/formand for FSR’s Skatteudvalg statsautoriseret revisor John Bygholm.
Revisors rapportering Eller: Er = 4?. 2 | 15. maj 2008 | Kerneydelsen revision From NY to BRU, CPH – and Jutland? New YorkBruxelles København SOX!
Sammen skaber vi i morgen Venture City Horsens 10 slides du bør have med /spørgsmål du skal besvare (inspiration Guy Kawasaki) sammen skaber vi i morgen.
Betaler en professionel bestyrelse sig ?. Professionel bestyrelse og ejerskifte… Mindre pres på virksomhedens daglige ledelse En rigtig pris Mindre bøvl.
Kundemøde 2012 Erklæringer
Modulerne i økonomistyrings- systemet
Personligt Tillæg Folkepension.
Metoden fælles beslutningstagning
Kap Budgetter HG21.
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Forretning og Ledelse – Lektion 6 Intern Økonomi

Forretning og Ledelse – Lektion 6 Strategy Maps

Targets and Initiatives Forretning og Ledelse – Lektion 6 Et samlet system Mission Why we Exist Values What's Important to Us Vision Where We Want to Be Strategy Our Game Plan Strategy Map Translate the Strategy Balanced Scorecard Measure and Focus Targets and Initiatives What We Need to Do Personal Objectives What I Need to Do Strategic Outcomes Satisfied Shareholders Delighted Customers Efficient and Effective Processes Motivated and Prepared Workforce

Forretning og Ledelse – Lektion 6 Strategy Maps ”.. In general, strategic themes reflect what the management team believes must be done to succeed” Temaer fra kompendiet: p.52: Manage Producers Focus geographically Upgrade the underwriting process Align the organisation Generic Themes: Build the Franchise -> Long term Increase Customer Value -> Mid term Achieve Operational Excellence -> Short term Be a good Corporate Citizen Links to Treacy and Wiersema

Forretning og Ledelse – Lektion 6 Strategy Maps Her starter det

Budgetlægning/regnskab Forretning og Ledelse – Lektion 6 Intern Økonomi Budgetlægning/regnskab Cost Management ROI Sarbanes-Oxley Revision ”Livet i et firma er nedfældet i bogholderiet”

Omkostningstyper Forretning og Ledelse – Lektion 6 Support Activities Primary Activities Omkostninger ved fremstilling af et produkt/service består af følgende dele: Direkte omkostninger som er omkostninger fra de primære aktiviteter og som kan henføres direkte til det enkelte produkt. Indirekte, men direkte henførbare omkostninger, som er omkostninger fra support aktiviteter, som direkte kan henføres til det enkelte produkt (attributed cost) Indirekte, men direkte henførbare omkostninger, som er omkostninger fra support aktiviteter, som ikke direkte kan henføres til det enkelte produkt, men som skal fordeles via en mere eller mindre klar fordelingsnøgle (allocated cost)

Budget/budgetopfølgning Forretning og Ledelse – Lektion 6 Budget/budgetopfølgning Budgetter tjener to overordnede økonomistyringsformål: 1. Planlægning/koordination (likviditet, kapacitet etc.) Det er vigtigt, at budgettet er realistisk, da det skal bruges til at indkøbe resourser Her er målesystemer (ex. ABC) og prognosesystemer vigtige 2. Motivation (decision control): Påvirke adfærd ved hjælp af delegering af beslutningsrettigheder, måle adfærd og belønning

Budget/budgetopfølgning Forretning og Ledelse – Lektion 6 Budget/budgetopfølgning Et omkostningsbudget er et estimat af en periodes omkostninger. Omkostningerne budgetteres ofte i de tre hovedkategorier fra forrige slide. Direkte omkostninger budgetteres i forhold til forventet afsætning af produkt/service. Eksempel: Det forventes at der sælges 2000 maskiner det næste år. De direkte omkostninger pr. maskine er kr. 1000,- Der budgetteres således med direkte omkostninger 2.000.000,- pr. år Indirekte, men direkte henførbare omkostninger budgetteres på samme måde som direkte omkostninger. Indirekte, ikke direkte henførbare omkostninger budgetteres efter nøgletal, som der er opnået enighed om. Dette kan være antal personer i en afdeling, kvadratemeter etc. Problemet med disse omkostninger opstår når en afdeling ikke tager sin del af omkostningerne f.eks. pga. af svigtende afsætning. Hvorledes skal dette manglende budget fordeles på de øvrige afdelinger? Se eksempel i kompendium side 137 ”Assigning Service Department Cost”

Budget/budgetopfølgning Forretning og Ledelse – Lektion 6 Budget/budgetopfølgning 8 konsulenter, 2 "på kontoret" 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Sum Indtægt 4000000 16000000 Løn (10 mand a 40.000) 1200000 4800000 Pension Husleje m.v.(100%) Kørsel (2000km/md*8 mand*4kr) 192000 768000 Kurser m.v. (30.000 pr. mand) 75000 300000 Rejser (10.000 pr. mand) 25000 100000 Kontor m.v. 2500 10000 Udgift 2694500 10778000 Margen 1305500 5222000

Budget/budgetopfølgning Forretning og Ledelse – Lektion 6 Budget/budgetopfølgning 8 konsulenter, 2 "på kontoret" 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Sum Indtægt 4000000 16000000 Løn (10 mand a 40.000) 1200000 4800000 Pension Husleje m.v.(100%) Kørsel (2000km/md*8 mand*4kr) 192000 768000 Kurser m.v. (30.000 pr. mand) 75000 300000 Rejser (10.000 pr. mand) 25000 100000 Kontor m.v. 2500 10000 Udgift 2694500 10778000 Margen 1305500 5222000 Reality check 80% udnyttelse af årets arbejdstimer (1628 timer pr. år) 1302,4 Krævet timepris for 8 konsulenter 1536

Budget/budgetopfølgning Forretning og Ledelse – Lektion 6 Budget/budgetopfølgning 8 konsulenter, 2 "på kontoret" 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Sum Indtægt (1400/time U=75%) 2732800 10931200 Løn (2mand a 30k 8 a 50k) 1380000 5520000 Pension Husleje m.v.(100%) 1200000 4800000 Kørsel (2000km/md*8 mand*4kr) 192000 768000 Kurser m.v. (30.000 pr. mand) 75000 300000 Rejser (10.000 pr. mand) 25000 100000 Kontor m.v. 2500 10000 Udgift 2874500 11498000 Margen -141700 -566800 Vi må finde på noget, hvor vi tjener noget mere! Kurser? Gennemfakturering?

Budget/budgetopfølgning Forretning og Ledelse – Lektion 6 Budget/budgetopfølgning Vi må finde på noget, hvor vi tjener noget mere! Kurser? Gennemfakturering? Kurser Løn (incl. forberedelse) 20000 Pension Husleje m.v. ? Sekretærbistand Egen uddannelse Kontor m.v. Licens på materiale 10000

Klassisk fordeling af indirekte omkostninger Forretning og Ledelse – Lektion 6 Klassisk fordeling af indirekte omkostninger KR KR KR Omkostninger fra support afdelinger Allokeringer Produktions Cost Centre Produktions Cost Centre Produktions Cost Centre Direkte Arbejdsløn Products/Services Direkte Materialer

Formålet med fordeling Forretning og Ledelse – Lektion 6 Formålet med fordeling Formålet med at tildele produktionscentrer serviceomkostninger Anspore lederne af serviceafdelingerne til effektivitet – relation mellem input og output. Motivere lederne fra produktionsafdelingerne til fornuftigt brug af resurserne Ting koster noget. Kunne teste serviceafdelingen i forhold til eksterne leverandører Giver produktionscentrene mulighed for at kommunikere afvejninger mellem kvalitet og omkostninger

Activity Based Costing Forretning og Ledelse – Lektion 6 Activity Based Costing Actvity Based Costing allokerer ikke indirekte omkostninger på basis af en allokeringsnøgle. I stedet forsøger man at identificere aktiviteterne, som omkostningerne indgår i. I disse aktiviteter defineres en ”cost driver”, som er omkostningerne er proportionale med. Dette kunne være timer, enheder, maskinskift m.m. Indirekte Arbejde Ressourcepulje Ressource driver Inspicer Indgående materialer Flyt materialer Vedligehold maskiner Opsætning af maskiner Forbered værktøj Aktiviteter Antal Kvitteringer Antal Flytninger Vedligehold Timer Opsætning Timer Antal Skift Aktivitetens Cost Driver Pris pr. enhed Pris pr. enhed Pris pr. enhed Pris pr. enhed Pris pr. enhed Produkt Services Kunder Produkt Services Kunder ... ... ... Omkostningsobjekter

Baggrunden for ABC Forretning og Ledelse – Lektion 6 ABC blev udviklet, fordi der opstod utilfredshed med måden at fordele omkostningerne på i det traditionelle omkostningssystem. Her spredes de indirekte omkostninger ud på omkostningsobjekterne uden hensynstagen til deres træk på ressourcen. Det betyder, at fordelingsnøglerne (cost driver) bliver baseret på gennemsnitsbetragtninger og at fordelinger derfor ofte ikke er i tråd med de aspekter i produktionen som rent faktisk driver omkostningerne, jf. ”kuglepenseksemplet sidst i artiklen”. ABC adskiller sig derved fra de traditionelle omkostningsfordelinger ved at fordele omkostningerne på baggrund af udførte aktiviteter snarere end på baggrund af afdelingsstrukturbaserede omkostningscentre. Se evt. slide ”Klassisk fordeling af indirekte omkostninger” og ”Activity Based Costing”. Formålet med et ABC system er at skabe gennemsigtighed i forhold til de omkostninger, som en virksomheden har i forbindelse med at udføre en gives opgave eller producere et givet produkt, således at lederen er i stand til at træffe de korrekte beslutninger

Design trin for Activity Based Costing Forretning og Ledelse – Lektion 6 Design trin for Activity Based Costing ABC starter ligesom et traditionel omkostningssystem med at identificere alle udgiftskategorier (ressourcepuljer). Disse ressourcepuljer kan typisk identificeres ved at tage udgangspunkt i virksomhedens udgiftsregnskab, hvor udgifterne er udspecificeret Dernæst kortlægges de aktiviteter, som foretages på baggrund af organisationens ressourcer. Jo flere aktiviteter der identificeres des mere nøjagtigt vil et ABC-system være i forhold til at fordele omkostningerne ud på omkostningsobjekterne. På den anden side risikerer man, at bliver for komplekst og analysedelen tager for lang tid. Således skal man være opmærksom på cost/benefit betragtningen imellem nøjagtighed og detaljeniveau Herefter henføres ressourceforbruget fra ressourcepuljen ud til de givne aktiviteter vha. ressource drivere. Dernæst identificeres, hvordan de enkelte omkostningsobjekter trækker på aktiviteterne. Udfra en cost-benefit betragtning afgøres det, hvor nøjagtig en cost driver det kan betale sig at anvende i forhold til den enkelte aktivitet. 3 typer cost drivere kan benyttes: transaktions, varighed eller intensitetsdrivere. Henfør aktivitetsomkostningerne til omkostningsobjekterne vha. en af de tre drivere.

Opsummering Forretning og Ledelse – Lektion 6 ABC analysen tager udgangspunkt i en meget mere nuanceret tilgang til omkostningsfordelingen ved dens fokusering på de forskellige omkostninger, der rent faktisk forårsager omkostningerne ABC analysen gør det muligt at At henføre indirekte omkostninger til de aktiviteter, som faktisk forårssager omkostningerne At identificere aktiviteternes fysiske og økonomiske basis på baggrund af opdelingen i homogene omkostningspuljer (ressourcepuljer) At beregne omkostningssatser ved hjælp af cost drivere At fordele indirekte omkostninger på ordrer, kunder og produkter At beregne kunderentabilitet mv.

Vurdering af investeringers fordelagtighed Forretning og Ledelse – Lektion 6 Vurdering af investeringers fordelagtighed Kapitalværdimetoden (NPV) Den interne rentefods metode (ROI) Kapitalværdimetoden kigger på værdien af projektet i dag for den givne investering. Hvis virksomheden investerer i et projekt, der koster 100 kroner i dag og giver en indtægt på 30 kroner de næste 5 år . Alle betalingerne tilbagediskonteres med en given rente, der bl.a. er bestemt udfra risikoen i projektet. Her 10 % (1,1) som eksempel -100 + 30/1.1+30/1.12 + 30/1.13 + 30/1.14 + 30/1.15 = 13,72 kr. Da NPV er positiv bør virksomheden påbegynde projektet.  En investering skal accepteres så længe NPV er positiv

ROI Forretning og Ledelse – Lektion 6 ROI: din forrentning af en investering i et aktiv eller lignende. Afkastet på din investering er altså udtrykt i en rente i stedet for kroner (NPV). Illustration af ROI – et meget forenklet eksempel: Et projekt koster 100 kroner i dag og giver 115 kroner om et år. Hvad er forrentningen af dette projekt? 15% er afkastet på dette projekt, Er et projekt med en forrentning på 15% så en god investering? Dette afhænger af din kalkulationsrente jf. eksempel: Formlen bliver således for ovenstående forenklet eksempel:   K0 (NPV) = 0 = - 100 + [150/(1+Rint)] 100 = 115/(1+Rint) 1+R = 115/100 = 1,5 R = 15%

Forretning og Ledelse – Lektion 6 Som det ses af eksemplet er IRR (den interne rente) den rentefod, der netop giver en kapitalværdi på 0   Af figuren ses det, at en kalkulationsrente på under ca. 15% giver en positiv kapitalværdi, mens en kalkulationsrente på over 15% giver en negativ kapitalværdi

Ulemper ved ROI Forretning og Ledelse – Lektion 6 Hvis investeringen ikke er så enkel som den ovenfor (hvilket sjældent er tilfældet) vil der opstå problemer med at finde den interne rente.   Forestil dig i stedet at investeringen koster dig 100 kroner i dag og giver dig 60 kroner per år de næste to år. Formlen ser nu således ud: K0 (NPV) = -100 + [60/(1+Rint)] + [60/(1+Rint)2] Denne ligning er umiddelbart ikke lige til at løse og kan kun løses ved at man via lommeregner prøver sig frem ved at sætte forskellige renter ind på Rint’s plads indtil der er fundet en rente, der giver NPV = 0 (renten er ca. 13,1%) Eksemplet der illustrere NPV metoden har en intern rente på: 15,28 % (fundet vha. excel) En anden måde at vurderer projektets lønsomhed på er ved at sammenligne den interne rente med diskonterings renten. 15,28 % > 10 % en anden måde til at konkludere at projektet bør påbegyndes.

Forretning og Ledelse – Lektion 6 Ulemper ved ROI Problemer hvis der opstår negative cashflows i løbet af perioden Kan være svært at sammenligne to projekter, da du skal holde dem op mod diskonteringsrente hvori der bl.a. er taget højde for risikoen.

Forretning og Ledelse – Lektion 6

Forretning og Ledelse – Lektion 6

Forretning og Ledelse – Lektion 6

Forretning og Ledelse – Lektion 6

Forretning og Ledelse – Lektion 6

Forretning og Ledelse – Lektion 6

Statsautoriseret revisor Ove Frederiksen

Revisor skal efterleve etiske regler Uafhængighed Integritet / objektivitet Professionel kompetence og omhu Fortrolighed / tavshedspligt

Revisors arbejdsområder Lovpligtig revision Særlige erklæringer Rekvireret assistance – hvor virksomheden ikke har nødvendige resurser Regnskabsmæssig assistance Investeringer Skat Køb / salg af virksomheder Opbygninger af forretningsgange / interne kontroller Finansiering EDB (specialfunktion)

Lovpligtig revision i praksis Årsrapport Revisionsudførelse Revisionsprotokoller Erklæring Revisionserklæring – eksempel Reviewerklæring - eksempel

Revisionserklæring - eksempel Til aktionærerne i selskab B A/S Vi har revideret årsrapporten for Selskab B A/S for regnskabsåret 1/1 – 31/12 20XX, der aflægges efter årsregnskabsloven. Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten.

Revisionserklæring - eksempel Den udførte revision Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. .

Revisionserklæring - eksempel Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31/12 20XX samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1/1 – 31/12 20XX i overensstemmelse med årsregnskabsloven. København, den T H E I L L A N D E R S E N Statsautoriseret RevisionsPartnerselskab Ove Frederiksen statsautoriseret revisor

Reviewerklæring - eksempel Til aktionærerne af virksomhed ABC Vi har efter aftale med selskabets ledelse udført review af årsrapporten for Virksomhed ABC for regnskabsåret 1. januar 2004 til 31. december 20XX , der aflægges efter årsregnskabs-loven. Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vort review at afgive en konklusion om årsrapporten.

Reviewerklæring - eksempel Den udførte gennemgang Vi har udført vort review i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om review. Denne standard kræver, at vi tilrettelægger og udfører reviewet med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Et review er begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til virksomhedens ejer og medarbejdere samt analyse af regnskabstal og giver derfor mindre sikkerhed end en revision. Vi har ikke udført revision og afgiver derfor ingen revisionskonklusion om årsrapporten

Reviewerklæring - eksempel Konklusion Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og den finansielle stilling pr. 31. december 20XX samt af resultatet af virksomhedens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 20XX i overensstemmelse med årsregnskabsloven. København, den T H E I L L A N D E R S E N Statsautoriseret RevisionsPartnerselskab Ove Frederiksen statsautoriseret revisor

Love, regler og forordninger Revision Revisionsvejledninger - 8 stk. Revisionsstandarder – 31 stk. Regnskab Årsregnskabsloven Danske regnskabsvejledninger – 20 stk. Internationale regnskabsstandarder IAS. – 31 stk. Internationale regnskabsstandarder IFRS. – 6 stk.

”Revisionsprocessen” Planlægning Beskrivelse af virksomheden Vurdering af internt kontrolmiljø Vurdering af risikoen for besvigelser Vurdering af going concern Vurdering af risici i virksomheden Vurdering af risikoområder i forbindelse med revisionen af virksomheden Udarbejdelse af plan for revisionen

Hovedprincipper for revision Generelt Systemanalytisk revision Substansrevision

Generelt Gennemgang af referater Interview af ledelsen om regnskabsfunktion Analyser af indre sammenhænge i regnskabet / udvikling m.v. Analyse af risikoområder Overholdelse af lovgivning Indhentelse af erklæring fra selskabets ledelse på modtagelse af relevant information

Systemanalytisk revision Test og gennemgang af forretningsgange Test af, at interne kontroller fungerer som beskrevet. Udføres ved stikprøver Revisionen baseres i høj grad på tillid til de interne systemer og kontroller

Substansrevision Gennemgang og test af forretningsgange Internt kontrolmiljø, normalt ikke tilstrækkeligt til at danne grundlag for revision Udvidet stikprøvekontrol inden for de enkelte revisionsområder

Eksempel på revisionsområder Omsætning vareforbrug Eksterne omkostninger Finansielle poster Ekstraordinære poster Skat af årets resultat

Eksempel på revisionsområder Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Finansielle anlægsaktiver og omsætningsaktiver Varebeholdninger Igangværende arbejder Tilgodehavender fra salg Andre tilgodehavender Likvide beholdninger

Eksempel på revisionsområder Egenkapital Hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Eventualforpligtelser Begivenheder efter balancedagen Ledelsesberetningen Nærtstående partnere

Opgave til næste gang Forretning og Ledelse – Lektion 6 Omkostningsberegning for Spinit, opgaven ligger på hjemmesiden Afleveres 23/10