Fra innovation til projektudvikling

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lovlig sagsbehandling
Advertisements

Foreningsudviklingstesten
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
De fire trin - sådan kan man arbejde med tobaksforebyggelse og holdninger på væresteder og bosteder Velkommen til denne workshop, hvor jeg vil præsentere.
Nye samarbejdspartnere – nye udfordringer
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
mellem Miljøministeriet og KL
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Modul 1 - Processer.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Introduktion til Sprogpakken
At gøre projektbeskrivelsen til et nyttigt værktøj
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Merlivs seminar 27. August 2008
Udviklingsplaner Sønderborg
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Team 9 gruppe eksamen, evalueringsproces
SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring
Sammenhæng: Reduktion af det daglige energiforbrug. Energiforbruget i den enkelte kontraktstyrede enhed skal nedbringes med 2% om året. Mål: Aktiviteter.
LP-modellens Landskonference 2014 i Horsens
Velkommen til Kontaktforældremøde 01 NOV Dagsorden Velkomst (RC) Kontaktforældrearbejdet (SHC) Skole-/SFO-hjem samarbejdet, samt fælles forældremøder.
Interessenthåndtering
Først - hvad er et projekt?
Refleksionsmodel – hvad går det ud på?
Fagligt indlæg 22. april 2004Bente Neerup1 Ny struktur på geodataområdet ? Ændring af den administrative struktur: Hvordan udnytter GI-sektoren de nye.
Projektorganisering – hvordan og hvorfor? Hvad har vi lært?
De nye kommunikationspolitikker - hvad skal de indeholde?
Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne.
DUBU oplæg til Interessentanalyse Kommunikationsplan
Illustrationer til undervisningsbrug
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Den gode projektansøgning
Direktoratet for Kriminalforsorgen
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Fra autonomi mod helhed –
Samarbejde, Læring og Projektstyring MM5: Projektdesign & Vejledning.
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Dinbundlinje.nu Tilbud om Kampagne Kick-off på jeres center.
Samarbejde, Læring og Projektstyring MM5: Projektdesign & Vejledning.
Strategisk kompetenceudvikling - konteksten
SKABELON.
LP-MODELLEN ● FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
Svendborg Sløjfen Barnet I Centrum HVAD ER UDFORDRINGEN. Hvor vil du gerne hen. Udfordringer med et barn – børnegruppe – forældre – kollegaer.
Projekt Ny styring i et patientperspektiv Mette Jensen, Koncernøkonomi Region Midtjylland.
Model for læsevejledning baseret på aktionslæring Formål med modellen:
Etablering og drift af faciliteter – sammen med frivillige Friluftsrådet V/Julia Bjerre Hunt, Ingerfair.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Muligheder og perspektiver1 Indledning. Muligheder og perspektiver2 Processen – formål # 1 Den forestående 2-årige proces har som mål: 1. At brancheskolerne.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Koncern HR, Udvikling DEFACTUM Opfølgning på TULE xxx.
- Med fokus på konkrete eksempler fra arbejdet i FU
Karakteristika i et projekt Kompleks, ny, unik konceptformulering
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Hverdag med Handicapkonventionen
Vidensbaseret praksis i botilbud
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger
Innovation i Naturfaglige fag
Innovation i Naturfaglige fag
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR, Udvikling DEFACTUM.
Værktøj: Interessentanalyse
Præsentationens transcript:

Fra innovation til projektudvikling Sprogpakken Fra innovation til projektudvikling

Projektdesign Når man planlægger og iværksætter et udviklingsprojekt, vil man typisk gøre brug af et projektdesign, hvor udviklingsprojektets forskellige processer konkretiseres og beskrives.

1. Projektets baggrund og titel Problemstilling, problembeskrivelse, problem- afklaring Her beskrives kort den sammenhæng, som det fænomen, I vil udvikle, befinder sig i. Herefter beskrives selve fænomenet, og det præciseres, hvori problemet består. Der skal argumenteres for, hvorfor pædagogisk udvikling er nødvendig i sprogpakken.

2. Hvilket mål skal projektet opfylde? Hvad skal der udvikles og ændres på i relation til det sprogpædagogiske arbejde? fysiske rammer og organisering, pædagogiske principper og metoder, pædagogisk indhold, aktiviteter, organisering. Hvilke mål og delmål skal der opstilles? Hvad ønsker vi at opnå på længere sigt, og hvilke små skridt kan der tages på vej mod målet?

3. Interessentanalyse For hvem er projektet vigtigt? Hvem er interessenterne og hvilke interesser har de? Hvem bliver berørt af projektet – direkte eller indirekte? Hvilke aktører er potentielle tilhængere af projektet, og hvem er evt. modstandere? Er der interessenter, der skal involveres i projektet?

4. Projektets sammenhæng Her skal I gøre jer overvejelser over, hvordan netop jeres projekt skriver sig ind i: den aktuelle politiske, økonomiske, ideologiske diskussion. den aktuelle pædagogiske debat. pædagogernes professionskamp. Ligger projektet i forlængelse af, eller strider det imod de dominerende tendenser?

5. Beskrivelse af tiltag Her planlægger I konkret, hvilke initiativer der skal iværksættes med henblik på at støtte den udvikling, I ønsker. Her beskrives og begrundes de planer og tiltag, der danner grundlag for den måde man planlægger at tilrettelægge dele af den pædagogiske praksis på. Her udfoldes en pædagogisk argumentation for, hvorfor man netop vælger, som man gør. Den pædagogiske argumentation angiver de normative og værdimæssige begrundelser for at tilrettelægge den pædagogiske praksis på en bestemt måde. Kort sagt: Hvordan og hvorfor vil man tilrettelægge den pædagogiske praksis?

6. Projektets organisering Her planlægges og beskrives: Hvem er deltagerne? Hvad er tidsrammen? Evt. fastsættes milepæle, nedsættes styregruppe, projektledelse, projektgruppe. Hvilke forandringsprocesser skal finde sted, og hvad skal der tages højde for i den forbindelse?

7. Forudsætninger for projektet Under dette punkt afklares spørgsmål om: Økonomi, herunder evt. medfinansiering – puljemidler. Personaleressourcer. Deltagerforudsætninger.

8. Evaluering - rapportering Her beskrives beslutninger om projektets afrapportering og evaluering Hvem evaluerer? I hvilken form afrapporteres projektet og til hvem? Hvilke evalueringsmetoder skal benyttes (proces- og/eller slutevaluering)? Hvordan kan/skal projektet evt. videreføres og hvem gør evt. det?