Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Flerårige energiafgrøder som miljøfremmende foranstaltning Irene Wiborg.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
AGWAPLAN konceptet Skejby, den 30/ ved
Advertisements

Egon Noe Og Anne Mette Langvad Danmarks JordbrugsForskning
Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Landscentrets aktiviteter på bioenergi
Rådgivning af vækstlandbrug
Råd til gode oplevelser… Rådgivernes erfaring med IPM- rådgivning Christian Hansen Fagkoordinator planteavl.
AGWAPLAN Betalingsmodel - sammenhæng mellem reduktion af næringsstoffer og betaling •baggrund •den engelske model •erfaringer fra AGWAPLAN •oplæg og debat.
Professor (mso) Christina D. Tvarnø Udbud og innovation Fremtidens muligheder og anbefalinger.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Organiseringen af rådgivningen V/miljøchef Hans Roust Thysen.
Det rådgivende salg Tanke-eksperiment del 1 De tre sælger arketyper
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
Flerårige energiafgrøder
Planteværn Online -uovertruffent værktøj •Nyeste viden indenfor planteværn •15+ års validering • markforsøg •Anvendes af alle konsulenter •Ca
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Hånden på hjertet. Skal de danske landdistrikter afvikles eller udvikles og hvorfor? Hvordan ser du landdistrikternes fremtidige rolle i et større samfundsmæssigt.
Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Disposition Indledning Hvad samarbejdes der om ?
AGWAPLAN Side 1 · · Projekt om balance mellem produktions- og miljøhensyn Vandplan – indhold, udarbejdelse og realisering.
AGWAPLAN AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en buttom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta.
Gør modspilleren til medspiller Landmændene, myndigheder, naturfredningsforeningen, m.fl. Irene Wiborg Videncentret for Landbrug.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring Lone Kørnøv ’Miljøvurderingsdag 2014’, august /14Lone Kørnøv, DCEA.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
AGWAPLAN Green Network konference den 23. oktober 2006 Side 1 · · AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål 23. oktober.
Integreret Plantebeskyttelse, IPM Kursus for rådgivere den 29. august 2012 på Koldkærgård og den 4. september 2012 hos Gefion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan bliver landbruget klar til at producere mere energi Kathrine Hauge Madsen
Fra kontrol til sparring Jesper Hansen Jammerbugt Kommune.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Ø90 Online Ø90-Opgørelse og arbejdsgange Kursus efterår 2005 Helle Hovgaard Ledende økonomikonsulent.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Fælles europæiske anbefalinger om håndtering af bekæmpelsesmidler i TOPPS Landskonsulent Poul.
LIFE Kommunikationsstrategi
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Få styr på skatten, inden du rejser ud Specialkonsulent Søren Hjorth.
AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en bottom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta Wiborg,
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Hvor og hvordan afsætter man fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning Gylleseparering og afbrænding.
Integreret Rådgivning på Bedriftsniveau Workshop /1 2009, Sabro Kro Helge Kjær Sørensen Sekretariatschef.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU.
Landbrugets Rådgivningscenter Krav til planteavlsrådgivningen -når kravet til landmanden er tilpasning. V. Heidi Hundrup Produktionsøkonomigruppen.
Natura 2000 – status Landbrugets rolle i fremtiden Annette Pihl Pedersen, LRØ
AGWAPLAN Dagsorden  Velkomst ved formand for styregruppen Carl Åge Pedersen  Kort præsentationsrunde  Projektets mål. Fastlæggelse af miljømål. Samarbejde.
Lagerstyring – krav og værktøj
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Hvorfor nåede demonstrationslandbrugene ikke ned på 1,7? Jens Erik Jensen.
H:\EJO\Præsentationer\Vandramm.ppt Vandrammedirektivet – set fra tegnebogen Niels Peter Nørring Vicedirektør i Dansk Landbrug Plantekongressen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Plantekongres 2007 Finansiel risiko og personlig risikoprofil – er der balance? Jens Chr. Petersen.
AGWAPLAN Ledermøde den 16. april 2007 Side 1 · · AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål Irene Asta Wiborg, Landscentret.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Afdelingen for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter Rådgivning om samarbejde Vores udgangspunkt var Gode varige samarbejder bygger på tillid Det fik vi.
Driftsledelse på planteavlsbedriften Konsulent Erik Sandal Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
H:\EJO\Præsentationer\Planteko.ppt De danske marker om 5-15 år - set med de politiske briller Carl Aage Dahl Adm. Direktør, Dansk Landbrug.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Økonomi i planteværn på 500 ha? Indlæg på Plantekongres Session 1,5 Jens Erik Ørum Afdeling for Jordbrugets Driftsøkonomi Miljø, naturressourcer.
Kan landbruget reducere pesticidforbruget yderligere? Chefkonsulent Carl Åge Pedersen Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan dyrkes foder til grisene. Heidi Hundrup Projektleder.
VANDRÅD KAN ØGE SAMARBEJDET I ET OPLAND IRENE ASTA WIBORG FLEMMING GERTZ.
SUF - gevinstrealisering
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Ny målrettet arealregulering af landbruget
Præsentationens transcript:

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Flerårige energiafgrøder som miljøfremmende foranstaltning Irene Wiborg

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Hvordan ”sælges” flerårige energiafgrøder? Flerårige energiafgrøder kan ikke stå alene som afgrøde Der skal flere til at betale gildet

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Udnyt paletten af muligheder Økonomi i beskyttelse af vand Restprodukter er også penge værd! Hvordan optimerer du jagtlejen på din ejendom? Hvad koster energi på din bedrift? Brug af brakareal til nonfood giver mere harmonijord Multifunktion og innovation er vejen frem!

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Eksempel på område, hvor det er optimalt at placere indsats ét sted:

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Kræver at flere har set perspektivet i at anvende flerårige energiafgrøder Eksempler: Århus Amt Samsø-projekt: Elefantgræs som grundvandsbeskytter - en hel speciel situation, men det er en god øjenåbner at bruge myndigheden som sparringspartner - ejerskab AGWAPLAN: Integreret rådgivning vedr. miljø og produktion Ringkøbing Amt Handleplan Ringkøbing Fjord Produktions- og miljørådgivningskoncept

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Dialog om problemløsning mellem amt og landbrug Integration af landbrugs- og miljømål til fælles bedste Kræver tillid Kræver interesse i at optimere på begge mål

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Motivation fra miljømyndighedens side I landboamter (Ringkøbing) har det betydning at landbruget er tilgodeset, - dvs. at metoder skal være spiselige for landmændene I byamt (Århus) har det betydning at man har haft en proces, hvor emner som borgerinddragelse er tilgodeset

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Eksempel indsatsplaner drikkevand – Århus Amt Krav stilles på oplandsniveau Det er ligegyldigt for myndigheden, hvordan mål nås (kan dog hjælpe med scenarier) Som vidensbaseret institutionstype skal de have videnskabelig sikkerhed for at indsatsen virker

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Landmænds interesse Opnåelse af mål på mest prisbillig måde Problem: Manglende incitament i at samarbejde om opnåelse af mål Der bør være en struktur, der øger incitament om at finde den mest optimale løsning på bedriftsniveau og oplandsniveau

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Udfordring i forhold til landmænd Hvordan tænker de forskellige landmandstyper Hvad er en ”rigtig” landmand? Hvad er ”rigtig” landbrug? Trendsættere i lokalområde kan ændre opfattelser af hvad God Landbrugspraksis er

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsulenterne kan hjælpe med at være øjenåbner Over for forskellige landmandstyper og forskellige myndighedstyper Men det kræver at de får rollen!

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Resultat Konsulent

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konklusion Flerårige energiafgrøder er interessante når de placeres så flere mål tilgodeses samtidig Centralt at såvel landmænd som miljømyndigheden ser perspektivet i anvendelse af afgrøden Det kræver dialog og demonstration om veje målopfyldelse Det kræver tillid mellem aktørerne til at såvel produktions- som miljømål nås som hævdet