7. kursusgang Kreative metoder

På programmet Opgave til næste gang Kreative metoder Hvorfor bruge kreative metoder? Projektive teknikker Collage

Projektopgaver Miniprojekt Ny opgave:  Overvej hvordan I kan bruge kreative metoder i projektet. Beskrivelse af jeres første resultater af research - både quick & dirty og andet Forbered jeres undersøgelser Deadline er fredag den 27/03-09 kl. 16

Hvad forbinder du med ordet knallert? Masser af drømme Frihed fra forældre Lir – damer og maskiner Show-off Drengeting Potens

Det sagde de.. Om undervisningen: ”Knallertkørekortet er noget der bare skal overstås” ”Det er latterligt, at man skal lære at køre på knallert – det er jo bare en cykel med gashåndtag” ”Det er spild af tid” ”Vi gider ikke læse i den selvom vi låner den (om knallertbogen)”

Det sagde de! – 2 Om at køre på knallert: ”Kører rundt uden egentligt mål” ”Kører rundt for at få luft” ”Jeg kan godt lide at rode med den”

Det sagde de! – 3 Om ulovlig kørsel: ”Du kan ligeså godt kører på knallert uden kørekort – du bliver ikke taget” ”Hvis turen tager tre minutter tager jeg ikke hjelm på” ”Hvis du har lidt omkløb i hovedet har du altid hjelm på – på de lange ture” ”Hastighed betyder ikke så meget” (Ekko fra far!) ”Den er bygget til to – men i Danmark må du kun være en på”

Produktet Bogen: Knallert - sikkert af sted Kort&kompakt - 32 sider Fakta – selv tage stilling Sprog i de unges øjenhøjde - ikke funky men det virker

Opslag i Knallertbogen

Opslag 2

Nanna&Peter Manuskript lavet på baggrund af fokusgruppen Tema: De unges liv med knallerten som en naturlig del Novellefilm der viser alt det man ikke må - med indlagte valg Oplæg til diskussion på holdet Dvd – med ekstra materiale: interviews med pårørende og ofre

Hvad er kreative metoder? Kreative metoder er metoder af kvalitativ karakter, der går videre end ”ren snak”, bl.a. ved f.eks. at: bruge fysiske elementer, stille målgruppen overfor konkrete valg, observere målgruppens handlinger mm.

En slags øvelser Kort sagt en slags øvelser: ”Man kan lave forskellige øvelser, hvor man beder deltagerne om at rangordne udtalelser på papkort, fotografier, varer eller hvad der nu er relevant i forhold til ét af problemstillingens underspørgsmål.” (Bente Halkier (2002): Fokusgrupper; 50) Vær opmærksom på: ”Hvis hjælpemidler og øvelser skal inkluderes i fokusgrupper, skal disse selvfølgelig afspejle problemstillingen, emnerne og hænge sammen med de andre spørgsmål.” (Bente Halkier (2002): Fokusgrupper; 48)

Hvorfor behov for kreative metoder For at få fat i viden, holdninger, etc, det kan være svært at få med det kvalitative forskningsinterview.   Kreative metoder kan være gode at bruge som supplement undervejs i undersøgelsen til alt det, det kan være vanskeligt, eller meget svært at tale sig frem til – f.eks. holdninger og praksis. Kreative metoder er gode at anvende ved metodetriangulering, f.eks. med interview og observation.

Svagheden ved det kvalitative interview Svagheder ved det normale kvalitative interview, er at det er:   intellektualistisk, den tilsidesætter de emotionelle aspekter ved viden, overser empatien som erkendelsesform immobil, interviewpersonen sidder og taler, de bevæger sig ikke og handler ikke i verden kognitivistisk, den fokuserer på tanker og oplevelser på bekostning af handling  (Kvale, Steinar: "InterView, s. 283)

Hvilken viden kan opnås med kreative metoder – nogle eksempler Målgruppeanalyse Konceptudvikling Produktafprøvning Normer og værdier Forforståelser og forståelsesrammer Faktisk adfærd/handlinger Identifikation Idégenerering Visuel smag/æstetik Konceptudvikling Evaluering Konkrete ønsker til form og indhold

To specielle forhold Kreative metoder er anvendelige ved to metodiske problematikker: Say/do-konflikter: Hvad folk siger de gør og mener og hvad de i virkeligheden gør og mener.

Hypotetiske spørgsmål Ved hypotetiske spørgsmål, ala: Kunne du tænke dig....forestille dig..? Kan det være vanskeligt at opnå valide svar. Derfor kan det være godt at prøve at få konkretiseret den måde man spørger på, ex:  ”I forbindelse med området ”nye IT-anvendelser” har prototyping længe været anerkendt som en effektiv måde at supplere – og vurdere relevansen af – abstrakte designbeskrivelser. Dette skyldes, at de giver brugerne en konkret og håndgribelig oplevelse af, hvordan et system kan understøtte deres arbejde.” (Bødker et al. (2000): "Professionel IT-forundersøgelse”, s. 75) Nyt blad - prætest med en version 0.9

Projektive teknikker Hvad er projektive teknikker?   Forskellige teknikker, hvor man præsenterer modtageren for noget konkret ofte fysisk materiale. F.eks. en flyttekasse fyldt med effekter der har forbindelse med en flytning Eksempelvis andre pjecer, blade eller hjemmesider om samme emne og lignende, f.eks. Lumsaas Kirke i forhold til andre kirke-sider

Forskellige slags projektive metoder Direkte metoder   Spørge konkret indtil et emne - probe Få feedback på storyboard, prototyper, konceptideer Få feedback på layoutskitser, æstetik, indholdsovervejelser mm. Få målgruppen til at indgå i udviklingsprocessen

Indirekte metoder Kollage Billedsortering Billedfortolkning Ordmetoden   Billedfortolkning Ordmetoden Associationer Scenarier   Observationer - tænke højt test

Ordmetode Enten ved at lade folk selv definere dem eller ved at vælge selv Positivt ladet ord : Sjovt Spændende Lærerigt Underholdende Let Udbytterigt Udviklende Givtigt   Negativt ladet ord : Farligt Utrygt Stressende Kedeligt Hårdt Dumdristigt Ærgerligt Ligegyldigt

Eksempel: Smittekildekort Smittekilder: Ved at have samleje Ved at have oralsex Ved at have analsex Ved at dele kanyle Ved en blodtransfusion Fra mor til barn ved fødsel   Ikke smittekilder: Ved at kysse Ved at drikke af samme glas Ved at bruge samme toilet Ved at gå i svømmehal Ved at røre ved et sår Ved at give hånd Ved at sove i samme seng Ved at dele make-up Ved at gå i solarium Ved at dele tandbørste Deles op i: Smittekilde, Ikke smittekilde, Ved ikke

Billedøvelse Hvad kan billedøvelsen bruges til? ”Det som er den centrale pointe er at inddragelse af billedmateriale i empiriindsamlingen på afgørende vis udvider vores forståelser af kommunikationens kompleksitet og giver konkret indsigt i, hvordan individuel og kollektiv betydningsdannelse foregår i en kommunikativ praksis.” (Hee Pedersen, 2004, s.41) - Puha - men sådan noget som undersøgelser af køn, fordomme, etc. kan metoden være god til.

Forløb af billedøvelsen et eksempel Variation i momenter - vekselvirkning mellem individ og gruppe: Individuelle valg og refleksioner   Præsentation af valgte billeder med begrundelse for valg i runde Forhandling og fælles valg Individuel refleksion omkring spørgsmål En runde hvor man udveksler refleksioner

Vigtige overvejelser Bred udvælgelse af billedmateriale ”Billederne var udvalgt med henblik på, at det skulle være muligt at lægge mange forskellige slags betydninger ind i dem.” Konstruktion af spørgsmålet - eksempler Vælg 4 billeder, som kan repræsenterer 4 egenskaber man må besidde, hvis man skal have det godt i f.eks. en organisation. Vælg 5 billeder som for dig kan repræsentere 5 kvaliteter, som er vigtige at have, hvis man f.eks. skal være sund

Slut for i dag...

Projektopgaver Konkretisere undersøgelsesdesign Lave interviewguide/udvikle spørgeskema Træffe interviewaftaler Evt. udveksling af interviewofre Hvad er jeres udvælgelseskriterier for målgruppen? – og hvorfor? Hvad er væsentlige kriterier for målgruppen? Hvorledes vil I sikre jer at få dem repræsenteret i udvalget? Kom ud og interviewe eller lave spørgeskema-undersøgelse Det er nu undersøgelsen for alvor skal i gang!

Opgave til 1. midtvejsevaluering, 1 Hver gruppe skal aflevere en opgave på ca. 10 sider, om planlægningen af jeres målgruppeanalyse. Jeg vil foreslå følgende struktur:   1-2 sider med undersøgelsens formål, problemformulering, kommunikationsprodukt og evt. afsender, samt jeres motivation for at lave undersøgelsen. 2-3 sider om jeres overordnede tilgang til undersøgelsen. Hvilke kommunikationsteorier vælger I at anvende, hvad er jeres undersøgelsesdesign – og hvorfor?

Opgave til 1. Midtvejsevaluering, 2 2-3 sider med begrundelse for jeres udformning af spørgeskema eller interviewguide. Hvad er det for en viden, I gerne vil opnå? Hvilke typer af spørgsmål stiller I? Og hvordan får I operationaliseret teorien i undersøgelsen? 1 side med en vurdering af undersøgelsesdesign og interviewguide/spørgeskema udfra validitets- og reliabilitetskriterier. 1 side med begrundede spørgsmål, som I gerne vil have feedback på til midtvejsevalueringen.  Vedlæg interviewguide og/eller spørgeskema i bilag Deadline er mandag d. 29.10 kl.10 – husk både at sende til mig og til jeres opponentgruppe.

6 vidensformer Bødker et al. præsenterer 6 vidensformer som både designere og brugere/målgruppe skal være i besiddelse af i en udviklingsproces: (Bødker et al. (2000): "Professionel IT-forundersøgelse”, s. 74)

Øvelse Hvordan kan I supplere jeres undersøgelse ved at benytte projektive metoder? Hvilken viden kan I opnå herved? Hvad skal jeres forskningsspørgsmål være? Hvordan ville I udføre undersøgelsen?

Opgaver til observation Hvilke tillægsord bruges i forbindelse med snakken om det sunde? Hvilke sundhedsbegreber kom på banen? Hvilke argumenter vandt mest genklang i gruppen? Hvorfor? Hvad sker der, når de griner? Hvordan forløber den ikke-verbale kommunikation? Hvad sker der, når de skal nå frem til konsensus?

Sundhedsbegrebet

Opgaver til observation Hvilke tillægsord bruges i forbindelse med snakken om det sunde? Hvad sker der, når de griner? Hvilken type ord bruges til at beskrive idealsituationen? Hvilke argumenter vandt mest genklang i gruppen? Hvorfor? Hvad sker der, når de skal nå frem til konsensus?

Øvelse Diskuter gruppevis:   Hvordan kan I anvende scenarier som kreativt redskab i jeres undersøgelse? Hvordan I kan supplere jeres målgruppeanalyse ved hjælp af observation? Hvad kan I opnå indsigt i herved?

Scenarier Hvad er et scenarie? ”Et scenarie er en fiktiv fortælling om en bruger, der bruger et system.” Grundelementer i scenariet: En hovedperson Et sted Et forløb/handling Et mål

Hvad kan scenarier bruges til? Ifølge Lene Nielsen på 4 forskellige måder: Som en prototype af det færdige system Som en kravspecifikation til det færdige system Som et kreativt redskab Som kommunikationsredskab om brugere og system i designgruppen

Hvorfor bruge scenarier ”Når scenarierne er skrevet som fortællinger, kan de skabe identifikation og indlevelse i brugernes hverdag, omgivelser og opgaver.” Dette gælder både for designere og målgruppen

Modelbruger Modelbrugeren er scenariets hovedperson, ex. Kira der går i 3.g. En modelbruger beskrives udfra de træk, der er væsentlige for dem som målgruppe, ex. køn, alder, interesse, relevansopfattelse, barrierer… Der kan godt være flere modelbrugere, hvis der er væsentlige forskelle i målgruppen i forhold til kommunikationen, ex. den positive/negative, de unge/ældre, den gennemsnitlige – de afvigende.

Konstruktion af scenariet Udfra Lene Nielsen konstrueres scenariet som en fortælling indeholdende: Set-up: en præsentation af bruger og sted Målet: som brugeren vil opnå og finde Løsningen: slutresultatet/lykkes det Plottet: brugerens vej til målet samt motivation,

Brug af scenarier Ex. til undersøgelse af fordomme+handling Hvordan vil du reagere, hvis du opdagede at din tandlæge var hiv-smittet? Hvordan vil du reagere, hvis du vidste kokken på en restaurant var hiv-smittet?

SWOT-analyse SWOT Styrker Svagheder Muligheder Trusler Bruges normalt til at vurdere en organisations strategiske situation og risikofaktorer.

Brug af SWOT I en målgruppeanalyse kan SWOT ex. bruges til sidst til at få præciseret: Om en given it-teknologi kan være relevant for målgruppen, Hvilke muligheder og risici målgruppen ser ved at anvende teknologien   Kan give en meget realistisk billede af: Om interviewpersonen også tilhører målgruppen. Hvilken usikkerhed der eksisterer hos målgruppen

Online metoder Arbejdet med online metoder rummer mange af de almindelige metodeovervejelser, som hvem skal deltage, hvad skal der spørges om, strukturen af forløbet mm. Der er både fordele og ulemper ved online metoder.

Fordele ved online metoder Udvidet adgang til informanter Bred geografisk tilgang Folk det er vanskeligt at nå (skifteholdsarbejder, direktører,...) Lukkede sites (datingsites, intranet) Følsomme emner Politiske emner Interessegrupper/communitys Spilverdenen   Tids og ressourcebesparende Ex. transportudgifter, transkription. Dog selektion af materiale, rekrutering og efterfølgende bearbejdning – tager tid.

Vanskeligheder Skabe kontakter og rekruttere Finde email-adresser  Sikre samarbejdsvilje Selv om folk har internetadgang, er det ikke sikkert, at de bryder sig om at blive interviewet online.  It-kompetencer Det er ikke alle der er lige gode til at formulere sig skriftligt, ved brug af et tastatur. (Mann & Stewart (2000): Internet Communication and Qualitative Research, s. 26-30)

Interviewerrolle Interviewerrolle Minus fysisk kontakt og kropssprog Fravær af den fysiske krop. Den mellemmenneskelige kontakt bliver reduceret. Det kan være en fordel ved nogle emner og en ulempe. Sprog Sproget skal nu bære hele kommunikationen. Hvordan laver man en god stemning? Skal man bruge emoticons mm? (Mann & Stewart (2000): Internet Communication and Qualitative Research, s. 125-140)

Etik Selv om materialet nu på nogle måder er meget mere tilgængeligt, gælder der stadig de samme etiske regler for at bedrive videnskab med mennesker.   Næsten i endnu højere grad.

Forskellige slags online metoder En af de mere oplagte metoder er online spørgeskemaer, men i princippet kan de fleste andre metoder overføres til en virtuel udgave.   Online standardiseret interview Struktureret e-mail interview Online spørgeskema (it-kompetence + tid) Online ikke-standardiseret interview Semi-struktureret/åbent E-mail interview Chat - f.ks. stor undersøgelse af unge brugere af et filmsite i gang

Flere online metoder Online observation Online deltagende observation Online fokusgrupper ”Det første man skal overveje er, om emnet for fokusgruppen og fokusgruppens potentielle deltagere passer til cyberspace.” (Halkier (2002): Fokusgrupper, s. 72)