Hvad er handlingslogik? En handlingslogik prøver at fatte handlingers logik og udtrykke den i et formalt sprog. Handlingers logik består i handlingers struktur og hvad der følger af denne struktur.

Struktur generel En struktur blev defineret (jf. FOL, slide 4) som ”sammenhængen mellem elementer, der er indbyrdes forbundne efter bestemte love, regler el principper. S. er da de lov- el. regelbestemte relationer mellem elementerne” (Lübcke 1996, 114).

Struktur - mening Nogle strukturer har en interessant egenskab – de kan være bærere af mening. Mening er selv en sammenhæng eller relation mellem objekter – eller en relation mellem sammenhænge mellem objekter, dvs. mellem strukturer. Typisk meningsrelation: Et ord relateret til en genstand, Fx ordet BORD og et eller andet bord i verden

Figur HL.1 mening = relation mellem strukturer meningsrelation BORD = struktur af bogstaver som repræsenterer en struktur af fysiske ting Bord = struktur af borddele (plade, ben, lister, skruer, …)

Struktur - virkning En lov- eller regelbestemt sammenhæng af elementer kan ikke kun være bærer (repræsentant) af mening, men også årsag for en virkning. Dvs. strukturer er regel- eller lovbestemte sammenhænge der enten betyder (repræsenterer) eller bevirker noget.

Figur HL.2 Tegnstrukturer er eksempler på den første strukturart (jf. Figur HL.1), fysiske eller tekniske systemer der virker på deres omgivelse – fx en vindmølle eller et dyr - er eksempler på den sidste strukturart.

Strukturløse sammenhænge: mængder Ikke alle sammenhænge af elementer er strukturer. En strukturløs sammenhæng af elementer kalder man en mængde. Mængder kan dog bruges som ”råstof” til abstrakte strukturer. Men i og for sig er mængder menings- og virkningsløse. Det er de fordi de er abstrakte størrelser.

Figur HL.3 Alle de ting der står/ligger på mit skrivebord er en mængde. Denne mængde har i og for sig ingen betydning og udøver ingen virkning.

Virkelighedsstrukturer reelle situationer En reel/virkelig situation har en virkelighedsstruktur, dvs. den en lov- eller regelbestemt sammenhæng af elementer der har en virkning på strukturens elementer og/eller andre strukturer. En situation kan strukturelt set opfattes som en sammenhæng af ting, egenskaber, relationer og lokaliseringer i tid og rum. (jf. Barwise/Perry 1983)

Figur HL.4 statisk situation En situation er fx at der står en tekop på køkkenbordet i vores hus i Faddersbøl, Thy, den 30.07.2003, kl. 08:15. Den står der, lad os sige, indtil kl. 08:17 uden at der sker noget med den. Sådan en inden for et bestemt tidsrum uforanderlig eller statisk situation kaldes tilstand.

Virkelighed og forandring Tilstande er dog egentligt abstraktioner. Reelle situationer er dynamiske i den forstand at de er strukturer som bevirker noget. De er (begrænsede) virkelighedskonstellationer der forandrer sig selv eller andre virkelighedskonstellationer (se efterfølgende videoklip). Virkelighedsstrukturer er forandringsstrukturer - dvs. de elementer der udgør en strukturs genstande, forandrer sig mhp. deres egenskaber, relationer eller rum-tids-lokaliseringer.

Figur HL.5 En situation der forandrer sig – jf. vimpel, blade+grene – = hændelse/ begivenhed

Love, regler Love er årsagssammenhænge hvor den samme årsag (den samme situation) under de samme (lignende) omstændigheder fremkalder de samme virkninger (situationer). Der findes fysiske love (naturlove) og praktiske love (regler, normer).

Figur HL.6 fysisk lov En fysisk lov siger hvad der vil ske, hvis en bestemt årsag (fysiske kræfter + bestemte udgangsbetingelser) er til stede: i lignende situationer som på billedet vil blomsterne altid bevæge sig på grund af fx vindstød (luftmolekylernes bevægelser der skubber mod blomsterne).

Figur HL.7 En praktisk regel eller norm siger hvad man skal gøre for at realisere en bestemt hensigt (dvs. ønsket situation): skakregler er fx handlingsregler der siger hvordan man skal trække med de enkelte figurer på brættet for at opnå spillets mål.

Videnskabsteoretisk grundantagelse virkelighedens lovmæssighed, handlingskausalitet En videnskabsteoretisk grundantagelse (postulat) siger at der ikke sker noget i verden uden årsag. (jf. Figur HL.8) Et handlingsteoretisk postulat siger at handlinger bevirker noget som ikke ville opstå uden handling.

Figur HL.8 Eksempel: På mit skrivebord står og ligger forskellige slags ting. Det gør de fordi tyngdekraften holder dem fast på bordpladens overflade. Det vil de blive ved med at gøre hvis ikke en anden fysisk årsag (fx et kraftigt vindstød gennem det åbne vindue) eller en handling ophæver tyngdekraften.

Figur HL.9

Handlingers funktion viden, kunnen Handlinger er strukturer der både betyder og bevirker noget.

handlingsbetydning Handlinger betyder noget fordi de repræsenterer viden. Hvis jeg vil cykle en tur, må jeg vide hvad en cykel er og hvordan den fungerer. Det kan man kalde teoretisk viden. Det forudsætter også praktisk viden i form af at jeg kan (har lært at) cykle.

Viden teoretisk, praktisk Teoretisk eller epistemisk viden er en struktureret (dvs. regelbestemt) repræsentation af virkeligheden. Praktisk viden eller kunnen er en aktørs (a) handlingsevne, dvs. en for aktør a mulig aktivitet. Hvad en aktør a kan gøre, afhænger af hvad han/hun teoretisk ved om verden og praktisk kan gøre, for at forandre noget i verden.

Handlingsbetingelser kunnen, lejlighed Hvis man kan noget, så har man mulighed for at gøre det man kan. Kunnen – også kaldet evne eller kompetence – er én (personafhængig) handlingsbetingelse. Der findes også saglige/fysiske handlingsbetingelser. For at kunne gennemføre en handling skal der også være en passende lejlighed til at gøre det. Eksempel: Vil jeg åbne en dør, så kan jeg kun gøre det, hvis døren er lukket.

Hensigt/intention Hensigten eller intentionen med en handling er det man vil realisere eller bevirke gennem handlingen. Ikke alt hvad man gør, gør man med en bestemt hensigt. Læner jeg mig mod en væg og tænder derved kontakten for loftslampen, så kan man ikke sige at jeg har udført handlingen at tænde lyset.

Intention forudsætter viden Handlingsintention forudsætter at aktøren ved gennem hvilken handlingstype den ønskede situation kan bevirkes. Intention forudsætter også at aktøren har den nødvendige praktiske viden (evne, kunnen) for at kunne gennemføre den type handling der kan bevirke den ønskede situation. Intention forudsætter også at aktøren ved hvilke betingelser der må være opfyldt for at handlingen kan gennemføres. Man kan sige: en aktørs intentioner er afledt af hans/hendes praktiske og teoretiske viden.

handlingsmening Der findes en mening med handlinger. Hvis en person a cykler fra sted A til sted B i tid t, så betyder det at a bevæger sig fra A til B i tid t. Dvs. a overvinder en afstand. Handlingstypen at cykle er altså en bestemt form for bevægelse fra et sted til et andet. Det kan være at a forbinder helt bestemte hensigter med at cykle fra A til B – han vil måske mødes med sin kæreste i B.

Logik, sprog, formalisering Der findes forskellige opfattelser af logik. Fælles for disse opfattelser er måske at logik har med strukturer at gøre der bærer en mening eller bevirker noget. Fælles er også at man kan udtrykke disse strukturer vha. sprog eller andre symbolsystemer. Sprog der viser en situations struktur kaldes også formelle sprog. Uenige er logikere om hvilke strukturer der skal opfattes som logiske. Mange logikere har været den opfattelse at logik er tænkningens (fornuftens) struktur. Mange logikere har også været den opfattelse at tænkningens logik viser sig i de naturlige sprogs strukturer.

Logik og virkelighed Nogle logikere er den opfattelse at ikke kun tænkning og dens udtryk i sprog har en logik – dvs. en slutnings-struktur -, men også alle mulige slags virkelighedsstrukturer eller situationer. En af disse logikere (Barwise 1989) har præget udtrykket situationslogik. Da handlinger ikke kun betyder, men også bevirker noget, må de opfattes som virkelighedsstrukturer eller reelle situationer. En handlingslogik må derfor være en situationslogik.

Handlingslogik Hvis handlinger har en logik, så må der kunne konstrueres et formalt sprog, der kan repræsentere de elementer som efter bestemte love, regler eller principper er forbundne til en sammenhæng der udgør en handling.

Handlingsstruktur Vil man konstruere en handlingslogik, dvs. et formalt handlingssprog, så må et af de vigtigste spørgsmål være, af hvilke strukturelementer handlinger består. Hvilke elementer skal være til stede for at deres sammenhæng gør dem til handlinger?

Typiske handlinger og deres strukturelementer natursproglige handlingsudtryk For at finde de væsentlige elementer en handling er sammensat af, er det måske en god idé at kikke på nogle eksempler på (prototypiske) handlinger samt modeksempler på nogle tilstande eller begivenheder der ikke er handlinger. Som ledetråd kan der kikkes på natursproglige handlingsudtryk.

Eksempler på natursproglige handlingsudtryk I naturlige sprog udtrykkes handlinger bl.a. gennem finitte verber i sætninger som fx   Han lytter til musik Hun er i gang med at lave bål Jeg har skrevet en artikel Du vaskede op for en uge siden Vi vil spise om fem minutter I havde snakket hele natten finit handling (person, tempus) infinit handling handlingsobjekt

”Handlingsgrammatik” Der aftegner sig allerede en (grammatisk) struktur i disse eksempler i form handlingssætningernes grammatik som kan gengives sådan: handlingssubjekt (personbetegnelse: egennavn, stedord, bestemt beskrivelse)— [handlingstype (infinit verbum: upersonlig, tidsløs)] gennemførelsesoperator (finit verbum: person, tempus) [handlingsobjekt eventuelt (navneord)]

Figur HL.9 Handlingssituation (lejlighed): et sted i verden på et bestemt tidspunkt h-subjekt = person h-objekt: maleri h-middel: blyant, staffeli, lampe, … h-type: at male