Dansk sprog og sprogbrug 2 Michael Dal

Præsentationer af emnet: "Dansk sprog og sprogbrug 2 Michael Dal"— Præsentationens transcript:

1 Dansk sprog og sprogbrug 2 Michael Dal
Sætningen og dens led Dansk sprog og sprogbrug 2 Michael Dal

2 Sætninger består af led
Betragt følgende sætning: Peter spiste en pizza. Denne sætning består af tre led: a) et grundled (subjekt), b) et udsagnsled (verballed) og c) et genstandsled (objekt). For at markere dette kan man bruge et kryds og bolle system. = Udsagnsled (verballed) = Grundled (subjekt) = Genstandsled (objekt)

3 Grundled (subjekt) Et grundled i en sætning viser, hvem der foretager handlingen, eller hvem/hvad der siges noget om. John elsker Susanne. x Susanne bliver elsket af John. Penge er en dejlig ting at have. I en sætning, hvor grundleddet er ”der”, taler vi om et 'foreløbigt grundled'. Der er mange mennesker inde i supermarkedet (x) x (”Der” er foreløbigt grundled for det egentlige grundled ”mange mennesker”).

4 Udsagnsled (verballed)
Udsagnsleddet viser handlingen i en sætning, samt sætningens tid. John elsker Susanne. o Susanne elskede John. John har elsket Susanne NB! Udsagnsleddet kan dog også udtrykke en tilstand eller fungere som et lighedstegn. Han er stor At rejse er at leve.

5 Genstandsled (objekt)
Genstandsleddet i en sætning er det, som udsagnsleddet sammen med grundleddet 'gør'. John elsker Susanne. X O De har spillet musik hele dagen. X O (Man finder ofte genstandsleddet ved at stille et spørgsmål med ”hvad/hvem”. Hvem elsker John? Hvad har de spillet?)

6 Flere sætningsled Udover grund-, udsagns- og genstandsled er der også hensynsled og omsagnsled. Hensynsled (her markeret med ) Hensynsleddet i en sætning viser den/det, handlingen er til gavn for/rettet imod. Læreren fortalte eleverne en historie. X O Susanne gav John alle bøgerne. X O

7 Omsagnsled til grundled (subjektsprædikat)
Hvis verbalet i en sætning er være, blive, hedde, kaldes, synes, forekomme, følger et led der er en nærmere betegnelse for subjektet. Dette led kaldes subjektsprædikat. Eksempler: Drengen hedder Lars drengen er subjekt, hedder er verbal, og Lars er subjektsprædikat. Nu bliver jeg vred jeg er subjekt, bliver er verbal, og vred er subjektsprædikat.

8 Øvelse med subjektsprædikat
Vær helt sikker på at du har forstået forklaringen og eksemplerne på den sidste transparent , før du går i gang med øvelsen.  Udpeg subjektsprædikatet i disse sætninger: 1) Christian skal være soldat næste år 2) Han er en stor skuespiller 3) Han bliver student til sommer 4) Min kusine hedder Marianne 5) Din udtalelse forekommer mig noget forhastet

9 Omsagnsled til genstandsled (objektsprædikat)
I forbindelse med visse verber (kalde, gøre til m.fl.) kan der optræde et led som angiver en nærmere betegnelse for objektet. Et sådant led kaldes objektsprædikat. Eksempler: Romerne valgte Cæsar til konsul Cæsar er objekt for verbalet valgte til, og konsul er objektsprædikat. Nybyggerne gjorde prærien beboelig nybyggerne er subjekt, gjorde er verbalet, prærien er objekt, og beboelig er objektsprædikat

10 Øvelser med objektsprædikat
Vær helt sikker på at du har forstået forklaringen og eksemplerne på den sidste transparent, før du går i gang med øvelsen.  Udpeg objekter og objektsprædikater i disse sætninger: 1) De kalder pigen Marianne 2) Vi maler væggen gul 3) Journalisten gjorde ham meget vred

11 Biled (adverbial) Endelig er der adverbialer. Adverbialet beskriver et verbum, et adjektiv eller et adverbium. Ofte er det adverber som bruges som adverbialer, men det finnes også andre ord som kan brukes som adverbial. Det gælder for eksempel præpositionsudtryk og adjektiver. I en sætningsanalysen klassificerer man mange af leddene i en sætning som adverbialer.