Fra grundskole til ungdomsuddannelse Seminar for UU-medarbejdere og medarbejdere på de tekniske skoler. Sorø den 27. marts 2006 og Middelfart den 3. april.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tietgen HG - Hvor er det vi ser, at skoen trykker i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse?
Advertisements

Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
 Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne.
24. november 2006 Lærerseminar Disposition •Soldaten i centrum •Vigtigt om læring •Din rolle i undervisningen •”Hvad vil jeg som skolechef tilbyde?”
Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne/
UUUC Årskonference Claus R. Olsen 19.apr. 12 EUD, fleksuddannelse og vejledning Fra 95 pct. til 100 pct. gennem øget realisme og retning for de unge.
Fastholdelsesstrategier på EUC Syd Udfordringen  95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.  Det er nødvendigt at vi alle i fællesskab.
SOSU i EUD: Nye rammer og opgaver Charlotte Netterstrøm Uddannelseskonsulent Afdelingen for erhvervsrettet ungdomsuddannelse Undervisningsministeriet.
Et målrettet uddannelsesforløb i 3 trin påLæssøesgades Skole, Århus Produktionsskole og en ungdomsuddannelse.
Kommunens forventninger til, at UU er med til at opfylde 95 % målsætningen Ved Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune.
Vælg layout på masteren: Højreklik på siden / Layout / Vælg mellem ”Fastholdelseskaravenen” eller ”Brug for unge” Overskrift MAX 2 linjer Underoverskrift.
Når kommunale fritidstilbud hjælper børn og unge i udsatte positioner til at klare sig bedre i uddannelsessystemet Jill Mehlbye, AKF Spot på.
Bo Ravn Temadag 26. januar 2006 Holstebro Kommune Unge uden uddannelse i centrum.
Temadag 7. juni 2006 Struer Kommune
Formål at videreudvikle Silkeborg som en attraktiv uddannelsesby med fremtrædende uddannelsesinstitutioner, der sikrer erhvervsliv og offentlige institutioner.
En øget polarisering fordi.. •Udviklingen mod voksendom stadig mere kompleks – mange arenaer kræver identitetsarbejde – ”hvem vil jeg være” •”Det hele.
Politisk fokus 2009 En inkluderende folkeskole - også for børn med ordblindhed årsmøde 2009 Stella Steengaard 1 Under indtryk af det forestående kommunalvalg.
Hold Fast Konsortiemedlemmer i UU Ringkøbing Fjords område: Deltagere:
Ungdom det bedste guld - hvordan får vi guldet frem?
Mentorordning i Skive.
FLERE IGENNEM UDDANNELSES- SYSTEMET MARTSTRÆF 2011.
’Afklaring om valg af erhvervsuddannelse via frivillig brobygning’
 87,4 % er i uddannelse (933)  59,0 % går i gymnasiet (629)  24,7 % er i erhvervsuddannelse (264)  1,0 % er i andre ungdomsuddannelser (11)  2,4 %
Ud af skolen – og hva’ så? UU Ringkøbing Fjord
Velkommen hjem fra efterskole….
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Mentorordningen i UUO Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.
UU-Vestegnen Vognporten Albertslund Tlf
Orientering forældremøde 9. klasse
Lene Skovgaard Uddannelses Ungdomsvejleder
Uddannelsesvejledning – hvorfor og hvordan? Alle unge gennemfører en uddannelse Vejledningen skal differentieres eVejledning for unge med alm. vejledningsbehov.
UU Odense Om at skabe fastholdelse gennem en organiseret mentorindsats i et større byområde.
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
Unge uden uddannelse  Problemet  Social baggrund  Skolen  Ungdomsuddannelserne.
Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
Virksomhedsskolemodellen 29. september 2014 UU Danmark Samarbejde: UU og Jobcentret – Om unge.
Midtvejsseminar den november 2010 Midtvejsseminar for modelkommunerne november 2010.
Bo Ravn leder UU – Nordvestjylland Ungdommens Uddannelsesvejledning
Uddannelse for unge med særlige behov Produktionsskoleforeningens konference, Middelfart den 12. juni 2007 Fagkonsulent Preben Siersbæk, Undervisningsministeriet.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne-
Forældremøde 8. kl. UEA-undervisning
Velkommen til forældremøde
Regeringens globaliseringsudspil
Reflektioner og erfaringer samt aktuel rapport fra DEA Genemførelse på erhvervsuddannelserne.
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Nye mål – Regeringsgrundlag 2005 Danmark skal have en globaliseringsstrategi, der styrker konkurrenceevne og sammenhængskraft: Danmark som førende vidensamfund.
Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder & Skanderborg
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
UU-centre på kort og liste se også Kommuner 2007Kommuner 2007.
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
UU Ringkøbing Fjord August 2008 Lov nr. 171 Der skal tilrettelægges en særlig indsats for elever fra 6. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde.
Velkommen til forældremøde
UU-ViborgEgnen UU/TS konference 27.marts og 3.april 2006 UU-ViborgEgnen
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
Ungdomsuddannelse til alle Konference d. 18. april 2007 Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
95%- målsætningen og kommunerne Konference for vejlederne på erhvervsskolerne d. 8. maj i Odense v/ Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved.
Anbefalinger fra Vækstforum Hovedstadens task force om erhvervsuddannelser Vækstforum Hovedstadens møde den 21. juni 2012 v/ Klaus Nørskov,
Er vi enige om, hvordan ser en KUU-elev ud?
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Den 3. februar 2011, Viborg ved /Annette Ernst Lauridsen, direktør AARHUS TECH og formand for National Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning.
Landsorganisationen i Danmark Bedre erhvervsuddannelser til unge og voksne Ejner K. Holst LO sekretær.
UU - Centrenes lovgivningsmæssige ramme og opgaver Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv: - Vejledningen skal bidrage til at valg af uddannelse.
Temamøde om erhvervsvejledning i et regionalt beskæftigelses- perspektiv 13. marts 2009 Roskilde Kongres- og Idrætscenter Jesper Clausen, vicedirektør.
Jobcenter Halsnæs Oplæg på workshop på Vejledningstemadag den 29. november 2013.
Beskæftigelseskonference 15. maj 2014 v. John Hermansen Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland.
Kontanthjælpsreformens betydning -i forhold til arbejdet med de unge Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland Jørgen Dan Pedersen centerleder.
”Klart jeg kan” Et vejledningsforløb for ledige i Jobcenter Odsherred med fokus på motivation og kompetencer Peter Rummelhoff, områdeleder Jobcenter Odsherred.
Regionsprojekt på Campus Køge
Præsentationens transcript:

Fra grundskole til ungdomsuddannelse Seminar for UU-medarbejdere og medarbejdere på de tekniske skoler. Sorø den 27. marts 2006 og Middelfart den 3. april ved/ Annette Ernst Lauridsen, vicedirektør Aarhus tekniske Skole.

2 Disposition Situationen i dag og den nye udfordring I risiko for afbrud - elev der mistrives Eksempler på afbrudstendenser Handlemuligheder og samarbejdsflader Hvordan kan vi komme videre? Spørgsmål og debat

3 Situationen i dag 95% påbegynder - 78% gennemfører en ungdomsuddannelse – der er lang vej! Flere unge med anden etnisk baggrund i de store byer – stiller nye skærpede krav til frafaldsindsatsen Den offentlige debat fokuserer næsten udelukkende på den ”svage” elev – og at det teoretiske niveau er for højt i erhvervs- uddannelserne!

4 Den nye udfordring 95% af ungdomsårgangen skal gennemføre en ungdomsuddannelse Erhvervsskolerne forventes at spille en stor rolle Erhvervsskolerne skal kunne tiltrække såvel stærke som svage elever. Vi må ikke gå på kompromis med fagligheden Erhvervslivets og samfundets behov versus den unge

5 En elev der mistrives! Følgende tendenser ser ud til at betyde øget risiko for afbrud: Hvis man har afbrudt en uddannelse tidligere Hvis man kun har 9. kl. som baggrund og er under 19 år Hvis man er to-sproget (overrepræsenteret) Hvis man er ældre og har økonomiske forpligtigelser Hvis man ikke kan få en praktikplads Hvis man har skuffede forventninger

6 En dårlig vane! ”Vi kender ingen lykkelige Zappere” citat: Ungdomsvejledningen i Århus Afbrud behøver ikke være negativt – men bliver til en negativ gentagelse, hvis den unge blot starter forfra igen og igen.

7 Alder! Tendens til, at unge ikke vælger teknisk skole direkte efter Folkeskolen Tendens til, at de unge der kommer - har vanskeligt ved at klare sig Tendens til, at det er de unge, der indtil i dag er endt i skolepraktik Så hvem fravælger hvem? Det bider vist sig selv i halen! Tag særlig hensyn til den unge og lav forebyggende handlinger

8 Handlemuligheder og samarbejdsflader Realkompetencevurdering Samarbejde med Ungdommens Uddannelses- vejledning (UU) Samarbejde med produktionsskolen i forhold til frafaldstruede elever Arbejde med begrebet ”Praktikparat” på grundforløbet Uddannelsesguide/mentorordning for etniske minioritetsunge Bevidsthed om ”før-fagsprog” - om sproglige barrierer for etniske minioritetsunge

9 Realkompetencevurdering Formelle og uformelle kompetencer vurderes ved uddannelsesstart – fx faglige og personlige kompetencer, engagement, håndelag, læringsstil, forventninger til uddannelsen m.v. Uddannelsesplanen laves på baggrund af kompetencevurderingen som en kontrakt mellem elev og kontaktlæreren/skolen. Ikke frit valg på alle hylder! En fast plan kan også være en individuel uddannelsesplan.

10 Realkompetencevurdering Hvis eleven siger nej – resulterer det i et omvalg i langt højere grad end i et frafald Hvis eleven siger ja – er de mere vedholdende og gennemfører uddannelsen med større tilfredshed.

11 Samarbejde med UU Fintmasket netværk om udsatte elever Kvalificer uddannelsesplanen fra FS med relevant information - problemer kan afhjælpes fra dag et. Frafaldstruede elever håndbæres tilbage til UU med baggrundsinformation. Analyse af konkrete elever, der har et eller flere afbrud bag sig HOT-line i forhold til sociale/psykiske problemstillinger – skrøbelige elever! Handlemuligheder – vi kan gøre det bedre!

12 Produktionsskoler Nogle elever har brug for at modnes før uddannelsesstart – det behøver ikke altid af være efter et personligt nederlag at produktionsskolen vælges! Samarbejde mellem UU, erhvervsskoler og produktionsskoler om frafaldstruede elever Kvalificere EGU for elever, der har vanskeligt ved at gennemføre en EUD

13 Uddannelsesguide 38 etniske minioritetsunge har tilknyttet en uddannelsesguide 38 startede og alle er fortsat i uddannelse Uddannelsesguiden hjælper med det, der er behov for – lektiehjælp, ansøgninger, samtaleteknik, besøg i familien, på virksomheden osv. Voksenkontakt – jeg vil dig!

14 Før- fagsprog Problemer med ”Før-fagsprog” afføder manglende engagement og deraf umotiverede etniske minioritetsunge Større bevidsthed hos alle undervisere omkring det sprogliges betydning for læreprocessen og afbrud Fokusområde for kompetenceudvikling for alle undervisere i områder med mange etniske minoriteter

15 Praktikparat Virkelighedschok – fra en fælles skole- identitet til at stå alene i en virksomhed Forventningsafklaring – begge veje Vær ærlig om barrierer i EUD – fx om praktikpladssituationen Lav virksomhedsforlagt undervisning som afklaring ved usikkerhed eller manglende bevidsthed om egne personlige kompetencer

16 Opsamling – vores fælles opgave Afbrud er resultat af manglende samspil mellem forskellige faktorer i den unges liv. Alle omkring den unge bør være bevidst om afbrudsårsager og handle proaktiv Konsekvens, nærhed og netværk skal støtte op om den enkelte unge Samarbejde mellem institutioner skal øge bevidstheden om årsager og handlemuligheder og dermed bidrage til kompetenceudvikling af undervisere, vejledere m.v. i bred forstand

17 Opsamling – for TS medarbejdere Gå ikke efter den mindste fællesnævner men stil krav, der matcher den enkelte elev. Sæt faglighed i centrum – sociale kontakter skabes i arbejdsfællesskabet Tag hånd om den enkelte elev også hvis vedkommende ikke ønsker at fortsætte på skolen Insister på samarbejde mellem institutioner og især UU Indgå aktivt i netværk i lokalområdet for at give modbilleder til et lidt støvet image Deltag i den offentlige debat med nye vinkler på hvad erhvervsuddannelserne står for

18 Hvordan kan vi komme videre? Ved at erkende, at det vi har gjort tidligere ikke er godt nok! Ved at sætte spørgsmål ved egen praksis! Ved at være åben overfor at prøve nyt! Ved at indgå i dialog og samarbejde Ved at tro på, at man altid kan blive klogere og bedre igennem et større kendskab til hinanden.