psyk-videnskabsteori 2 Mødets program Mening: informationsbearbejdelse Sandhed: data Begrundelse: argumentation viden videnskab videnskabsteori erkendelsesteori vidensmodel bevidsthed metodologi fagl. metoder projektarbejdsmetode Meningsdannelse = ”oversættelse” af information til mening zeller psyk-videnskabsteori 2

Erkendelsesteori - meningsdannelse Lübcke, P. red. 1996, Politikens filosofi leksikon, Copenhagen: Politikens Forlag Erkendelsesteori - meningsdannelse Ifølge Lübcke 1996 er ”'Erkendelsesteori' … navnet på en række filosofiske undersøgelser af den menneskelige erkendelse, dens betingelser, muligheder, natur og grænser.” Én af disse undersøgelser går ud på, hvad bevidsthed er. Det svarer til problemstillingen: Hvordan kan man være eller blive bevidst om noget? Blandt moderne videnskabsteorier er det især fænomenologi der beskæftiger sig med erkendelse og viden som bevidsthedsfænomener. Vender man problemstillingen informationsteoretisk, så lyder den: Hvordan kan vi udfra en modtaget information om noget danne os en mening om dette? zeller psyk-videnskabsteori 2

Bevidsthedsmodel- meningsdannelse genstand g1 genstand sanse g2 føle bevidsthed subjekt percepter Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid zeller psyk-videnskabsteori 2

Omverden - informationsmiljø genstand g1 genstand sanse g2 omverden: ting/rum/tid skal forstås som det verdens- eller virkelighedsudsnit, som er sanseligt og praktisk tilgængeligt for en individuel bevidsthed eller et subjekt (lyseblå cirkel i centrum). føle percepter bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid zeller psyk-videnskabsteori 2

psyk-videnskabsteori 2 Genstand genstand g1, g2 modellerer to forskellige fysiske genstande i omverdenen. De befinder sig forskellige steder i rummet, men inden for det samme tidsrum, har bestemte egenskaber og relationer (til andre ting) og virker på omverdenen. Pilene fra genstandene til bevidstheden modellerer de sansbare virkninger, g1 og g2 udøver på subjektet. Disse virkninger transmitterer information fra genstandene som kilde/ sender til subjektet som modtager. g1 sanse g2 føle bevidsthed subjekt percepter Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid zeller psyk-videnskabsteori 2

psyk-videnskabsteori 2 sansning genstand g1 sanse g2 sanse: sansning ”oversætter” (transducerer) omverdenens virkninger på (signaler til) subjektet til kropsegne signaler (= nerveimpulser). Pilene fra sansning over hukommelse og tænkning til percepterne antyder, at sanseindtryk kan blive forarbejdet (processeret) til percepter. føle bevidsthed subjekt percepter Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid zeller psyk-videnskabsteori 2

psyk-videnskabsteori 2 hukommelse genstand g1 sanse g2 huske: at huske er en bevidsthedsproces, hvor aktuelle oplevelser fremkalder (associeres med) lignende oplevelsers erindringsspor. Disse bruges som sammenlignelses-mønstre. Hukommelsen kan opfattes som et lager af erkendelses-mønstre (type, skema, frame). føle bevidsthed subjekt percepter hukommelse Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid zeller psyk-videnskabsteori 2

tænkning: konception (begrebsliggørelse) genstand g1 sanse g2 tænke: tænkning sammenligner sanseindtryk med tidligere percepter/erfaringer, som er lagrede i hukommelsen. Denne proces resulterer – hvis den finder lignende percepter – i en tanke/formodning /antagelse (hypotese) om, at det sansede er en bestemt type ting (begreb). Processen foregår som digitalisering, dvs. som oversættelse/omkodning af analog oplevelse til symbolsk repræsentation. Her: sproglig repræsentation af g1 som terning ”Tern(g1)”. føle bevidsthed subjekt percepter Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid zeller psyk-videnskabsteori 2

psyk-videnskabsteori 2 perception genstand g1 sanse g2 percepter/koncepter: er resultat af sansningers bearbejdelse til en genstandsopfattelse (mening/ intention). Processering af sanseindtryk til percepter inddrager hukommelse og tænkning. De stiplede pile symboliserer bevidsthedens genstandsrettethed eller intentionalitet. føle bevidsthed subjekt percepter Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid zeller psyk-videnskabsteori 2

tænkning: proposition genstand g1 sanse g2 En tanke har form af en proposition. Propositioner kan symboliseres som fx Tern(g1) eller Cyl(g2). Læs: ’g1 er en terning’, ’g2 er en cylinder’. Her symboliserer Tern og Cyl bestemte begreber, mens g1 og g2 betegner (refererer til) bestemte genstande. Bemærk, at tænkning i modellen overlapper både hukommelse og perception. føle bevidsthed subjekt percepter Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid zeller psyk-videnskabsteori 2

psyk-videnskabsteori 2 følelse genstand g1 føle: følelse opfattes her som en kompleks indre oplevelse af det, der foregår i bevidstheden. Dette symboliseres ved de forskelligfarvede pile fra alle de andre bevidsthedselementer hen til følelsen. sanse g2 føle bevidsthed subjekt percepter Tænke: Tern(g1) huske Ifølge den opfattelse integrerer følelse forskellige bevidsthedstilstande (sansning, tænkning, hukommelse) og resulterer i en sanselig vurdering af det oplevede for den oplevende. Følelsen ”siger” os, om det, vi oplever, er velgørende eller ondtgørende, lystfuldt eller smertefuldt. Følelse har noget at gøre med æstetik og værdilære. omverden: ting/rum/tid zeller psyk-videnskabsteori 2

psyk-videnskabsteori 2 bevidsthed 1. betydning genstand g1 sanse g2 bevidsthed som samlebetegnelse for de forskellige former for oplevelse, opmærksomhed el. opfattelse, dvs. bevidsthedstilstande (mentale akter): erindrings-, forventnings- og fantasiforestillinger, tænkning (jf. forstand og fornuft) perceptioner (dvs. genstandsrettede, organiserede sansninger) følelser (had/kærlighed, frygt, osv.) stemninger (vemod, angst., osv.) føle bevidsthed subjekt percepter Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid zeller psyk-videnskabsteori 2

psyk-videnskabsteori 2 bevidsthed, 2., 3. betydning genstand g1 sanse g2 bevidsthed som betegnelse for de meninger, teorier el. synspunkter, som knytter sig til et bevidst væsen. føle bevidsthed subjekt percepter Tænke: Tern(g1) huske Endelig benyttes 'bevidsthed' som et andet ord for selvbevidsthed, dvs. min b. (eventuelt min viden) om min egen b. (el. situation). omverden: ting/rum/tid zeller psyk-videnskabsteori 2

psyk-videnskabsteori 2 Sammenhængen mellem bevidsthed som (subjektiv) oplevelse og som (objektrettet) genstandsbevidsthed eller meningsdannelse er fænomenologiens egentlige undersøgelsesmål. Sammenhæng af bevidsthed i 1. og 2. betydning: oplevelse-intentionalitet Sammenhængen mellem brugen af ordet 'bevidsthed' i 1. og 2. betydning bygger på, at - med undtagelse af de primitive sansedata og måske selvbevidstheden - er bevidsthed en genstandsbevidsthed, dvs. en række bevidstheds-tilstande, der er rettede imod noget (genstanden), som der menes noget om (jf. intentionalitet). Følgelig har det været nærliggende at lade ordet 'bevidsthed' dække såvel oplevelsen af noget ('b.' i 1. betydning) som meningen om dette noget ('b.' i 2. betydning). (jf. Lübcke 1996) Følelse som forklaret ovenfor er en integration (samspil, samvirkning) af oplevelse og mening. zeller psyk-videnskabsteori 2

psyk-videnskabsteori 2 Mentale objekter J.-P. Changeux 1983 kalder det psykologiske grundelement for mentalt objekt (jf. Køppe 1990, 252). Der findes ifølge Changeux 3 slags mentale objekter: percepter erindringsbilleder koncepter ”Mentale objekter er psykiske repræsentationer, som ’processeres’ i de højerestående psykiske funktioner, og til hver psykisk repræsentation svarer en materiel enhed” (Køppe 1990, 252). zeller psyk-videnskabsteori 2

Psykisk repræsentation - mening Freud 1891 (jf. Køppe 1990, 250) opfattede relationen ”mellem sansereceptorer og hjernen som en repræsentation, hvilket indebærer en forarbejdning eller en omarbejdning. Receptorerne gengiver ikke deres registrering i en én-til-én relation i hjernen – de gentages derimod ’ligesom et digt indeholder alfabetet’”. Dvs. sanseindtrykkene (”bogstaver”) bearbejdes i hjernen til en meningsfuld tekst og de samme sanseindtryk kan være elementer (informationsbærere) i forskellige mentale objekter (meningsoplevelser). zeller psyk-videnskabsteori 2

Percepter, erindringsbilleder, koncepter (Køppe 1990, 252) ”Percepterne er baseret på direkte information fra omverdenen, og de er lokaliseret i de primære og sekundære cortexzoner. Erindringsbillederne er ikke direkte baseret på information fra omverdenen, men gengiver kun denne flygtigt. De er lokaliseret i ikke nærmere præciserede neuronnetværk. Begreber har oftest slet intet sensorisk indhold. De er enten baseret på neuroner i associationszonerne, eller også involverer de neuroner i mange forskellige zoner. zeller psyk-videnskabsteori 2

Følelse – konfiguration af neuronkomplekser, opmærksomhed ”Følelser opstår på grundlag af en konfiguration af neuronkomplekser, en totalitet af integrationscentre, hvorved de enkelte grupper er forbundet på helt bestemte måder.” (Changeux 1983, 144, jf. Køppe 1990, 252) Opmærksomhedens, dvs. det retikulære systems, betydning for ordning (digitalisering) af sanseindtrykkene (informationer): ”Opmærksomheden er hos mennesket en af de vigtigste højerestående psykiske funktioner, idet bevidstheden uden opmærksomhed ikke blot ville være forvirret, men simpelthen ude af stand til at skelne omverdenen. Bevidstheden ville blive oversvømmet af sanseimpulser” (Køppe 1990, 253) zeller psyk-videnskabsteori 2

Spatio-temporale spændingsmønstre Husk (fra 1. Forelæsning, psyk-vt-1, slide 9): Nervebanerne transporterer ikke substanser, men strømimpulser hhv. elektriske impulsmønstre, der transmitterer eller transducerer information. Impulserne består i spatio-temporale spændingsmønstre, der spreder sig tredimensionalt i hjernens neurale netværk i et tidligt forløb (jf. Køppe 1990, 259) Spatio-temporale spændingsmønstre zeller psyk-videnskabsteori 2

Kognitionsvidenskab (jf. VT-Glossar: kognitionsvidenskab) tænkning opstår på grundlag af vores hjerners, kroppes og kropslige erfaringers natur. (Lakoff & Johnson 1999, 4) tænkning er kun delvis bevidst og størstedels ubevidst (l.c.) Bevidsthed er kropsliggjort Tænkning er størstedels ubevidst Abstrakte koncepter er vidtgående metaforiske. Lakoff & Johnson 1999, 3 tænkning er ikke fuldstændig bogstavelig, men vidtgående metaforisk og billedmæssig (l.c.). abstrakt tænkning er evolutionær, dvs. udvikler sig (bygger på og bruger)laverestående organismers sanselige og motoriske slutningsformer (l.c.). tænkning er ikke følelsesløs, men emotional engageret (l.c.). tænkning er ikke universel som en del af universets struktur, men som en evne, som alle mennesker har tilfælles. Det er måden, hvorpå vores bevidsthed er kropsliggjort (forbundet med kroppen) (l.c.). zeller psyk-videnskabsteori 2