MODERNE OG EFFEKTIV KOLLEKTIV TRANSPORT Mohamed Mezghani Lisabon, 18 MODERNE OG EFFEKTIV KOLLEKTIV TRANSPORT Mohamed Mezghani Lisabon, 18. oktober 2006

Konteksten for transport i byerne Byspredning Stigende bilejerskab Stigende trængsel på vejene Bedre teknologi mht miljø og energi men ingen energi og miljø forbedringer Øgede energipriser

ÆNDRING I FOLKS FORVENTNINGER Demografiske ændringer Ændringer i byens rytme Ændringer i folks vaner og rutiner Øget bekymring for miljøet Følelsen af usikkerhed

DEN ONDE SPIRAL I BYERNE Byspredning - flere er afhængie af bilen - Flere veje - Flere Biler - Mere trængsel - Langsommere kollektiv transport (KT) - Dårligere vedligeholdelse af KT - Mindre attraktive bymidter - aktiviteter flytter til yderområderne - Ringere KT - Færre KT brugere - Lavere indtægt ved KT

VI KAN ÆNDRE DEN ONDE SPIRAL - Biltrafikken må pålægges afgifter - Kontol med parkering - Mindre biltrafik - Mindre trængsel - Flere vil tage kollektiv transport - Hurtigere kollektiv transport - Mere omkostnings effektiv KT - Bedre for brugerne - Effektiv udnyttelse af infrastrukturen - Højere individuelle transport udgifter - Flere kunder til KT - Flere indtægter - Mindre behov for tilskud til KT - KT mere markedsorienteret - Kontrolleret byspredning - Mere attraktive byer og bymidter Bedre livskvalitet I byerne Kollektiv transport bedre markedsværdi

KOLLEKTIV TRANSPORT ... ... er en lavere omkostning for samfundet ... optager mindre areal i byen ... bruger mindre energi ... forurener mindre ... er sikrere transportmiddel ... forbedre tilgængelighed til arbejdspladsen ... er transport til alle

Tranportvalgets økonomiske betydning Samfundsomkostninger ved transport Andelen af ture kørt med KT, cykel og gang i % af alle

TRANSPORTVALGETS BETYDNING FOR ØKONOMI OG ENERGIFORBRUG Tæthed (indbygger/ha) BYER % KT, CYKEL OG GANG Rejseomkost-ninger (% BNP) Energiforbrug (MJ/indbygger)

Transportvalgets betydning for tilgængelighed til jobs

TRANSPORTVALGETS BETYDNING FOR OMKOSTNINGERNE Transportomkostningerne i byer med en høj andel af kollektiv transport er halvt så store som i byer, hvor biler dominerer. Forskellen er 2.000 EUR pr. indbygger. Byer som er karakteriseret ved lave total omkostninger til transport er ofte også byer hvor investeringen i kollektiv transport er højest. Brug af kollektiv transport (% af alle køreture) Samfundets udgifter til transport (% of GDP) 1995 2001 Geneva 18,8 21,7 10,2 9,4 London 23,9 26,8 8,5 7,5 Madrid 23,4 29,1 12,2 10,4 Paris 27,1 27,5 6,8 6,7 Vienna 43,2 46,6 6,9 6,6

TRANSPORTVALGETS BETYDNING FOR ENERGIFORBRUG Årligt energiforbrug til transport Andelen af ture kørt med KT, cykel og gang i % af alle

TRANSPORTVALGETS BETYDNING FOR ENERGIFORBRUG Energibesparelser i byer med en høj andel af kollektiv transportforbrug i forhold til byer hvor bilforbruget er højere er omkring 500 til 600 liter benzin pr. indbygger pr. året. Byer som har formået at øge andelen af KT, cykel og gang har oplevet et fald i energiforbruget pr. Person. Transport med gang, cykel og KT (%) Genn. Energiforbrug pr. indbygger pr. år (MJ) 1995 2001 Athens 34,1 40,9 12.900 12.600 Geneva 44,8 48,8 23.600 19.200 Rome 43,2 43,8 18.200 17.100 Vienna 62 64 10.700 9.050

BILER BESLAGLÆGGER VÆRDIFULD PLADS Til transport af 50.000 mennesker pr. time: 175 m bred vej til biler ELLER 35 m bred vej til busser ELLER 9 m bred metrobane Biler er parkeret 95% af tiden. Den fylder lige så meget som det kontor ejeren arbejder på.

TRE SØJLER I INTEGRERET TRANSPORT PLANLÆGNING Bæredygtig transportplanlægning En kombination af flere indsatser vil forbedre effekten

PLANLÆGNING FOR MERE KOLLEKTIV TRANSPORT Bytæthed er mere energieffektiv end byspredning Sørg for byfortætning istedet for byspredning Øg tætheden omkring stationer og kollektivtransport Fremme af integration af funktioner frem for adskillelse Begræns bebyggelse i det åbne land Kontroller parkering I forbindelse med beboelse, kontorer og andet erhverv Opfordring til bilfri beboelsesområder Sammenhæng til boligpolitik

BYTÆTHED BETYDNING FOR OMKOSTNINGER Samlede transportomkostninger Tæthed (indbyggere og jobs/ha)

BYTÆTHED BETYDNING FOR ENERGIFORBRUG Årligt energiforbrug Tæthed (indbyggere og jobs/ha)

CURITIBA, BRASILIEN Liniær by med lange transportkorridorer I modsætning til den by med et bycenter og rundkørsel Kollektiv transport Biler

KØBENHAVN, DANMARK FEMFINGER PLANEN trafik og byudvikling langs transportkorridorer Tæthed ved stationer - stationsnærhedsprincippet Et kommunalt selskab til udvikling af jernbanenettet

KONTROL MED BILTRAFIK TRAFIKTRÆNGSEL KOSTER 2% AF EU GDP Det er fire gange så meget som bruges på kollektiv transport Implementer trafikplaner, som begrænser bilkørsel i centrum Sæt en afgift på biler der afspejler problemstillingerne (f.eks. Trængselsafgift / parkeringsafgift) Kontroller parkering (ved arbejdspladser, beboelsesområder, parker og rejs anlæg) Udvidelse af fodgænger zoner

STRASBOURG, FRANKRIG Gennemkørselstrafik er forbudt (Rund-kørselsplan) 3 letbaner Komplementerende buslinier parkeringskontrol Fordele af parker og rejs Gode cykelstier  -30% bil kørsel indadgående +101% Brug af KT (1992-2004)

LONDON, UK Trafikforsinkelser reduceret med 30% Antal biler reduceret med 30% 50 to 60% undgået bilkørsel er overført til KT £100 million netto overskud pr. år

Resultat af parkeringskontrol Bil KT Andet Total Besançon Garanti for parkering Ingen parkeringsgaranti 90% 46% 6% 29% 4% 25% 100% Grenoble Guaranteed parking No guaranteed parking 94% 53% 3% 18% Toulouse 99% 41% 1% 24% 0% 35% Bern 95% 13% 55% 2% 32% Geneva 93% 36% 39%

FODGÆNGER ZONER Omsætnings stigning efter fodgænger zone (%) Mange butiksindehavere mener at parkeringspladser foran butikken er afgørende for salget. Men erfaringen i mange byer viser at hvis man konvertere til fodgængerområder stiger omsætningen for de lokale handlende. Omsætnings stigning efter fodgænger zone (%) FODGÆNGER ZONER

KOLLEKTIV TRANSPORT AF HØJ KVALITET Integration og indtænkning af alle transport former er afgørende

BEHOV FOR INTEGRATION Passagerenes behov Forskellige ruter og omstigninger Forskellige kollektive transportmuligheder KT på tværs af regioner KT på tværs af udbydere  Integration af alle dele er afgørende for at få et optimalt “let at bruge” “dør til dør” tilbud.

KOLLEKTIV TRANSPORTS ORGANISATION Politik STRATEGISK Hvad vil vi opnå? TAKTISK Hvad skal der til for at opnå målene? OPERATIONELT Hvilken service skal vi etablere? Management

OPBYGNING AF ET STÆRK PARTNERSKAB En stærk institutionel ramme: Myndigheder spiller en afgørende rolle for integration af kollektiv transport Gode aftaler: Kontrakter udgør et godt udgangspunkt for at integrere de forskellige udbud Investering og drift: Integration koster penge, men er profitabelt på længere sigt En koordinerende institution: der varetager planlægning og finansiering af integration og koodinering mellem myndigheder, oparatører, infrastrukturservice m. fl.

FORBUNDEDE TRANSPORTNETVÆRK OG TRANSPORTFORMER Brugere af KT forventer et sammenhængende system selvom det omfatter mange forskellige opratører og går på tværs af forskellige administrative områder Tænk i hele netværk Reducer antallet af skift Integrer tidstabeller Udfyld hvert manglende led i infrastrukturen Tilbyd KT når der er efterspørgsel Ta’ højde for både de private og offentlige transport tilbud Tværgående planlægning

FORBEDRING AF HOLDEPLADSER Tidsforbruget på en holdeplads opleves som dobbelt så lang som den tid man er i bus eller tog Sted: holdepladsen mellem to transportmidler; holdepladsen i begyndelsen eller i enden af rejsen. Funktionalitet: Omstigning skal være så let som mulig: troværdig information; afstande; en enkelt platform; undå trapper; specielle behov hos ældre, børn, handicappede, turister etc. Kvalitet: Designes til at være lækkert og rart, attraktive venteomgivelser, sikkert, med butikker og offentlige faciliteter.

BRUGERVENLIGE BETALINGSSYSTEMER Flere billetsystemer gør rejserne komplicerede og en følelse af at det er dyrt Harmonisering af billetter og priser gør det lettere Integration af rejsen, er et incitament for at bruge KT, det bliver nemmere at bruge og mere tilgængeligt for flere brugere. Ny teknologi gør det nemmere at integrere rejser.

INTEGRERET INFORMATION REJSEPLANLÆGGER (www) ANNONCERING AF STOP INFORMATION OM SKIFT INFORMATION OM ANDET Real-tid information

AT ÆNDRE REJSETID TIL EN FORDEL Rejsende skal have en god oplevelse: varme, aircon, musik, ro, nyheder eller musik, andet. Servicen skal tilpasses til individets behov: kvalitet, bus eller tog, ro eller socialt, specielle behov. Fordelene ved kollektiv transport skal promoveres og synliggøre fordele som ikke kan opfyldes ved egen bil. Tid brugt i KT opleves som tidspilde sammenlignet med tid brugt i bil!

EN BRED VIFTE AF TRANSPORTLØSNINGER Med konventionelle KT tilbud er det ikke altid muligt at have en ordentlig dør-til-dør service KT skal suppleres med andre fleksible muligheder for at være en vidtspændende transportpakke Parker og rejs anlæg giver mulighed for at bilister benytter KT Delebil er en måde at tilbyde bil til loyale kollektiv transport kunder – når de har brug for bil Delt taxi og ringeordninger er muligheder i mindre befolkede områder

MODERNISERING AF KOLLEKTIV TRANSPORT Chaufførløse metrotog og automatisering Alternative brændstoffer til busser Catenary-less power supply for tramways Informationsteknologier for bedre information og sikkerhed Lave busser Innovativt design

MODERNE MANAGEMENT Kollektiv transport bevæger sig fra en produktorienteret industri til en konkurrence dygtig kundeorienteret service. Operatører af kollektive transportmidler bør anlægge en mere kommerciel tilgang uden at opgive den sociale dimension. Ansatte bør arbejde mere kundeorienteret og være motiveret til dette. Ny informationsteknologi giver mulighed for en mere effektiv og forbedret drift og vedligholdelse af flåden af køretøjer.

MADRID, SPANIEN Har nedsat en organisation Udviddelse af metro nettet (+10 km/år) Omorganisering af busnettet og dannelse af buskorridorer Forbedring af stationer med transportskift harmonisering af priser +60% med kollektiv transport (1986-2003)

BOGOTA, COLOMBIA Implementering af et hurtigbus net (41 km i 2002, 388 km i 2015) Omorganisering af busnettet (hovedlinjer, fødelinjer) Restriktioner for biltrafik rejsetider faldet med 32% luftforurening faldet med 40% antallet af ulykker faldet med 93%

DUBLIN, IRLAND Implementering af 100 km buskorridorer Parker og rejs anlæg med parkerings- og busbillet Busserne kører 30 til 50% hurtigere end bilerne 29,7% flere bruger bus (+38% i myldretiden) 65% nye kunder kørte tidligere bil

BRUSSEL, BELGIEN Øget tilbud af kollektiv transport Bedre kvalitet (nye busser, hyppige afgange, natkørsel) Nye prissystemer +50% brug af kollektiv transport fra 1999 til 2004

SEOUL, SYDKOREA Implementering af hurtig bussystem (84 km i 2005) Omorgansiering af buslinier (hovedlinjer, fødelinjer, lokale linjer) Smartcard system (km baseret betaling) Realtids sporing af busserne og øget information +11% brugere af kollektiv transport på et år større kundetilfredshed

HONG KONG Mere attaktiv og mere tilgængelig kollektiv transport service Hurtigere adgang til perronen (100 ms/pax) Bedre kundeinformation Besparelser i forbindelse med nyt betalingssystem Bekæmpelse af snyd  7.5 million Octopuskort er udstedt  6 million transaktioner om dagen  90% af alle rejser betales med Octopuskort

REKLAME OG BRANDING for at fastholde kunder og lokke nye til

750 000 brugere = PARIS, FRANKRIG (+ 51 000 nye brugere af KT)  +10% NYE KUNDER (+ 51 000 nye brugere af KT)  + 13% til KT markedsandel på 3 år  + 5% er intensive brugere ØKONOMI /net margen: 9 til 23 €/år/pas =

“Transport er ikke et teknisk spørgsmål, men et politisk spørgsmål. Det er teknisk og økonomisk muligt at organisere et højkvalitet busbaseret transitsystem, hvis andre køretøjer flyttes fra et par kørebaner” Enrique Peñalosa Tidligere borgmester af Bogotà

Tak for jeres opmærksomhed! mohamed.mezghani@gmail.com